Dato for udgivelse
20 Sep 2010 13:56
Dato for afsagt dom/kendelse
17 Aug 2010 08:39
SKM-nummer
SKM2010.565.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 11-601/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Parcelhusreglen, folkeregister, salgsplaner, rådighed, forbedringer, bevisbyrde
Resumé

Retten fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort, at den omtvistede ejendom havde tjent som bolig for sagsøgeren, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Der blev lagt vægt på, at sagsøgeren flyttede tilbage til den ejendom, hvor han hidtil havde været tilmeldt folkeregisteret, og at han i den periode, hvor han havde været tilmeldt folkeregisteret på den omtvistede ejendom, tillige havde rådighed over den ejendom, som han flyttede tilbage til, og som midlertidigt blev beboet af hans bror.

Sagsøgeren gjorde subsidiært gældende, at der var afholdt udgifter til renovering af ejendommen. Retten fandt ikke, at der på grundlag af sagsøgerens forklaring sammenholdt med de fotos, der var fremlagt, var ført det fornødne bevis for de påberåbte forbedringsarbejder.

Reference(r)
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 E.J.1.6.1
Redaktionelle noter
Sagen er anket til landsretten og hævet

Parter

A
(Advokat Charles Lindberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Lars Krunderup

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne dom vedrører prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 8. december 2008 og angår spørgsmålet om hvorvidt sagsøgeren, A, skal betale ejendomsavanceskat i forbindelse med salg af ejendommen beliggende ...1, jf. herved parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

A har påstået Landsskatterettens kendelse af 8. december 2008 ændret således at sagsøgerens avance 715.000 kr. ved salg af ejendommen ...1 ikke er skattepligtig, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært at ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagen er anlagt den 26. februar 2009 og er hovedforhandlet den 29. juni 2010.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. De afgivne forklaringer er dog medtaget i dommen.

Forklaringer

A har forklaret, at han siden 1997 har ejet ejendommen ...2. I 2004 købte han ejendommen ...1. Det var hans hensigt at sætte ejendommen i stand og flytte ind i den. Ejendommen var ganske ramponeret. Han påbegyndte en renovering af ejendommen, idet der blandt andet blev skiftet vinduer, lavet badeværelse og køkken. Han arbejdede på ... 14 dage og havde derefter 3 uger fri. Han brugte friugerne til at renovere ...1. Han har ihvertfald anvendt ca. 450.000 kr. på renoveringen, men han er ikke god til at gemme kvitteringer m.v. så han har ikke skriftlig dokumentation for renoveringen. I 2006 var han færdig med overetagen og flyttede ind den 27. juli. Underetagen var endnu ikke færdig. Han medtog alt sit indbo og flyttede ind i overetagen. Det var hensigten at ...2 skulle sælges. Han var i kontakt med SJ fra ... der havde haft en annonce i lokalavisen hvor hun søgte om at købe et hus i ... Hun så huset flere gange, men de kunne ikke blive enige om prisen. Han boede på ...1 på helt almindelig vis. Der blev således brugt varme og el m.v. Hans søn kom på samvær hver 14. dag og overnattede således også i ejendommen. I forbindelse med, at han flyttede meddelte han flytning til folkeregistret og postvæsnet. Han fik at vide, at indboforsikring automatisk flyttede med. Sagsøgerens bror, NK, flyttede ind i huset på ...2, idet han havde problemer med sin samlever, TL. Broderen betalte til sagsøgeren for el og andre forbrugsafgifter. Det var desuden en aftale, at broderen skulle flytte når huset blev solgt. Sagsøgeren måtte imidlertid sande, at renoveringen var blevet for stor en mundfuld for ham. Han kunne ikke se en ende på at blive færdig med underetagen. Som følge heraf satte han ...1 til salg på Boligportalen. Han mener, at det var i november. Der var hurtigt en interesseret køber der henvendte sig og de indgik aftale om overdragelse pr. 1. januar 2007. Sagsøgeren flyttede derefter tilbage til ...2 igen. Det er rigtigt at forsikringsselskabet ikke ville tegne ejerskifteforsikring. Han ved ikke om tilstandsrapporten var dårlig.

MS har forklaret, at han er kammerat med A, hvilket han har været i ca. 20 år. Han har besøgt A både på ...2 og på ...1. I den periode hvor A boede på ...1 har han vel besøgt ham 10-15 gange. Der var sædvanligt indbo m.v. i ejendommen. Ejendommen var færdig på første sal mens stueetagen ikke var færdig endnu.

NK har forklaret, at han er sagsøgerens bror. Han flyttede ind i ejendommen på ...2 omkring 1. august 2006. Det skete i forbindelse med, at vidnet flyttede fra sin samlever. De aftalte at han skulle flytte hvis ejendommen på ...2 blev solgt. Der var også nogle personer, som så på huset på ...2, mens vidnet boede der. Vidnet havde taget sine egne møbler med og A havde taget sit indbo med til ...1. Vidnet havde desuden børn hveranden uge på adressen. Vidnet besøgte flere gange A på ...1. A var tydeligvis flyttet ind i huset på ...1. Vidnet betalte forbrugsafgifter vedrørende ...2 til A.

TL har forklaret, at hun tidligere har været samlevende med NK som hun også har børn med. NK flyttede i juli eller august måned 2006, mens hun fortsatte som privat dagplejer hvor de havde boet sammen. A ville op og bo i huset på ...1 og det passede derfor med, at NK kunne flytte ind på ...2. Hun har afleveret børn på ...2 hos NK. Så vidt hun kunne se var alt det indbo der var her NKs.

MN har forklaret, at hun og A har en søn på 14 år. A havde sønnen på samvær hver 14. dag fra fredag til søndag. På et tidspunkt flyttede A til sit hus i ...1 og derefter foregik samværet selvfølgelig der. Hun var inde i huset på første sal hvor han boede. Der var almindeligt indbo og det så beboeligt ud. Hun er desuden bekendt med at NK samtidig boede i huset på ...2.

LN har forklaret, at han er en god ven til A. Han har besøgt A såvel på ...2 som på ...1. A flyttede på et tidspunkt til ...1 og boede i den forbindelse på første sal. Han vil tro, at han har besøgt ham 5-7 gange på ...1. As møbler og øvrigt indbo var på ...1 og lejligheden var beboelig.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 23. november 2009. Heri er der anført følgende til støtte for de nedlagte påstande:

"...

Det gøres gældende, at sagsøger har haft fast bopæl på ejendommen ...1 og at avancen som følge heraf ikke er skattepligtig.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagsøger i sin ejertid har renoveret ejendommen med nye kloakker, facaderenovering, garage renovering, der er opsat ny skorsten og inddækninger, nye vinduer og nyt terrassevinduesparti, ny mur mellem nr. 24 og 26 alt sammen udvendigt samt indvendigt opsat nye strøer, nye døre, nye gulve og indrettet bad på 1. sal samt opsætning af gips.

Der bør således fastsættes en skønsmæssig værdi af materialekøb, der skal fratrækkes avancen."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med påstandsdokument af 11. januar 2010. Heri er der anført følgende til støtte for de nedlagte påstande:

"...

Ad sagsøgerens principale påstand

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelsen for skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt.

Det følger af retspraksis, at det er en betingelse for anvendelse af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at ejendommen reelt har tjent til bolig for skatteyderen, jf. bl.a. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR.

Kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig for skatteyderen indebærer således andet og mere end den blotte rådighed over ejendommen, ligesom det ikke er ethvert ophold i ejendommen, der kan opfylde kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig for den pågældende.

Bevisbyrden for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, påhviler sagsøgeren.

Det gøres gældende, at det ikke er godtgjort, at ejendommen, ...1, reelt har tjent til bolig for sagsøgeren i sagsøgerens ejerperiode.

Der henvises herved til, at sagsøgeren efter salget af ejendommen ...1, flyttede tilbage til ...2, hvor han tidligere havde boet.

Det gøres gældende, at sagsøgeren havde rådighed over ejendommen, ...2, i hele perioden, herunder den periode, hvor han ifølge folkeregisteret var tilmeldt adressen, ...1.

Der henvises endvidere til, at sagsøgeren kun var tilmeldt ejendommen, ...1, i en relativ kort periode fra den 27. juli 2006 til den 1. januar 2007, jf. bilag 4, side 2.

Der henvises endvidere til, at ejendommen, ...1, i hvert fald var udbudt til salg fra medio november 2006, hvorved henvises til sagsøgerens processkrift 1, 2. afsnit, samt bilag 6, punkt 7.

Der henvises endvidere til, at sagsøgeren ikke har dokumenteret ejendommens forbrug af el, vand og varme, og at det ikke er dokumenteret, at der er sket flytning af indbo, tegning af indboforsikring eller tilmelding af radio og tv på ejendommen.

Ad sagsøgerens subsidiære påstand

Det fremgår af ejendomsavncebeskatningslovens § 5, stk. 2, at anskaffelsessummen kan forhøjes med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring i det omfang udgifterne har oversteget kr. 10.000,- pr. kalenderår.

Det påhviler efter retspraksis sagsøgeren at dokumentere udgifternes afholdelse.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har alene fremlagt fire fotografier (bilag 7j) og oplyst, at der er indkøbt materialer.

Der er derfor ikke grundlag for at forhøje anskaffelsessummen, ej heller med et skønsmæssigt fastsat beløb.

Sagsøgeren har i øvrigt heller ikke godtgjort, at han opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningsloven for, at udgifter til de påberåbte arbejder kan indgå i avanceopgørelsen.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det følger af fast retspraksis, at domstolene ikke selv udøver et skøn. Måtte retten derfor finde, at sagsøgeren har krav på et skønsmæssigt fradrag, må sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne i overensstemmelse med sagsøgtes subsidiære påstand.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A havde folkeregisteradresse på ...1 i perioden fra 27. juli 2006 til 1. januar 2007. Såvel i tiden før som i tiden efter denne periode var A ifølge folkeregistret tilmeldt adressen ...2. Det må desuden efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at A i perioden hvor han havde folkeregisteradresse på ...1 tillige havde rådighed over huset på ...2, der midlertidigt blev beboet af hans bror.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke efter bevisførelsen tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent som bolig for A i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Det er herved ikke tillagt betydning, at A havde salgsplaner vedrørende ejendommen ...2. A er herefter ikke omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og hans avance ved salget er skattepligtigt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

På den baggrund frifinder retten Skatteministeriet for As principale påstand.

A har ikke ved sin forklaring sammenholdt med de fremlagte fotos ført bevis for de påberåbte forbedringsarbejder på ejendommen. Retten finder således ikke, at der er ført bevis for at, der er yderligere beløb som skal indgå i ejendomsavanceberegningen og frifinder også Skatteministeriet for den subsidiære påstand.

Efter dette resultat skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 30.000 kr. og angår Skatteministeriets udgifter til advokat (herunder udgift til materialesamling og incl. moms).

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter