Dato for udgivelse
14 Jul 2010 12:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Jun 2010 09:02
SKM-nummer
SKM2010.454.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-1185-09
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgiverkontrol
Emneord
Logbog, pålæg
Resumé

H1 ved A drev virksomhed med salg på markeder, festivaler m.v.

SKAT kontrollerede virksomheden på ...1 den 30. og 31. maj 2008 og konstaterede, at LN betjente kunder i boden, uden at hun var registreret i virksomheden. Derfor pålagde SKAT virksomheden at føre logbog.

For landsretten forklarede A, BA, der tog sig af det administrative i virksomheden, og LNs søster, LI, der også arbejdede i virksomheden, at LN alene var i boden de pågældende dage, fordi hun havde psykiske problemer og var selvmordstruet. Hun skulle derfor være sammen med sin søster hele tiden.

LN bekræftede rigtigheden af disse forklaringer for landsretten.

Efter bevisførelsen lagde landsretten imidlertid til grund, at virksomheden den 30. og 31. maj 2008 beskæftigede LN med at betjene kunder. Da virksomheden ikke ved ansættelsesbrev, lønregistrering eller på anden måde havde foretaget registrering heraf, var SKAT beføjet til at stille krav om førelse af logbog, jf. kildeskattelovens § 86 A, stk. 1.

Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet.

Reference(r)
Kildeskatteloven § 86 A
Henvisning

A-skattevejledningen 2010-1 J.1.1


Parter

H1 ved A
(advokat Martin Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Steen Mejer, K. Wiingaard og Ulrik Finn Jørgensen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 24. november 2008 ved byretten og af denne i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved landsret, drejer sig om lovligheden af et pålæg fra skattemyndigheden om at føre logbog over ansattes løn og arbejdstid.

Sagsøgeren, H1 ved A, har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at pålæg af 30. juni 2008, om at H1 ved A skal føre logbog over ansattes løn og arbejdstid, ophæves.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Den 28. august 2008 traf Landsskatteretten følgende afgørelse  

"...

SKAT har pålagt virksomheden at føre logbog over ansattes løn og arbejdstid i perioden 7. juli 2008 til 6. juli 2009.

Det er oplyst, at der er tale om en kræmmervirksomhed. Virksomheden havde en bod på ...1 i maj 2008. SKAT observerede under en kontrolaktion, at LN både den 30. og 31. maj opholdt sig i boden. Hun var iført en bæltetaske til penge og blev set ekspedere kunder.

SKAT har pålagt virksomheden at føre logbog over de ansattes løn og arbejdstid, idet det er konstateret, at virksomheden ikke foretager tilstrækkelige registreringer over de beskæftigede i virksomheden. Der er henvist til kildeskattelovens § 86 A og § 7 i bekendtgørelse nr. 440 af 7. juni 2005 samt vejledning hertil nr. 39 af 7. juni 2005.

SKAT har ved det uanmeldte kontrolbesøg på ...1 observeret, at LN har betjent kunder på ...1 både fredag den 30. maj og lørdag den 31. maj 2008. LN modtager overførselsindkomst.

Det er anført, at LN ikke som påstået af SKAT arbejdede for virksomheden på ...1 2008, hvorfor man ikke er i besiddelse af skattekort. Hun har arbejdet for virksomheden tidligere, men er for syg til at arbejde nu. Virksomheden har haft andre ansatte og har oplyst at have lønindberettet 168.146 kr. i maj 2008. Virksomheden har derudover kun ejeren og dennes hustru som fuldtidsansatte.

Det er anført, at der konstant er mange mennesker omkring virksomhedens bod, når man er på festival, og at disse besøgende ikke er ansat. Der føres derfor ikke regnskab over disse.

Man er fra virksomhedens side ikke utilfreds med, at SKAT foretager disse kontrolaktioner, men man er ærgerlig over, at det altid er de samme, der bliver kontrolleret og de samme, der går fri.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse  

...

SKAT har to dage på ...1 konstateret, at LN har ekspederet i virksomhedens bod. Hun har ikke kunnet fremvist ansættelseskontrakt eller skattekort. På baggrund af SKATs observation anses LN at have arbejdet for virksomheden på ...1. Da virksomheden ikke har indberettet løn for hende, er der ikke foretaget tilstrækkelig registrering over de beskæftigede i virksomheden.

SKAT har været berettiget til at pålægge virksomheden at føre logbog, jf. kildeskattelovens § 86 A. Afgørelsen stadfæstes derfor.

..."

Af erklæring af 4. juli 2008 fra speciallæge i psykiatri UK fremgår det, at LN på grund af psykiske årsager ikke er i stand til at være alene og følgelig enten er sammen med sin søster LI eller sin far LS.

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af BA, LN samt LI.

A har forklaret, at firma H1 arbejder på markeder, festivaler mv. med salg fra bod. Enkelte køber en gros fra virksomheden. Virksomheden har ansatte, hvoraf nogle udelukkende har til opgave at passe bod. Hans hustru, BA, er virksomhedens administrator og foretager bogføring m.v. Han tager sig først og fremmest af salg og i øvrigt af det praktiske. Man når vel at besøge ca. 50 festivaler og markeder om året. Han deltog ikke selv i ...1 2008, og virksomhedens bod blev passet udelukkende af én ansat, LI. Der forventedes ikke en omsætning, der kunne begrunde deltagelse af flere medarbejdere. LI fik som normalt udleveret et mavebælte med 1.000 kr. i byttepenge, før salget gik i gang. Salg registreres med et stregsystem. Det kan hænde rigtig tit, at familie, venner og bekendte til den ansatte kommer på besøg i boden. LIs søster, LN, var ikke ansat af firmaet under ...1. Hun havde det psykisk skidt og havde forsøgt selvmord. Hun kom og gik.

Hun betragtede sin søster som sin mor. Hun færdedes også sammen med sin far, der driver en tilsvarende virksomhed. Begge søstre havde indgået en aftale med firmaet om arbejdsprøvning i den weekend, hvor der blev holdt ...1 2007. De var kun på arbejdsprøvning i den weekend. LI var vist i øvrigt ansat en lille smule i 2007. Den 1. januar 2008 blev der indgået aftale om løs ansættelse af hende. Hun underskrev ikke aftalen. Han kender ikke grunden. Det fremgår rigtig nok af den pågældende og alle andre fremlagte aftaler, at " aflønningen er omsætningsafhængig og delvist på provisionsbasis".

Han ved ikke, hvad de ansatte fik i løn. Det er korrekt, at den ansatte ikke kan regne lønnen ud på det angivne grundlag. Nogle gange fik medarbejderne timeløn. Lønnen kan have været aftalt fra gang til gang, måske uden at der blev lavet papir derpå.

BA har forklaret, at hun først og fremmest arbejder med virksomhedens regnskab. Hun tager sig af alt det administrative, men deltager også i salget. I forbindelse med ...1 2008 var LI og kun hun ansat. Medarbejderen får udleveret en mavetaske med 1.000 kr. i byttepenge samt nogle salgslister, før salget går i gang. På grundlag af de udfyldte salgslister udfærdiger vidnet fakturaen, der viser omsætningen, og som danner grundlag for beregning af moms. De ansattes venner og bekendte kommer tit på besøg i boden, når der er marked. LN var ansat i 2007. Hendes hjemkommune var informeret om arbejdsprøvningen. Under vinteren 2007-8 havde hun det psykisk dårligt, og det kom derfor ikke på tale, at hun skulle arbejde for virksomheden i 2008. I dette år kom og gik LN, som hun ville, uden at der var noget forkert i det. En del ansættelsesbreve er dateret 1. januar 2008. Nogle af disse vedrørte medarbejdere, der fortsatte fra 2007. Andre medarbejdere, som KN, begyndte dog ført senere på året, selv om det af kontrakten fremgår, at den pågældende var tilknyttet virksomheden allerede pr. 1. januar 2008. Vidnet husker ikke, hvornår man begyndte at udfærdige ansættelseskontrakter pr. 1. januar, men det skete vist efter råd fra en medarbejdet i SKAT.

De ansatte fik kopi af aftalen, men ingen ansat har underskrevet sin aftale. Ingen hæftede sig ved, om underskrift var vigtig. I 2009 gik man over til aflønning pr. time. Formuleringen "aflønningen er omsætningsafhængig og delvist på provisionsbasis" betød reelt, at lønnen blev aftalt fra gang til gang. Der blev ikke lavet ansættelsesaftale i forbindelse med disse lejlighedsvise aftaler.

LN har forklaret, at hun den 8. juli 2008 klagede til kommunen over fratræk i kontanthjælp med den begrundelse, at hun var sygemeldt fra aktivering i perioden 30. maj til den 1. juni 2006 og efterfølgende var hos sin søster på ...1 2008. Hun anførte over for Kommunen, at hun ikke havde lavet andet end at stå ved siden af sin søster på kræmmermarkedet. Hun havde gået til behandling hos speciallæge UK i et års tid, før han udfærdigede sin erklæring af 4. juli 2008. Han talte med Kommunen. Det endte med, at Kommunen undlod at trække i kontanthjælpen, fordi der var lægelig dokumentation for, at hun ikke kunne være alene. Under ...1 talte hun med kunderne. Det er helt normalt, at man står og snakker. Snakken gik, indtil hendes søster, LI, var klar til at ekspedere kunden. Hun bar selv pengebælte, men det var hendes eget. I 2007 var hun efter aftale med sin kommune til arbejdsprøvning på ...1.

Hun arbejdede for H1 i 2007, men kan ikke huske, om hun da var sammen med sin søster. Hun var dog altid sammen med én, som hun følte sig tryg ved.

LI har forklaret, at hun er ansat i H1. Under ...1 2008 var hun ansat til at bestyre boden. LN var der også, ikke for at hjælpe med salget, men fordi hun var psykisk skrøbelig og skulle være sammen med vidnet. Vidnet alene stod for boden, men LN snakkede med kunderne. Vidnet opbevarede byttepenge i det udleverede bælte. Hun har arbejdet i H1 siden 2001 eller 2002, dog afbrudt i perioder.

BA er vidnets "reservemor". Lønnen afhang af, hvor meget der var at lave. På et tidspunkt fik vidnet måske 10 % af salget. Udregning er ikke hendes stærke side. Hun husker ikke, hvor meget hun eller hendes søster arbejdede i 2007. LN var ikke altid sammen med vidnet, men i stedet af og til med deres storesøster eller deres far.

Procedure

H1 ved A har gjort gældende, at virksomheden dels har udarbejdet ansættelseskontrakter for alle sine ansatte inden ansættelsen, dels har registreret alle de ansatte gennem lønregistrering. LN har ikke været ansat i virksomheden, men var til stede, fordi hun på grund af sin psykiske tilstand og risikoen for nye selvmordsforsøg skulle være sammen med sin søster eller sin far. Selv om LN måtte have modtaget betaling fra en kunder, er det sket uden virksomhedens vidende, idet man havde sat LI til at bestyre boden, herunder oppebære betaling fra kunderne.

Skatteministeriet har gjort gældende, at forklaringerne om, at LN den 30. og 31. maj 2008 ikke var ansat og ikke modtog løn for arbejdet, efter SKATs observationer i sig selv er usandsynlige og ikke kan lægges til grund. Selv om forklaringerne i øvrigt kunne lægges til grund, ville SKAT under hensyntagen til de skete observationer alligevel have været berettiget til at stille krav om førelse af logbog, fordi H1 ved A ikke havde etableret et registreringssystem, der på et sikkert grundlag dagligt og umiddelbart kunne vise, hvem der på det givne tidspunkt var beskæftiget i virksomheden.

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at H1 ved A den 30. og 31. maj 2008 beskæftigede LN med at betjene kunder. Da virksomheden ikke ved ansættelsesbrev, lønregistrering eller på anden måde foretog registrering heraf, var skattemyndigheden beføjet til at stille krav om førelse af logbog, jf. kildeskattelovens § 86 A, stk. 1.

Skatteministeriet frifindes.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t   

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 ved A, inden 14 dage betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter