Dato for udgivelse
07 Sep 2010 08:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
08 Jul 2010 14:23
SKM-nummer
SKM2010.547.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 2-307/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Formalia, fejl, sagsbehandling, ugyldig, grafolog
Resumé

Sagen vedrørte principalt spørgsmålet, om en afgørelse fra et lokalt skattecenter var ugyldig pga. en række sagsbehandlingsfejl og subsidiært spørgsmålet, om sagsøgeren kunne fratrække udgifter til fremmed arbejde, jf. statsskattelovens § 6 a, for indkomståret 2001.

Til støtte for den principale påstand om ugyldighed gjorde sagsøgeren gældende, at det lokale skattecenter dels ikke havde givet tilstrækkelig aktindsigt, dels ikke havde overholdt hverken en række straffeprocessuelle regler eller notatpligten. Skatteministeriet bestred ikke, at skattecenteret ikke havde givet aktindsigt i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven, men ministeriet gjorde gældende, at den manglende aktindsigt var konkret uvæsentlig. Skatteministeriet gjorde desuden gældende, at det lokale skattecenter ikke havde været forpligtet til at iagttage de straffeprocessuelle regler, og at notatpligten var overholdt.

Retten fulgte ministeriets anbringender og statuerede således, at skattecentrets afgørelse ikke var ugyldig.

Mht. den subsidiære påstand om fradrag for udgifter til fremmed arbejde fandt retten, at sagsøgerens bevisbyrde var skærpet bl.a. pga. mangelfulde fakturaer og en erklæring fra den angivelige fakturaudsteder om, at hun aldrig havde samarbejdet med sagsøgeren. Retten vurderede, at sagsøgeren ikke havde præsteret det fornødne bevis for fradraget, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Forvaltningsloven § 9

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2010-2 E.A.2.1

Henvisning

Processuelle regler 2010-2 R.4.1.1.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til landsretten

Sagen er hævet


Parter


(Advokat Simon B. Clark) 

mod

Skatteministeriet 
(Kammeradvokaten v/ Advokat Mette Lindskoug)

Afsagt af byretsdommer

Peder Johs. Christensen

Parterne og deres påstande

Sagsøgeren, A, har overfor sagsøgte, Skatteministeriet, principalt nedlagt påstand om, at Kommunens Skatteafdelings kendelse af 2. marts 2004 kendes ugyldig.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagsøgerens personlige indkomst for 2001 nedsættes med 158.940 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Den 21. november 2008 afsagde Landsskatteretten en kendelse, der angår spørgsmålene i denne sag. Afgørelsen vedrører også forhold om beskatning efter virksomhedsskatteloven, manglende partshøring og utilstrækkelig begrundelse, der ikke er omfattet af sagen.

I kendelsen er det anført

"...

Klagen vedrører fradrag for udgifter til fremmed arbejde ... Påstand om ugyldighed bl.a. på grund af manglende overholdelse af straffeprocessuelle regler, manglende fuld aktindsigt...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for fremmed arbejde for 158.940 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom klagerens repræsentant har haft mulighed for at udtale sig for retten på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret 2001 drevet virksomheden H1 med levering og montage af ventilationsanlæg. Omsætning og vareforbrug har udgjort henholdsvis 1.539.377 kr. og 318.916 kr. Der er afholdt personaleomkostninger med 417.424 kr. Dækningsgraden har udgjort 52,2%. I vareforbruget er indeholdt udgifter til fremmed arbejde med 158.940 kr. Der er mellem skattemyndigheden og klageren uenighed om, hvorvidt udgiften til fremmed arbejde er dokumenteret.

Udgifterne til fremmed arbejde er beskrevet ved 4 fakturaer udstedt af G1. Fakturabeløbene har udgjort henholdsvis 25.020 kr., 52.380 kr. og 26.640 kr. ekskl. moms, i alt 159.940 kr. og henholdsvis 31.275 kr., 65.475 kr., 68.625 kr. og 33.300 kr. inkl. moms. Fakturaerne er dateret henholdsvis 3. november 2001, 8. december 2001 og 29. december 2001. To fakturaer er underskrevet af SJ, og to fakturaer er underskrevet SJ. Fakturaerne af 29. december 2001 angiver ikke købers navn, adresse og fakturanr. Der er med håndskrift på fakturaerne af henholdsvis 3. november og 8. december anført "Bet den 1/12-2001" og "Bet den 14/12-2001". Ingen af de omhandlede fakturaer indeholder oplysninger om gironr. eller bankkonto nr.

Fakturaen dateret den 3. november indeholder f.eks. følgende fakturatekst:

"...

Montage af ventilation G2

Ifølge timeseddel.

D. 1-10-2001 til den 2-11-2001

130 timer á 180,00

25.020,00 kr.

25% moms

6.255,00 kr.

I alt

31.275.00 kr.

14 dages netto kontant

Med venlig hilsen

SJ [mangler bogstav]

..."

Klageren har oplyst, at de fire fakturaer er modtaget på byggepladsen samme dato, som de er dateret. Fakturaerne er ifølge klageren betalt kontant på byggepladsen henholdsvis den 1. december 2001, 14. december 2001 og 29. december 2001.

Skattemyndigheden har i marts 2003 rettet en kontrolforespørgsel til G1. Virksomheden er bedt om at oplyse omsætningen med H1 i 2001. Den 4. april 2003 har myndigheden gjort notat om en telefonsamtale med en person fra G1 i anledning af myndighedens henvendelse. G1 har i et brev dateret den 14. maj 2003 angivet følgende erklæring: "G1 har ikke haft samarbejde med H1 på noget tidspunkt". Erklæringen, der er skrevet på G1.1 ApS brevpapir, er underskrevet af SL med maskinskrift. Der er ikke muligt at læse den håndskrevne signatur.

G1.1 ApS er stiftet den 1. januar 2003 med SL, som administrerende direktør. Samme SL har i 2001 tegnet G1.

I klagerens bogholderi, konto nr. 5800, benævnt "kassebeholdning" er der henholdsvis den 1. december 2001, 14. december og 29. december krediteret henholdsvis 31.275 kr., 65.475 kr., 68.625 kr. og 33.300 kr. Betalingerne er angivet som "G1". På kontoen er bl.a. debiteret runde beløb på 10.000 kr., 15.000 kr., 20.000 kr. og 21. 000 kr. benævnt "hævet i bank til kass".

I bogholderiet er der en konto nr. 6400, som er benævnt mellemregning med A. På mellemregningskontoen er der f.eks. den 9. august 2001 debiteret 449,85 kr. vedrørende betaling for G7 billeder. Krediteringen er sket på konto nr. 5800, kassebeholdning.

Til brug for skattesagen har klagerens repræsentant udarbejdet en opgørelse over det antal arbejdstimer, som klagerens virksomhed har disponeret over i uge 40 - 52 i 2001. Timer til rådighed er sat i forhold til forbrugte timer på forskellige navnangivne projekter. Ifølge opgørelsen er der stort set overensstemmelse mellem antal timer til rådighed og antallet af forbrugte timer.

Til beskrivelse af at de omhandlede fakturaer fra G1 og erklæringen af den 14. maj 2003 fra G1.1 ApS er underskrevet af den samme person har klagerens repræsentant fremlagt en grafologerklæring, ligesom han har fremlagt regnskaber for G1.1 ApS.

Klagerens repræsentant har den 11. august 2003 bedt om aktindsigt hos skattemyndigheden. Det er ubestridt, at repræsentanten den 15. august 2003 bl.a. modtog aktindsigt i et internt sagsnotat benævnt "Revision 2001" oprettet den 14. august 2003. I forbindelse med udleveringen har skattemyndigheden slettet indholdet af 2 telefonsamtaler med en navngiven sagsbehandler i ...1 Kommune. Telefonsamtalerne har fundet sted henholdsvis den 20. maj 2003 og den 22. juli 2003.

Det omhandlede sagsnotat er overført til et sagsnotat oprettet den 20. april 2004. Det fremgår bl.a. af sagsnotatet, at skattemyndigheden i september og oktober 2003 har talt med henholdsvis Told- og Skatteregionen, ...2 Kommune, ...3 Kommune og Told- og Skatteregionen. Den 9. september 2003 har skattemyndigheden sendt kopi af de bestridte fakturaer til Told- og Skatteregionen, og den 21. oktober 2003 har skattemyndigheden modtaget dokumenter fra Told- og Skatteregionen med SL og SJ underskrifter. I følgebrev har ToldSkat anført

"...

Ved sammenligning af underskrifterne med "SJ"s underskrift er der intet der tyde på, at det er SL eller SJ som har underskrevet fakturaerne. Alt tyder indtil videre på, at det er H1 som har udstedt fiktive fakturaer med henblik på at opnå skatte- og momsfradrag.

..."

De øvrige henvendelser har vedrørt andre forhold end de bestridte 4 fakturaer.

Det fremgår af sagsnotatet af 20. april 2004, at de telefonsamtaler, som i notatet af 14. august 2003 er blevet slettet, har vedrørt personlige og økonomiske oplysninger om 3. mand, som klageren har oplyst, at han har solgt aktiver til.

Skattemyndigheden har fremsendt agter nr. 1 den 28. juli 2003. Den 14. november 2003 er der fremsendt agter nr. 2. Kendelsen er fremsendt den 2. marts 2004. Bortset fra en henvisning til momslovens fakturakrav i kendelsen er begrundelsen i såvel agter nr. 1, 2 og kendelsen identiske. Kendelsen er begrundet med, at G1 ifølge indhentede kontroloplysninger har oplyst, at virksomheden ikke har haft samhandel med klagerens virksomhed, og at der ikke er fremlagt dokumentation for betalingen af de 4 fakturaer. Forud for afsigelsen af kendelsen har der været afholdt et møde med klagerens revisor og skattemyndigheden. Det fremgår bl.a. af sagsnotatet;

"...

at revisor efter udsendelse af agterskrivelse nr. 1 havde bedt om aktindsigt i sagen, hvor de havde modtaget al det materiale, som vi lå inde med og at jeg ikke har yderligere.

..."

Klagerens repræsentant har anmodet om og modtaget aktindsigt i sagens akter hos Landsskatteretten.

Skatteankenævnets afgørelse

De fratrukne udgifter til fremmed arbejde på 158.940 kr. er ikke godkendt fratrukket. G1 har oplyst, at virksomheden ikke har haft samarbejde med klagers virksomhed. Der foreligger ikke dokumentation for, at regningerne på i alt 158.940 kr. er betalte. 2 af de 4 fakturaer mangler faktura nr. samt oplysning om, hvem fakturaerne er udstedt til, ligesom fakturaerne mangler oplysninger om betalingsdato.

...

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at skattemyndighedens afgørelse er ugyldig. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til fremmed arbejde på 158.940 kr. Det er endvidere nedlagt påstand om, at virksomhedens indkomst kan beskattes efter virksomhedsordningen.

Skattemyndigheden har slettet oplysninger i dokumenter, som der er begæret aktindsigt i. I august 2003 anmodede vi første gang skattemyndigheden om fuld aktindsigt. Klageren modtog bl.a. sagsnotat revision 2001, oprettet den 14. august 2003. Dele af sagsnotatet var slettet. Det drejer sig bl.a. om notater i forbindelse med telefonisk kontakt til ...1 Kommune henholdsvis den 20. maj 2003 og den 22. juli 2003. Det er endvidere uheldigt, at det ikke fremgår af sagsnotatet, hvilken person i G1, som har kontaktet Kommunens Skatteafdeling den 4. april 2003. Der henvises til SKM2005.436.LSR.

Skattemyndigheden kan pålægge skatteborgeren at fremlægge dokumentation, når det skønnes, at skatteborgeren står nærmest til at oplyse sagen, men der skal være proportionalitet i de krav, som skattemyndighederne fremsætter. En forvaltningsakt, der påbyder eller tillader noget umuligt, anses i forvaltningsretlig teori som ugyldig. Skattemyndigheden har under hele sagsforløbet mistænkeliggjort klageren. Dette har ført til manglende konkret sagsbehandling herunder bl.a. af poster, der har indgået i klagerens privatforbrug.

Vedrørende realiteten kan det oplyses, at H1 i 4. kvartal 2001 manglede kvalificerede medarbejdere til at udføre montagearbejde på henholdsvis G2, G3 og G4. Arbejde udført af G1 blev af H1 viderefaktureret til G5 A/S og G6 A/S. G1 har i perioden 1. oktober - 28. oktober 2001 i alt faktureret 883 timer svarende til i alt 158.940 kr. ekskl. moms. Klageren har udarbejdet en opgørelse over forbrugte og viderefakturerede timer. H1 har ikke kunnet udføre virksomhedens aktuelle arbejdsopgaver i perioden uden tilkøb af fremmed assistance fra G1. Klageren har fra den tidligere formand i G5 A/S, IM modtaget en tro og love erklæring på, at H1 har anvendt personer fra G1 til at udføre montagearbejde i 4. kvartal 2001.

Erklæringen fra G1 dateret den 14. maj 2003 er ikke underskrevet af SL. Dette kan udledes ved at sammenholde underskriften på årsrapporten for 2003 med underskriften på erklæringen fra G1.1 ApS. Både den person, som har underskrevet årsrapporten for 2003 og erklæringen har udgivet sig for at være SL. Erklæringen fra G1.1 ApS kan derfor ikke indgå i bedømmelsen af validiteten af bilagene udstedt af G1. Hverken virksomhedens bruttoavance eller klagerens privatforbrug kan rumme en forhøjelse på 158.940 kr.

Virksomheden har ingen kassebeholdning. Det er ikke muligt at afstemme en kassebeholdning, som ikke eksisterer. Udlæg for virksomheden er bogført på mellemregningskontoen i henhold til virksomhedsskattelovens § 4 a. Det kan ikke tillægges betydning, at mellemregningen ved en fejl er benævnt kassekonto. Kontiene 5800, 6105 og 6400 har indgået i en samlet mellemregning med klageren. Nettobeløbet er udtryk for, hvad indehaveren enten har hævet i årets løb eller har indskudt i årets løb.

Repræsentantens supplerende anbringender

På grundlag af den fremlagte grafologerklæring kan det konkluderes, at den person, der har underskrevet de 4 fakturaer som SJ, med overvejende sandsynlighed er den samme person, som har underskrevet erklæringen fra G1.1 ApS som SL. Det er alene SL, der kan tegne G1.1 ApS.

Erklæringen er derfor et falsum.

Repræsentantens høringssvar.

Skattemyndigheden har begået flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, som kan henføres til både lovgivningsmæssige garantiforskrifter som til administrative ordensforskrifter. Det har efterfølgende vist sig, at der har været yderligere materiale, hvorfor der ikke i overensstemmelse med anmodningen den 5. februar 2004 er meddelt fuld aktindsigt. Klageren er ikke blevet partshørt om væsentlige dokumenter, som har ligget til grund for den endelige afgørelse. Såfremt klageren på rette tidspunkt havde fået fuld aktindsigt i korrespondancen med Told- og Skatteregionen, ville klageren allerede på daværende tidspunkt have haft mulighed for at tilbagevise mistanken om, at de foreliggende fakturaer fra G1 er fiktive. Klageren kunne f.eks. have fået en grafolog til at undersøge underskrifterne. Sagsnotatet Revision 2001 er sendt til Told- og Skatteregionen, hvorfor det ikke længere kan anses som et internt notat. Skattemyndigheden har gjort ulovlig anvendelse af skattekontrollovens kontrolbeføjelser, idet myndigheden uden for retsplejelovens regler har indhentet kontroloplysninger hos G1 til brug for bevis om strafbare forhold. Skattemyndigheden har derfor handlet i strid med forbuddet mod selvinkriminering i EMRK. Skattemyndigheden har tilsidesat interne regler om gennemførelse af straffesager. Klagerens retssikkerhed er derfor blevet krænket, hvilket må medføre afgørelsens ugyldighed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatterettens saglige kompetence er fastlagt i skatteforvaltningslovens § 11, jf. § 14. Landsskatteretten behandler i medfør af omhandlede bestemmelse bl.a. klager over told- og skatteforvaltningens og skatteankenævnets afgørelser. Landsskatteretten har ikke saglig kompetence til at tage stilling til de fremførte anbringender om, at skattemyndigheden har handlet i strid med de straffeprocessuelle regler, ligesom Landsskatteretten ikke har kompetence til at tage stilling til, om skattemyndigheden har handlet i strid med interne cirkulærer om oversendelse til ansvarsvurdering.

Retten træffer afgørelse på grundlag af de fremlagte oplysninger uanset, om de er tilvejebragt af myndigheden eller af klageren. Det betyder bl.a., at oplysninger, som skattemyndigheden har indhentet i medfør af skattekontrolloven, ligesom andre oplysninger kan indgår ved fastsættelse af skatte- og afgiftstilsvaret. Det er retten, som afgør, hvilken beviskraft de fremlagte beviser skal tillægges i det konkrete tilfælde.

Sagens formalitet i øvrigt

Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Det fremgår at forvaltningslovens § 12, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at der uanset stk. 1, skal meddeles aktindsigt i oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det fremgår af forvaltningslovens § 11, stk. 1, at fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Det fremgår af forvaltningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at retten til aktindsigt i øvrigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til bl.a. andre private interesser.

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Det fremgår af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold. At bestemmelsens stk. 2 fremgår, at omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

Det fremgår af offentlighedslovens § 6, at i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Retten lægger til grund, at den kommunale skattemyndighed har givet klagerens repræsentant aktindsigt i sagens dokumenter, forinden myndigheden traf afgørelse i sagen. Tvisten vedrører således alene, om der er meddelt fuld aktindsigt, herunder i sagsnotater oprettet henholdsvis den 14. august 2003 og den 20. april 2004. De oplysninger, der er gjort notat om den 20. maj og den 22. juli 2003, har vedrørt forsøg på indhentning af kontroloplysninger hos tredjemand til verifikation af klagerens oplysninger om salg af privat indbo. Det fremgår af notatet, som klagerens repræsentant efterfølgende er meddelt aktindsigt i, at det ikke har indeholdt faktuelle oplysninger men alene vurderinger. Oplysningerne har ikke haft materiel betydning for den afgørelse, som er truffet. Manglende aktindsigt i de omhandlede oplysninger kan efter en konkret vurdering ikke medføre, at myndighedens afgørelse er ugyldig. Det bemærkes i den forbindelse, at myndighedens afgørelse ikke er begrundet ud fra en privatforbrugsopgørelse.

Sagsnotat af 20. april 2004 er oprettet efter afholdelse af mødet den 5. februar 2004. En anmodning om aktindsigt kan alene vedrøre de dokumenter, der befinder sig i sagen på det tidspunkt, hvor anmodningen om aktindsigt fremsættes. Det fremgår imidlertid af sagsnotatet af 20. april 2004, at skattemyndigheden den 21. oktober 2003 har modtaget dokumenter vedrørende henholdsvis G1 og SJ. Det er rettens opfattelse, at oplysningerne bortset fra personernes underskrift er undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Hvis en begæring om aktindsigt ikke fuldt ud kan imødekommes, skal den pågældende som regel udtrykkeligt gøres bekendt med, at et eller flere dokumenter eller dele heraf er tilbageholdt efter offentlighedslovens 12, stk. 1. Retten lægger til grund, at skattemyndigheden ikke har gjort klageren opmærksom på, at myndigheden har tilbageholdt oplysninger. Myndigheden har derfor begået en fejl. Fejlen kan efter en konkret vurdering ikke medført, at skattemyndighedens afgørelse er ugyldig. Retten har bl.a. lagt vægt på, at de modtagne oplysninger og vurderinger fra Told- og Skatteregionen ikke har haft betydning for den afgørelse, som skattemyndigheden har truffet. Det følger heraf at myndigheden ikke har haft pligt til at foretage partshøring om betydningen af underskrifterne. Det er rettens vurdering, at de øvrige forhold, som er gjort gældende af klagerens repræsentant hverken enkeltvis eller samlet kan medfør, at myndighedens afgørelse er ugyldig.

Sagens realitet

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi.

Et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningens regler. Regnskabet skal udarbejdes på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Reglerne for indkomståret 2001 fremgår af bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Klageren må efter de foreliggende omstændigheder i sagen, der rejser tvivl om de omhandlede fakturaers realitet, have en skærpet bevisbyrde for, at han har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne. Der er modstridende erklæringer om, hvorvidt der har været et forretningsmæssigt samarbejde mellem G1 og klagerens virksomhed. Det påståede samarbejde er ikke dokumenteret ved underliggende aftaler. Betalingen er ikke dokumenteret ved bankkontoudtog, checkbilag eller lignende dokumentation for pengestrømmen. Efter en samlet vurdering finder retten, at klageren ikke ved den førte bevisførelse, der bl.a. omfatter fremlæggelse af grafologerklæring, har løftet sin bevisbyrde. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

Klageren har ikke godtgjort, at der er opretholdt en adskillelse mellem klagerens private økonomi og virksomhedens økonomi. Konto nr. 5800 kan ikke anses som en mellemregningskonto med klageren. F.eks. er der på kontoen indsat beløb, der er hævet fra bank. I bogholderiet findes en konto nr. 6400, som benævnt mellemregning A. Det er derfor ikke sandsynligt, at kontoen benævnt "kassekonto" skulle repræsentere en mellemregningskonto med klageren. Kontoen må derfor anses som en kassekonto, der ikke løbende er afstemt. Det er derfor ikke godtgjort, at klagerens regnskab er udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab.

De kontante hævninger på i alt 158.940 kr. anses ikke at modsvare fradragsberettigede driftsudgifter, hvorfor hævningerne er private. Der er ikke redegjort for de private hævninger, og det er ikke muligt at efterprøve hævekontoen. Af de anførte grunde kan klagerens indkomst ikke beskattes efter virksomhedsskatteloven, da regnskabskravene ikke er opfyldte.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes også på det punkt.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er udlært smed, og at han i 20-25 år har arbejdet med ventilationsanlæg. Han har et vekslende antal ansatte, der kan variere fra 4 til 20 personer. Virksomheden består i montage af ventilationsanlæg for større firmaer i underentreprise.

Gennem firmaet G5 A/S fik man arbejde på G2, G3 og G4. Der blev rigtig travlt på G2, og hen ad vejen kunne sagsøgeren se, at man ikke kunne følge med. Det er nogle gange nemmere og giver også en økonomisk gevinst for sagsøgeren at leje folk ind, i stedet for at ansætte dem. Der blev derfor lejet to ansatte hos G1. Den ene hed JN, og den anden hed muligvis PR.

Sagsøgeren satte sine folk og de to ansatte hos G1 i gang på arbejdspladsen, efter at G5 A/S havde angivet det arbejde, der skulle udføres. På pladsen hos G2 skulle man have sikkerhedskort for at komme ind. De ansatte hos G1, som også havde sådanne kort, udarbejdede timesedler for de enkelte opgaver til sagsøgeren, som udfærdigede timesedler til G5 A/S. G5 A/S godkendte sagsøgerens timesedler med henblik på sagsøgerens fakturering til G5 A/S. Timesedlerne fra G1 skrev sagsøgeren op på sine timesedler til G5 A/S.

G1 manglede penge og var i likviditetsvanskeligheder, og SJ, der var chef for G1, og JN gav deres fakturaer til sagsøgeren, og så betalte sagsøgeren kontant til dem i overensstemmelse med fakturaerne. Denne fremgangsmåde er benyttet mange steder. Sagsøgeren kiggede ikke så meget på fakturaerne. Han har mødt JN på en anden byggeplads. Udover de to fra G1 havde sagsøgeren 8-10 af sine ansatte på pladsen hos G2. Der blev arbejdet i forskellige zoner i samme bygningskompleks. JN og den anden fra G1 arbejdede for sig selv.

IM har forklaret, at han i dag driver et selvstændigt ventilationsfirma sammen med en kompagnon. Han arbejder som underleverandør for større firmaer og har to ansatte. Han var ansat hos G5 A/S fra 1998 til 2003. Han var formand på de forskellige pladser og skulle styre pladserne materialemæssigt og arbejdsmæssigt.

På pladsen hos G2 havde vidnet egentlig ikke en tæt kontakt til folkene. For at kunne få adgang til G2 fik folkene udleveret adgangskort med billeder på. Der blev også udstedt parkeringskort, så man kunne få lov til at køre ind. A var underleverandør for G5 A/S på pladsen. Vidnet havde samtaler dagligt eller hver anden dag med A. Vidnet spurgte A, om han kunne mande op. A sagde, at han ikke selv havde flere folk, men at han kunne hyre nogen ind. Det var i orden, bare arbejdet kunne blive udført. Vidnet skrev ugesedler for de ansatte hos A eller for de folk, som han havde lejet ind.

A var hyret til at udføre bestemte arbejder, og det var op til A at hyre flere folk. A fortalte vidnet, at der kom nogle folk fra G1. Vidnet havde ikke noget særligt med dem at gøre. Vidnet har godkendt de timesedler, som A har udfærdiget. Vidnet så ikke de enkelte medarbejderes timesedler. Han kan ikke huske, hvad folkene fra G1 hed. Han kan heller ikke huske, om han har talt med en overordnet fra G1.

Vidnet har underskrevet den erklæring, der er fremlagt som bilag 9 i sagen. Vidnet blev ringet op af As revisor, som spurgte vidnet, om han kunne skrive under på en erklæring vedrørende forholdene. Vidnet kan ikke huske indholdet af telefonsamtalen. Vidnet fik tilsendt erklæringen fra revisoren og skrev den derefter under.

Vidnet kender ikke til nogen praksis med at betale kontant på pladsen for udført arbejde.

NJ har forklaret, at han er ansat hos A. I de sidste 15-16 år har han i flere perioder arbejdet for A. I 2001 var vidnet ansat direkte af G5 A/S og arbejdede på pladsen hos G2. Vidnet havde kontakt til alle. Vidnet godkendte selv sine timesedler. Han kan huske, at A indlejede nogle folk på pladsen. De ansatte hos G5 A/S holdt øje med underleverandørerne. Folkene skulle have kort for at komme ind hos G2. Vidnet kan ikke huske, om der var nogen fra G1. Vidnet mødte en, der hed JN. Vidnet tror ikke, at A havde indlejet andre. A havde fortalt vidnet, at han havde indlejet nogle folk.

NP har forklaret, at han har udarbejdet den foreliggende erklæring om signaturen "SL". Vidnet blev uddannet grafolog i 1979. Han undersøger skriftens opbygning, sammensætning og variation. Vidnet har medvirket i utallige sager for institutioner, organisationer og domstole. Han har behandlet sager i Danmark, Norge og Tyskland, og han har 30 års erfaring med det pågældende arbejde. Vidnet undersøger typisk underskrifter på dokumenter. Vidnet anvender politiets sandsynlighedsgrader i sin bedømmelse af, om en bestemt person har underskrevet et dokument.

Der er flere grader af sandsynlighed for sikkerheden i en konklusion. Karakteren "overordentlig sandsynlighed" er ikke så sikker som "en til vished grænsende sandsynlighed." Der er 3 grader, der ligger over det overvejende sandsynlige. Baggrunden for de forbehold, som han har taget i den foreliggende erklæring skal findes i det materiale, der har været benyttet ved bedømmelsen. Materialet har alene bestået i kopier af de pågældende underskrifter.

IK har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, og at han har ca. 30 års erfaring indenfor revision. Han er partner i revisionsfirmaet R1 og er leder af firmaets skatteafdeling.

Vidnet behandlede As sag, og han indhentede en erklæring fra en grafolog, efter at han havde bemærket, at der var lighed mellem flere underskrifter. Der var sandsynlighed for, at den person der havde underskrevet fakturaerne også var den person, der havde underskrevet erklæringen fra SL.

NP blev valgt til at udføre den grafologiske undersøgelse, efter at vidnet havde undersøgt forholdene på internettet. Vidnet konstaterede, at NP også blev anvendt af politiet. Den person, der har underskrevet erklæringen fra G1 om, at der ikke var samarbejde mellem H1 og G1, kan ikke være en person, der er tegningsberettiget.

SKAT havde meget stor skepsis vedrørende As forhold. Der blev anmodet om aktindsigt i februar 2003. I februar 2004 blev der afholdt møde hos SKAT. Vidnet bad om at få oplyst, hvorvidt der var andre oplysninger i sagen, som vidnet og A ikke var blevet gjort bekendt med. De fik at vide, at der ikke var flere oplysninger i sagen. De så dog først Kommunens Skatteafdelings henvendelse af 9. september 2003 til Told- og Skatteregionen, da sagen skulle for i Landsskatteretten. A og vidnet havde fået udleveret samtlige oplysninger forinden behandlingen i Landsskatteretten. Det var oppe at vende, om der eventuelt skulle foretages en strafferetlig vurdering. Vidnet anmodede om, at en afgørelse herom blev fremskyndet.

Vidnet har ikke tidligere kendt til G1. Han har udført et stort stykke arbejde for at finde ud af forholdene vedrørende G1. I regnskabet for G1 er der revisionspåtegninger om manglende indgivelse af momsregnskab og skatteangivelser. Der er ikke oplyst korrekt omsætning. G1 var personligt drevet med SL som virksomhedsejer. Pr. 1. januar 2002 blev virksomheden omdannet til et anpartsselskab med SL som eneindehaver af anparterne. Hun var også direktør i selskabet. I 2004 eller 2005 overgik aktiviteterne i G1.1 ApS til G1.2 ApS med SL som eneanpartshaver og direktør. Begge selskaber er efterfølgende gået konkurs. I selskaberne har der været revisorpåtegninger vedrørende skatteforholdene.

Erklæringen fra SL er en svag dokumentation for forholdene. Det er vidnets vurdering som revisor, at G1 har interesse i at afgive en sådan erklæring, såfremt man ikke har orden i sine skatteforhold, og man kan ikke tillægge en sådan erklæring nogen vægt. Det er sandsynligt, at G1 søger at skjule indtægter.

I dag er vidnet skatterådgiver for A, der ikke driver virksomhed her i landet.

Vidnet har udfærdiget den erklæring, som IM har underskrevet. Erklæringen blev udfærdiget på baggrund af vidnets telefonsamtale med IM. IM spurgte, om vidnet vil skrive erklæringen, da IM ikke selv var så god til det.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter:

Vedr. den principale påstand

"...

At

Kommunens Skatteafdelings afgørelse er ugyldig som følge af, at Kommunens Skatteafdeling har indhentet oplysninger og dokumentation til brug for sagen uden at iagttage de strafprocessuelle regler, jf. princippet i RPL § 752, Processuelle regler på SKAT's område 2003-2, afsnit P3, TSS-meddelelse af 29. maj 2000 og replikkens p. 3.

Dette er et brug på grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier og medfører afgørelses ugyldighed uden yderligere væsentlighedsvurdering jf. SKM2008.1037.LSR.

   

At

Kommunens Skatteafdeling ikke har overholdt notatpligten i Offentlighedslovens § 6

   

At

Kommunens Skatteafdeling ikke har overholdt reglerne omkring aktindsigt, idet sagsøger har anmodet om aktindsigt 5. februar 2004 og desuagtet ikke har modtaget aktindsigt i dette dokument (bilag 13) i forbindelse med anmodningen om aktindsigt.

De oplysninger, der således ikke er meddelt sagsøger i forbindelse med anmodningen om aktindsigt, fremgår af bilag 14

De oplysninger, der er markeret i bilag 14, har haft direkte indflydelse på sagens afgørelse, jf. Bilag 15 og bilag F.

Disse oplysninger (der har været forholdt sagsøger) bevirker, at Kommunens Skatteafdelings begrundelse ændres fra udarbejdelse af sagsfremstillingen til udarbejdelsen af den endelige kendelse, hvorfor den manglende aktindsigt har haft betydning for sagens afgørelse og sagsøgers mulighed for at varetage sine interesser i sagen, og hvorfor den omhandlede fejl efter en konkret væsentlighedsvurdering medfører afgørelsens ugyldighed.

..."

Vedr. den subsidiære påstand

"...

At

Sagsøgers betaling af de 4 fakturaer er fradragsberettiget i medfør af SL § 6a, idet betalingen heraf er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Sagsøger har udført arbejde for G5 A/S, der havde en entreprise på G2. Sagsøger har ikke haft arbejdsmæssig kapacitet til at udføre det pågældende arbejde (jf. bilag 8), hvorfor sagsøger antog G1 til at udføre arbejdet for sig.

G1 har udført det pågældende arbejde.

De personer, G1 har anvendt til at udføre arbejdet, har overfor G5 A/S oplyst, at disse personer arbejdede for G1, hvilket foranledigede, at de to pågældende personer fik adgang til byggepladsen

De to pågældende medarbejdere fra G1, har udfyldt timesedler, som IM fra G5 A/S har godkendt. Disse timesedler, der er godkendt på arbejdspladsen af IM, der førte kontrol med det udførte arbejde, har efterfølgende dannet grundlag for både G1` fakturering til sagsøger og sagsøgers egen viderefakturering til G5 A/S

Der er således identitet mellem det antal timer, sagsøger har faktureret til G5 A/S, jf. bilag 10, og det antal timer, G1 har faktureret til sagsøger. Dette skyldes, at sagsøger selv ikke har foretaget arbejde på pladsen, idet alle sagsøgers arbejdsforpligtelser er blevet opfyldt ved arbejdskraft hyret fra G1.

   

At

Det alene er to ud af de 4 fakturaer, der ikke efterlever kravene til grundbilag, jf. svarskriftets side 3, 2. sidste afsnit (og afgørelsen fra Kommunens Skatteafdeling side 2 øverst). Det kan således konkluderes, at de 2 sidste fakturaer (nærværende sags bilag 2 og 3) begge opfylder kravene til grundbilag.

   

At

Erklæringen fremlagt som bilag 4 ikke kan tillægges vægt ved afgørelsen af nærværende sag. Således omhandler erklæringen ikke sagsøger, men derimod H1.

Yderligere er erklæringen ikke afgivet af G1, og ses ikke at være underskrevet af den tegningsberettigede for G1.

Det kan således konkluderes, at erklæringen ikke er afgivet af det relevante firma, ligesom den ikke er afgivet vedrørende sagsøgers forhold (på trods af, at Kommunens Skatteafdeling til erklæringsgiver tydeligt har angivet, at det var sagsøgers forhold, man ønskede erklæring om).

   

At

Det fremgår af den fremlagte grafolog-erklæring (bilag 5), at den person, der har kvitteret for modtagelsen af betalingen på de fremlagte fakturaer, er den samme person, der i bilag 4 erklærer sig på vegne af G1.

..."

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter

Vedr. sagsøgers principale påstand

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at Kommunens Skatteafdelings afgørelse (bilag 3) er både materielt korrekt og formelt gyldig.

Det bestrides, at afgørelsen på nogen måde lider af formelle mangler, der kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Aktindsigt

Det gøres gældende, at den fejl, som Kommunens Skatteafdeling begik ved ikke at give sagsøgeren aktindsigt i materiale, der tilgik sagen i perioden mellem agterskrivelsen (bilag B) og den endelige afgørelse, (bilag 3) konkret var uvæsentlig og derfor ikke kan føre til den endelige afgørelses ugyldighed.

Kommunens Skatteafdeling nægtede fradraget for de omtvistede fakturaer i både agterskrivelsen og den endelige afgørelse med begrundelsen, at G1 havde oplyst, at firmaet på intet tidspunkt havde haft samhandel med sagsøgerens virksomhed, og at der ikke forelå nogen form for dokumentation for de faktiske pengeoverførsler, jf. bilag B, side 1 nederst, og bilag 3, side 2, linje 12-16.

Fradraget blev således nægtet med samme begrundelse i agterskrivelsen og i den endelige afgørelse. Kommunens Skatteafdeling tillagde altså ikke de oplysninger, som tilgik sagen i perioden mellem agterskrivelsen og den endelige afgørelse, nogen betydning. Dermed var den manglende aktindsigt i disse oplysninger konkret uvæsentlig og kan ikke føre til den endelige afgørelses ugyldighed, jf. herved SKM2006.677.HR.

Det gøres desuden gældende, at fejlen i form af den manglende aktindsigt under alle omstændigheder er helbredt, da sagsøgeren har fået fuld aktindsigt i forbindelse med klagesagen.

Straffeprocessuelle regler

Det bestrides, at Kommunens Skatteafdeling efter udsendelsen af agterskrivelsen burde have iagttaget særlige straffeprocessuelle regler i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til fradrag for de omtvistede fakturaer.

Sagsøgeren har henvist til retsplejelovens § 752, Processuelle regler på ToldSkats område 2003-2, afsnit P.3, TSS-meddelelse af 29. maj 2000 og SKM2008.1037.LSR.

Retsplejelovens § 752 handler om politiets afhøring af sigtede.

Processuelle regler på ToldSkats område 2003-2, afsnit P.3, handler fortrinsvist om, hvilke regler den regionale told- og skattemyndighed skal iagttage, hvis det besluttes at gøre strafansvar gældende. Afslutningsvist indeholder reglerne desuden et afsnit om kommunerne og straffesager. Det er dette afsnit, der er afspejlet i TSS-meddelelse af 29. maj 2000.

Denne meddelelses 6. afsnit har følgende ordlyd:

"...

Hvis kommunen finder, at en skatteansættelse ikke giver anledning til tvivl, idet den kan foretages på baggrund af de oplysninger, der foreligger allerede på det tidspunkt, da der hos kommunen er opstået mistanke om strafbart forhold, herunder f.eks. oplysninger der er indhentet efter skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, kan skatteansættelsen gennemføres af kommunen. Sagen sendes derefter snarest muligt til told- og skatteregionen til vurdering af et eventuelt ansvarsspørgsmål.

Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver yderligere oplysninger fra skatteyderen, efter at der hos kommunen er opstået mistanke om strafbart forhold, skal de straffeprocessuelle regler iagttages. Dvs. at efterforskningsskridt over for en mistænkt må ske på et andet grundlag end skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, eventuelt må politiet inddrages med henblik til på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, f.eks. ransagning.

..."

SKM2008.1037.LSR omhandler bl.a. forbuddet mod selvinkriminering fra det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret mistanke om et strafbart forhold.

Kommunens Skatteafdeling var hverken politimyndighed eller regional told- og skattemyndighed. Dermed var hverken reglen i retsplejelovens § 752 eller reglerne i Processuelle regler på ToldSkats område 2003, afsnit P.3, relevante for Kommunens Skatteafdelings sagsbehandling.

Kommunens Skatteafdeling anførte i agterskrivelsen (bilag B), side 4, 4. afsnit, at

"Spørgsmål om evt. bødeansvar vil blive forelagt Told- og Skatteregionen".

Kommunens Skatteafdeling havde således ikke en konkretiseret mistanke om et strafbart forhold, hvorfor forbuddet mod selvinkriminering ikke var aktuelt, jf. herved bl.a. SKM2008.1037.LSR.

Retningslinjerne i TSS-meddelelse af 29. maj 2000 var derimod relevante for Kommunens Skatteafdelings sagsbehandling. Da Kommunens Skatteafdeling imidlertid ikke fandt, at skatteansættelsen krævede yderligere oplysninger fra sagsøgeren, var Kommunens Skatteafdeling ikke forpligtet til at iagttage de særlige straffeprocessuelle regler, jf. det ovenfor citerede afsnit fra TSS-meddelelsen.

Samlet gøres det således gældende, at Kommunens Skatteafdeling ikke burde have iagttaget særlige straffeprocessuelle regler efter udsendelsen af agterskrivelsen.

Skattekontrollovens § 8 C

Det bestrides, at Kommunens Skatteafdeling indhentede oplysninger om sagsøgerens personlige forhold i strid med skattekontrollovens § 8 C.

Det følger af skattekontrollovens § 8 C, at told- og skatteforvaltningen kan indhente oplysninger om navngivne erhvervsdrivende.

Bilag A er udtryk for, at Kommunens Skatteafdeling undersøgte, om G1 havde udført arbejde for ventilationsvirksomheden H1, drevet af A, i overensstemmelse med fakturaerne. Der var således tale om, at Kommunens Skatteafdeling indhentede oplysninger om H1 og/eller A som erhvervsdrivende, hvilket er i overensstemmelse med skattekontrollovens § 8 C.

Notatpligt

Det bestrides, at Kommunens Skatteafdeling ikke skulle have iagttaget notatpligten i forhold til den telefoniske henvendelse, der blev rettet til Kommunens Skatteafdeling fra G1 den 4. april 2003.

Som det fremgår af Kommunens Skatteafdelings sagsnotat (bilag 7), side 2, noterede Kommunens Skatteafdeling, at der var rettet telefonisk henvendelse fra G1 den 4. april 2003, ligesom Kommunens Skatteafdeling noterede indholdet af samtalen.

..."

Vedr. sagsøgers subsidiære påstand

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at have afholdt de omstridte udgifter til fremmed arbejde. Sagsøgerens bevisbyrde for at være berettiget til de påståede fradrag er skærpet.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er skatteyderen, som har bevisbyrden for, at vedkommende har ret til et skattemæssigt fradrag, og bevisbyrden skærpes, hvis der foreligger omstændigheder, der taler imod det selvangivne fradrag, jf. SKM2004.162.HR

I denne sag er bevisbyrden skærpet, fordi de fire fakturaer, som sagsøgeren har fremlagt som dokumentation for udgiften til fremmed arbejde, er mangelfulde, og fordi den angivne fakturaudsteder nægter at have udført arbejde for sagsøgeren.

Fakturaerne (bilag 2) er mangelfulde, idet de mangler oplysning om betalingssted. To af fakturaerne mangler desuden fakturanr. og angivelse af modtager. Fakturaerne er angiveligt alle udstedt af G1, men har kun næsten samme underskriver. To af fakturaerne er således angiveligt underskrevet af SJ [mangler bogstav], mens de to øvrige fakturaer angiveligt er underskrevet af SJ.

Den ene af de to sidstnævnte fakturaer vedrører efter sin ordlyd angiveligt G3 og G4. Da sagsøgeren kun har anført, at det fremmede arbejde blev udført på G2, har sagsøgte i processkrift A opfordret sagsøgeren til at redegøre for sammenhængen i forhold til denne faktura. Opfordringen er imidlertid ikke blevet besvaret, hvilket må tillægges processuel skadevirkning for sagsøgeren, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

På baggrund af de mangelfulde fakturaer spurgte Kommunens Skatteafdeling G1, hvorvidt denne virksomhed havde haft omsætning med sagsøgerens virksomhed (bilag A). Hertil svarede G1, at man ikke havde haft samarbejde med sagsøgerens virksomhed (bilag 4). Det gøres gældende, at det på baggrund af bilag 4 må lægges til grund, at G1 ikke mener at have haft noget samarbejde med sagsøgerens virksomhed.

Den grafologerklæring (bilag 5), som sagsøgeren har indhentet vedrørende underskriften på bilag 4, er ensidigt indhentet og kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning.

Ud over fakturaerne har sagsøgeren ikke fremlagt nogen form for dokumentation - f.eks. i form af en underliggende aftale - for samarbejdet med G1. Sagsøgeren har desuden ikke fremlagt nogen form for dokumentation for betaling af fakturaerne, der var i størrelsesordenen 31.000 - 68.000 kr.

Sagsøgeren har fremlagt en timeopgørelse udarbejdet af en revisor (bilag 8). Opgørelsen er ensidigt indhentet og kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning. I øvrigt bestrides det, at opgørelsen viser, at det var nødvendigt for sagsøgeren at tilkøbe de angivne timer hos G1.

Sagsøgeren har endelig fremlagt en erklæring fra en tidligere formand i G5 A/S, IM. Det gøres gældende, at erklæringen ikke kan tillægges bevismæssig betydning.

Samlet set har sagsøgeren ikke løftet sin bevisbyrde for at have afholdt de omstridte udgifter til fremmed arbejde.

..."

Parternes advokater har under hovedforhandlingen haft lejlighed til at gentage og uddybe deres synspunkter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgerens principale påstand

Sagsøgeren har ikke været sigtet i sagen, og han er ikke efter det oplyste på noget tidspunkt blevet afhørt af politiet vedrørende sagens forhold. Kommunens Skatteafdeling var ikke en regional skattemyndighed.

Reglerne i retsplejelovens § 752 og de processuelle regler på ToldSkats område 2003, afsnit P.3, har derfor ingen betydning for Kommunens Skatteafdelings behandling af sagsøgerens sag.

Efter de foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at anse det for godtgjort, at Kommunens Skatteafdeling har handlet i strid med gældende retningslinier i TSS-meddelelse af 29. maj 2000 for kommuners og skatteforvaltningens behandling af skattestraffesager. Der kan henses til, at Kommunens Skatteafdeling ikke fandt, at det til gennemførelse af skatteansættelsen for sagsøgeren var nødvendigt med yderligere oplysninger fra sagsøgeren, og at det herefter ikke var påkrævet at iagttage de straffeprocessuelle regler, hvortil der er henvist i de nævnte retningslinier.

Afgørelsen fra Kommunens Skatteafdeling er derfor ikke ugyldig på grund af manglende overholdelse af straffeprocessuelle regler.

Spørgsmålet angående den manglende opfyldelse af notatpligten relaterer sig efter det oplyste til en telefonisk henvendelse fra G1 til Kommunens Skatteafdeling.

Det kan med henvisning til et sagsnotat fra Kommunens Skatteafdeling fastslås, at der i overensstemmelse med offentlighedslovens § 6 er foretaget et notat den 4. april 2003 om den telefoniske henvendelse, og der er derfor ikke grundlag for at konstatere ugyldighed med hensyn til Kommunens Skatteafdelings afgørelse på grund af manglende overholdelse af notatpligt.

Det er ubestridt, at Kommunens Skatteafdeling fejlagtigt har undladt at give sagsøgeren aktindsigt i det materiale, der indgik i sagen i en periode fra den 28. juli 2003, hvor en agterskrivelse fra Kommunens Skatteafdeling blev sendt til sagsøgeren, og til den 2. marts 2004, hvor den endelige afgørelse fra Kommunens Skatteafdeling blev truffet.

I agterskrivelsen og den endelige afgørelse er grundlaget for at nægte sagsøgeren fradrag for betaling af de pågældende 4 fakturaer nærmere belyst, og det fremgår, at begrundelsen er den samme såvel i agterskrivelsen og i den endelige afgørelse.

Det kan herefter konstateres, at det materiale, der ikke blev givet aktindsigt i, ikke har været en del af grundlaget for afgørelsen fra Kommunens Skatteafdeling og at den pågældende fejl i sagsbehandlingen derfor ikke har haft en konkret væsentlig betydning for resultatet.

Afgørelsen fra Kommunens Skatteafdeling er således ikke ugyldig på grund af manglende aktindsigt.

Sagsøgerens subsidiære påstand

De omhandlede 4 fakturaer kan betegnes som mangelfulde. De indeholder ikke angivelse af betalingssted, og 2 af fakturaerne mangler fakturanumre og angivelse af fakturamodtager. Der er benyttet forskellig stavemåde med hensyn til navnet på udstederen, og en af fakturaerne vedrører i øvrigt ikke arbejde udført hos G2.

SL, G1.1 ApS, har i et svar på en forespørgsel fra Kommunens Skatteafdeling den 14. maj 2003 oplyst, at G1 ikke på noget tidspunkt har haft samarbejde med sagsøgeren.

Der foreligger ikke nærmere dokumentation for sagsøgerens betaling af de 4 fakturaer, der udgør et samlet beløb på 158.940 kr., og der er ikke nærmere dokumenteret en aftale mellem sagsøgeren og G1 om sagsøgerens anvendelse af ansatte hos G1. Sagsøgeren ses heller ikke at have godtgjort, at kontant betaling var i overensstemmelse med sædvanlig fremgangsmåde.

På baggrund af disse omstændigheder må det antages, at der gælder skærpede krav til sagsøgerens bevis for at betaling er foretaget i overensstemmelse med fakturabeløbene.

Det er rettens vurdering, at sagsøgeren ikke på grundlag af den bevisførelse, der har fundet sted under sagen har været i stand til at præstere det fornødne bevis for betalingen, og der er herved henset til, at sagsøgerens egen forklaring sammenholdt med de foreliggende vidneforklaringer ikke udgør et entydigt billede af forholdene.

Der er endvidere henset til, at den foreliggende grafologiske erklæring og sagsøgerens egne opgørelser af timeforbruget vedrørende arbejdet hos G2 heller ikke kan give et tilstrækkeligt grundlag for at give sagsøgeren medhold i påstanden.

Der er herved blandt andet taget hensyn til, at erklæringen til dels bygger på materiale, der ikke er fremlagt under sagen, og at konklusionerne i erklæringen på grund af det undersøgte materiales karakter af fotokopier ifølge erklæringen er behæftet med usikkerhed.

Sagsøgte frifindes derfor.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor anført, idet omkostningerne er fastsat med henvisning til sagens værdi og omfang samt resultatet. Der er således taget hensyn til, at sagen har omfattet flere spørgsmål angående en forvaltningsafgørelses ugyldighed og endvidere spørgsmål om betaling af et beløb på 158.940 kr.

Et beløb på 45.000 kr. er herefter anset for passende til dækning af udgifterne til sagsøgtes advokatbistand. Et beløb på 819 kr. er fastsat til dækning af udgifterne for sagsøgte til udarbejdelse af en materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til sagsøgte betale 45.819 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter