Dato for udgivelse
16 Sep 2010 10:09
SKM-nummer
SKM2010.561.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-03486
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Renteberegning, tilbagebetaling, moms, pension, forsikring
Resumé

Adgangen for virksomheder inden for den finansielle sektor til at benytte standardiserede fradragsmodeller ved opgørelse af fradrag for købsmoms i såvel den ikke-momsregistrede som den momsregistrerede del af virksomheden blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2004. Virksomhederne skulle herefter beregne fradrag for moms efter momslovens § 38, stk. 1. En pensionsforening angav fra 1. januar 2004 momsfradrag i overensstemmelse hermed. Efter udsendelsen af SKM2008.553.SKAT blev pensionsforeningen berettiget til yderligere fradrag efter momslovens § 38, stk. 1, for årene 2004 - 2007. Det tilbagebetalte beløb blev forrentet efter rentebestemmelserne i punkt 8 i procesvejledningens afsnit J.3. Pensionsforeningen ønskede forrentning efter rentebestemmelsernes punkt 7. Landsskatteretten fandt ikke, at det i perioden efter den 1. januar 2004 var pålagt pensionsforeningen, hvordan fradrag for moms skulle opgøres. Krav på tilbagebetaling af moms skulle herefter forrentes efter rentebestemmelsernes punkt 8.

Reference(r)
-
Henvisning
-

Klagen vedrører renteberegning af tilbagebetaling af moms for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2007.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Den påklagede afgørelse vedrører tilbagebetaling af moms for en fællesregistrering, der omfatter foreningen H1 (herefter benævnt foreningen), der er et forsikrings - og pensionsselskab.

Told- og Skattestyrelsen ophævede ved TSS-cirkulære 2003-20 adgangen til, at virksomheder inden for den finansielle sektor kunne benytte standardiserede fradragsmodeller ved opgørelsen fradrag for købsmoms af varer og ydelser indkøbt til brug i såvel den ikke-momsregistrerede del som den momsregistrerede del af virksomheden.

Af cirkulæret fremgik:

"Indledning

1. Told- og Skattestyrelsen har revurderet praksis vedrørende adgangen til indenfor den finansielle sektor at anvende standardfradrag.


Anledningen er blandt andet, at en række pengeinstitutter enten allerede anvender momslovens § 38, stk. 1, i forbindelse med opgørelse af den delvise fradragsret, eller har anmodet de regionale told- og skattemyndigheder om adgang til at opgøre fradragsretten efter momslovens § 38, stk. 1.

Ophævelse af standardfradrag

2. Told- og Skattestyrelsen skal meddele, at den finansielle sektors hidtidige adgang til med en standardsats at fradrage købsmoms af varer og ydelser, der delvis indkøbes til brug for virksomhedens ikke-momspligtige del og til de momspligtige pengeinstitutydelser som bankbokse og depotgebyrer, herved ophæves.


3. Ophævelsen af standardfradrag betyder, at den finansielle sektors adgang til at fradrage købsmoms af varer og ydelser, der indkøbes til brug i såvel den ikke-momsregistrerede del, som den momsregistrerede del af virksomheden, herefter skal beregnes efter momslovens almindelige regler om delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.


4. Da der ikke findes en egentlig definition af omsætningen i et pengeinstitut, drøfter styrelsen i øjeblikket med Finansrådet og Forsikring og Pension hvilke regnskabsmæssige poster, der skal indgå i en opgørelse, der kan anvendes i stedet for omsætning, samt andre modeller, der kan anvendes i forbindelse med beregningen af den delvise fradragsprocent i momslovens § 38, stk. 1.


5. Resultatet af disse drøftelser vil senere blive offentliggjort, som retningslinjer for behandlingen af den delvise fradragsprocent i momslovens § 38, stk. 1.

Ikrafttrædelsestidspunkt vedrørende beregning af delvis fradragsprocent.

6. Under henvisning til, at der er tale om en praksisændring har ophævelsen af standardsatsen først virkning pr. 31. december 2003.

Dette betyder, at virksomhederne fra den 1. januar 2004 skal beregne fradraget for købsmoms af varer og ydelser, der indkøbes til brug i såvel den ikke-momsregistrerede del, som den momsregistrerede del af virksomheden, efter momslovens § 38, stk. 1.

7. Retningslinjerne for beregningen, der er omtalt i pkt. 5, vil ligeledes finde anvendelse fra 1. januar 2004.

8. Virksomheder, der allerede anvender momslovens § 38, stk. 1, ved opgørelse af den delvise fradragsret, kan fastholde beregningen af fradragsprocenten, indtil de under pkt. 5 nævnte retningslinjer foreligger og træder i kraft.

9. Virksomheder, der inden den 1. januar 2004 ønsker at anvende momslovens § 38, stk. 1, ved opgørelse af den delvise fradragsret, har mulighed herfor. Virksomheden skal dog rette henvendelse til den regionale told- og skattemyndighed med forslag til opgørelse af omsætningen i forbindelse med beregning af fradragsprocenten i henhold til momslovens § 38, stk. 1. Disse virksomheder skal efterfølgende følge retningslinjerne for opgørelse af den delvise fradragsret fra retningslinjernes ikrafttrædelsestidspunkt."

Foreningen angav fra 1. januar 2004 momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1.

Foreningens repræsentant har under sagens behandling for Landsskatteretten fremlagt en tilkendegivelse fra skattecentret af 24. august 2007 vedrørende et andet forsikringsselskab (herefter benævnt forsikringsselskabet). Af tilkendegivelsen fremgik blandt andet følgende:

"På ovennævnte baggrund har De ved brev af 4. juli 2006 opgjort og indsendt et tilbagebetalingskrav vedr. moms og lønsumsafgift for 2003 på kr. 11.166.379. Kravet beror på det forhold, at forsikringsselskabet hidtil har benyttet et bruttoprincip ved opgørelsen af den momsfrie omsætning i skadeforsikringsselskaberne, som nu ændres til et nettoprincip.

Herefter har de på vegne af forsikringsselskabet opgjort og indsendt et krav om tilbagebetaling af moms og lønsumsafgift for 2004 på kr. 10.333.712, jf. Deres brev af 23. januar 2007. Tilbagebetalingskravet beror som for 2003 på, at omsætningen i skadesforsikringsselskaberne nu opgøres på baggrund af et nettoprincip.

(...)

For så vidt angår vor rettidige modtagelse af tilbagebetalingskravene kan vi bekræfte, at Deres anmodninger om tilbagebetaling af de opgjorte eventualkrav for 2003, 2004, 2005 og 2006 (jf. bl.a. den indgåede aftale for 2003), er modtaget rettidigt i forhold til fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Skattecentret skal dog understrege, at vi ikke herved har taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for en suspension af forældelsen. I henhold til den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal den afgiftspligtige fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde den ønskede ændring af afgiftstilsvaret, for at forældelsen kan anses for afbrudt. Det fremgår bl.a. af SKATs vejledning om processuelle regler 2007-1 (jf. afsnit G.1.2.3), at den afgiftspligtige skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere opgørelse af afgiftstilsvaret har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske forhold eller væsentlige nye retsforhold, for at genoptagelse kan ske. Det er således vor umiddelbare opfattelse, at den afgiftspligtige først kan anmode om genoptagelse, når den uberettigede indbetaling af afgift er endeligt konstateret.

Skattecentret kan dog først tage endelig stilling hertil, når forhandlingerne mellem SKATs Hovedcenter og Brancheforeningen er endelig afsluttet, og Hovedcentret eventuelt har taget stilling til, hvilke perioder der vil kunne genoptages med henblik på de afgiftsmæssige virkninger af en ændret omsætning. (...)"

SKAT fremsendte den 22. november 2007 et udkast til cirkulære til Forsikring og Pension vedrørende opgørelse af livsforsikringsvirksomheders og skadesforsikringsvirksomheders samlede omsætning.

Udkastet indeholdt følgende afsnit om opgørelse af livsforsikringsvirksomheders omsætning:

"3 Opgørelse af livsforsikringsvirksomheders omsætning

SKAT skal herved meddele, at følgende poster i livsforsikringsvirksomhedernes årsregnskab, som udgangspunkt skal indgå i opgørelsen af livsforsikringsselskabernes samlede omsætning, jf. momslovens § 38, stk. 1, ved beregningen af delvis fradragsret:

- Bruttopræmier

- Opsparingselement

- Investeringsafkast

- Omsætning fra investeringsejendomme

- Omsætning fra syge- og ulykkesforsikring

- Anden omsætning."

Udkastet indeholdt endvidere følgende afsnit om opgørelse af skadesforsikringsvirksomheders opgørelse af omsætning:

"5 Opgørelse af skadesforsikringsvirksomheders omsætning

Følgende poster i skadesforsikringsvirksomhedernes årsregnskab skal som udgangspunkt indgå i opgørelsen af skadeforsikringsvirksomhedernes samlede omsætning, jf. momslovens § 38, stk. 1, ved beregningen af delvis fradragsret:

- Bruttopræmier

- Bonus og præmierabatter (modregnes i bruttopræmier)

- Investeringsafkast

- Omsætning fra investeringsejendomme

- Anden omsætning"

SKAT udsendte den 20. juni 2008 retningslinjer for beregning af forsikringsvirksomheders delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1, jf. SKM2008.553.SKAT.

I SKATs retningslinjer var opgørelsen af livsforsikringsvirksomheders omsætning formuleret således:

"3 Opgørelse af livsforsikringsvirksomheders omsætning

SKAT skal herved meddele, at følgende poster i livsforsikringsvirksomhedernes årsregnskab, som udgangspunkt skal indgå i opgørelsen af livsforsikringsselskabernes samlede omsætning, jf. momslovens § 38, stk. 1, ved beregningen af delvis fradragsret:

- Præmier f.e.r., i alt (post 1)

- Modtaget genforsikringsdækning (post 5.2)

- Opsparingselement (modregnes i præmier f.e.r.), jf. pkt. 4.1.

- Investeringsafkast (post 2), jf. dog pkt. 4.2.

- Omsætning fra investeringsejendomme, jf. pkt. 4.3.

- Omsætning fra syge- og ulykkesforsikring, jf. pkt. 4.4.

De poster, der henvises til i ovenstående parenteser, er posterne i bilag 3 til bekendtgørelse nr. 1266 af 26. oktober 2007 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser."

Opgørelsen af skadesforsikringsvirksomheders omsætning var formuleret således:

"5 Opgørelse af skadesforsikringsvirksomheders omsætning.

Følgende poster i skadesforsikringsvirksomhedernes årsregnskab skal som udgangspunkt indgå i opgørelsen af skadeforsikringsvirksomhedernes samlede omsætning, jf. momslovens § 38, stk. 1, ved beregningen af delvis fradragsret:

- Bruttopræmier (post 1.1).

- Afgivne forsikringspræmier (post 1.2) (modregnes i bruttopræmier).

- Modtaget genforsikringsdækning (post 3.2)

- Udbetalte erstatninger (post 3.1) (modregnes i bruttopræmier).

- Bonus og præmierabatter (post 4) (modregnes i bruttopræmier).

- Investeringsafkast, jf. pkt. 6.2.

- Omsætning fra investeringsejendomme

- Anden omsætning"

SKAT udsendte efterfølgende SKM2008.1029.SKAT med korrektioner til retningslinjerne, blandt andet vedrørende kursgevinster og -tab.

På baggrund af SKATs meddelelse i SKM2008.553.SKAT fremsendte foreningen den 2. juli 2009 krav til SKAT om tilbagebetaling af moms for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2007. Det havde således vist sig, at foreningen med de retningslinjer, der fremgik af denne meddelelse, var berettiget til et yderligere fradrag efter momslovens § 38, stk. 1.

Den talmæssige opgørelse af foreningens krav på tilbagebetaling af moms for perioden udgjorde fra 2004 til 2007 henholdsvis 1.171.200 kr., 1.056.692 kr., 207.328 kr. og 316.854 kr. - i alt 2.752.074 kr.

SKAT tiltrådte ved brev af 8. september 2009, at der skulle ske tilbagebetaling af det angivne beløb.

Beløbet blev udbetalt af SKAT den 10. september 2009, og renterne af tilbagebetalingsbeløbet blev af SKAT opgjort efter punkt 8 i afsnit J.3 i Vejledning om processuelle regler på SKATs område (procesvejledningen), dvs. fra 30 dage efter foreningens anmodning om tilbagebetaling. De af SKAT opgjorte renter af den tilbagebetalte moms udgjorde 25.491,09 kr.

SKAT udsendte den 2. november 2009 et styresignal i SKM2009.651.SKAT, som præciserede praksis ved den skattemæssige behandling af tilbagebetalt moms og lønsumsafgift.

Foreningen har anmodet om, at tilbagebetalingsbeløbet forrentes efter punkt 7 i procesvejledningens afsnit J.3.

Skattecentrets afgørelse

Foreningens tilbagebetalingskrav skal forrentes efter reglerne i punkt 8 i procesvejledningens afsnit J.3.

Foreningens krav på tilbagebetaling af moms er imødekommet.

Udbetalingen af moms vil påvirke foreningens skatteregnskab. Det er virksomhedens ansvar at selvangive konsekvenserne af udbetalingen af moms. Tilbagebetalingen skal som hovedregel først beskattes i det indkomstår, hvor der er opstået et retligt krav på tilbagebetaling. SKAT vil dog i almindelighed imødekomme en anmodning om at få beløbene henført til det indkomstår, som momsen mv. vedrører, dvs. det år hvor momsen mv. ville være afregnet i, såfremt momsen havde været afregnet korrekt.

SKAT har under sagens behandling for Landsskatteretten udtalt, at SKAT anser den af foreningen nævnte meddelelse fra SKAT, SKM2008.553.SKAT, om opgørelse af den delvise momsfradragsprocent, for en præcisering af reglerne og ikke en praksisændring. Foreningen har således hele tiden haft mulighed for at foretage delvis fradrag for moms på fællesomkostninger, og foreningens løbende momsafregning har derfor ikke været at betragte som eller sidestille med en påkravssituation. Der er derfor ikke belæg for at forrente tilbagebetalingsbeløbet efter punkt 7 i procesvejledningens afsnit J.3., der kun bruges, hvis virksomheden har indbetalt beløb i en egentlig påkravssituation.

Foreningens påstand og argumenter

Foreningens repræsentant har fremsat påstand om, at renter af foreningens tilbagebetalingskrav skal beregnes efter punkt 7 i procesvejledningens afsnit J.3.

Foreningen og andre virksomheder indenfor den finansielle sektor har altid haft krav på momsfradrag vedrørende fællesudgifter, men SKAT ophævede med TSS-cirkulære 2003-20 muligheden for, at virksomhederne indenfor den finansielle sektor kunne benytte standardiserede fradragsmodeller ved opgørelsen af den delvise fradragsret.

Det fremgår af cirkulærets punkt 4, at fordi der på daværende tidspunkt ikke fandtes en definition af begrebet omsætning i finansielle virksomheder, var Told- og Skattestyrelsen i dialog med Finansrådet og Forsikring og Pension om en brugbar definition. Uden en definition af begrebet omsætning kan der ikke beregnes en delvis fradragsret.

Foreningen valgte at afvente de endelige retningslinjer, mens andre virksomheder i branchen gik mindre forsigtigt og konservativt til værks og indsendte foreløbige opgørelser på baggrund af det forhandlingsoplæg, Forsikring og Pension havde fremlagt for SKAT. Disse virksomheder fik en tilbagemelding om, at SKAT ikke kunne godkende sådanne anmodninger om genoptagelse, før SKAT havde afsluttet forhandlingerne med Forsikring og Pension.

SKAT fremsendte i november 2007 et udkast til retningslinjer til Forsikring og Pension. Udkastet indeholdt en konservativ metode til opgørelse af omsætningen ved beregning af fradrag for fællesomkostninger, som SKAT havde anvendt overfor andre forsikringsselskaber i perioden efter den 1. januar 2004.

Først i sommeren 2008 kom der retningslinjer for begrebet omsætning i forbindelse med livs- og skadesforsikringsvirksomhed. Med retningslinjerne godkendte SKAT den metode for opgørelse af omsætning, som man havde afvist i forbindelse med de løbende opgørelser.

I den mellemliggende periode har foreningen løbende opgjort og indsendt krav vedrørende delvist momsfradrag. Kravene er imødekommet af SKAT uden anmærkninger, men efter offentliggørelsen af retningslinjerne viste det sig, at foreningen havde fået udbetalt for lidt.

Spørgsmålet er herefter, hvem der skal bære risikoen for, at foreningen på grund af manglende officielle retningslinjer over en periode på næsten 5 år ikke har haft muligheden for at opgøre korrekte krav vedrørende momsfradrag.

Lovgrundlaget for SKATs forrentning af krav er rentelovens § 3. For at undgå at virksomheder i hvert enkelt tilfælde skal lægge sag an mod Skatteministeriet for at få renter udbetalt, har SKAT udarbejdet standardiserede retningslinjer for SKATs administration af rentelovens § 3. Retningslinjerne fremgår af procesvejledningens afsnit J.3.

Det fremgår af punkt 1 i procesvejledningens afsnit J.3, at "Skatteministeriet pålægges at forrente tilbagebetalingskrav under hensyn til, at det under de foreliggende omstændigheder findes rimeligt og i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, at Skatteministeriet bærer risikoen for det rentetab, som sagsøgeren lider ved ikke at kunne råde over det pågældende beløb."

Sammenholder man punkt 1 med reglerne i punkt 7 og 8, kan det udledes, at det er rimeligt, at SKAT forrenter fra angivelsestidspunktet, jf. punkt 7, i de tilfælde, hvor virksomhed har indbetalt for meget på baggrund af et påkrav fra myndighederne. I de tilfælde, hvor indbetalingen ikke er sket efter påkrav, er det derimod rimeligt, at SKAT forrenter fra 30 dage efter SKATs modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling.

Foreningen har indbetalt for meget i moms på grund af SKATs håndtering af retningslinjerne for forsikrings- og pensionsselskabers opgørelse af delvis fradragsret. Det er derfor med henvisning til formålsbestemmelsen i punkt 1 i procesvejledningens afsnit J.3 rimeligt, at SKAT bærer risikoen for det rentetab, foreningen har lidt, når det momsfradrag, foreningen har været berettiget til for perioden 2004 til 2007, først er blevet udbetalt i sommeren 2009.

SKATs opfattelse af, at der ikke er tale om påkrav, er formentlig begrundet i, at der reelt ikke har været nogen retstilstand i perioden 2003 til 2008. Den manglende retstilstand kan ikke lægges foreningen til last, idet ansvaret for den manglende retstilstand på området udelukkende må tilskrives SKATs passivitet, og det er denne passivitet, der har ført til, at foreningen ikke har haft reel mulighed for at udarbejde korrekte opgørelser af sin delvise momsfradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Foreningen har løbende opgjort sit momstilsvar efter egne fortolkninger af begrebet omsætning, men har åbenlyst ikke haft mulighed for at opgøre kravene korrekt, da der ikke har eksisteret retningslinjer på området.

Foreningen er ikke enig i SKATs opfattelse af, at meddelelsen i SKM2008.553.SKAT er en præcisering af reglerne på området og ikke en praksisændring.

Offentliggørelsen af SKM2008.553.SKAT er udtryk for afslutningen på tidligere uenighed mellem SKAT og forsikrings- og pensionsbranchen med hensyn til, hvordan opgørelsen af omsætning i forsikringsselskaber skal foretages. Da foreningen ikke før dette tidspunkt har haft reel mulighed for at opgøre foreningens omsætning korrekt, kan dette sidestilles med en påkravssituation.

Når SKAT anfører, at beskatningen af det tilbagebetalte beløb som udgangspunkt skal ske i det år, hvori der er opstået en retlig forpligtelse på tilbagebetaling, og at en anmodning om, at beløbene kan henføres til de indkomstår, momsen vedrører, almindeligvis vil blive imødekommet, er det udtryk for, at der er tale om afslutningen af en tvist. Den beskrevne beskatning er den beskatning, der skal ske, når tilbagebetalinger sker på baggrund af en tvist. Dette fremgår direkte af Ligningsvejledningen, afsnit E.B.2.5, og af SKATs styresignal i SKM2009.651.SKAT.

Der er således ingen tvivl om, at SKAT i forhold til beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet er af den opfattelse, at tilbagebetalingen sker som følge af en tvist. Hvis dette er gældende i forhold til beskatningen af beløbet, må det tilsvarende også være gældende, at tilbagebetalingskrav på moms skal føres tilbage til de oprindelige år og forrentes fra det tidspunkt.

Tvisten er i dette tilfælde løst gennem forhandlinger mellem SKAT og brancheorganisationen Forsikring og Pension. Der kan ikke være tvivl om, at SKAT i dette forløb har ændret synspunkt med hensyn til, hvordan omsætningen skal opgøres i forsikringsselskaber og pensionskasser. SKATs praksis på området må således antages at have ændret sig som et resultat af disse forhandlinger.

SKAT har ikke før SKM2008.553.SKAT udmeldt nogen praksis for, efter hvilke retningslinjer omsætningen skal opgøres i forsikringsselskaber og pensionskasser. På baggrund af omstændighederne og forløbet, der førte frem til SKM2008.553.SKAT, må det være en logisk konsekvens, at styresignalet er udtryk for en praksisændring.

Da foreningen på denne baggrund ikke har haft mulighed for at foretage en korrekt opgørelse af sin delvise fradragsret, er det rimeligt, at Skatteministeriet pålægges at bære risikoen for det rentetab, som foreningen har lidt ved ikke at have haft nogen reel mulighed for at foretage en korrekt momsopgørelse.

Situationen før offentliggørelsen af SKM2008.553.SKAT samt den senere ændring heraf i SKM2008.1029.SKAT kan derfor sidestilles med en påkravssituation.

Foreningen er derfor berettiget til forrentning efter punkt 7 i procesvejledningens afsnit J.3.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Rentebestemmelserne i punkt 1, 7 og 8 i procesvejledningens afsnit J.3 har følgende ordlyd:

"1. Skatte- og afgiftsmyndighederne er ved nogle domme blevet tilpligtet at forrente beløb, der skal tilbagebetales, fordi beløbet har været opkrævet uden tilstrækkelig lovhjemmel. Dommene vedrører situationer, der ikke er omfattet af lov om renter ved forsinket betaling mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002 (renteloven) eller af særlige regler om forrentning i skatte- og afgiftslovgivningen. Skatteministeriet pålægges at forrente tilbagebetalingskrav under hensyn til, at det under de foreliggende omstændigheder findes rimeligt og i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, at Skatteministeriet bærer risikoen for det rentetab, som sagsøgeren lider ved ikke at kunne råde over det pågældende beløb.

(...)

7. Hvis tilbagebetalingen vedrører et beløb, som er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet fra indbetalingsdagen til udbetalingsdagen. Fx vil underkendelse af hidtil praksis kunne sidestilles med betaling efter påkrav.

I disse tilfælde er indbetaling sket, når myndigheden har tilkendegivet over for indbetaleren, at der efter myndighedens opfattelse foreligger indbetalingspligt. Det er ikke nødvendigt, at der er stillet krav om indbetaling af et bestemt beløb. Hvis der ikke er stillet krav om indbetaling af et bestemt beløb, og der er indbetalt beløb udover, hvad der følger af myndighedens meddelelse om indbetalingspligt, f.eks. på grund af en beregningsfejl, forrentes det overskydende beløb dog efter punkt 8. Såfremt myndighedens meddelelse om indbetalingspligt hviler på indbetalerens egne oplysninger om de faktiske forhold, og disse senere viser sig urigtige, forrentes tilbagebetalingskravet ligeledes efter punkt 8.

Det er uden betydning, om der er begået fejl af myndighederne. Det er ligeledes uden betydning, om tilbagebetalingskravet følger af en dom eller af en administrativ afgørelse.

8. Hvis indbetalingen vedrører et beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet fra 30 dage efter myndighedens modtagelse af borgerens anmodning om tilbagebetaling af et allerede indbetalt beløb og til og med udbetalingsdagen. Der skal således først betales renter, når der er gået 30 dage efter den dag, myndigheden modtager anmodning om tilbagebetaling.

Dette gælder også, hvis der indbetales beløb udover hvad der følger af et eventuelt påkrav fra myndighederne om indbetaling. Det overskydende beløb forrentes først fra 30 dage efter myndighedens modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling.

Hvis myndigheden stiller krav om indbetaling på grundlag af indbetalerens oplysninger om der faktiske forhold, og disse senere viser sig at være urigtige, skal et eventuelt tilbagebetalingskrav ikke forrentes fra indbetalingsdagen, men først fra 30 dage efter modtagelsen af indbetalerens anmodning om tilbagebetaling."

I TSS-cirkulære 2003-20 tog SKAT ikke stilling til, hvordan omsætningen i den finansielle sektor skulle opgøres, når denne sektor fra den 1. januar 2004 skulle overgå til at foretage momsfradrag efter de almindelige regler i momslovens § 38, stk. 1.

Det forhold, at det i cirkulærets punkt 4 og 5 blev angivet, at der pågik drøftelser om, hvordan omsætningen skulle opgøres, og at der senere ville blive offentliggjort retningslinjer herfor, kan ikke anses som - eller ligestilles med - et påkrav om, hvordan omsætningen skulle opgøres.

SKAT har heller ikke konkret pålagt foreningen at opgøre omsætningen på en sådan måde, at det kan sidestilles med påkrav.

SKATs brev af 24. august 2007 til et andet forsikringsselskab indeholder ikke et påkrav, som omhandlet i punkt 7 i procesvejledningens afsnit J.3.

En eventuel tvist mellem SKAT og foreningens brancheorganisation om, hvordan omsætningen skal opgøres, kan heller ikke i sig selv anses som et påkrav fra SKATs side.

SKATs styresignal i SKM2009.651.SKAT om den skattemæssige behandling af tilbagebetalt moms har ingen betydning for efter hvilke bestemmelser, der skal ske forrentning af sådanne krav.

Foreningen har derfor i perioden efter den 1. januar 2004 haft mulighed for at opgøre og angive delvist fradrag for moms af fællesudgifter ud fra foreningens egen vurdering af, hvilke elementer der skulle indgå ved beregningen af foreningens omsætning, hvilket også er sket i de af foreningen indgivne angivelser af momstilsvaret for årene 2004 til 2007.

Det er derfor med rette, at foreningens krav på tilbagebetaling af moms er forrentet efter rentebestemmelsernes punkt 8, dvs. fra 30 dage efter SKATs modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter