Dato for udgivelse
28 Sep 2010 11:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Aug 2010 09:22
SKM-nummer
SKM2010.600.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS L-320/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Øl, vin, spiritus og mineralvand + Momsgrundlag
Emneord
Afvisning, frist, sagsanlæg
Resumé
Retten lagde til grund, at Landsskatterettens kendelse af 3. november 2009 var sendt til skatteyderens advokat samme dag og modtaget af advokaten i løbet af få dage i overensstemmelse med den almindelige postgang. Da stævningen først blev modtaget af retten den 4. februar 2010, var sagen for sent anlagt, hvorfor retten afviste sagen.
Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2010-2 A.A.10.3.5.1

Parter

A
(Advokat Finn Roger Nielsen)

mod

Skatterninisteriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Mia Thulstrup Gedbjerg)

Afsagt af byretsdommer

Lise Karsten

Sagens baggrund og parternes påstande

Ved stævning modtaget i Byretten den 4. februar 2010 har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers indkomst vedrørende indkomståret 1999 med 620.662 kr. vedrørende moms og vinafgift, samt at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers indkomst vedrørende indkomståret 2000 med 626.219 kr. vedrørende moms og vinafgift, således at sagsøger frifindes for den samlede afgiftsforhøjelse.

Sagsøgte har principalt påstået sagen afvist, subsidiært frifindelse.

Sagsøgeren har over for afvisningspåstanden påstået sagen fremmet til realitetsbehandling.

Retten har i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1 og stk. 2 truffet bestemmelse om, at afvisningsspørgsmålet skal forhandles og afgøres særskilt og med parternes indforståelse på skriftligt grundlag.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgte har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at Landsskatterettens kendelse af 3. november 2009 ikke er indbragt for retten inden for fristen herfor i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Sagsøgerens stævning er således først modtaget i Retten på Frederiksberg den 4. februar 2010, jf. skrivelse af 16. marts 2010 fra retten (bilag A) og derned efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Fristen udløb den 3. februar 2010. Sagen skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, afvises uanset der alene er tale om en kortvarig fristoverskridelse, jf. SKM2006.496.HR.

Fristen for indbringelse af en landsskatteretskendelse i skatteforvalningenslovens § 48, stk. 3 løber, fra afgørelsen er truffet. Fristen udløber således 3 måneder fra Landsskatterettens kendelses datering, uanset hvornår den er kommet til skatteyderens kundskab. Det er dog en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at Landsskatterettens kendelse er kommet frem til sagsøgeren inden rimelig tid efter afsigelsen af kendelsen, men det bestrides, at dette ikke skulle være tilfældet i nærværende sag.

Landsskatterettens kendelse blev fremsendt til sagsøgeren og dennes repræsentant, advokat Finn Roger Nielsen, ved skrivelser af 3. november 2009 (bilag B). Skrivelserne er ikke dateret, da de er printet fra Landsskatterettens system, men de er journaliseret samtidig med kendelsen. Dette fremgår af en udskrift fra Landsskatterettens journaliseringssystem (bilag C). Det fremgår endvidere af kendelsen, at denne blev fremsendt både til sagsøgeren og sagsøgerens advokat, jf. bilag 6, side 15. Endelig skal der fremhæves, at Landsskatteretten sædvanligvis udsender kendelsen til sagens involverede parter samme dag, som kendelsen afsiges.

Der er ingen dokumentation i sagen for, at sagsøgerens advokat ikke skulle have modtaget kendelsen allerede ved Landsskatterettens fremsendelse heraf ved skrivelse af 3. november 2009. Henset til, at det af kendelsen fremgår, at denne er fremsendt til sagsøgeren og sagsøgerens advokat, at fremsendelse af en kendelse på dagen for kendelsens afsigelse er i overensstemmelse med den sædvanlige postgang i Landsskatteretten, samt at følgeskrivelserne er journaliseret i Landsskatteretten den 3. november 2009, må det anses for godtgjort, at sagsøgerens advokat har modtaget kopi af kendelsen umiddelbart efter kendelsens afsigelse, jf. herved SKM2003.480.ØLR samt U 2007.2791 H. Det har i den sammenhæng ikke betydning, hvornår sagsøgeren selv måtte have modtaget kendelsen, jf. SKM2002.225.ØLR.

Uanset om retten måtte komme til, at sagsøgerens advokat ikke har modtaget Landsskatterettens skrivelse af 3. november 2009, må det dog lægges til grund som uomtvistet - at advokaten modtog Landsskatterettens skrivelse af 6. november 2009 senest den 9. november 2009. Det må herefter lægges til grund, at Landsskatterettens kendelse under alle omstændigheder er kommet frem til sagsøgeren i så rimelig tid efter afsigelsen af kendelsen, at der ikke er grundlag for en suspension af fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Det er ikke korrekt som anført af sagsøgeren, at Landsskatterettens skrivelser af 3. november 2009 (bilag B) og 6. november 2009 (bilag 7) ikke var adresseret til sagsøgerens advokat Finn Roger Nielsen, men alene til R1. På begge skrivelser er således anført:

"Deres sagsnr.: 410048 FRN/bm"

"FRN" er formentlig advokat Finn Roger Nielsens initialer. Endvidere må det lægges til grund, at angivelsen af advokat Finn Roger Nielsens j.nr. må have været tilstrækkeligt til at identificere sagen hos R1. Navn og CVR-nr. for sagsøgerens virksomhed fremgår direkte af bilag B, ligesom sagsøgerens og sagsøgerens virksomheds navn fremgår af Landsskatterettens kendelse af 3. november 2009, jf. bilag 6, der var bilagt både bilag B og bilag 7. Endelig bemærkes, at Landsskatterettens skrivelse af 6. november 2009 ubestridt nåede frem til advokat Finn Roger Nielsen uanset, at sagsøgeren altså gør gældende, at denne var ufuldstændigt adresseret.

Det bemærkes, at Landsskatteretten på datoen for kendelsens afsigelse sendte kendelsen til SKAT, jf. vedlagte udskrift af SKAT's joumaliseringssystem (bilag D), hvoraf fremgår, at SKAT modtog kendelsen den 4. november 2009.

Det forhold, at en anden myndighed eller tredjemand har modtaget kendelsen umiddelbart efter afsigelsen, tillægges efter retspraksis betydelig bevismæssig vægt, jf. SKM2003.480.ØLR og U 2007.2791 H.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at tremåneders fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 forudsætter som anført af sagsøgte, at en kendelse er kommet frem til adressaten inden rimelig tid efter afsigelse af kendelsen, hvilket ikke er tilfældet, når kendelsen efter fejlforsendelse af posten til sagsøgers advokat og sagsøger først ankommer til advokatens kontor den 9. november 2009.

Det er nu engang afsender, der altid må bære risikoen for, at en forsendelse kommer frem til modtager i rimelig tid. Hvis man ikke vil løbe den risiko, er der mulighed for at afsende et brev med rekommanderet post, hvilket ikke er sket i nærværende sag.

I nærværende sag er det åbenbart, at afgørelsen af 3. november 2009 er fremsendt til forkert adresse, uanset at sagsøger i årevis har boet på adressen ... Der er således begået en fejl hos Landsskatteretten.

Over for sagsøgers advokat er der ligeledes begået en fejl, idet man i forløbet under sagens handling har sendt alle breve attention Finn Roger Nielsen, jf. Landsskatterettens brev af 1. juli 2009 med underbilag (bilag 8) samt jf. indkaldelse til retsmøde af 22. oktober 2009 (bilag 9), hvilket ikke ses at være tilfældet for så vidt angår bilag B, der er udateret, og bilag 7. Det kan ikke udelukkes, at den manglende angivelse af advokat Finn Roger Nielsen som adressat på brevet (bilag B) kan have betydet, at brevet er havnet forkert på kontoret, men undersøgelser foretaget på kontoret har dog ikke ført til noget resultat.

Specielt i indre by sker det desværre ofte, at breve mellem det offentlige og advokaterne ikke kommer frem eller ikke kommer frem i rette tid, hvilket må skyldes sporadiske funktionssvigt i Post Danmark.

Selv om sagsøgers rigtige adresse i årevis har været skattemyndighederne bekendt, og selv om man har adresseret tidligere breve til klagers repræsentant attention Finn Roger Nielsen, så afsendes afgørelsen desuagtet til forkert adresse til klager og også med forkert angivelse i relation til klagers repræsentant.

Under disse omstændigheder sammenholdt med sporadiske svigt hos postvæsenet, kan det aldrig være klagers eller klagers repræsentants risiko, at Landsskatterettens breve ikke modtages rettidigt, når udgangspunktet i dansk ret er, at uanset, om man er privat person eller offentlige myndigheder, er det altid afsender, der har risikoen for, at en forsendelse når frem i rette tid.

Sagsøger gør gældende, at den sædvanlige postgang i Landsskatteretten og Landsskatterettens journaliseringssystemer ikke på nogen måde ændrer på retstilstanden og heller ikke ændrer på, at der pludselig ved sagens afgørelse anvendes forkert henholdsvis upræcis adresseangivelse ved kundgørelsen af afgørelsen, hvorved bemærkes, at tidspunktet for afgørelsen ikke var varslet på forhånd.

Når afgørelsen først er kommet klagers repræsentant til kundskab den 9. november 2009, er afgørelsen ikke modtaget i rimelig tid, således at fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 kan opretholdes, idet der her afgørende må lægges vægt på, at fristen rettelig først kan anses at løbe fra 9. november 2009, samt at sagsøger allerede 4. februar 2010 indleverede stævning.

Sagsøger afviser sagsøgtes opfattelse af, at det offentlige er ufejlbarligt. At der ikke skal være nogen konsekvens af det offentliges fejlekspeditioner, er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Sagsøger lagde vægt på, at stævning skulle være indleveret i hvert fald senest den 6. februar 2010, hvor returbrevet med kendelsen blev afsendt fra Landsskatteretten, hvilket var første gang, der fra Landsskatteretten blev afsendt et brev korrekt med en kendelse, som blev sagsøgers repræsentant bekendt.

Det er ikke i rimelig tid efter kendelsens afsigelse 3. november 2009, når den først ankommer hos sagsøgers repræsentant den 9. november. Når kendelsen ikke er afsendt korrekt på den dag, den er blevet afsagt, må det afsendelsesbrev, der er nået frem til klager eller klagers repræsentant, være afgørende for, hvornår tremåneders fristen skal regnes fra.

Sagsøger kan ud fra bilag D konstatere, at der tilsyneladende internt er indscannet en kendelse hos SKAT, der er fremsendt via SKAT's interne mailsystem, hvilket på ingen måde kan tillægges nogen særlig betydning i nærværende sag, når der foreligger særlige forsendelsesforanstaltninger SKAT's institutioner imellem.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, at den sendes både til sagsøgeren og sagsøgerens advokat.

Det kan lægges til grund, at Landsskatterettens kendelse ved udateret brev (bilag B) blev fremsendt til sagsøgers advokat, og at det er i overensstemmelse med sædvanlig postgang i Landsskatteretten, at en kendelse fremsendes på dagen for dens afsigelse. Det fremgår videre, at følgeskrivelserne er journaliseret i Landsskatteretten den 3. november 2009, og at kendelsen er modtaget hos Skat den 4. november 2009. Retten lægger herefter til grund, at kendelsen den 3. november 2009 er fremsendt til sagsøgers advokat.

Da sagsnummer og advokatens initialer fremgår af brevet, findes der ikke at foreligge fejl fra Landsskatteretten i forbindelse med fremsendelsen af afgørelsen til sagsøgerens advokat. Tidspunktet for, hvornår sagsøgeren personligt har modtaget kendelse, kan herefter ikke tillægges betydning.

Da det efter det ovenfor anførte må lægges til grund, at Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2009 samme dag er afsendt til sagsøgers advokat, og da der ikke foreligger oplysninger, der sandsynliggør, at brevet ikke er kommet frem i overensstemmelse med almindelig postgang, må det antages, at brevet er kommet frem til sagsøgerens advokat i løbet af få dage efter afsendelsen.

Da søgsmålsfristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 herefter er overskredet, afvises sagen.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at der er tilkendt sagsøgte 20.000 kr. til dækning af advokatomkostninger. Retten har ved fastsættelse af passende udgift til sagsøgtes advokatbistand henset til, at sagen, der vedrører betaling af moms og vinafgift på i alt 1.246.881 kr., er afgjort på skriftligt grundlag på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Denne sag afvises.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 20.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.