Dato for udgivelse
10 Sep 2010 12:06
Dato for afsagt dom/kendelse
16 Aug 2010 08:52
SKM-nummer
SKM2010.552.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-2192/2008
Dokument type
Dom
Emneord
Ekstraordinær, ansættelse, reaktionsfrist, maskeret, udlodning, mellemregningskonto
Resumé
Retten slog fast, at sagsøgeren fortsat var skattepligtig til Danmark i 2000, og at han ved at undlade at selvangive sine skattepligtige indtægter i dette år havde optrådt groft uagtsomt, hvorfor SKAT kunne ændre ansættelsen. Retten fandt endvidere, at SKAT først i forbindelse med en ransagning, foretaget af politiet, fik tilstrækkelige oplysninger til, at ligningsmyndighederne kunne foretage en behørig skatteansættelse af sagsøgeren. Ansættelsen var derfor varslet rettidigt. Vedrørende sagens materielle spørgsmål havde sagsøgeren ikke godtgjort, at en række forskellige beløb, som var ført på mellemregningskonti med sagsøgerens selskaber eller indsat på konti, sagsøgeren kunne disponere over, ikke dækkede over skattepligtige indtægter. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Reference(r)

Ligningsloven § 16A, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2
Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2010-2 A.A.8.2.3.7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2010-2 A.A.8.2.3.11

Henvisning

Ligningsvejledningen 2010-2 E.A.1.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 S.F.2.3.6

Parter


(Advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Hanne Weirup Malten)

Afsagt af byretsdommer

Ole Kals

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører sagsøgerens skattemæssige forhold i årene 2000-2002.

Under sagen har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende,

  1. at den af SKAT foretagne forhøjelse vedrørende indkomståret 2000 er ugyldig, subsidiært at indkomsten nedsættes med kr. 502.115.

  2. at As personlige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med kr. 607.247.

  3. at As aktieindkomst for indkomståret 2002 nedsættes med kr. 416.200.

  4. at As kapitalindkomst for indkomstårene 2000 - 2002 nedsættes med henholdsvis kr. 23.404, kr. 14.272. og kr. 41.021.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen er anlagt den 18. december 2008.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagsøgeren har afgivet forklaring under sagen, hvilken forklaring ikke gengives i dommen.

Landsskatteretten har vedrørende de omtvistede forhold afsagt kendelse den 1. oktober 2008. Kendelsen er sålydende:

"...

Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse, fuld skattepligt og beløbsmæssig opgørelse af indkomsten.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Mellemregningskonto mellem H1 Ltd./klageren og H2 Holding ApS anset for skattepligtig løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, med 553.931 kr.

Mellemregningskonto mellem H1 Ltd./klageren og H2 Holding ApS er skattepligtig løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Skattecentret anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Løntilskud til H3 Finans ApS er godskrevet mellemregningskonto med klageren og er anset for skattepligtig løn til klageren, jf.  statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, med 54.654 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktura nr. 101 udstedt af H4 Holding ApS er godskrevet mellemregningskontoen med klageren og anset for skattepligtig løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, med 37.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Kapitalindkomst

Renter af mellemregningskonto anset for skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, med 23.404 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2001

Kapitalindkomst

Renter af mellemregningskonto anset for skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, med 14.272 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2002

Personlig indkomst

Mellemregningskonto mellem H1 Ltd./klageren og H2 Holding ApS anset for skattepligtig løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, med 607.247 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Kapitalindkomst

Renter af mellemregningskonto anset for skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, med 41.021 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Aktieindkomst

indbetaling på klagerens konto den 21. november 2002 anset for skattepligtig indkomst med 66.200 kr.

Indfrielse af klagerens private gæld den 21. november 2002 anset for skattepligtig indkomst med 350.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

...

Sagens oplysninger

Fuld skattepligt til Danmark

Sagens opståen og forløb

Klageren har meldt til folkeregisteret, at han den 3. april 2000 fraflyttede Danmark.

Han har indsendt selvangivelse for indkomståret 2000, men ikke for indkomstårene 2001 - 2003. For indkomståret 2000 blev der selvangivet en skattepligtig indkomst på 0.

SKAT har spurgt de tyske skattemyndigheder, om klageren reelt har boet og betalt skat til Tyskland i indkomstårene 2000 - 2002.

Den 15. januar 2004 meddelte de tyske skattemyndigheder, at de hverken kan oplyse om et aktuelt eller tidligere opholdssted for klageren i Tyskland.

Ved udkørende fogedforretning den 24. juni 2004 på ejendommen ...1, Danmark, udleverede klageren en lejeaftale, der vedrørte ham og H5 Holding ApS.

SKAT anmodede efter skattekontrollovens § 22 og momslovens § 76, stk. 2, den 3. september 2004 politiet om bistand til ransagning af ejendommen ...1, Danmark. Ransagningsoplægget er dateret den 23. september 2008. Ransagningen fandt sted tirsdag den 28. september 2004.

Ved ransagningen blev der beslaglagt regnskabsmateriale for klageren og hans virksomheder samt bilag og andet materiale. Der blev ved ransagningen beslaglagt lønsedler, hvoraf det fremgår, at klageren i perioden fra april 2002 -marts 2003 har modtaget 2.500 £ pr. måned fra H6 Holding Ltd.

Originalselvangivelsen til skattemyndighederne i England lå i det materiale, der blev beslaglagt. Der foreligger i øvrigt ikke dokumentation for, at klageren har betalt skat af sin indkomst til England.

Under afhøring den 28. september 2004 oplyste klageren, at han vedrørende indkomstårene 2002 og 2003 havde indgivet selvangivelse til de engelske skattemyndigheder via et revisionsfirma.

SKAT modtog den 28. september 2004 og frem materialet fra politiet.

SKAT sendte agterskrivelse til klageren den 23. marts 2005.

Familiemæssige forhold

Klageren blev gift i 1995 og fik sammen med sin daværende ægtefælle tre børn, der er født i henholdsvis 1998 og 2000 (tvillinger).

Ægtefællerne blev separeret den 5. november 2002 med virkning fra den 1. november 2002 og skilt den 10. maj 2004.

Klageren og hans tidligere ægtefælle aftalte, at de skulle have fælles forældremyndighed over børnene.

Bolig forhold

Danmark

Selskabet H7 International A/S købte den 1. juni 1997 ejendommen ...2, Danmark.

Klagerens tidligere ægtefælle var registreret som hovedaktionær i selskabet. Klageren har siden den 26. juni 1997 været registreret som direktør i selskabet. Den 10. august 2002 solgte klagerens ægtefælle anparterne i selskabet, der i mellemtiden havde ændret navn og form til H2 Holding ApS, til klagerens engelske selskab H6 Holding Ltd.

Klageren har været tilmeldt på ejendommen i perioden fra den 23. maj 1997 til den 3. april 2000. Klagerens tidligere ægtefælle har været tilmeldt på ejendommen i perioden fra den 23. maj 1997 til den 28. november 2002. Der var ikke tilmeldt nogen personer på ejendommen i perioden fra den 28. november 2002 til 10. februar 2004.

Der foreligger fakturaer for almindeligt rengøringsarbejde på ejendommen efter det tidspunkt, hvor klagerens tidligere ægtefælle ikke længere var tilmeldt adresse på ejendommen.

Ifølge fakturaerne er der udført almindeligt rengøringsarbejde følgende dage:

2002

11/11, 14/11, 18/11, 21/11, 25/11, 28/11, 2/12, 5/12, 12/12, 16/ 12, 23/12 og 30/12.

2003

6/1, 13/1, 20/1, 27/1, 3/2, 10/2, 17/2, 24/2, 3/3, 10/3, 17/3, 24/3 og 31/3.

Det fremgår af lejeaftale mellem klageren og H5 Holding ApS, at klageren den 1. august 2003 har lejet 1. salen på ...1, Danmark. Det var konstateret af SKAT ved den udkørende fogedforretning den 24. juni 2004, at 1. salen var indrettet til bolig, og at der bl.a. var tre møblerede børneværelser.

Tyskland

Den 15. marts 2000 indgik klageren en lejeaftale med tredjemand vedrørende leje af lejligheden ...4, Tyskland. Det fremgår af lejekontrakten, at lejligheden ikke må anvendes til beboelse.

Klageren blev den 5. april 2000 tilmeldt på adressen ...5, Tyskland.

Den 1. juni 2001 har klageren indgået en lejeaftale vedrørende 2 værelser/kontor på adressen ...6, Tyskland. Den 11. juli 2001 er klageren (igen) blevet tilmeldt adressen ...5, Tyskland.

England

Klageren meddelte pr. e-mail til tredjemand, at han har en privat adresse i Storbritannien, og at han flyttede hertil fra Tyskland/Frankrig pr. 23. november 2001. Hans adresse i England er: ...7, England.

Primo 2002 blev klageren tilbudt en lejlighed i ...8, England.

Ved telefax af 20. august 2002 anmodede klageren sin revisor om at ændre sin privatadresse til ...8, England.

Erhvervsmæssige aktiviteter

Klagerens indtægtsgivende aktiviteter er i langt overvejende grad foregået i Danmark i indkomstårene 2000 - 2004. Den eneste reelle erhvervsmæssige aktivitet, som klageren har haft i udlandet, er bilhandler i Tyskland i indkomståret 2000.

Klageren var insolvent den 31. december 1999.

Afhøringer klageren

Af politiets afhøringsrapport vedrørende afhøring af klageren den 28. september 2004 fremgår følgende:

"Afhørte boede i perioden 01.04.00 til september/oktober 2000 på adressen ...4, Tyskland.

Boligen ...4 var en dele lejlighed. Afhørte kunne ikke huske hvad udlejeren hed, men afhørte går ud fra, at der i sagsmaterialet fra kontoret i stueetagen ligger en lejekontrakt. Afhørte kan ikke udelukke at lejekontrakten er "smidt ud". Lejligheden var beliggende i en ejendom på tre etager. Der var Pizzeria/cafe i stuen - lejligheder på 1. og 2. sal. Afhørtes lejlighed var en kvistlejlighed på 2. sal. Lejligheden indeholdt stue, 2 soveværelser samt køkken og bad. Lejligheden var udlejet som møbleret lejlighed. Afhørte kunne ikke huske, hvor meget huslejen var. Huslejebetalingen var ved kontant betaling. Afhørte tror ikke, at han har gemt kvitteringer for huslejebetalingen.

Udlejeren havde også brugsret over lejligheden, men rejste meget rundt i Tyskland - udlandet, hvorfor det var meget sjældent at udlejeren var i lejligheden. Afhørte var tilmeldt det tyske folkeregister (Stathouse).

I 2001 boede afhørte det meste af tiden på hotel i Sydfrankrig, London og Luxembourg, men han var fortsat registreret til adressen i ...4, Tyskland."

Af politiets afhøringsrapport vedrørende afhøring af klageren fremgår følgende:

"I december 2001 indgik afhørte og en bekendt ved navn TK lejeaftale vedr. en lejlighed beliggende ...7, England.

Lejligheden var beliggende på 2. sal i en ejendom med portvagt og elevator. Ejendommen var med en meget stor møbleret hall. Lejligheden var med 2 store badeværelser, stor gang, 2 soveværelser og en meget stor stue med udgang til altan samt et stort spisekøkken. Lejekontrakten var på afhørte og TK. Huslejen var på Dkr. Ca. 24.000,00 pr. mdr. + forbrug. Afhørte boede i lejligheden i 4 måneder.

Pr. ca. 1.4.2002 fik afhørte en ny lejlighed beliggende ...8, England. Afhørte boede i lejligheden indtil årsskiftet 2003/2004. Lejekontrakten ligger formentlig i sagsmaterialet fra kontoret i stuen. Huslejen var ca. Dkr. 28.000,00 pr. mdr. Huslejebetalingen var primært kontant, men der er også sket betaling via bank.

Lejligheden var en helt ny lejlighed, der ikke tidligere havde været beboet. Lejligheden var i en ejendom beliggende helt ud til Themsen. Lejligheden var på ca. 100 m2. Lejligheden var møbleret med nye møbler + køkkengrej. Lejligheden var med 2 soveværelser, stue altan, spisekøkken samt 2 badeværelser. Ejendommen havde døgnbetjent portvagt.

I slutningen af 2003 registrerede afhørte sig ved et dansk revisionsfirma på adressen ...9, England. Afhørte boede ikke på adressen. Afhørte brugte adressen som registrering - af sin person - til offentlige myndigheder i England...."

NS

Af afhøringsrapporten den 12. oktober 2004 fremgår bl.a. følgende:

"Vidnet kender kun A på baggrund af sin ansættelse i G1. Således var det fra sidste halvdel af 2002 og indtil december 2003 en del af vidnets arbejdsopgaver at udføre hjemmeserviceopgaver hos A i hans bolig først ...2, Danmark og siden ...1, Danmark.

Kort tid efter afhørte begyndte arbejdet hos A flyttede hans kone BA fra ham og fik bolig i huset ...3, Danmark, hvor afhørte også - i kraft af sin ansættelse hos G1 - udførte hjemmeeservicearbejder.

Det var også A, der var kunden, som fik udført hjemmeservicearbejder også i huset ...3, Danmark, men han boede ikke selv der.

A havde sin bolig på adressen ...2, Danmark, indtil han flyttede ind i villaen ...1, Danmark efter en gennemgribende istandsættelse af villaen var afsluttet.

Arbejdet for A var almindelige rengøringsopgaver, skjortestrygning samt at lægge nyvasket tøj på plads. Vidnet har ikke noget at gøre med As kones tøj, så vasketøjet og strygetøjet var alene fra hans garderobe, som kun bestod af dyrt mærketøj i en mængde, som kunne udgøre en fuld garderobe.

"Der manglede ingenting" i den garderobe, som A havde til sin rådighed i de nævnte boliger. Eksempelvis var der 10-15 dyre mærkevarehabitter, tilhørende dyre mærkevare-skjorter, undertøj m.m.

Det var ikke blot en mindre rejsegarderobe, som A havde i sin bolig på ...2, Danmark og siden ...1, Danmark."

DN

Politiet har den 23. november 2004 afhørt DN, som tidligere har arbejdet for klagerens selskaber. Af afhøringsrapporten fremgår bl.a. følgende:

"Vidnet forklarede, at hun er uddannet kontorassistent. I perioden fra november 1998 til april 2001 var hun ansat som kontorassistent i As selskaber, idet hun oprindeligt blev ansat i selskabet H8 og senere i en række andre selskaber, der alle var drevet af A.

Arbejdsstedet var i starten ...10, Danmark, men siden august 1999 var arbejdsstedet ...2, Danmark.

A havde ikke bopæl på adressen i Tyskland, idet han nemlig blev boende sammen med sin familie på ...2, Danmark.

Afhørte var en enkelt gang kørt med A til en lejlighed i Tyskland, hvor hun fik forevist en lejlighed, som A havde lejet, fordi han skulle have bopæl i Tyskland for at kunne oprette det tyske selskab H2 GmbH. Lejligheden var uden møbler eller andet indbo, og afhørte ved, at lejemålet på denne lejlighed blev annulleret efter et par måneder, fordi han ikke indbetalte lejen.

Herefter lejede A sig ind i et kontorfællesskab på ...4, Tyskland. Hun har aldrig oplevet, at A overnattede eller opholdt sig på adressen ...4, Tyskland Hun har aldrig været på adressen ...4, Tyskland.

Afhørte havde under sit arbejde et indblik i As private forhold i kraft af, at de kun var to på kontoret, og fordi kontoret var i sammenhæng med den private beboelse.

Det er afhørtes faste mening, at A ikke på noget tidspunkt fraflyttede boligen på ...2, Danmark."

Klagerens tidligere ægtefælle

Ved afhøringen den 14. december 2004 oplyste klagerens tidligere ægtefælle bl.a. følgende:

"Sigtede forklarede, at hun sammen med sin mand og børn flyttede ind i ejendommen ...2, Danmark omkring maj 1997. Ejendommen var anskaffet til kombineret bolig og erhverv, idet hendes mand drev forretning fra stedet.

De boede sammen på ejendommen, indtil sigtede den 28.11.2002 flyttede sammen med børnene til ...3, Danmark.

Sigtede og hendes mand havde forinden - sidst i februar 2002 - truffet beslutning om at ophæve samlivet, men det blev henover sommeren drøftet og overvejet, og der var ikke noget egentlig samliv efter tvillingernes fødsel. Ægtefællerne boede på hver sin etage i huset.

A var i en periode bosiddende i England. Forespurgt kender sigtede ikke noget til, at han skulle være bosat i Tyskland fra april 2000. Hun oplyste, at han rejste meget i Tyskland i forbindelse med sit arbejde, men hun ved ikke, at han havde en bolig i Tyskland. Hun oplyste, at A ikke havde flyttet sine private ejendele til Tyskland.

Hun oplyste, at A efter foråret 2000 var meget på rejse i udlandet - ifølge det han oplyste til sigtede. Han kom på besøg for at se børnene. Det skete tit i forbindelse med weekender. Som hun husker det var det besøg af nogle dages varighed. Han havde fortsat alle sine ting i boligen.

På et tidspunkt fik A en lejlighed i ...8, England. Det var en møbleret lejlighed, da hun var på stedet. Hun kan ikke tidsfæste sit besøg, men mener, at det kunne være i februar 2001. Han havde på det tidspunkt selv været i England mange gange.

A havde ikke flyttet indbo fra ...2, Danmark til England, men han havde sit tøj med sig. Når A var i Danmark boede han på ...2, Danmark i det omfang, at han ikke var på rejse til møder eller lignende. Da sigtede flyttede fra ...2, Danmark, forblev det indbo, som tilfaldt A, på stedet.

Det var i hvert fald nogen tid efter hendes fraflytning - nok til april 2003 - fortsat forretningskontor på stedet, for sigtede traf den ansatte kontorhjælp SL, da sigtede hentede sine børn efter samvær."

Ophold

SKAT har ud fra bevægelserne på klagerens konto og hans EuroCard opgjort følgende antal dage, hvor der er foretaget hævninger.

År      

Måned          

Dage i Danmark   

Dage i udlandet    

Bemærkninger vedrørende
hævninger i udlandet

2000

Januar

7

1

Tyskland

2000

Februar

10

0

 

2000

Marts

16

2

Tyskland

2000

April

13

2

Tyskland

2000

Maj

13

4

Tyskland

2000

Juni

12

1

Tyskland

2000

Juli

13

1

Tyskland

2000

August

13

1

Tyskland

2000

September

15

1

Tyskland

2000

Oktober

18

6

Tyskland

2000

November

19

2

Tyskland

2000

December

14

0

 

2001

Januar

7

2

Tyskland

2001

Februar

14

1

Tyskland

2001

Marts

6

1

Tyskland

2001

April

8

0

 

2001

Maj

0

0

 

2001

Juni

4

4

England - Frankrig

2001

Juli

19

3

Tyskland - Frankrig

2001

August

15

3

England - Frankrig

2001

September r

0

0

 

2001

Oktober

2

0

 

2001

November

19

2

Tyskland

2001

December

13

3

England - Frankrig

2002

Januar

16

2

England

2002

Februar

9

5

England og Eurozoneland

2002

Marts

13

2

England og Eurozoneland

2002

April

10

2

England

2002

Maj

7

0

 

2002

Juni

15

3

England

2002

Juli

17

0

 

2002

August

12

7

England

2002

September

7

0

 

2002

Oktober

3

0

 

2002

November

6

2

Eurozoneland

2002

December

5

0

 

2003

Januar

2

0

 

2003

Februar

7

0

 

2003

Marts

9

0

 

2003

April

10

0

 

2003

Maj

11

0

 

2003

Juni

11

0

 

2003

Juli

10

0

 

2003

August

8

0

 

2003

September

20

0

 

2003

Oktober

3

0

 

2003

November

11

0

 

2003

December

13

0

 

Bankoplysninger

Ved brev af 7. november 2002 meddelte klageren bl.a. følgende til sin bank

"Til Deres oplysning skal fuldmagtshavere til alle tre konti være

"2) A

England (kontoudtog og øvrige korrespondance til A privat fortsat til ...2, Danmark )"

Ved telefax af 26. august 2003 meddelte en person på vegne af klageren bl.a. følgende til klagerens bankforbindelse:

"Vi skal hermed anmode Dem om at ændre postadressen på samtlige konti (selskaberne samt A privat) pr.d. 1/9 2003, da vi flytter kontoret ind til ...1, Danmark".

Klagerens bank har i hele perioden fra indkomståret 2000 og fremsendt kontoudtog til klageren på adresserne ...2, Danmark og ...1, Danmark.

Mellemregningskonto - H1 Limited og H7 International ApS (H2 Holding ApS)

Årsregnskab for H7 International ApS (H2 Holding ApS)

Det fremgår af årsregnskabet den 31. december 2000 for H2 Holding ApS (H4. Holding ApS), at selskabets egenkapital udgør 131.644 kr., og at selskabet har en mellemregning med gæld til H1 Ltd. (H1 Estate Ltd.) på 655.633 kr. Gældssaldoen var den 31. december 1999 på 143.970 kr.

Det fremgår af årsregnskabet den 31. december 2002, at selskabets egenkapital udgør 868.902 kr., og at selskabet har en mellemregning med anpartshaveren (gæld til) H6 Holding Ltd. på 1.142.384 kr. Gældssaldoen var den 31. december 2001 på 494.116 kr.

Indskudskapitalen i H7 International ApS er den 1. december 2003 ved delvis konvertering af mellemregningskontoen mellem klageren og H7 International ApS forhøjet med 875.000 kr. Af vurderingsberetningen den 1. december 2003 fremgår bl.a., at selskabets egenkapital udgjorde 1.928.141 kr., og at selskabet har en mellemregning med anpartshaveren (gæld til) på 99.455 kr.

H6 Holding Ltd, som er anpartshaver i H7 International ApS, er tvangsopløst den 16. september 2003, hvorefter tilgodehavendet er overgået direkte til klageren.

Beskrivelse af mellemregningskontoen mellem H7 International ApS og H3 Finans ApS

Mellemregningskontoen mellem H3 Finans ApS og H7 International ApS har ifølge bogføringen udvist en kreditsaldo i favør H7 International ApS på 388.440 kr.

Der er en negativ kassebeholdning på 249.287 kr. i H3 Finans ApS, der pr. 31. december 2000 er overført som gæld til H7 International ApS, idet der ved bogføringen er forudsat, at den negative kassebeholdning er indskudt af klageren privat. Dette gælder også det udeholdte løntilskud på 40.798 kr.

Klageren var insolvent den 31. december 1999. Hans tilgodehavende hidrørte ikke fra en opsparet formue eller fra indkomst, som er beskattet i indkomstårene 2000 - 2002. Tilgodehavendet hidrørte ej heller fra privat optagne lån.

H1 Ltd. har ikke haft økonomiske transaktioner, der fremgår af kontoudtog fra bankkonti. H1 Ltd. har således ikke haft mulighed for at indskyde penge i H7 International ApS.

Løntilskud i H9 ApS (H3 Finans ApS)

Der er indbetalt følgende løntilskud til selskabet fra kommunen for en medarbejder.

Bilag

Dato            

Medarbejder             

Beløb          

3.1

15.06.2000

MM

13.857 kr.

3.2

06.07.2000

MM 

20.399 kr.

3.3.

14.08.2000

MM

20.399 kr.

Løntilskud i alt

54.655 kr.

Udbetalingen den 15. juni 2000 på 13.857 kr. er den 20. juni 2000 indsat på klagerens private konto og er ikke medregnet som selskabsindkomst.

Udbetalingerne den 6. juli 2000 og den 14. august 2000 på hver 20.399 kr. er på samme datoer indsat på selskabets konto og bogført som privat indskudt kapital fra klageren. Via efterposteringer er den negative kassebeholdning overført som gæld til H7 International ApS. Beløbet er via efterposteringer godskrevet klagerens mellemregningskonto.

H9 ApS (H3 Finans ApS) har i indkomståret 2000 haft samlede lønudgifter på 67.085 kr. til DN og MM.

Faktura nr. 101 udstedt af H4 Holding ApS

H4 Holding ApS har den 24. august 2000 udstedt en faktura på 37.500 kr. til H2 v/JD. Beløbet er hævet på H2 v/JDs konto den 4. september 2000.

Beløbet på 37.500 kr. er ikke indtægtsført i H4 Holding ApS, men blev indsat på H9 ApS' konto. I H9 ApS (H3 Finans ApS) er beløbet på 37.500 kr. bogført som privat indskud fra klageren og er ikke medregnet til selskabets indkomst. Via efterposteringer er den negative kassebeholdning pr. 31. december 2000 overført som gæld til H7 International ApS. Beløbet er via efterposteringer godskrevet på klagerens mellemregningskonto.

Indbetalt på bankkonto og betaling af privat gæld med midler fra H5 A/S

H5 A/S er et af klageren kontrolleret selskab.

Den 21. november 2002 blev der indsat 66.200 kr. på klagerens private bankkonto. Det udbetalte beløb på 66.200 kr. hidrørte fra salg af 2 pantebreve i ejendommene ...11, og ...12, begge Danmark.

Provenuet ved salget er fremkommet således

Provenu ved salg af 2 pantebreve tilhørende H5 A/S 416.200 kr.

Køberens advokat har fordelt provenuet ved salget af pantebrevene.

NM modtog 350.000 kr. Klageren modtog på sin konto 66.200 kr. Fordelt provenu i alt 416.200 kr.

Provenuandelen til NM skal ifølge aftalen dække

"Til fuld og endelig indfrielse af alle fordringer, som NM måtte have imod A er det hermed aftalt at A betaler 350.000 kr."

Der er den 5. oktober 2006 afgivet erklæring fra ovennævnte debitor, hvoraf det bl.a. fremgår, at:

"Mellemværendet er udlignet ved H5s betaling af kr. 350.000 via salg af 2 pantebreve, tilhørende H5 A/S. Beløbet er ikke til udligning af As personlige mellemværende, idet der på intet tidspunkt har været sådanne".

Pante- og gældsbrevet er udstedt med H5 A/S som debitor. G2 Development - Sweden er kreditor med pant i ejendommene ...12 og ...11.

Den optagne gæld i H5 A/S er ikke bogført i selskabet og har ikke indgået i årsregnskabet for H5 A/S for indkomståret 2002. Udbetalingen af 66.200 kr. til klageren er ej heller bogført i H5 A/S i indkomståret 2002.

Der er vedrørende indkomståret 2003 ikke bogført i H5 A/S.

SKATs afgørelse

Klageren har handlet groft uagtsomt eller forsætligt i indkomstårene 2000 -2001, da han ikke har selvangivet sig, hvorfor han for indkomstårene 2000 -2001 er ansat i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Klageren har i indkomstårene 2000 - 2003 haft bopæl til rådighed i Danmark, idet han bl.a. har haft rådighed over ejendomme i Danmark og rent faktisk har opholdt sig i Danmark i de pågældende indkomstår. Han er derfor fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og har midtpunktet for sine livsinteresser her i landet.

Mellemregningskonto mellem H1 Ltd/klageren og H2 Holding ApS (H7 International ApS)

Klageren har den 31. december 2002 opnået et tilgodehavende hos H7 International ApS på 1.142.834 kr.

Klageren var insolvent den 31. december 1999, og han havde således ikke en formue, som han kunne indskyde i selskabet. Tilgodehavendet hidrørte derfor ikke fra opsparet formue.

Tilgodehavendet hidrørte heller ikke fra indkomst, der er blevet beskattet i indkomstårene 2000 -2002, ligesom dette ej heller hidrørte fra privat optagne lån.

H1 Ltd. (H1 Estate Ltd.) har ikke haft økonomiske transaktioner i henhold til bankkonti. H1 Ltd. har således ikke haft mulighed for at indskyde penge i H7 International ApS.

Tilgodehavendet kan derfor kun hidrøre fra skattepligtig indkomst, da det ikke er dokumenteret, at beløbet hidrører fra skattefri indkomst. Tilgodehavendet er til klagerens frie råderet, da der er private hævninger, og da han i forbindelse med kapitaludvidelsen i H7 International ApS pr. 1. december 2003 modtog aktier, som betaling for sit tilgodehavende.

Udeholdt løntilskud i H9 ApS (H3 Finans APS)

H9 ApS (H3 Finans ApS) er anset for rette indkomsthaver til løntilskuddet, da løntilskuddet er anset for en refusion af lønudgifter.

Løntilskuddet er ikke indtægtsført, hvorfor indkomsten for H9 ApS er forhøjet med 54.654 kr., jf, statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Klageren har ikke kunnet dokumentere, at han personligt har betalt MMs løn.

For så vidt angår beløbene på hver 20.399 kr. er de godskrevet klagerens mellemregningskonto. En godskrivning på mellemregningskontoen er at sidestille med en hævning, hvorfor klageren skal beskattes heraf.

Klageren er anset for skattepligtig af den modtagne løn på 54.654 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og personskattelovens § 3.

Faktura udstedt af H4 Holding ApS anset som løn til klageren

Da H9 ApS ikke har indtægtsført beløbet, er selskabets indkomst forhøjet med 37.500 kr.

H9 ApS har ikke modtaget beløbet, da det er tilgået klageren. Beløbet er anset for en lønudgift for selskabet, idet en godskrivning på mellemregningskontoen er sidestillet med en hævning.

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet er blevet tilbagebetalt.

Klageren er anset for skattepligtig af den modtagne løn, der er beskattet som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og personskattelovens § 3.

Indbetalt på bankkonto og betaling af privat gæld med midler fra H5 A/S

H5 A/S har påtaget sig gældsforpligtelser på i alt 850.000 kr., som dels er udbetalt til klagerens private bankkonto og dels anvendt til betaling af hans private gæld.

Denne formuefremgang på selskabets bekostning er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Beløbet er anset for maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16A og er medregnet til aktieindkomsten med hjemmel i personskattelovens § 4a.

VS har oplyst over for politiet, at han fortsat har pengene til gode hos klageren, ligesom det ej heller er dokumenteret, at der er sket kreditorskifte mellem VS og klageren.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2000 - 2003. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2000 - 2001 er forældede i henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 1. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at de foretagne skatteansættelser skal ændres beløbsmæssigt.

Til støtte for den principale påstand er det gjort gældende, at klageren fraflyttede Danmark den 3. april 2000 og rejste til Tyskland. Klageren blev den 5. april 2000 tilmeldt postadressen på rådhuset i Tyskland og lejede fra den 1. juni 2001 2 værelser på adressen ...6, Tyskland. I december 2001 flyttede klageren til ...7, England, idet han indgik en aftale med tredjemand om at leje en møbleret lejlighed, der havde 2 badeværelser, 2 soveværelser og en stor stue, for en husleje svarende til 24.000 kr. I foråret 2002 flyttede klageren til ...8, England. Ultimo 2003 registrerede klageren sig hos sit revisionsfirma i London. Klageren indberettede sig til Inland Revenue.

Det er således dokumenteret, at han var fuldt skattepligtig til Storbritannien fra december 2001.

Klageren besøgte sine børn på ejendommen ...2, Danmark i forbindelse med weekender og havde derfor alene ophold i Danmark på ca. 100 dage i de omhandlede indkomstår.

Til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at ToldSkat ikke har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001 inden for ansættelsesfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, og at skatteansættelserne derfor er forældede. Der er ikke grundlag for at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært i henhold til den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, idet klageren ikke forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at ToldSkat har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

ToldSkat har i øvrigt ikke overholdt reaktionsfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. I  henhold til denne bestemmelse kan en ekstraordinær ansættelse kun foretages i de i § 35, stk. 1, nævnte tilfælde, hvis skattemyndigheden varsler skatteansættelsen inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. ToldSkat udsendte agterskrivelsen den 25. marts 2005, hvorfor 6 måneders fristen skal regnes fra den 25. september 2004. ToldSkat var imidlertid allerede den 3. september 2004 i besiddelse af oplysningerne om klagerens skattepligtsforhold. Dette fremgår af den rapport, der lå til grund for ToldSkats anmodning af 3. september 2004 om politiets bistand til ransagning af klagerens ejendom. ToldSkat burde derfor allerede på dette tidspunkt have udsendt en agterskrivelse til klageren om, at skattemyndigheden anså ham for fuldt skattepligt til Danmark i indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2003. Det fremgår herved af "Skattestyrelsesloven med kommentarer", 2000, side 32, at afgørelser om skattepligt her til landet er omfattet af skatteansættelsesbegrebet. ToldSkat har derfor ikke haft hjemmel til at foretage de materielle ændringer af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001. De materielle ændringer forudsætter, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2000 og 2001.

Til støtte for den mere subsidiære påstand er det vedrørende mellemregningskontoen gjort gældende, at klageren først blev ejer af mellemregningskontoen den 16. september 2003, og at først H1 Limited og derefter H6 Holding Ltd. indtil dette tidspunkt var indehaver af mellemregningskontoen. Der er derfor ikke grundlag for i indkomstårene 2000 og 2002 at anse klageren for skattepligtig af de beløbsmæssige ændringer i mellemregningskontoens saldo primo og ultimo indkomståret. Klageren har i øvrigt optaget lån hos tredjemand på i alt 1,2 mio. kr. ToldSkat har ikke i afgørelsen, som i øvrigt ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller begrundet, taget hensyn til, at mellemregningskontoen pr. 31. december 1999 udgjorde 143.970 kr., hvorfor indkomstansættelsen for indkomståret 2000 på dette punkt i hvert fald skal nedsættes med dette beløb.

F.s.v.a. løntilskuddene er det gjort gældende, at beløbet på 13.856,55 kr. er indgået på klagerens konto, og at det ikke kan dokumenteres, at beløbet er tilbageført. Det er derfor med rette, at klageren er beskattet af dette beløb. Beløbene på 2 x 20.399,10 kr. er imidlertid indsat på bankkonto tilhørende H9 ApS, og ToldSkat har ikke dokumenteret, at beløbene er bogført på klagerens mellemregningskonto med dette selskab. Indkomstansættelsen for indkomståret 2000 skal derfor nedsættes med 40.798 kr. på dette punkt.

F.s.v.a. faktura nr. 101 på 37.500 kr. udstedt af H4 Holding ApS til H2 Holding ApS er det gjort gældende, at der er tale om en fejlpostering, og at ToldSkat ikke har dokumenteret, at klageren har modtaget beløbet.

F.s.v.a. indbetalingen på klagerens konto på 66.200 kr. og indfrielsen af klagerens private gæld på 350.000 kr. med midler fra H5 A/S, er det gjort gældende, at det fejlagtigt er anført i debitoraftalen, at gælden påhvilede klageren personligt. De 350.000 kr. er således ikke et godskrevet gældsforhold, som klageren var debitor på, men derimod har H5 A/S afviklet gælden på vegne af H2 Holding ApS, som var koncernforbundet med selskabet. Det beløb på 66.200 kr., som klageren har modtaget på sin konto, er formentlig tilbagebetalt til selskabet. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte klageren af disse beløb.

SKATs indstilling

Skattecentret har principalt indstillet, at afgørelsen for indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2003 stadfæstes.

Klageren har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, idet han ikke i indkomstårene 2000 og 2001 har indgivet selvangivelse som fuldt skattepligtig til Danmark. ToldSkat har derfor foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001 i henhold til den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. I forbindelse med skatteansættelsen har ToldSkat overholdt reaktionsfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Det fremgår af ransagningsoplægget, at ransagningen foregik den 28. september 2004. Forslag til afgørelser er udsendt den 23. marts 2005 Dette medfører, at ToldSkat har udsendt agterskrivelserne inden 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 34, og dermed inden for reaktionsfristen. Det har i den forbindelse ingen betydning, at rapporten vedrørende ransagningen er dateret den 23. september 2004, da ToldSkat først den 28. september 2004 er kommet i besiddelse af det materiale, der kan begrunde en ændring af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000 og 2001. F.s.v.a. den talmæssige opgørelse af den skattepligtige indkomst henvises til ToldSkats afgørelse.

Subsidiært har SKAT nedlagt påstand om, at sagen på grund af repræsentantens nye oplysninger hjemvises til SKAT med henblik på en ny talmæssig opgørelse af de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2000, 2001 og 2002.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Uanset fristerne i dagældende skattestyrelseslovs § 34, nu skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter skattemyndighedens bestemmelse inden for reaktionsfristen i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, 1. pkt., nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at han var fuldt skattepligtig til andre stater og/eller har betalt skat til andre stater, ligesom han ikke har selvangivet indtægter til Danmark i indkomstårene 2000 - 2001.

ToldSkat har bl.a. derfor haft hjemmel i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, til at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000 - 2001, og ToldSkat må i den forbindelse anses for at have overholdt reaktionsfristen i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, 1. pkt. ToldSkat kan først i forbindelse med ransagningen den 28. september 2004 anses for at være kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001 både fs.v.a. skattepligtsspørgsmålet og fs.v.a. den talmæssige opgørelse af den skattepligtige indkomst. Agterskrivelsen er udsendt den 23. marts 2005 og dermed inden for reaktionsfristen på 6 måneder.

Pligt til at svare indkomstskat til den danske stat i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven påhviler personer, der har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark i relation til nævnte bestemmelse, henses der bl.a. til, om den pågældende person faktisk har bevaret en bopælsmulighed i Danmark. Efter praksis vil fortsat dispositionsret over den indtil fraflytningen benyttede bolig eller eventuelt en anden bolig som udgangspunkt medføre, at bopælen anses for opretholdt, medmindre boligen udlejes uopsigeligt i mindst 3 år, eller det godtgøres, at personen har haft til hensigt varigt at bosætte sig i udlandet.

Det er klageren, som skal godtgøre, at han er fraflyttet Danmark, jf. Højesterets dom af 29. april 2004, SKM2004.257.HR.

Ejendommen ...2, Danmark var i indkomstårene 2000 - 2003 ejet af selskaber, som var kontrolleret af enten klageren eller hans tidligere ægtefælle. Klageren var tilmeldt folkeregisteradresse på ejendommen frem til den 3. april 2000, og klagerens tidligere ægtefælle, fra hvem klageren blev separeret den 5. november 2002, var tilmeldt folkeregisteradresse på ...2, Danmark i perioden fra den 23. maj 1997 til den 28. november 2002, medens der i perioden fra den 28. november 2002 til den 10. februar 2004 ikke var tilmeldt nogen personer på ejendommen.

Klageren lejede den 1. august 2003 fra et selskab, som han kontrollerede, 1. salen på ejendommen ...1, Danmark, som var indrettet til bolig med bl.a. tre børneværelser.

Det må på bl.a det grundlag anses for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har haft en helårsbolig til rådighed i Dammark i indkomstårene 2000 - 2003, ligesom han efter de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om hævninger på sine kreditkort og de afgivne forklaringer til politiet, i overvejende grad opholdt sig i Danmark i den omhandlede periode.

Han er derfor i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fuldt skattepligtig til Dammark i indkomstårene 2000 - 2003.

Klageren har ikke fremlagt lejekontrakter eller tilstrækkelig dokumentation for betaling af leje eller skat i hverken Tyskland eller England.

Bl.a. derfor er det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har været fuldt skattepligtig til Storbritannien og/eller Tyskland i indkomstårene 2000 - 2003, og der er således ikke et dobbelt- eller tripelbeskatningsproblem.

Det lægges til grund ved afgørelsen, at H1 Ltd. var et af klageren kontrolleret selskab. Klageren var insolvent den 31. december 1999, hvorfor hans tilgodehavende ikke kan hidrøre fra hans formue, ligesom tilgodehavendet ej heller kan hidrøre fra indkomst, som er beskattet i indkomstårene 2000 - 2002. Klageren har ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at han har optaget private lån, hvorfra hans tilgodehavende kan hidrøre. Bl.a. derfor er klageren skattepligtig af sit tilgodehavende vedrørende mellemregningskontoen som modtaget løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Ved den talmæssige opgørelse skal der dog henses til primosaldoen på mellemregningskontoen pr. 1. januar 2000.

H9 ApS/H3 Finans A/S betalte efter de foreliggende oplysninger løn til den medarbejder, for hvem kommunen betalte løntilskud, hvorfor selskabet var rette indkomsthaver til løntilskuddet. Det må anses for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren direkte og indirekte modtog løntilskuddet, og han er derfor skattepligtig af dette som løn fra H9 ApS/H3 Finans ApS, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

H4 Holding ApS har udstedt en faktura på 37.500 kr. til en virksomhed vedrørende en samarbejdsaftale, og virksomheden betalte sin skyld på en check, der blev indsat på H9 ApS/H3 Finans ApS' konto. I H3 Finans ApS er beløbet på 37.500 kr. bogført som indskudt privat kapital af klageren, hvorfor klageren er skattepligtig af beløbet som løn fra H9 ApS/H3 Finans ApS, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

H5 A/S, som var et af klageren kontrolleret selskab, solgte 2 pantebreve i ejendommene ...11, og ...12, med et samlet provenu på 416.200 kr., hvoraf 66.200 kr. er indsat direkte på klagerens konto, medens det øvrige beløb ifølge provenuaftalen er tilgået tredjemand som betaling af klagerens private gæld til ham, i hvilken forbindelse den erklæring, som tredjemand efterfølgende er fremkommet med, ikke tillægges afgørende bevisværdi. Klageren anses herefter for skattepligtig af beløbet på 416.200 kr. som udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

ToldSkats afgørelse ændres i overensstemmelse hermed

..."

Parternes argumenter (procedure)

Til støtte for sagsøgerens påstand, er det særlig anført, at sagsøgtes forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2000 er ugyldig, da sagsøgeren ikke har handlet groft uagtsomt, endsige forsætligt. Sagsøgeren fraflyttede i overensstemmelse med sin anmeldelse til folkeregisteret Danmark i april 2000 og forventede i overensstemmelse hermed, at hans skattepligt var ophørt. Dette bestyrkes også af, at hans revisor indgav 0-selvangivelse til ligningsmyndighederne, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger. Der kan ikke lægges vægt på, at sagsøgeren under denne sag har valgt at anerkende, at han er skattepligtig. Sagsøgte har derfor ikke haft hjemmel til efter udløbet af de almindelige frister at ændre sagsøgerens skatteansættelse, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 34 og 35, stk. 2. Selv om det imidlertid antages, at dette er tilfældet, har sagsøgte ikke overholdt fristen i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, idet der gik mere end 6 måneder, fra det tidspunkt hvor sagsøgte var i besiddelse af de fornødne oplysninger, til det tidspunkt hvor sagsøgte fremsendte en agterskrivelse. Af SKATs anmeldelse til politiet og dertil hørende bilag fremgår tydeligt, at sagsøgte var i besiddelse af de fornødne oplysninger til at fremsende en agterskrivelse til sagsøgeren om, at han var fuldt skattepligtig, hvilket imidlertid først skete efter udløbet af 6-måneders-fristen. Sagsøgte måtte være forpligtet til inden fristens udløb i alt fald at meddele sagsøgeren, at man anså ham for fuldt skattepligtig i Danmark.

For så vidt angår de enkelte forhøjelser har sagsøgeren vedrørende beløbene på 409.961 kr. og 607.247 kr. på mellemregningskontiene med H1 Ltd. og H7 International ApS (tidligere H2 Holding ApS) og mellemregningskontiene med H6 Holding Ltd. og H7 International ApS anført, at sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde for, at disse beløb er tilgået sagsøgeren som løn eller anden skattepligtig indtægt. I overensstemmelse med sagsøgerens forklaring må det lægges til grund, at han havde indtægter fra lån, hvilket også bekræftes af de økonomiske oplysninger fra hans betalingsstandsning. Det følger heraf også, at de renter, som vedrører de påståede indskud, ikke skal anses som kapitalindkomst for sagsøgeren.

For så vidt angår løntilskuddene har sagsøgeren anført, at i alt fald de 2 af beløbene er indbetalt til rette tilskudsmodtager: H9 ApS. Sagsøgte har ikke løftet sin bevisbyrde for, at sagsøgeren desuagtet skulle have oppebåret pengene, og det må i overensstemmelse med sagsøgerens forklaring lægges til grund, at det forhold, at posteringerne i H9s regnskab er betegnet privat, ikke kan begrunde skattepligt. Denne betegnelse er også anvendt om mange andre beløb, som ikke er anset skattepligtige for sagsøgeren. For så vidt angår det beløb, der er indgået på sagsøgerens egen konto, er det anført, at dette må anses tilbagebetalt eller udlignet via mellemregning. Vedrørende beløbet på 37.500 kr. er det anført, at dette korrekt er indgået på H9s konto, og der gælder tilsvarende det forhold, at betegnelsen privat ikke kan føre til, at beløbet anses skattepligtigt for sagsøgeren.

For så vidt angår beløbene på 66.200 kr. og 350.000 kr. er det om førstnævnte beløb anført, at dette i overensstemmelse med sagsøgerens forklaring må anses modtaget af ham til udligning af tidligere udlæg for selskabet. For det andet beløbs vedkommende er det anført, at det efter sagsøgerens forklaring og erklæringen fra NM er dokumenteret, at gælden ikke påhvilede sagsøgeren, hvorfor han ikke skal beskattes heraf.

Til støtte for sagsøgtes påstand er det særlig anfør, at sagsøgeren i alt fald har udvist grov uagtsomhed, jf. daværende skattestyrelselslovs § 35, hvorfor sagsøgte i overensstemmelse med § 35, stk. 2, har været berettiget til inden for en frist på 6 måneder at skatteansætte sagsøgeren som sket. Sagsøgeren har under sagen anerkendt at være skattepligtig i 2000 og har dermed anerkendt at have haft bopæl i Danmark i 2000. Sagsøgerens ægtefælle og børn blev boende i den hidtidige fællesbolig, og sagsøgeren har selv forklaret, at han opholdt sig meget i Danmark i 2000, hvilket stemmer med ægtefællens forklaring om, at de boede sammen frem til februar 2002. Disse oplysninger stemmer også med, at der fortsat blev gjort rent i ejendommen for sagsøgerens regning, at sagsøgeren fortsat havde sine indtægtsgivende aktiviteter i Danmark, og at han foretog en lang række private hævninger på sit kreditkort i Danmark i 2000. Det må herefter have stået sagsøgeren klart, at han ikke bragte sin skattepligt til ophør ved at anmelde folkeregisterflytning til Tyskland.

Sagsøgte har overholdt 6-måneders-fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, da SKAT tidligst i forbindelse med ransagningen kom i besiddelse af det materiale, som var nødvendigt til ikke blot at statuere skattepligt, men også hvilken skatteansættelse der fulgte heraf, hvilket ses af, at SKAT i sin agterskrivelse henviser til en række omstændigheder og bilag, som først fremkom ved ransagningen. Dette førte tillige til, at sagen nu drejer sig om andre forhold, end dem der i sin tid var mistanke om.

For så vidt angår de enkelte forhold i sagen er det anført, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at de beløb, han er anset skattepligtig af, ikke er kommet ham til gode som skattepligtig indkomst, bl.a. på baggrund af, at transaktionerne er foregået mellem ham og selskaber, som han eller ægtefællen har haft fald kontrol over. Bevisbyrden er skærpet som følge af, at der foreligger usædvanlige omstændigheder og mangelfuld eller ikke-eksisterende bogføring, og sagsøgeren kan ikke løfte bevisbyrden alene ved sin egen forklaring. Det må indgå i overvejelserne, at sagsøgeren ubestridt var insolvent i 1999, og i 2002 og 2001 ikke har selvangivet indtægt på trods af et betydeligt privatforbrug, herunder vedrørende bopælen.

For så vidt angår mellemregningerne med selskaberne er der tale om, at sagsøgeren ikke har oplyst indtægt i det pågældende år, og der foreligger ikke andre oplysninger om muligheder for indskud i selskaberne end fra sagsøgeren, som i årene 2001 og 2002 ubestridt har indskudt betydelige midler i selskaberne. Det ses af ændringerne i mellemregningerne og af sagsøgerens egen korrespondance, at han har indskudt de omtvistede beløb i selskaberne, og han har ikke ved sin egen forklaring eller på anden måde bestyrket påstanden om, at beløbene skulle komme fra allerede beskattede eller fra lånte midler, hvorfor ansættelsen er berettiget. Det følger af det anførte, at også renterne af disse indskud med rette er anset som skattepligtig kapitalindkomst for sagsøgeren.

For så vidt angår løntilskuddene er det anført, at sagsøgeren ikke har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at det beløb på 13.856,55 kr., som indgik på hans konto, er tilbagebetalt selskabet, hvorfor han allerede af denne grund skal beskattes af beløbet. For så vidt angår de 2 yderligere beløb på hver 20.399,10 kr. viser de til dels uigennemskuelige bogføringsmæssige transaktioner, at indskuddene er blevet bogført således, at indbetalingerne ikke blev medregnet til selskabets indkomst, men fremstod som private indskud, og beløbene må derfor i det hele anset modtaget af sagsøgeren som løn.

For så vidt angår beløbene på 66.200 kr. og 350.000 kr. er det anført, at beløbet på 66.200 kr. ubestridt er tilgået sagsøgeren, og han har ikke løftet bevisbyrden for, at det er tilbagebetalt eller af andre grunde ikke skal beskattes hos ham. For så vidt angår beløbet på 350.000 kr. er det anført, at det må lægges til grund, at der var tale om gæld, som påhvilede sagsøgeren personligt, hvilket ikke er modbevist ved sagsøgerens forklaring eller den fremlagte erklæring.

Rettens begrundelse og afgørelse

1. Vedrørende sagsmålet om ugyldighed

Det lægges til grund, at sagsøgerens daværende ægtefælle og de 3 fællesbørn blev boende også efter april 2000, hvor sagsøgeren til folkeregisteret anmeldte, at han var flyttet fra Danmark. Det må endvidere efter såvel den daværende ægtefælles som de forklaringer, som i øvrigt er afgivet i forbindelse med ligningsmyndighedernes behandling af sagen, lægges til grund, og er i vidt omfang heller ikke bestridt af sagsøgeren - at han fortsat opholdt sig i betydeligt omfang på bopælen og andre steder i Danmark sammen med sin familie. Dette stemmer med oplysningerne om sagsøgerens brug af kreditkort i 2000, ligesom sagsøgeren også efter sin egen forklaring forsat havde erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, der således fortsat var centrum for hans livsinteresser. Det må på denne baggrund have stået klart for sagsøgeren, at han ikke blot ved at meddele formel adresseforandring til en adresse i Tyskland kunne bringe sin skattepligt til ophør. Ved desuagtet at undlade at selvangive sine skattepligtige indtægter i 2000, har sagsøgeren i alt fald optrådt groft uagtsomt, hvorfor sagsøgte efter den daværende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, havde ret til at ændre ansættelsen.

Som SKATs anmeldelse til politiet forud for ransagningen viser, var SKAT i besiddelse af en række oplysninger, der pegede i retning af, at sagsøgeren overtrådte skattelovgivningens regler ved ikke at betale skat til Dammark, og det fremgår af materialet, at man mistænkte sagsøgeren for bl.a. overtrædelse af moms- og skattelovgivningen. Det må imidlertid lægges til grund, at de oplysninger, som senere mundede ud i agterskrivelsen af 23. maj 2005, i vidt omfang stammer fra det materiale, der blev beslaglagt i forbindelse med ransagningen, og de oplysninger, som efterfølgende blev fremskaffet. Retten lægger herefter til grund, at fristen for ændring af sagsøgerens skatteansættelse - som også måtte indebære SKATs opgørelse af den skattepligtige indkomst - ikke kan regnes fra før ransagningen den 28. september 2004. Det bemærkes herved, at det materiale, som forelå før dette tidspunkt, ikke kan anses tilstrækkeligt til, at ligningsmyndighederne kunne foretage en behørig skatteansættelse af sagsøgeren. Ansættelsen er derfor foretaget rettidigt, jf. herved § 35, stk. 2, hvorfor sagsøgerens påstand om ugyldighed ikke kan tages til følge.

2. De enkelte forhold

A. Mellemregninger med selskaber

De involverede selskaber var i den pågældende periode kontrolleret af sagsøgeren eller hans daværende ægtefælle, og sagsøgeren var direktør. Det kan således lægges til grund, at sagsøgeren havde den bestemmende indflydelse i selskaberne. Det er ubestridt, at sagsøgeren var insolvent i 1999, og at han ikke har selvangivet løn i 2001 og 2002. Der er ikke oplysninger om, at de omstridte bevægelser på mellemregningskontiene kan stamme fra andre end sagsøgeren. Da det herefter må lægges til grund, at sagsøgeren har foretaget disse tilskud, og da sagsøgeren efter det anførte ikke har sandsynliggjort, at midlerne hertil stammer fra allerede beskattet indkomst eller fra lån, er det med rette, at sagsøgeren er anset indkomstskattepligtig af de pågældende beløb.

B. Som parterne herefter er enige om, følger det af det anførte, at sagsøgeren også er skattepligtig af renterne af beløbene for perioden 2000-2002.

C. Løntilskud.

Som parterne er enige om, var rette modtager af løntilskuddene H9 ApS. Uanset dette blev beløbet på 13.856,55 kr. indsat på sagsøgerens private konto, og sagsøgeren har ikke sandsynliggjort, at han ved videresendelse af beløbet eller af andre grunde desuagtet ikke skulle være skattepligtig af beløbet. For så vidt angår de to beløb på 20.399,10 kr. er det ikke bestridt, at de skete transaktioner i selskabets bogføring indebar, at beløbene blev unddraget skattepligt i selskaberne, og at de fremstod som private indskud fra sagsøgeren på erhvervskontoen. Under disse omstændigheder må det påhvile sagsøgeren at sandsynliggøre, at beløbene desuagtet ikke er skattepligtige hos ham som løn, hvilken bevisbyrde ikke er løftet. Sagsøgtes påstand tages derfor til følge.

D. Faktura udstedt af H4. Holding ApS.

Som parterne er enige om, må beløbet på 37.500 kr. anses som en delbetaling hidrørende fra samarbejdsaftalen med H2 ved JD. Beløbet er desuagtet indsat på H9s konto i Danske Bank. Af samme grunde som netop anført må beløbene anses skattepligtige for sagsøgeren.

E. Aktieindkomst i 2002.

Som erkendt af sagsøgeren blev beløbet på 66.200 kr. indsat på hans konto. Sagsøgeren har ikke bevist, at der var tale om udlæg, han havde afholdt på selskabets vegne, eller at beløbet af andre grunde ikke skulle være skattepligtig indkomst for ham.

For så vidt angår beløbet på 350.000 kr. har sagsøgeren underskrevet en erklæring, ifølge hvilken beløbet er til indfrielse af hans personlige gæld. Sagsøgeren har ikke ved sin egen forklaring eller ved den fremlagte erklæring fra NM bevist, at der i modstrid med erklæringen er tale om en gæld, som påhvilede en anden. Det er herefter med rette, at sagsøgeren er anset udbytteskattepligtig af beløbene.

Efter det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand i det hele til følge.

Sagsomkostninger

Til dækning af sagsomkostninger tilkendes sagsøgte et beløb på 50.000 kr., som er til dækning af udgift til advokat og materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, til sagsøgte sagens omkostninger er med 50.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter