Dato for udgivelse
14 Sep 2010 14:26
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Jul 2010 11:09
SKM-nummer
SKM2010.557.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1225/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Registreringsafgift, kørsel, prøveskilte, prøveplader
Resumé

Sagsøgeren boede i Danmark og ejede et tysk indregistreret køretøj, som han ved forskellige lejligheder havde benyttet i Danmark. Sagsøgeren fandtes at være registreringsafgiftspligtig, uanset at det stedlige motorkontor fejlagtigt havde udleveret løse prøveskilte til den pågældendes benyttelse.

Reference(r)
Registreringsafgiftsloven § 1
Henvisning
 

Parter

A
(Advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Niels Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmål, om Skatteministeriet er afskåret fra at kræve registreringsafgift som følge af, at et motorkontor fejlagtigt har udstedt løse prøveplader.

Sagsøger, A, har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøger ikke er registreringsafgiftspligtig af Ferrari med stelnr. ...

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen.

Ved faktura af 14. maj 2003 blev den nævnte bil faktureret sagsøger til en købspris af 115.926 euro.

Den 8. juli 2003 blev bilen indregistreret i Tyskland med reg. nr. "REG ...1" med G1 som "halter". Ifølge tysk ret kan bilen registreres med en "halter" som en slags fuldmægtig, der i forhold til myndigheder og trediemand er ansvarlig for køretøjet.

Det fremgår, at det daværende Motorkontor i ...1 i 35 tilfælde har meddelt sagsøger tilladelse til kørsel med løse prøveplader omfattende ialt 103 dage. Ifølge EDB - udskrift er første tilladelse udstedt 3. april 2003 og den sidste 29. juni 2006. I to ansøgningsblanketter fra 2003 er rubrikken "seneste registreringsnummer" påført "Italien" (hvor bilen var produceret). I en ansøgningsblanket fra 9. september 2005 er rubrikken udfyldt med "REG ...1" og i en blanket af 29. juni 2006 er rubrikken udfyldt med "REG ...1". Det fremgår ikke af blanketten, men det er oplyst, at tilladelserne til løse prøveskilte er udstedt i medfør af dagældende bkg. 1067 af 11. november 2005 om registrering. Iflg. bekendtgørelsen kan der alene udstedes tilladelse til kørsel med løse prøveskilte, såfremt der er tale om et køretøj der ikke er registreret - hverken i Danmark eller i udlandet.

Ved skrivelse af 24. august 2004 meddelte Rigspolitiet sagsøger tilladelse til kørsel til og fra grænsen i forbindelse med week-ends og ferier. Tilladelsen er senere forlænget ved skrivelse af 6. august 2006. Det fremgår ikke af tilladelsen, men det er oplyst, at tilladelsen er udstedt i medfør af bkg. nr. 880 af 23. august 2004, der handler om benyttelse af køretøjer i Danmark, der er registrerede i udlandet.

SKAT har i skrivelse af 25. september 2009 oplyst, at Motorkontoret i ...1 er nedlagt i forbindelse med overførsel af opgaverne til SKAT pr. 1. januar 2008. Det har i den forbindelse ikke været muligt at identificere de medarbejdere, der har underskrevet tilladelserne til kørsel med løse prøveskilte.

Der er fremlagt diverse annoncer m.v., hvorefter sagsøger siden maj 2003 har forsøgt at sælge bilen, samt diverse korrespondance vedr. reparation og kørsel til og fra samme siden november 2003.

Ved afgørelse af 7. april 2009 stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse truffet af SKAT den 22. november 2007, hvorefter sagsøger skulle betale registreringsafgift.

Landsskatterettens begrundelse er sålydende

"...

Personer, der har bopæl her i landet, må ikke benytte et i udlandet registreret motorkøretøj til kørsel her i landet, jf. § 17 i dagældende bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004, om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark, samt færdselslovens § 76, lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005 med senere ændringer.

Således som sagen foreligger oplyst, anser Landsskatteretten klageren for at have anvendt bilen i strid med reglerne for løse prøveskilte, jf. dagældende § 76 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer nr. 1067 af 11. november 2005, og § 20 i dagældende bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004, om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark. Der er herved lagt vægt på, at klagerens bil var indregistreret i Tyskland, hvorfor han med urette har fået udleveret de løse prøveskilte, og hans eventuelle gode tro er ikke tillagt vægt. På denne baggrund anses han for at skulle betale registreringsafgift, jf. dagældende registreringsafgiftslovens § 1, lovbekendtgørelse nr. 997 af 2. december 2002.

..."

A har forklaret, at han er uddannet maskiningeniør og ansat og medejer af familiefirmaet H1, der har hovedagentur for G2 med forhandling af optisk udstyr. Han er ansvarlig for salg og kontakt til kunder og producenten G2 i Tyskland og er derfor i Tyskland 8 - 10 gange om året.

Han ønskede en Ferrari og ville bruge den til ferie- og arbejdskørsel i udlandet, hvorfor bilen blev registreret i Tyskland. Der var 2½ års leveringstid. Han bestilte prøveskilte første gang i forbindelse med prøvekørsel. Der var en række fejl, der blev rettet, hvorefter bilen blev faktureret den 14. maj 2003. Rygterne går hurtigt, og han fik hurtigt henvendelser om køb. Da der er en leveringstid på 2½ år, sker det, at købere er villige til at betale 50 % merpris for at få leveret straks. Han deltog i et arrangement i G3, hvor 40 biler kørte i kortege, og hvor der var sat prisskilt i vinduet. Han har fået henvendelser om køb - herunder masser af useriøse - og da det var usikkert, hvilken dag en potentiel køber kunne bese, har han søgt prøveskilte til et par dage. Demonstrationer kunne iøvrigt kun finde sted i godt vejr.

Han søgte om tilladelse til prøveskilte på Motorkontoret i ...1. På kontoret herskede kaos, folk stod i kæmpekø, og det gjaldt om at få ekspederet så mange som muligt. Ekspeditionen fandt sted ved skranken, hvor folk talte i munden på hinanden. Efter at sagsbehandlingen er overgået til SKAT, er sagsbehandlingen blevet helt anderledes seriøs: man trækker et nummer og bliver derefter kaldt ind til en medarbejder, der behandler sagen.

Da han udfyldte blanketten af 9. september 2005, havde han prøvet det et par gange. Han havde udfyldt feltet med "seneste registreringsnummer" med registreringsnummeret. Damen, der ekspederede, spurgte, hvor den kom fra, og han svarede så, at den var registreret i Tyskland. Damen påførte derefter ordet "tysk". I den senere blanket har han derfor selv påført ordet

"Tyskland". De har aldrig drøftet rubrikken "afmeldingsdato".

Baggrunden for, at han søgte Rigspolitichefen om tilladelse, var, at han havde hørt, at man kunne søge om dette. Han ville så slippe for at skulle søge Motorkontoret hver gang han skulle til udlandet. Han var af den opfattelse, at der var disse to måder, man begge kunne søge på. Han har ikke hæftet sig ved, at der i tilladelsen fra Rigspolitichefen stod, at man ikke måtte køre udover til og fra grænsen.

Han har ikke set mødereferatet af 13. oktober 2008, før han bad om aktindsigt.

Parternes procedure

Sagsøger har gjort gældende, at sagsøger i forbindelse med ansøgning om prøveplader loyalt har oplyst om alle relevante omstændigheder. Sagsøger har kun anvendt bilen til de formål, der blev oplyst i forbindelse med ansøgningerne.

Motorkontoret har imidlertid administreret reglerne i strid med loven, da der ikke kunne udleveres prøveskilte, da bilen var registreret i udlandet.

Det skatteretlige forventningsprincip kan ikke anvendes på problemstillingen, men der er tale om en begunstigende forvaltningsakt. Sagsøger har handlet i tillid til denne, og sagsøgte er nærmest til at bære risikoen for konsekvenserne af den fejlagtige administration.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgers anvendelse af bilen udløser registreringsafgift.

Sagsøger har ikke fået en positiv tilkendegivelse fra den relevante myndighed om, hvordan reglerne om registreringsafgift skulle fortolkes allerede af den grund, at spørgsmål om registreringsafgift ikke henhørte under Motorkontoret men under SKAT. Sagsøger kan ikke ved at henvende sig på Motorkontoret vedrørende prøveskilte opnå en bedre retsstilling i forhold til en helt anden myndighed, SKAT, vedrørende registreringsafgift.

Sagsøger har ikke godtgjort, at han overfor Motorkontoret har oplyst, at bilen var registreret i Tyskland.

Sagsøger har iøvrigt anvendt bilen i strid med de vilkår, der fremgår af Rigspolitiets tilladelse. Heraf fremgår, at bilen kun må benyttes til kørsel til og fra grænsen.

Sagsøgers forventninger kan ikke tillægges vægt, da der ikke er tale om en tilkendegivelse fra den relevante myndighed, og såfremt der var tale om en positiv udmelding om fortolkningen af reglerne om registreringsafgift, ville den være i åbenbar modstrid med gældende ret.

Rettens præmisser

Det kan lægges til grund som ubestridt, at sagsøger ikke har anvendt bilen i strid med de formål, der er angivet som betingelse for udlevering afløse prøveskilte, kørsel til reparation, fremvisning ved salg o.s.v.

Det er endvidere klart, at betingelserne for at udstede løse prøveskilte - bortset fra de første to - ikke har været opfyldt, da bilen var registreret i Tyskland.

Sagsøger har under proceduren - og efter rettens vurdering iøvrigt med rette - ikke ønsket at påberåbe sig retspraksis om "skatteretligt berettigede forventninger".

Spørgsmålet er herefter, om Motorkontoret har begået sådanne fejl i forbindelse med begunstigende forvaltningsakter, at dette afskærer SKAT fra at opkræve registreringsafgift. Det bemærkes i den forbindelse, at Motorkontoret og SKAT dengang var to separate myndigheder, men at sagsområdet siden er overgået til SKAT, hvorfor eventuelt ansvar nu må påhvile SKAT. Spørgsmålet må herefter vurderes efter almindelige forvaltningsretlige regler set i lyset af almindelige erstatningsretlige regler.

De to første tilladelser til løse prøveskilte er udstedt, før bilen blev registreret i Tyskland, og de er således udstedt med rette.

Et forholdsvis stort antal af de senere tilladelser til løse prøveskilte er meddelt, inden Rigspolitiet den 24. august 2004 meddelte tilladelse til kørsel til og fra grænsen.

Det må efter rettens opfattelse processuelt komme sagsøgte til skade, at der ikke har været så meget orden i Motorkontorets arkivalier, at det i dag er muligt at finde og afhøre de relevante sagsbehandlere på Motorkontoret.

I overensstemmelse med sagsøgers forklaring lægger retten herefter til grund, at sagsøger har oplyst, at bilen var registreret i Tyskland. Sagsøger har utvivlsomt været bekendt med, at en forudsætning for løse prøveskilte var, at bilen var ikke-registreret. Det forekommer imidlertid nærliggende at drage den fejlslutning, at ikke-registreret er ensbetydende med ikke-registreret i Danmark. Ansøgningsblanketten indeholder ingen vejledning om dette specielle spørgsmål.

Sagsøger har efter at have modtaget Rigspolitiets tilladelse af 24. august 2004 ansøgt om løse prøveskilte i 19 tilfælde.

Det fremgår klart af tilladelsen - særligt fremhævet med fede skrifttyper - at der kun meddeles tilladelse til kørsel til og fra grænsen i forbindelse med week-ends o.lign.

Ansvaret for om bilens anvendelse udløser registreringsafgift påhviler sagsøger, og en retsvildfarelse er uden betydning. Ansvaret er objektivt og beror således ikke på, om vildfarelsen kan tilregnes sagsøger som uagtsom. Det påhviler således sagsøger at undersøge reglerne.

Ansvaret for at have udleveret prøveplader i strid med reglerne må som ovenfor nævnt påhvile Motorkontoret. Sagsøger må imidlertid bære ansvaret for - efter at have modtaget tilladelse fra en anden myndighed (Rigspolitiet) til det samme - kørsel i Danmark - ikke at have undersøgt reglerne nærmere. Det er herefter rettens vurdering, at de af Motorkontoret begåede fejl - i hvert fald efter at sagsøger modtog Rigspolitiets afgørelse - ikke kan føre til en fravigelse af udgangspunktet, at sagsøger bærer ansvaret.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Som anført ovenfor har Motorkontorets behandling været behæftet med alvorlige fejl. Med denne begrundelse ophæves sagens omkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger, A, nedlagte påstand.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter