Dato for udgivelse
01 Jul 2010 11:09
Dato for afsagt dom/kendelse
19 May 2010 13:11
SKM-nummer
SKM2010.427.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS C10-1290/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Prøvelse, domstol, erstatning, driftsmidler, tyveri
Resumé

For Landsskatteretten havde sagsøgeren alene gjort gældende, at der skulle ske genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2002. Byretten afviste derfor at behandle sagsøgerens påstand om nedsættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for dette indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 48.

Byretten afviste at genoptage sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002, da sagsøgeren ikke havde anmodet om genoptagelse indenfor fristerne herfor og heller ikke havde fremlagt nogen nye oplysninger i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 37.

Sagen vedrørte endvidere indkomståret 2003, hvor sagsøgeren principalt gjorde gældende, at en forsikringssum, han havde fået udbetalt i 2003, ikke var skattepligtig, da der var tale om erstatning for private aktiver, og subsidiært at forsikringssummen skulle beskattes i indkomståret 2001, hvor aktiverne blev stjålet, og sagsøgeren ophørte med at drive personlig virksomhed.

Retten fandt det godtgjort, at de stjålne aktiver var driftsmidler i sagsøgerens virksomhed og [at forsikringssummen.red] derfor i henhold til afskrivningslovens § 48 skulle behandles som en salgssum.

Retten fandt det endvidere godtgjort, at der havde været en reel tvist mellem forsikringsselskabet og sagsøgeren omkring forsikringssummens udbetaling, hvorfor sagsøgeren først erhvervede endelig ret til forsikringssummen på tidspunktet for dennes udbetaling i 2003.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 37
Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1
Afskrivningsloven § 48
Henvisning
Processuelle regler A.1.4
Henvisning
Processuelle regler I.1.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 E.A.1.3.3
Henvisning
Ligningsvejledningen E.A.3.1.1
Redaktionelle noter

SKAT har efterfølgende i resumeets 4. afsnit indsat "at forsikringssummen"


Parter

A
(Advokat Jan Schneider)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokatfuldmægtig Mia Thulstrup Gedbjerg)

Afsagt af byretsdommer

Susanne Beier Lorenzen

Sagens baggrund

Denne sag, der er anlagt den 12. juni 2009, vedrører opgørelsen af sagsøgeren As indkomster for indkomstårene 2002 og 2003, herunder spørgsmålet om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelser.

Sagsøgerens påstande

Indkomståret 2002

Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 1.144.039,00 kr.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte pålægges genoptagelse og realitetsbehandling af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002.

Indkomståret 2003

Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 skal nedsættes med 582.611,00 kr.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning af sagen vedrørende indkomståret 2003.

Sagsøgtes påstande

Indkomståret 2002

Sagsøgte har over for sagsøgerens principale påstand påstået afvisning.

Sagsøgte har over for sagsøgerens subsidiære påstand påstået frifindelse.

Indkomståret 2003

Sagsøgte har over for begge sagsøgerens påstande påstået frifindelse

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren drev i årene 2001 - 2003 virksomhed ved lys- og lydproduktion. Indtil 3. januar 2002 var virksomheden registreret som en personligt ejet virksomhed under navnet H1 v/ A.

Fra januar 2002 blev virksomheden drevet i selskabsform, hvor sagsøgeren var hovedaktionær i selskabet H1.1 ApS.

Ved brev af 20. november 2001 politianmeldte sagsøgeren tyveri sket den 4. november 2001 af lys- og lydudstyr fra en sættevogn, der holdt parkeret i ...1.

Sagsøgeren krævede ligeledes en forsikringssum udbetalt for Codan Forsikring.

Codan Forsikring anerkendte i breve af 13. december 2001 og 8. januar 2002 ikke erstatningspligten, men ved brev af 18. februar 2002 har Codan Forsikring anerkendt at udbetale en erstatningssum på 1.362.348,00 kr. Efter sagsøgerens krav om forhøjelse af erstatningen, har Codan Forsikring ved brev af 13. juni 2003 anerkendt at udbetale yderligere 537.652 kr. med tillæg af renter, i alt 647.345 kr., der er udbetalt den 18. juni 2003.

Sagsøgeren fik således i alt fra Codan Forsikring udbetalt 2.009.673,19 kr. i erstatning til H1 v/ A.

Sagsøgeren er ved byrettens dom af 29. november 2006 blevet frifundet for medvirken til forsikringsbedrageri i forbindelse med tyverianmeldelsen af det stjålne lys- og lydudstyr den 4. november 2001.

Skatteankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 9. oktober 2009 sagsøgerens materielle skatteansættelse for indkomståret 2002.

Sagsøgeren indbragte ikke skatteankenævnet materielle skatteansættelse for indkomståret 2002 for Landsskatteretten inden 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 42.

Sagsøgeren anmodede Skatteankenævnet om genoptagelse af Skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatteretten har ved kendelse af 11. marts 2009 stadfæstet Skatteankenævnetsafgørelse af 23. august 2007, hvor sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002 nægtes genoptaget.

Af Landsskatterettens kendelse af 11. marts 2009 fremgår bl.a. følgende:

"...

Sagens oplysninger

Skattecentret har ved afgørelse af 26. maj 2006 forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2002 med 1.144.039 kr., idet klageren er anset for skattepligtig af forsikringssum på 1.362.348 kr. udbetalt i indkomståret 2002. Det skattepligtige beløb er opgjort som følger

Driftsmiddelsaldo primo 2002

91.194 kr.

Salgssum/erstatning

-1.362.348 kr.

Negativ driftsmiddelsaldo

1.271.154 kr.

Heraf til beskatning, 90 %

1.144.039 kr.

Skatteankenævnet har ved afgørelse af 9. oktober 2006 stadfæstet skattecentrets afgørelse. Afgørelsen er ikke påklaget til Landsskatteretten.

Ved brev af 12. marts 2007 har klagerens advokat anmodet skatteankenævnet om at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2002.

Skalteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nægtet genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2002, jf skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1 og 2.

De objektive betingelser for genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse af 9. oktober 2006 er ikke opfyldte, da fristen for såvel ordinær som ekstraordinær genoptagelse er udløbet, jf skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, jf. samme lovs §§ 26, stk. 2 og 27, stk. 2.

Endvidere foreligger der ikke sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse fra de i § 37, stk. 1, nævnte betingelser.

Der er ikke fremkommet sådanne faktiske oplysninger eller argumenter, at disse kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de var fremkommet i forbindelse med nævnets første behandling af sagen. Den praksis, som advokaten har henvist til vedrørende ophør af virksomhed, er ikke anvendelig i denne sag, idet de konkrete omstændigheder afviger væsentligt. Endvidere har klageren ikke i sit regnskab for 2001 aktiveret et forventet tilgodehavende fra forsikringsselskabet eller på anden måde gjort opmærksom på, at der forelå en forsikringsskade, der kunne udløse en skattepligtig erstatning. Uanset beløbet måtte være skattepligtig i 2001, som advokaten hævder, må det lægges klageren til last, at sagen ikke fra starten har været tilstrækkeligt oplyst, jf. SKM2004.296.HR.

..."

...

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klagerens repræsentant har ved brev af 12. marts 2007 anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2002. Anmodningen er således ikke fremsendt indenfor den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ansættelser genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

Ifølge bemærkningerne til loven er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen kan bl.a. finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Landsskatteretten finder ikke, at der i nærværende sag er fremlagt oplysninger, som kan begrunde, at skatteankenævnet kan pålægges at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2002 uden for udløbet af den ordinære frist. Der er herved bl.a. henset til, at de faktiske oplysninger, som danner grundlag for genoptagelsesanmodningen, ligeledes har været klageren bekendt inden udløbet af den ordinære frist, ligesom der ikke i øvrigt har foreligget andre særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

..."

Landsskatteretten har ved kendelse af 11. marts 2009 stadfæstet SKATS afgørelse af 16. juli 2007 om, at sagsøgeren i sin personlige indkomst for indkomståret 2003 skal anses for skattepligtig med 582.611,00 kr., svarende til resten af den udbetalte erstatningssum.

Af Landsskatterettens kendelse af 11. marts 2009 fremgår bl.a. følgende

"...

Sagens oplysninger

Klageren har drevet virksomheden H1 i personligt regi i perioden 20. august 2000 til 3. januar 2002, hvor virksomheden er afmeldt. Samme dato stiftede klageren et selskab ved navn H1.1 ApS med sig selv som direktør og hans samlever, BA, som hovedanpartshaver.

H1 var den 4. december 2001 udsat for tyveri af diverse lys- og lydudstyr. Af korrespondancen fra klagerens forsikringsselskab, Codan, fremgår, at Codan ved brev af 18. februar 2002 har anerkendt erstatningskravet. Erstatningssummen er opgjort til 1.362.348 kr.

Klageren har ved telefax af 20. februar 2002 meddelt, at han ikke var enig i opgørelsen af erstatningsbeløbet. Klageren opgjorde erstatningsbeløbet til 2.061.008 kr. ekskl. renter efter FAL § 24 samt eventuel erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Codan har ved brev af 25. februar 2002 meddelt, at de ikke er enige i klagerens opgørelse, men at de er indforstået med foreløbigt at afregne 1.362.348 kr. Det foreløbige erstatningsbeløb er udbetalt til klagerens virksomhed den 1. marts 2002.

Af brev af 13. juni 2003 fra Codan fremgår, at erstatningen i forlængelse af afholdt møde med klageren er aftalt til 1.900. 000 kr. Det resterende erstatnings beløb er op gjort således:

Aftalt erstatning

1.900.000 kr.

Fratrukket tidligere betalt erstatning den 1. marts 2002

1.362.348 kr.

I alt

537.652 kr.

Af faktura af 18. juni 2003 fremgår, at Codan har udbetalt kr. 647.345,19 kr. i erstatning for lyd- og lysudstyr til fuld og endelig afgørelse.

Klagerens repræsentant er under sagen blevet opfordret til at fremlægge købsfakturaer vedrørende det stjålne udstyr, men har oplyst, at disse ikke foreligger.

I årsrapporten for perioden 1. januar - 31. december 2001 for H1 er saldoværdien af D.J. udstyr opgjort til 91.194 kr. pr. 31. december 2001 efter skattemæssige afskrivninger med 30.398 kr.

Erstatningssummen er ikke selvangivet ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2001.

Det fremgår endvidere ikke af årsrapporten for 2001, at virksomheden er ophørt eller vil ophøre, ligesom tyveriet ikke er nævnt. Af indehavererklæringen fremgår derimod: "Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtrådt hændelser, der har indflydelse på regnskabet."

Klagerens indkomst for 2002 er oprindeligt takseret på grund af manglende selvangivelse.

..."

...

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge afskrivningslovens § 48, træder en erstatnings- eller forsikringssum, som udbetales i forbindelse med et aktivs tilintetgørelse, i stedet for en salgssum. Salgssummer fradrages ved opgørelse af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2.

Ifølge afskrivningslovens § 9, stk. 1, skal realiserede avancer samt evt., negativ saldoværdi beskattes i det indkomstår, hvor en virksomhed ophører. Ifølge afskrivningslovens § 9, stk. 2 og 5, kan en positiv saldoværdi først fradrages i det år, hvor det sidste driftsmiddel afhændes, uanset virksomheden er ophørt. Er saldoværdien 0 kr. medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori salget finder sted. For fysiske personer medregnes fortjeneste og tab dog kun med 90 % ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 4.

Herefter og da klageren først har erhvervet ret til og fået udbetalt det resterende erstatningsbeløb på 647.345 kr. i indkomståret 2003, hvor den endelige erstatning forligsmæssigt er fastsat til 1.900.000 kr., kan den principale påstand ikke tages til følge.

Landsskatteretten anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at det stjålne udstyr eller en væsentlig andel heraf har været klagerens private aktiver, som ikke er anvendt i virksomheden. Det lægges derfor til grund, at de stjålne effekter har været driftsmidler tilhørende virksomheden. Der kan således heller ikke gives medhold i den subsidiære påstand.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

..."

Forklaringer

Skadeskonsulent LS har som vidne forklaret, at han har været ansat hos Codan i 20 år som skadeskonsulent i afdelingen for atypiske sager, der blandt andet kunne være sager med mistanke om svindel. Han blev anmodet om at tage sig af As skadesanmeldelse, da forsikringsselskabet fandt sagen atypisk, og at sagen burde belyses nærmere, inden der blev sat en taksator på sagen. Han startede sine undersøgelser den 29. november 2001, og i den forbindelse rettede han henvendelse til kriminalpolitiet i ...1. Der var tale om kostbare ting, som var stjålet og en kriminalassistent oplyste, at sagen var under efterforskning, men det så ikke ud til, at der ville ske opklaring af sagen. Vidnet afsluttede sagen den 29. januar 2002, hvor han i sin konklusion anførte, at han ud fra en subjektiv bedømmelse vurderede, at skaden var fingeret, idet det ville være særdeles atypisk, at en eventuel gerningsmand foretager tyveri fra en lastbil, hvor føreren ligger og sover i kabinen. Dette sammenholdt med at det er omfangsrigt og tungt udstyr, der forudsætter planlægning med en anden lastvogn til bortkørsel. Det må også formodes, at der vil være rystelser/bevægelser i køretøjet ved fjernelse af det tunge udstyr. Hertil bemærkes, at det er et atypisk sammenfald med, at køreskiver fra transporten er bortkommet. Konklusionen var efter hans vurdering, at han ikke mente, at der var grundlag for udbetalingen. Herefter var det op til den juridiske medarbejder at foretage en vurdering af, om der skulle ske udbetaling af erstatning. Codan valgte imidlertid at udbetale erstatningen, da forsikringsselskabet skulle bevise, at det ikke er en dækningsberettiget skade. Forsikringsselskabet vurderede, at de ikke kunne løfte denne bevisbyrde.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 12. april 2010 gjort gældende

"...

Indkomståret 2002

Til støtte for den principalt nedlagte påstand om nedsættelse med kr. 1.144.039,00 af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 gøres det principalt gældende,

at

erstatningen vedrører private aktiver. Aktiverne er aldrig købt for virksomhedens midler, der er ikke foretaget fradrag for købet, der er ikke foretaget afskrivninger på aktiverne og aktiverne er aldrig tilført virksomhedens driftsmiddelkonto,

   

at

A ikke skal beskattes af den modtagne forsikringssum, da forsikringssummen erstatter private aktiver og det har derfor ingen skattemæssig konsekvens, at aktiverne erstattes af en forsikringsudbetaling.

Subsidiært gøres det gældende,

at

skatteansættelsen er åbenbar urigtig for så vidt angår afgørelsen vedrørende periodiseringen af forsikringserstatningen vedrørende tyveri.

Det gøres herudover gældende,

at

det pågældende beløb burde have været beskattet i indkomståret 2001 samt

   

at

virksomheden H1 ophørte i indkomståret 2001, hvorfor beskatning af udbetalt forsikringssum skal ske i indkomståret i 2001.

Til støtte for den subsidiært nedlagte påstand om, at sagsøgte pålægges genoptagelse og realitetsbehandling af As skatteansættelser for indkomståret 2002 gøres det gældende,

at

sagen skal hjemvises til fornyet behandling, såfremt Retten finder, at den beløbsmæssige opgørelse bør foretages af SKAT, henset til, at SKAT og Landsskatteretten ikke har realitetsbehandlet sagen, men alene har truffet afgørelse om, at der ikke skal ske genoptagelse.

   

..."

 
   

"...

 
   

at

skatteankenævnet burde have genoptaget sagen efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 2.

   

"...

 
   

..."

 

Det gøres således gældende,

at

der foreligger særlige omstændigheder, blandt andet foreligger der således særlige oplysninger om sagsøgers situation, som bevirker at ekstraordinær genoptagelse skal tillades, ligesom sammenhængen mellem 2002 og 2003 bør medføre, at 2002 bør realitetsbehandles allerede fordi indkomståret 2003 under alle omstændigheder skal realitetsbehandles. Der henvises nærmere til, at sagen angår den samme forsikringsudbetaling, som blot er opdelt på 2 forskellige indkomstår.

Anbringender der knytter sig til indkomståret 2003

Til støtte for den principalt nedlagte påstand om nedsættelse med kr. 582.611,00 af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 gøres det principalt gældende,

at

erstatningen vedrører private aktiver. Aktiverne er aldrig købt for virksomhedens midler, der er ikke foretaget fradrag for købet, der er ikke foretaget afskrivninger på aktiverne og aktiverne er aldrig tilført virksomhedens driftsmiddelkonto,

   

at

A ikke skal beskattes af den modtagne forsikringssum, da forsikringssummen erstatter private aktiver og det har derfor ingen skattemæssig konsekvens, at aktiverne erstattes af en forsikringsudbetaling.

Subsidiært gøres det gældende,

at

SKAT har foretaget forkert periodisering af den pågældende forsikringsudbetaling.

Mere subsidiært gøres det gældende,

at

A ophørte med sin virksomhed H1s i indkomståret 2001. Udstyret blev stjålet i december 2001 og aktiviteterne ophørte ligeledes i 2001. Den udbetalte forsikringssum på kr. 582.611,00 bør således beskattes i indkomståret 2001.

Det gøres gældende,

at

i tilfælde af at der sker beskatning af den udbetalte forsikringssum, da skal beskatning ske af et mindre beløb end kr. 582.611,00.

Til støtte for den subsidiært nedlagte påstand om hjemvisning af sagen vedrørende indkomståret 2003 gøres det gældende,

at

sagen bør hjemvises med henblik på SKAT's opgørelse af beløbene.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 7. april 2010 gjort gældende

"...

1.   Indkomståret 2002

1.1  Afvisningspåstanden

Skatteankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 9. oktober 2006 sagsøgerens materielle skatteansættelse for indkomståret 2002. Såfremt sagsøgeren havde ønsket en prøvelse af sagsøgerens materielle skatteansættelse for indkomståret 2002, skulle sagsøgeren have indbragt skatteankenævnets afgørelse for Landsskatteretten inden 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 42. Dette undlod sagsøgeren at gøre.

Da sagsøgeren ikke har påklaget spørgsmålet om sagsøgerens materielle skatteansættelse, vedrører skatteankenævnets senere afgørelse af 23. august 2007 samt Landsskatterettens kendelse af 11. marts 2009 alene spørgsmålet om genoptagelse.

Eftersom Landsskatteretten ikke har taget stilling til sagsøgerens materielle skatteansættelse for indkomståret 2002, kan sagsøgeren ikke få dette spørgsmål prøvet af domstolene, jf. f.eks. UfR 1994.810H og SKM2007.183.HR. Sagsøgerens principale påstand vedrørende indkomståret 2002 skal således afvises.

1.2 Frifindelsespåstanden:

Sagsøgeren har ikke anmodet om genoptagelse inden udløbet af fristerne i henhold til skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1.

Sagsøgeren fremsatte anmodning om genoptagelse ved skrivelse af 12. marts 2007. Sagsøgeren har dermed overskredet den ordinære frist for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Den ordinære frist for genoptagelse udløb 1. maj 2006.

Sagsøgeren har endvidere overskredet fristen for anmodning om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Sagsøgeren har således ikke anmodet om genoptagelse inden 6 måneder efter, at han kom til kundskab om de forhold, der begrunder genoptagelsen.

Endelig må det konstateres, at sagsøgerens anmodning om genoptagelse er fremsat mere end 2 måneder efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, for indbringelse af skatteankenævnets kendelse af 9. oktober 2006 for Landsskatteretten. Sagsøgerens anmodning om genoptagelse er dermed reelt udtryk for, at sagsøgeren søger ad denne vej at opnå en realitetsprøvelse af skatteankenævnets kendelse på et tidspunkt, hvor sagsøgeren er afskåret fra en sådan prøvelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1.

Allerede som følge af, at sagsøgeren ikke har overholdt fristen for fremsættelse af anmodning om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, 2. pkt., kan han ikke få medhold i sin subsidiære påstand vedrørende indkomståret 2002.

Dertil kommer, at sagsøgeren ikke har fremlagt nye oplysninger i sagen, der ville have medført et væsentligt andet udfald, såfremt de havde foreligget tidligere, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, 1. pkt. Faktisk har sagsøgeren slet ikke fremlagt nogen nye oplysninger. Også af denne grund kan sagsøgeren ikke få medhold i sin subsidiære påstand vedrørende indkomståret 2002. Der henvises i den forbindelse til de anbringender, sagsøgte gør gældende, for så vidt angår indkomståret 2003 (jf. nedenfor under pkt. 2).

2. Indkomståret 2003

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at erstatningen med rette er beskattet i indkomståret 2003, og at den med rette er bedømt som erstatning for driftsmidler i sagsøgerens erhvervsvirksomhed.

Sagsøgerens tidligere repræsentanter har omtalt de af forsikringssagen omhandlede aktiver som tilhørende sagsøgerens erhvervsvirksomhed, jf. bilag F og G.

Udstyret havde en betydelig værdi, jf. bilag B, og blev anvendt til en rockkoncert. Leveringen og opsætningen involverede et betydeligt antal mennesker, herunder hvad sagsøgeren har beskrevet som "personalet fra ...", jf. bilag H, side 9.

Den foreliggende korrespondance vedrørende leveringen og tyveriet er stilet til/fra H1 - ikke til sagsøgeren personligt, jf. bilag B, C, I, J og K. En betydelig del af de af sagsøgeren under forsikringssagen fremlagte fakturaer for indkøb af aktiverne er udstedt til H1 - ikke til sagsøgeren personligt, jf. bilag L.

Sagsøgeren har også selv oplyst, at det ikke var muligt at videreføre den erhvervsmæssige virksomhed efter tyveriet, jf. replikken side 2. Sagsøgeren har dermed erkendt, at de stjålne aktiver var driftsmidler i sagsøgerens erhvervsvirksomhed.

Det må på baggrund af ovennævnte lægges til grund, at de stjålne aktiver blev benyttet erhvervsmæssigt. Som følge heraf skal den udbetalte forsikringssum behandles som en salgssum, jf. afskrivningslovens § 48.

Sagsøgeren erhvervede først endelig ret til forsikringssummen stor kr. 647.345,-, da forsikringssummen blev udbetalt til sagsøgeren den 13. juni 2003.

Der var en reel tvist om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til den yderligere forsikringsudbetaling, og beskatningstidspunktet er dermed udskudt indtil udbetalingen.

Forsikringsselskabet fandt sagsøgerens anmeldelse mistænkelig og iværksatte omfattende undersøgelser med henblik på at fastslå, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til erstatning, jf. bilag H, side 14 og 15.

Forsikringssummen stor kr. 647.345,- blev udbetalt mere end 1½ år efter, at tyveriet havde fundet sted, som et tillæg til den betydelige forsikringssum, sagsøgeren allerede havde modtaget mere end 1 år forinden. Også dette forhold viser, at der var en reel tvist om sagsøgerens ret til yderligere erstatning.

Da sagsøgeren først erhvervede endelig ret til forsikringssummen i indkomståret 2003, er det først i indkomståret 2003, at forsikringssummen fradrages i virksomhedens saldoværdi og dermed udløser beskatning, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 2 og 4.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Indkomståret 2002

Da sagsøgerens påstand vedrører skatteansættelse af indkomst, der kan påkendes af Landskatteretten, og da sagen ikke forud har været indbragt for Landsskatteretten til stillingtagen til den materielle skatteansættelse for indkomståret 2002, er betingelserne i skatteforvaltningslovens § 42 for sagens indbringelse for domstolene ikke opfyldt, og sagsøgerens principale påstand afvises derfor.

Da sagsøgeren ikke har overholdt fristen for fremsættelse af anmodningen om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, 2. pkt., og da sagsøgeren endvidere ikke har fremlagt nye oplysninger i sagen, der ville have medført et væsentligt andet udfald, såfremt de tidligere havde foreligget, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, 1. pkt., frifindes sagsøgte for sagsøgerens subsidiære påstand.

Indkomståret 2003

Efter bevisførelsen er det godtgjort, at de stjålne lys- og lydeffekter ikke tilhørte sagsøgeren personligt, men var driftsmidler i sagsøgerens erhvervsvirksomhed H1. Den udbetalte forsikringssum skal derfor efter afskrivningslovens § 48 behandles som en salgssum.

Det er godtgjort, at der mellem Codan Forsikring og sagsøgeren har været reel tvist om sagsøgerens krav på yderligere erstatning, og sagsøgeren fik først den 18. juni 2003 udbetalt restforsikringssummen på 647.345 kr. Da sagsøgeren først erhvervede endelig ret til forsikringssummen i indkomståret 2003 kan forsikringssummen først fradrages og udløse beskatning i indkomståret 2003, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 2, og 4.

Sagsøgtes frifindes derfor for begge sagsøgerens påstande vedrørende indkomståret 2003.

Sagsomkostninger

Retten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget udgangspunkt i, at sagens værdi er i intervallet 500.000 kr. - 1.000.000 kr. for landsretspræsidenternes vejledende takster i proceduresager, idet den ansættes til skatteværdien af henholdsvis 1.144.039,00 kr. for indkomståret 2002 og 582.611,00 kr. for indkomståret 2003, som sagsøgeren har påstået den skattepligtige indkomst nedsat med. Sagens omkostninger fastsættes i den nedre del af intervallet til 50.000 kr. inkl. moms. Beløbet dækker et passende beløb til sagsøgtes advokatbistand samt godtgørelse for udgifter til materialesamling med 583 kr. og kørsels- og vidnegodtgørelse med 1.877,24 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgeren As principale påstand om, at sagsøgte Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 1.144.039,00 kr. afvises.

[2003.red.SKAT] Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren skal inden 14 dage til sagsøgte betale 50.000 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter