Dato for udgivelse
13 Jul 2010 08:44
Dato for afsagt dom/kendelse
11 Mar 2010 11:06
SKM-nummer
SKM2010.452.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 22-2283/2008
Dokument type
Dom
Emneord
Maskeret, udlodning, udeholdt, omsætning, hovedanpartshaver, ejerandel
Resumé

Sagen drejede sig dels om, hvorvidt sagsøgeren havde modtaget maskeret udlodning fra det selskab, hvori sagsøgeren ifølge formelle registreringer ejede 50 % af anparterne i det pågældende indkomstår, og dels om, med hvilket beløb (ejerandel) sagsøgeren i givet fald måtte være skattepligtig.

Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde forhøjet en hovedanpartshavers aktieindkomst med maskeret udlodning som følge af at myndighederne med rette havde forhøjet omsætningen i selskabet med udeholdt omsætning. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at den udholdte omsætning ikke var tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Retten fandt derimod ikke, at der konkret var grundlag for at fravige ejerforholdet ved beskatningen, og da sagsøgeren i henhold til formelle registreringer alene var ejer af 50% af anparterne i 2001, fandt retten ikke grundlag for at beskatte ham med mere end denne andel.

Reference(r)
Ligningsloven § 16 A
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 S.F.2.1.11
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 S.F.2.3.6

Parter

A
(Advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Tosli (kst)

Sagens baggrund og parternes påstande

I denne sag skal retten tage stilling til, i hvilket omfang skattemyndighederne med rette har forhøjet en hovedanpartshavers aktieindkomst for indkomståret 2001 i anledning af at myndighederne havde forhøjet indtægten i selskabet med samme beløb. Retten skal særligt tage stilling til, om der har været en indtægt - idet selskabet havde et negativt resultat i 2001, selvom den yderligere indtægt blev lagt til grund. I givet fald skal retten endvidere tage stilling til, om forhøjelsen af aktieindkomsten kan ske hos hovedanpartshaveren, når der i selskabet tillige var en anden hovedanpartshaver.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 102.036 kr. subsidiært et mindre beløb.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 19. juni 2008 kendelse i sagen blandt andet vedrørende det forhold som denne sag vedrører

"...

Klagen vedrører forhøjelse af indkomsten vedrørende maskeret udlodning...

Landsskatterettens afgørelse

...

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten vedrørende maskeret udlodning med i alt 102.036 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Maskeret udbytte

Sagens oplysninger

Skatteankenævnet har anset et beløb på 102.036 kr. for at være udloddet til klageren fra selskabet H1 ApS.

Selskabet blev stiftet den 26. februar 2001 af klageren og SK. Anparterne var ifølge stiftelsesdokumentet fordelt med 50 % til klageren og 50 % til SK. Af de 50 % anparter som var ejet af SK, skulle de 25 % være til rådighed til salg til 3. part.

SK var registreret som direktør i H1 ApS indtil den 31. maj 2002, hvorefter klagerens søn, BA, blev registreret som direktør.

I forbindelse med gennemgang af selvangivelsen for indkomståret 2001 for selskabet H1 ApS, har selskabet i brev af 30. april 2004 til kommunens skatteforvaltning oplyst, at fordelingen af anpartskapitalen skulle ændres ultimo 2001. Således skulle 25 % af anparterne overdrages fra SK til klageren i forbindelse med klagerens yderligere kontante indskud til varekøb.

Ifølge selskabets selvangivelse for 2002 ophørte BA som hovedanpartshaver den 1. juni 2002, hvor NS blev indsat som hovedanpartshaver med en kapitalandel på 31.250 kr.

Det fremgår af referatet den 15. august 2002 fra selskabets ekstraordinære generalforsamling, at 100 % af anpartskapitalen var til stede i form af klageren og direktør BA.

Skatteankenævnets afgørelse

Det er skatteankenævnets opfattelse, at klageren har haft den bestemmende indflydelse i selskabet, uanset at hele dispositionskompetencen evt. har været overladt til selskabets direktør.

Klagerens privatforbrug er negativt for indkomståret, og skatteadministrationen har tilsidesat regnskabsgrundlaget i klagerens virksomhed. Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at den udeholdte omsætning ikke har passeret klagerens økonomi.

Maskeret udlodning skal beskattes hos hovedanpartshaveren, såfremt det ikke dokumenteres, at udlodningen vedrører forhold, som er hovedanpartshaveren uvedkommende. Skatteankenævnet anser ikke, at der er fremlagt dokumentation herfor.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal bortfalde. Der er på intet tidspunkt tilført klageren midler fra selskabet, og klageren kan allerede derfor ikke blive skattepligtig af indkomstændringer i selskabet.

Klageren har alene haft en "stille deltagelse" ved passivt at stille kapital til rådighed, og har aldrig deltaget aktivt i driften af selskabet. Udbytte kræver, at der er foretaget en udlodning til aktionæren - og dette har aldrig fundet sted.

Den foretagne forhøjelse er foretaget med en "mekanisk" henvisning til en kendelse for selskabet H1 ApS af 15. september 2003 foretaget af kommunen. Skatteansættelserne i selskabets sag kan ikke anvendes til blotte konsekvensændringer af selskabets aktionærer.

Sagen mod klageren er rejst ca. 1,5 år efter ansættelsen i selskabet, uden forudgående oplysning om den agtede forhøjelse. Ledelsen i H1 ApS reagerede ikke på indkomstændringen, da selskabet på daværende tidspunkt var nødlidende.

Repræsentanten har overfor Landsskatterettens sagsbehandler fremlagt dokumentation for, at selskabet reelt har klaget over ændringerne ved skrivelse dateret den 19. september 2003, som er stemplet indgået hos Skatteadministrationen i kommunen den 22. september 2003. Klagen er dog ikke blevet behandlet i kommunen.

Den foretagne forhøjelse vedrørende maskeret udlodning betragtes som materielt forkert, da der aldrig er tilført klageren midler fra selskabet. Desuden er afgørelsen formelt ugyldig på grund af væsentlige brud på de forvaltningsretlige grundprincipper om partshøring og aktindsigt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af afgørelsen for selskabet den 15. september 2003, for indkomståret 2001, at selskabets indkomst er forhøjet med 102.036 kr. på baggrund af manglende bogført omsætning. Skatteadministrationen har anset, at den manglende omsætning er overført til klageren personligt. Beløbet er anset for at være maskeret udbytte til klageren, hvilket ligeledes fremgår af afgørelsen.

Klageren var i indkomståret 2001 hovedanpartshaver i selskabet, og tegner således selskabet. Den manglende omsætning er ikke indgået i selskabets aktivmasse, og på den baggrund anses det for korrekt, at den foretagne udbyttebeskatning er sket hos klageren som maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

..."

I forbindelse med stiftelsen af selskabet udarbejdede revisionsfirmaet R1, en vurderingsberetning. Ifølge denne skulle selskabet overtage aktiver fra BA i form af driftsmateriel til en bogført værdi af 65.000 kr. og varelager til en bogført værdi af 60.000 kr.

Selskabet havde ifølge regnskabet for perioden 26. januar 2001 - 31. december 2001 et negativt resultat med 135.557 kr., hvilket medførte en negativ egenkapital på 10.557 kr. Ifølge regnskabet havde selskabet kortfristet gæld med 241.885 kr. Selskabet havde ikke i dette regnskabsår lønudgifter.

Kommunens skatteforvaltning har i agterskrivelse af 27. august 2003 til selskabet anført, at forhøjelsen på 102.036 kr. fremkommer således

"...

Selskabet har i indkomståret 2001 medregnet omsætning på kr. 51.060...

Anførte omsætning stemmer ikke overens med indberettet udgående moms for 2001, der jævnfør bilag til ToldSkat udgør følgende

1. kvartal

kr.

1.157

2. kvartal

kr.

21.796

3. kvartal

kr.

9.340

4. kvartal

kr.

5.981

 

kr.

38.274

Anførte svarer til omsætning på kr. 153.096.

Ved gennemgang af regnskabsmateriale konstateres det, at der ikke er foretaget udskrivning af fakturaer i numerisk rækkefølge. Herved kan det ikke konstateres, om alle udskrevne fakturaer er medregnet i regnskabet.

Selskabet har i skrivelse af 2. juli 2003 anført, at man i 2001 anvendte et engelsk softwaresystem, der ikke gav mulighed for angivelse af korrekt fortløbende fakturanumre.

Ved gennemgang af bilag 151 - porto, transport af pakker - er der taget stikprøver, der viser, at forsendelserne ikke kan henføres til udskrevne fakturaer.

...

Under henvisning til konstaterede fejl og mangler er omsætning herefter ansat til kr. 153.096, idet indberettet udgående moms i 2001 anses at være foretaget på grundlag af oprindeligt udskrevne fakturaer.

..."

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at han er pensioneret overlærer. Det var han også i 2001. Sagsøgerens søn, BA, foreslog i 2001, at de dannede et selskab, der skulle beskæftige sig med salg af motorcykeludstyr. BA foreslog, at de dannede selskabet sammen med SK. Sagsøgeren havde et varelager i form af noget motorcykeltøj. SK skulle indskyde software og edb-udstyr.

Det var SKs revisor, der udarbejdede vurderingsberetningen. Det var BA, der skulle varetage sagsøgerens interesser i sagen. Sagsøgeren havde ikke selv ret meget med selskabet at gøre. Bestemmelsen om, at 25% af SKs aktiekapital skulle stå til rådighed skyldes, at sagsøgeren skulle have en forkøbsret til anparterne, hvis det var nødvendigt, at sagsøgeren indskød yderligere penge.

Han overlod trygt "roret" til SK. Han hørte herefter ikke så meget til, hvordan det gik i selskabet. Han havde ikke noget med driften at gøre. Han følte sig tryg ved det, idet det var begrænset, hvor meget han kunne tabe, hvis det gik galt. Sagsøgeren har aldrig fået løn af selskabet eller andre indtægter, gaver eller andre ydelser, han ved ikke, om der var en pengekasse i selskabet. Han tror ikke, at SK har fået et udbytte, da der ikke var penge i selskabet. Han fik efterhånden et dårligt forhold til SK. Da BA indtrådte i selskabet i 2002, og SK udtrådte, indskød sagsøgeren flere penge i selskabet.

SKs anparter blev fordelt med halvdelen til BA og halvdelen til sagsøgeren, der herefter var ejer af 75 %. Der blev vist ikke udarbejdet en skriftlig aftale i forbindelse med SKs udtrædelse af selskabet. Efter at BA var trådt ind i selskabet, gik det godt i en periode frem til 2007, hvor selskabet gik konkurs.

BA har blandt andet forklaret, at han er sagsøgerens søn. Han driver sin egen virksomhed og underviser derudover. Selskabet blev stiftet i 2001 af vidnets far og SK. Det var vidnet, der havde interesser i motorcykler og dermed i driften. Det var således vidnets ide, at selskabet skulle stiftes. Vidnet var administrerende direktør fra 2002-2007. Han kendte SK fra et andet selskab, i hvilket vidnet var ansat som sælger. SK oplyste, at han gerne ville indskyde noget IT-udstyr og noget software, han havde fra det selskab, han drev i forvejen. SK forlangte, at han skulle være den administrerende direktør i selskabet. Den revisor, der har udarbejdet vurderingsberetningen, var revisor i de selskaber, som SK havde. Han ved ikke, hvorfor vidnets navn fremgår af vurderingsberetningen. Det var sagsøgeren og ikke vidnet, der indskød varelageret. Sagsøgeren ville have andel i kapitalen, idet han havde indskudt penge i selskabet, men viste sig aldrig i virksomheden. Det var således SK, der sammen med en løsarbejder, VT, stod for den daglige drift. Vidnet blev også selv nægtet adgang til at arbejde i selskabet, idet vidnet fortsat var ansat i et andet af SKs selskaber. Vidnet blev først involveret i selskabet i 2002, da SK udtrådte. SK udtrådte, idet der opstod uenigheder mellem sagsøgeren og SK. Da han indtrådte som direktør, kunne han konstatere, at der ikke var penge i selskabet. Det var hans indtryk, at der ikke havde været kontrol med noget i selskabet under SKs ledelse. Han overtog halvdelen af SKs anparter. Sagsøgeren overtog den anden halvdel.

Han kan huske, at der var noget korrespondance med myndighederne vedrørende momsangivelserne. Han stillede sig uforstående overfor forhøjelsen, idet der, selv om der var udeholdt en indtægt, under alle omstændigheder var en negativ drift i selskabet og dermed ikke penge, der kunne udloddes. I øvrigt havde sagsøgeren efter vidnets opfattelse ikke mulighed for at få penge fra selskabet, idet det var SK, der stod for den daglige drift.

Forevist brevet af 30. april 2003 fra ham til skatteforvaltningen har vidnet forklaret, at det må være en fejl, at der står, at ændringen af anpartskapitalen ændres ultimo 2001. Ændringen skete således først i 2002 i forbindelse med, at han indtrådte i selskabet.

SK har ham bekendt hverken modtaget løn eller udbytte fra selskabet.

Parternes synspunkter

A har til støtte tor sin påstand i et påstandsdokument gjort følende gældende

"...

Til støtte for den nedlagte principale påstand gør jeg gældende, at det i henhold til selskabets regnskab jf. bilag F sammenholdt med den af sagsøgte foretagne forhøjelse jf. bilag 7 af sagsøger er dokumenteret, at der ikke var indkomst i selskabet til at udlodde noget beløb til anpartshaverne - selskabet havde underskud og er i øvrigt senere erklæret konkurs jf. bilag 4. Der henvises til hjælpebilag 1.

Allerede derfor kan sagsøger ikke have modtaget noget beløb som påstået af sagsøgte.

En udlodning i medfør af ligningslovens § 16A forudsætter endvidere udover et konkret ejerskab, at der er sket en overførsel fra selskabet til selskabets aktionærer/anpartshavere på bekostning af selskabet dvs. at overførslen er utilbørlig jf. SKM2009.415.VLR.

Sagsøger ejede ikke alle anparterne i 2001. Der var i 2001 to hovedaktionærer, som hver ejede 50% af anparterne. I værste fald set fra sagsøgers side, kunne der altså alene ske beskatning af en udlodning svarende til 50 % af 102.036 kr., svarende til 51.018 kr. jf. forudsætningsvis SKM2008.619.ØLR. Dette er dog forudsat at der var midler til en udlodning i selskabet.

Sagsøger har ubestridt ikke har været involveret i driften af selskabet. Det har alene SK i 2001, som var direktør i hele 2001. SK tegnede endvidere selskabet såvel i realiteten, som i henhold til vedtægterne selskabet alene og sagsøger kunne slet ikke hverken i realiteten eller formelt set disponere på selskabets vegne jf. selskabets vedtægter, bilag 3, § 7 samt fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, bilag 4. Derfor er der ikke i sagen tale om en udlodning i form af en utilbørlig overførsel af en indkomst til sagsøger foretaget som følge af sagsøgers bestemmende indflydelse.

...

Det påhviler henset til ovennævnte faktiske omstændigheder sagsøgte at føre bevis for at det af sagsøgte påståede beløb er udtaget og udloddet fra selskabet til sagsøger, som ikke var i nærheden af driften og tegningen af selskabet sammenholdt med at der ikke var midler til en udlodning i selskabet.

Sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde.

Selve forhøjelsen af indkomsten i selskabet beroede tillige på en skønsmæssig ansættelse foretaget i 2003, som selskabet endda påklagede rettidigt den 19. september 2003, dog uden at sagsøgte videresendte klagen til Landsskatteretten hvilket sagsøgte var forpligtet til i henhold til forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Heller ikke partshøring af sagsøger skete i forbindelse med kommunens behandling af selskabets indkomstopgørelse i 2003. Sagsøgte har ikke besvaret sagsøgers opfordring (1), hvorfor retten må lægge til grund, at der ikke skete partshøring af sagsøger, hvorfor den af sagsøgte afsagte kendelse vedrørende selskabet er ugyldigt foretaget.

Jeg gør gældende at også disse forhold medfører, at der påhviler sagsøgte en skærpet bevisbyrde for at skatteansættelsen i forhold til sagsøger er korrekt, særligt henset til at selskabet - heller ikke efter sagsøgtes forhøjelse - havde midler til at foretage en sådan udlodning.

...

På et juridisk konkret forkert grundlag, er sagsøgers skattepligtige indkomst af sagsøgte forhøjet i 2005, svarende til hele den i selskabet påståede meromsætning, som altså flere år tidligere er korrigeret og påklaget af selskabet.

Den påståede forhøjelse er endvidere baseret på 4 kvartalers momsbeløb i indkomståret 2001, hvor sagsøger og SK som nævnt ejede anparterne 50/50.

Der findes ikke et eneste eksempel i retspraksis på, at sagsøgte har fået medhold i at en maskeret udlodning som der bevisligt ikke er midler til, kan beskattes 100 % hos den ene af flere anpartshavere, som har modstående interesser i skatteretlig henseende jf. også tidligere citerede SKM2008.619.ØLR.

Det er imidlertid dette åbenlyst forkerte resultat som sagsøgte søger at forfølge i denne sag.

De af sagsøgte anførte realitetsbetragtninger er søgte og uhjemlede. Forudsætningen for en skatteretlig realitetsvurdering, er at der er tale om interesseforbundne parter uden konkret modstående interesser i skatteretlig henseende. Bevisbyrden for at betingelserne for anvendelse af realitetsgrundsætningen er tilstede i nærværende sag påhviler sagsøgte og sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde. Se senest vedrørende søskende i SKM2007.918.SR, hvor Skatterådet anerkendte at end ikke søskende havde sammenfaldende interesser i skatteretlig henseende i forbindelse med en omstrukturering.

..."

A har uddybet disse anbringender under hovedforhandlingen.

Hvis retten måtte komme til, at der alene kan ske beskatning af 50 %, skal sagsøgeren have fuldt medhold, da sagsøgtes påstand og anbringender ikke giver mulighed for et sådant resultat.

Formodningsreglen om, at den udeholdte indtægt er tilgået hovedanpartshaver, må være afkræftet i denne sag, idet der er tale om et underskudsgivende selskab. Endvidere har sagsøgeren ikke tegnet selskabet.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i et påstandsdokument gjort følgende gældende

"...

Ifølge ligningslovens § 16 A henregnes - bortset fra nogle undtagelser, som ikke er relevante i nærværende sag - alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne.

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren i 2001 har modtaget i alt kr. 102.036 som maskeret udlodning.

H1 ApS´ regnskab, hvori sagsøgeren i 2001 var hovedanpartshaver, opfyldte for dette indkomstår ikke kravene i den dagældende bogføringslov (Lov nr. 1006 af 23. december 1998), bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskab (Bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999) og bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (Bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999), og myndighederne var allerede af den grund berettigede til at forhøje selskabets manglede omsætning ved et skøn.

Skønnet blev foretaget med udgangspunkt i selskabets indleverede momsangivelser, idet det på baggrund af disse angivelser kunne konstateres, at selskabets selvangivne omsætning ikke svarede til den, der ifølge momsangivelserne nødvendigvis måtte have været i selskabet.

Skattemyndighederne var som følge af manglerne i regnskabsmaterialet og som følge af uoverensstemmelserne i momsangivelser berettigede til at forhøje den skattepligtige indkomst hos selskabet (udeholdt omsætning i virksomheden). Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2005.368.HR, og SKM2009.37.HR. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

Bortset herfra foreligger en endelig og upåklaget afgørelse om dette forhold (bilag 7), og sagsøgeren har under nærværende sag ikke - trods opfordringer herom - godtgjort, at der ikke skulle være udeholdt omsætning i selskabet i det omfang, som er opgjort af skattemyndighederne ved afgørelse af 15. september 2003 (bilag 7).

Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at der i 2001 er udeholdt kr. 102.036,- i det selskab, som sagsøgeren i 2001 var hovedanpartshaver i.

Det gøres herefter gældende, at sagsøgeren som hovedanpartshaver i selskabet har modtaget dette beløb som maskeret udlodning.

Det påhviler sagsøgeren - som hovedanpartshaver i selskabet - at godtgøre, at de i selskabets udeholdte indtægter ikke er tilgået sagsøgeren, jf. eksempelvis SKM2008.85.HR.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det gøres herunder gældende, at sagsøgeren var den formelle og reelle hovedanpartshaver i selskabet i 2001, og at sagsøgeren havde den bestemmende indflydelse i selskabet. Under disse omstændigheder har skattemyndighederne været berettigede til at gennemføre den fulde forhøjelse af maskeret udlodning hos sagsøgeren, som skønsmæssigt er opgjort til kr. 102.036,-. Ligeledes påhviler det under disse omstændigheder sagsøgeren at godtgøre, at sagsøgeren ikke har modtaget det fulde beløb. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

I øvrigt bemærkes, at det ikke kan lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren alene var stille deltager i selskabet. Tværtimod. Dette understreges bl.a. af at sagsøgeren i senest ultimo 2001 besad 75 % af anpartskapitalen og dermed havde bestemmende indflydelse over selskabet, og at SKs råden over anpartskapitalen siden stiftelsen har været begrænset til 25 %.

Endelig bestrides det, at sagsøgeren ikke har været partshørt i forbindelse med selskabets skatteansættelse. Uanset dette, har sagsøgeren ikke under nærværende sag, trods opfordringer herom påvist, at omsætningsforhøjelsen i selskabet var uberettiget.

..."

Skatteministeriet har uddybet disse anbringender under hovedforhandlingen.

Det er ikke afgørende, at selskabet har givet underskud. En udeholdt indtægt anses for at have tilgået hovedanpartshaveren. I modsat fald ville en hovedanpartshaver - blot der var tale om et underskudsgivende selskab tilfældigt kunne foretage maskerede udlodninger og udbetale beløb udenfor regnskabet mv., hvilket naturligvis ikke kan tillades.

Det bestrides, at retten ikke har mulighed for at afsige dom, ifølge hvilken indtægten medregnes til sagsøgerens indkomst med 50 % eller 75 % af det nævnte beløb.

Rettens begrundelse og afgørelse

Et selskab vil have mulighed for at udeholde indtægter, uanset om der regnskabsmæssigt er tale om et underskudsgivende selskab. Det forhold, at H1 ApS ifølge regnskabet for 2001 var underskudsgivende, har derfor ingen betydning for sagens afgørelse.

Der findes ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn med hensyn størrelsen af den ikke indtægtsførte omsætning for 2001 i selskabet. Denne omsætning må i overensstemmelse med ligningslovens § 16 A og retspraksis anses for tilgået hovedanpartshaver.

Spørgsmålet om, hvorvidt der har været gennemført en partshøring af A i sagen inden myndighederne traf afgørelse vedrørende H1 ApS, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Ifølge vedtægterne og de ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede oplysninger har A i 2001 ejet 50 % af selskabets anparter. Det forhold, at selskabet blev tegnet af en direktør, findes ikke at kunne tillægges nogen betydning. Med andre ord vil den udeholdte indtægt kunne beskattes hos hovedanpartshaveren, jf ligningslovens § 16 A. Da A alene har ejet 50 % af anparterne i 2001, findes der ikke grundlag for at beskatte ham med mere end denne andel. Retten har ikke tillagt BA' brev af 30. april 2003 til Skatteforvaltningen nogen betydning som følge af dennes forklaring under hovedforhandlingen, hvilken forklaring er understøttet af de registreringer, der er foretaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende SKs udtræden.

Som følge af det anførte tages As påstand til følge for så vidt angår 51.018 kr.

A skal, idet han må anses som den vindende part, have dækning af sine omkostninger i forhold til det beløb, retten har givet ham medhold. Der er i den forbindelse taget udgangspunkt i, at skatteværdien af kravet er væsentlig mindre end 51.018 kr. Sagsomkostningerne fastsættes til 500 kr. til dækning af retsafgiften og 15.000 kr. til dækning af et passende beløb til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Skatteministeriet skal anerkende, at As aktieindkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 51.018 kr.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet betale 15.500 kr. til A.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter