Dato for udgivelse
29 Jun 2010 09:46
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Jun 2010 09:30
SKM-nummer
SKM2010.417.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-208220
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Multimediebeskatning, PC, IT-rygsæk, VUC, Ordbanken, ordblindhed
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejderne i spørgers virksomhed bliver omfattet af multimediebeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 12, hvis de tager deres IT-rygsæk med hjem.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 12
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 A.B.1.9

Spørgsmål

Vil medarbejderne i spørgers virksomhed blive omfattet af multimediebeskatning, hvis de tager deres IT-rygsæk med hjem?

Svar

Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I samarbejde med blandt andet VUC og Ordbanken bliver ordblinde ansatte tilbudt en såkaldt IT-rygsæk med computer, scanner og scannerpen, der indeholder læse- og staveprogrammet IRIS-ordbank. IT-rygsækken har en værdi på 6.250 kr. PC'en kan ikke anvendes på spørgers internet.

IRIS-ordbank hjælper ordblinde medarbejdere med at formulere sig på skrift. Mens personen skriver, giver stavehjælpen løbende forslag til ord, hjælp til stavning og læser teksten op for den ordblinde.

Spørger har ansat sprogmentorer, der skal spotte de ordblinde ansatte og hjælpe dem med deres læsevanskeligheder.

Sprogmentorerne sender de ordblinde ansatte til et 37-timers læsekursus i VUC-regi. Medarbejderne gennemgår visitationstest til ordblindetest for voksne samt yderligere tests. Hvis den ansatte føler et behov for mere hjælp, tilbydes der også et 72-timers læsekursus hos spørger.

Medarbejderne bliver undervist i brugen af udstyret, men udstyret stilles ikke til rådighed for et uddannelsesforløb.

Medarbejderne tager IT-rygsækken med hjem.

Når en person er testet ordblind, er vedkommende berettiget til at få udstyret stillet til rådighed af det offentlige.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger mener ikke, at medarbejderne skal omfattes af multimediebeskatning, da medarbejderne er berettigede til at få den samme type udstyr stillet til rådighed af det offentlige uden at blive omfattet af multimediebeskatning. Endvidere anfører spørger, at det ikke er proportionelt, at en medarbejder over en periode på fx 10 år vil blive beskattet af 30.000 kr., når værdien af IT-rygsækken udgør 6.250 kr.

Gennem projektet har spørger erfaret, at den rigtige tilgang, struktur og kursusforløb kan give fantastiske resultater, men der er plads til forbedringer for dermed at få flere medarbejdere med. Det er forventningen, at spørger kan udvide antallet af deltagere betydeligt, men det forudsætter at disse medarbejdere ikke bliver omfattet af multimediebeskatning, idet projektet således vil højne det psykiske arbejdsmiljø, sikkerheden på virksomheden og arbejdsglæden i det hele taget. Endvidere vil det give medarbejderne adgang og ballast til videreuddannelse til gavn for såvel spørger som medarbejderen og samfundet i det hele taget. PC-læsning medfører, at ordblinde forstår teksten fuldt ud, når de får den læst op af computeren. Ved at bruge digitale tekster og oplæsning på PC, kan virksomheden optimere ordblinde medarbejderes ressourcer - til glæde for alle parter.

Personer med ordblindhed er totalt afhængige af deres IT-udstyr. For disse mennesker vil det ikke være muligt at tage papirer med hjem i tasken som andre p.gr af, at papir ikke er et tilgængeligt medie. Dette er blot et eksempel på, at IT-udstyr for mange er et redskab til at kunne fungere på lige fod med andre og ikke til at blive stillet bedre.

Det er svært at forstå, at fordi en virksomhed udlåner dette udstyr til sine ordblinde medarbejdere, og dermed sparer det offentlige for store summer, skal disse personer betale multimedieskat. Det må efter spørgers mening være i samfundets interesse, at disse mennesker kan deltage i kurser, som kan opgradere deres viden, idet der i den fremtidige verden vil blive brug for mange veluddannede medarbejdere.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for en ansat af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis

SKM2009.680.SR

Skatterådet kunne bl.a. ikke bekræfte, at den private rådighed af en PC kunne afkræftes, hvis medarbejderen tog sin PC med hjem og udelukkende anvendte den til erhvervsmæssigt brug og havde underskrevet en tro- og loveerklæring. Formodningen kunne dog afkræftes, såfremt der var tale om, at medarbejderen havde et arbejdsbetinget behov for at få stillet PC'en til rådighed på en tjenesterejse, og PC'en kun måtte anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendtes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær havde mulighed for at aflevere PC'en på arbejdspladsen.

SKM2009.683.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det var tilstrækkeligt for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en bærbar PC, at arbejdstageren underskrev den som bilag vedlagte erklæring.

Begrundelse

Spørgsmål:

Vil medarbejderne i spørgers virksomhed blive omfattet af multimediebeskatning, hvis de tager deres IT-rygsæk med hjem?

Såfremt medarbejderen tager IT-rygsækken indeholdende en PC med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over PC'en, hvilket fremgår af LFB 2009-05-18 nr. 199 (L 199):

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

(...) "Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen (SKATs fremhævning). Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Når der er tale om en pc, er det således meget vanskeligt at bevise, at der ikke er rådighed over den til privat anvendelse, som det fremgår L 199.

Efter ligningslovens § 31, om skattefri uddannelse betalt af arbejdsgiver, er der mulighed for at stille en computer skattefrit til rådighed for de pågældende medarbejdere. Det forudsætter dog, at computeren er relevant for uddannelsen, at den ikke anvendes privat, og at den afleveres tilbage efter endt uddannelse. Spørger har dog oplyst, at PC'en ikke er stillet til rådighed for en uddannelse, og medarbejderne kan derfor ikke omfattes af ligningslovens § 31.

Spørger har anført, at de pågældende medarbejdere vil have mulighed for at få tilsvarende udstyr stillet skattefrit til rådighed af de offentlige myndigheder og at det virker urimeligt, at bare fordi, det er en arbejdsgiver, der gør det, udløser det skattepligt. 

Imidlertid kan man ikke ligestille en situation, hvor en arbejdsgiver giver en medarbejder en lønfordel i form af privat rådighed over multimedier med en situation, hvor en offentlig myndighed efter en konkret vurdering efter den relevante sociallovgivning tildeler en person med handicap elektroniske hjælpemidler.

Det fremgår af høringssvaret til Danske Handicaporganisationer vedrørende L 199, at:

"Hjælpemidler til personer med handicap, herunder multimedier, som stilles til rådighed af de sociale myndigheder efter sociallovgivningens regler, vil ikke være omfattet af multimediebeskatningen.

Er der derimod tale om en arbejdsgiver, der stiller multimedier til rådighed for privat benyttelse for en person med handicap, udløses multimediebeskatningen ligesom for alle andre arbejdstagere, der får multimedier stillet til rådighed for privat benyttelse."

SKAT finder derfor ikke, at en medarbejder kan undgå beskatning af et multimedie, fordi medarbejderen kunne have fået dette multimedie stillet til rådighed af det offentlige.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet fremkom med følgende begrundelse:

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at de i sagen omtalte ordblinde medarbejdere på grundlag af udredningen fra VUC opfylder betingelserne for at få nødvendigt, kompenserende udstyr stillet til rådighed af det offentlige uden betaling. I så fald ville de pågældende ikke være omfattet af reglerne om multimedieskat, uanset om udstyret også anvendes privat. At arbejdsgiveren stiller det samme nødvendige, kompenserende udstyr til rådighed for de ordblinde i stedet for det offentlige, medfører ikke en pligt for de ansatte til at betale en multimedieskat, som de ikke skulle betale, hvis det offentlige havde stillet de samme hjælpemidler til rådighed.

Skatterådets afgørelse:

Skatterådet finder, at spørgsmålet skal besvares med nej.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter