Dato for udgivelse
29 Jun 2010 09:17
Dato for afsagt dom/kendelse
29 Apr 2010 15:37
SKM-nummer
SKM2010.415.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-01895
Dokument type
Kendelse
Emneord
Fri bolig, Sverige, administrerende direktør
Resumé

En administrerende direktør skulle beskattes af værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 uanset, at der var tale om en 2 værelses lejebolig, da han blev anset for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4, litra b, 1. pkt.
Ligningsloven § 16, stk. 1, 3 og 9
Arbejdsmarkedsfondsloven § 8, stk. 1, litra b

Henvisning
-

Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har beskattet klageren af en værdi af fri bolig på 70.266 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Klageren havde selvangivet værdi af fri bolig med 25.532 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

AM-bidrag

Skatteankenævnet har anset klageren for bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. l, litra b.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er svensk statsborger, men har pr. 8. september 2006 også haft bolig i Danmark. Klagerens familie er fortsat bosiddende i Sverige, og som følge heraf har han både for 2006 og 2007 selvangivet ud fra, at han skattemæssigt er hjemmehørende i Sverige.

Klageren har været ansat som administrerende direktør i selskabet G1 A/S fra den 9. oktober 2006. I forbindelse med ansættelsen har han fået stillet fri bolig til rådighed på adressen Y, beliggende i Danmark. Der er tale om en lejlighed på 60 m2.

Klageren har selvangivet 25.532 kr. som fri bolig opgjort ud fra SKATs takster i SKM2006.752.SKAT plus forbrugsudgifter 6.000 kr.

Ifølge selskabets hjemmeside er klageren anført som Chief Extutive officer (CEO) i selskabets Execution Management.

Ifølge ansættelseskontrakten refererer klageren direkte til bestyrelsen og skal deltage i bestyrelsesmøder - dog ikke i møder vedrørende hans egen person og lignende. Selskabet forventer, at klageren indtræder som administrerende direktør i eventuelle nye selskaber. Desuden er der anført en verdensdækkende konkurrenceklausul, efter hvilken klageren under sin ansættelse i selskabet hverken aktivt eller passivt må være involveret i anden forretning uden tilladelse fra selskabets bestyrelse.

Klagerens årsløn er på 1.128.000 kr., svarende til 94.000 kr. om måneden. Endvidere får klageren fri bolig, fri bil, dækning af transportudgifter, mobiltelefon, internetforbindelse, computer samt ret til at købe aktier i selskabet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fri bolig med 70.266 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Værdien er opgjort til de af arbejdsgiveren afholdte udgifter til leje tillagt forbrugsudgifter, jfr. ligningslovens § 16, stk. 3.

Som begrundelse herfor har skatteankenævnet anført, at en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 9 fører til, at klageren må anses for omfattet af bestemmelsens personkreds, medmindre han konkret ikke har indflydelse som direktør. En sædvanlig direktørstilling er således normen for, hvor væsentlig indflydelsen skal være.

Klagerens kontrakt er anset for at være en almindelig direktørkontrakt, og da der ikke findes særlige forhold i sagen, der skulle indskrænke klagerens beføjelser, anses klageren for omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

I medfør af at beskatningen foretages efter ligningslovens § 16, stk. 9, er der bidragspligt i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra b.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påstået ansættelsen nedsat til det selvangivne, og at der ikke skal betales AM-bidrag.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at klageren ikke har nogen væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Klageren er ansat i stillingen efter en ansættelsesrunde foretaget af et headhunterfirma. Aflønning er forhandlet på sædvanlig vis, lønniveauet er sædvanligt for den type stilling, klageren ejer ikke aktier i selskabet og er ikke stemmeberettiget til bestyrelsesmøderne. Endvidere har klageren ikke personlig tilknytning til nogen af bestyrelsens medlemmer eller aktionærer i selskabet.

Endvidere er det anført, at lejligheden, der er stillet til rådighed og valgt af G1 A/S, kun er på 60 m2 og ikke er luksuriøs. Lejligheden tjener endvidere kun til klagerens ophold i løbet af ugen, da han tager hjem til sin familie i weekender, ferier og når der er mulighed herfor i øvrigt. Selskabet har stillet lejligheden til rådighed ud fra en betragtning om, at den er billigere end et hotelværelse, og for at give klageren mulighed for at arbejde hjemmefra i en del af hans lange arbejdsdage.

Klageren har en årlig lønforhandling med selskabets bestyrelse, og han er dermed ligestillet med de øvrige ansatte i G1 A/S, der ligeledes har en årlig lønforhandling med deres nærmeste leder.

Det fremgår af cirk. nr. 1 af 2. januar 2001 pkt. 3.1. at en direktørtitel i sig selv ikke er nok til, at medarbejderen skal anses for omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, og dermed er en "medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform".

Der henvises til Landsskatterettens kendelse 2-1-1905-0374 af 16. april 2004 og SKM2008.1039.LSR.

Klageren er således ifølge repræsentanten ikke omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, og skal derfor ikke beskattes af markedsværdien, men alene af den skematiske værdi ifølge Skats satser for beskatning af helårsbolig jfr. SKM2006.752.SKAT.

I henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b, modsætningsvis skal der endvidere ikke betales AM-bidrag af en fribolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 7, og klageren er derfor ikke bidragspligtig.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Værdi af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. For så vidt angår personalegoder er beskatningen nærmere beskrevet i ligningslovens § 16, stk. 1 og 3. Værdien af boligen ansættes til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.

Med hensyn til ansatte, der er direktører, eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog, at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Landsskatteretten finder, at klageren har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der er herved lagt vægt på, at klageren har reelle beføjelser som direktør, at han har bestemmende indflydelse på selskabets aktiviteter, samt at han har haft indflydelse på, hvorvidt fri bolig skulle indgå i hans ansættelsesforhold. Klageren anses herefter for omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 9, omhandlede personkreds.

Den skematiske værdiansættelsesregel i ligningslovens § 16, stk. 9 finder dog kun anvendelse i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed.

De tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand og stiller den til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. (personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9) er omtalt i pkt. 3.4.1. i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 og Ligningsvejledningen 2007 A.B. 1.9.5. Side 186. Det fremgår heraf, at der i den situation er en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter en "armslængde pris" for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses lejemålet som udgangspunkt at være fastsat til markedslejen. I disse tilfælde finder hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, anvendelse - dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af markedslejen.

Klageren kan således ikke ved værdiansættelsen af fri bolig anvende den skematiske markedsleje, som fremgår af SKAT - Meddelelse om værdiansættelse for 2007 af visse personalegoder, jfr. SKM2006.752.SKAT.

Da værdien er ansat til den af arbejdsgiveren betalte leje tillagt forbrugsudgifter jfr. ovennævnte cirkulære stadfæstes skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Endvidere er helårsbolig, der stilles til rådighed for personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jfr. arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b. Helårsboligen indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter også på dette punkt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter