Dato for udgivelse
30 Sep 2010 09:24
SKM-nummer
SKM2010.615.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-00015
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, medholdsvurdering, foreløbig påstand, endelig påstand, straffesag
Resumé

Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der var givet medhold i overvejende grad i en klage til Landsskatteretten over SKATs afgørelse vedr. klagers skatteansættelser fra 1999 - 2001, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. Dette på trods af, at påstanden blev ændret efter klagens indgivelse. Der blev lagt vægt på, at der allerede på tidspunktet for klagen til Landsskatteretten verserede en straffesag vedr. de omhandlede indkomstår, at sagen blev berostillet i Landsskatteretten umiddelbart efter klagens indgivelse som følge af den verserende straffesag, at Landsskatteretten først påbegyndte sagsbehandling efter straffesagens afslutning, og at klageren ved påbegyndelsen af sagsbehandlingen i Landsskatteretten ændrede sin påstand i overensstemmelse med straffesagens udfald.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1

Henvisning
-

Klagen skyldes, at skattecentret ikke fuldt ud har imødekommet klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har drevet virksomheden G1 med en partner.

Ved to afgørelser af 1. december 2004 ændrede SKAT klagerens og hans virksomheds partners skatteansættelser for indkomstårene 1999-2001 med følgende:

 Klageren

1999 

2000 

2001 

 Skattepligtig indkomst

 

 

 

 Overskud ved selvstændig virksomhed

63.335

215.631

221.330

 Lønindkomst fra udlandet (felt 283)

197.573

172.295

101.456

 Lønindkomst fra udlandet (felt 250)

 

46.758

 

 Forhøjelse af skattepligtige indkomst i alt

260.908

434.684

322.786

 Ligningsmæssigt fradrag (414)

42.312

18.357

 

 Ligningsmæssigt fradrag (449)

 

8.380

6.080

 Ligningsmæssigt fradrag i alt

42.312

26.737

6.080

 Klagerens virksomheds partner

1999 

2000 

2001 

 Skattepligtig indkomst

 

 

 

 Overskud ved selvstændig virksomhed

63.335

215.631

221.330

 Lønindkomst fra udlandet (felt 283)

197.573

249.227

96.411

 Lønindkomst fra udlandet (felt 250)

 

70.138

 

 Forhøjelse af skattepligtige indkomst i alt

260.908

534.996

317.741

 Ligningsmæssigt fradrag (414)

42.312

39.041

 

 Ligningsmæssigt fradrag (449)

 

14.372

6.080

 Ligningsmæssigt fradrag i alt

42.312

53.413

6.080

Ved to breve af 18. februar 2005 påklagede klagerens og hans virksomheds partners repræsentant SKATs afgørelser til Landsskatteretten. Af brevet vedrørende klageren fremgik følgende under afsnittene påstand og sagens videre forløb:

"PÅSTAND:

Der nedlægges principal påstand om, at (...) skatteansættelse for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 nedsættes i overensstemmelse med nedenstående opgørelse, idet afgørelsen af 1. december 2004 er påklaget i dens helhed:

1999

Overskud ved selvstændig virksomhed, kr. 63.335

Lønindkomst fra udlandet, kr. 197.573

Nedsættelsespåstand, kr. 260.908

2000

Overskud ved selvstændig virksomhed, kr. 215.631

Lønindkomst fra udlandet, kr. 172.295

Lønindkomst fra udlandet, kr. 46.758

Nedsættelsespåstand, kr. 434.684

2001

Overskud ved selvstændig virksomhed, kr. 221.330

Lønindkomst fra udlandet, kr. 101.456

Nedsættelsespåstand, kr. 322.786

Der nedlægges subsidiært påstand om yderligere fradrag for dokumenterede driftsomkostninger og lønmodtagerudgifter samt yderligere lempelse jf. LL § 33a.

(...)

SAGENS VIDERE FORLØB:

Som allerede nævnt verserer der i forbindelse med nærværende skattesag tillige straffesag mod (...).

Henset til, at nærværende sag omfatter betydelige beløb samt henset til, at sagen i vidt omfang vedrører bevismæssige spørgsmål omkring omfanget af ophold i udlandet og omkring dokumentationen for afholdte udgifter, er det vores opfattelse, at det følger af TS-cirkulære-1998-2, at skattesagen bør afvente straffesagen.

Det er tillige vores opfattelse, at nærværende klagesag i vidt omfang vil kunne nyde godt af den bevisførelse, der vil finde sted under straffesagen fra både anklagemyndighedens side, men i høj grad også fra forsvarets side. Endvidere vil en berostillelse sikre, at (...) rettigheder efter retsplejeloven og EMRK ikke kommer i konflikt med sagsbehandlingen i Landsskatteretten. Vi tænker i den forbindelse navnlig på forbuddet mod selvinkriminering samt retten til ikke at udtale sig, mens straffesagen verserer.

Vi skal på baggrund af det anførte venligst anmode Landsskatteretten om at berostille nærværende klagesag, indtil straffesagen er afsluttet."

Af brevet vedrørende klagerens virksomheds partner fremgik følgende under afsnittet påstand:

"PÅSTAND:

Der nedlægges principal påstand om, at (...) skatteansættelse for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 nedsættes i overensstemmelse med nedenstående opgørelse, idet afgørelsen af 1. december 2004 er påklaget i dens helhed:

1999

Overskud ved selvstændig virksomhed, kr. 63.335,

Lønindkomst fra udlandet, kr. 197.573

Nedsættelsespåstand, kr. 260.908

2000

Overskud ved selvstændig virksomhed, kr. 215.631

Lønindkomst fra udlandet, kr. 249.227

Lønindkomst fra udlandet, kr. 70.138

Nedsættelsespåstand, kr. 534.996

2001

Overskud ved selvstændig virksomhed, kr. 221.330

Lønindkomst fra udlandet, kr. 96.411

Nedsættelsespåstand, kr. 317.741

Der nedlægges subsidiært påstand om yderligere fradrag for dokumenterede driftsomkostninger og lønmodtagerudgifter samt yderligere lempelse jf. LL § 33a."

Anklagemyndigheden indledte en straffesag mod klageren og hans virksomheds partner. Ifølge anklageskriftet blev klageren tiltalt for at have unddraget det offentlige for skat i indkomstårene 1999-2001 med henholdsvis 34.791 kr., 65.495 kr. og 105.772 kr., og klagerens virksomheds partner blev tiltalt for at have unddraget det offentlige for skat i indkomstårene 1999-2001 med henholdsvis 35.787 kr., 79.379 kr. og 105.249 kr.

Ved Landskatterettens brev af 10. maj 2005 blev sagerne vedrørende klageren og hans virksomheds partner på deres repræsentants anmodning berostillet i Landsskatteretten for at afvente afgørelse i straffesagen.

Ved dom afsagt af byretten blev klageren fundet skyldig i at have unddraget det offentlige for skat i indkomstårene 1999-2001 med henholdsvis 34.791 kr., 65.495 kr. og 105.772 kr., og klagerens virksomheds partner blev fundet skyldig i at have unddraget det offentlige for skat i indkomstårene 1999-2001 med henholdsvis 35.787 kr., 79.379 kr. og 105.249 kr.

Ved brev af 13. marts 2008 til Landsskatteretten anmodede klagerens og hans virksomheds partners repræsentant om, at de nedlagte påstande blev ændret, således at klagerens og hans virksomheds partners indkomstansættelser for indkomstårene 1999-2001 blev justeret i overensstemmelse med byrettens dom.

Landsskatteretten påbegyndte herefter sagsbehandlingen af de to klagesager.

Ved to kendelser af 12. november 2008 nedsatte Landsskatteretten i overensstemmelse med byrettens dom de påklagede forhøjelser af klagerens og hans virksomheds partners skattepligtige indkomster for indkomstårene 1999-2001 til følgende:

 Klageren

1999 

2000 

2001 

 Overskud ved selvstændig virksomhed

45.761 

56.423

122.505

 Lønindkomst fra udlandet (felt 283)

197.573

172.295

101.456

 Lønindkomst fra udlandet (felt 250)

 

46.758

 

 Skattepligtig indkomst i alt

243.334

275.476

223.961

 Klagerens virksomheds partner

1999 

2000 

2001 

 Overskud ved selvstændig virksomhed

45.761 

56.423

122.505

 Lønindkomst fra udlandet (felt 283)

197.573

249.227

96.411

 Lønindkomst fra udlandet (felt 250)

 

46.758

 

 Skattepligtig indkomst i alt

243.334

375.788

218.916

Landsskatteretten stadfæstede de af SKAT fastsatte ligningsmæssige fradrag for både klageren og hans virksomheds partner.

Til brug ved myndighedernes afgørelse af, om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand udtalte Landsskatteretten i begge sager, at der var givet fuldt medhold i det påklagede forhold.

Klagerens virksomheds partners repræsentant anmodede på hans vegne om fuld omkostningsgodtgørelse for en udgift på 25.000 kr. for sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Ved afgørelse af 9. december 2008 godtgjorde skattecentret 100 % af klagerens virksomheds partners udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Skattecentret tilbagekaldte dog denne afgørelse ved en ny afgørelse af 9. december 2008 under henvisning til, at skattecentret efterfølgende blev opmærksom på yderligere oplysninger i sagen. Skattecentret godtgjorde herefter alene 50 % af klagerens virksomheds partners udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Klagerens virksomheds partners repræsentant klagede over skattecentrets ændrede afgørelse om omkostningsgodtgørelse. Skattecentret meddelte ved brev af 12. februar 2009 klagerens virksomheds partner, at skattecentret havde revurderet sagen og konstateret, at afgørelsen af 9. december 2008 ikke kunne tilbagekaldes, jf. Processuelle regler på SKATs område 2009-1, afsnit D. Klagerens virksomheds partner var således berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af udgiften til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Klagerens repræsentant har på vegne af klageren anmodet om fuld omkostningsgodtgørelse for en udgift på 25.000 kr. for sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har alene godtgjort 50 % af klagerens udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Medholdsvurderingen i klageinstansens udtalelse er alene vejledende for SKAT, og såfremt påstanden ændres undervejs, er det fortsat de oprindelige påstande i klagen til den pågældende instans, der sammenholdes med afgørelsen ved vurderingen af medholdsgraden og ikke de ændrede påstande, jf. afsnit K.5.1 i Processuelle regler på SKATs område 2008-4.

Uanset Landsskatterettens medholdsvurdering har skattecentret således foretaget en selvstændig medholdsvurdering og truffet afgørelse om medholdsgraden.

Ved klagen til Landsskatteretten har klageren ikke opnået medhold i overvejende grad. Klageren er derfor alene berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af 25.000 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

I en udtalelse til Landsskatteretten i forbindelse med klagen har skattecentret anført, at der ikke er fremkommet yderligere faktiske forhold i sagen, og at det derfor stadigvæk er skattecentrets opfattelse, at der ikke er givet medhold i overvejende grad, jf. SKM2005.358.ØLR og SKM2007.95.LSR.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af udgiften til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Der er to problemstillinger i nærværende sag. Den første problemstilling angår det forhold, at det er skattecentrets opfattelse, at det ved vurderingen af medholdsgraden er de oprindelige påstande i klagen til Landsskatteretten, der skal sammenholdes med Landsskatterettens afgørelse. Den anden problemstilling vedrører ligestillingssynspunktet.

I forbindelse med den første problemstilling bør der lægges afgørende vægt på, at der i forbindelse med den oprindelige klage blev nedlagt en standardpåstand, hvorefter hele afgørelsen blev påklaget. Dette skete under hensyn til, at der verserede en straffesag, hvor en anderledes påstand reelt ville medføre, at der forelå en delvis erkendelse. Dette ville være i strid med forbuddet mod selvinkriminering.

Oprindeligt skete der ikke nogen egentlig sagsbehandling i Landsskatteretten, da klagesagen blev berostillet for at afvente afgørelse i straffesagen.

Da der forelå dom i straffesagen, og sagen blev realitetsbehandlet i Landsskatteretten, blev påstanden ændret til, at der skulle træffes afgørelse i overensstemmelse med byrettens dom. Ud fra en samlet vurdering har klageren således opnået medhold i overvejende grad.

Landsskatteretten har endvidere i den vejledende medholdsvurdering anført, at der er givet medhold i overvejende grad.

Der bør endvidere lægges vægt på ligestillingssynspunktet. Sagen vedrørende klagerens virksomheds partner er identisk med klagerens sag. Da klagerens virksomheds partner har fået udbetalt fuld omkostningsgodtgørelse, bør klageren også få udbetalt fuld omkostningsgodtgørelse med henvisning til dansk rets ligestillingssynspunkt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår følgende:

"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager som er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., såfremt den pågældende person i sagen har fået medhold eller medhold i overvejende grad."

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, ydes der blandt andet godtgørelse ved klage til Landsskatteretten.

I klagen til Landsskatteretten af 18. februar 2005 påklagede klageren afgørelsen af 1. december 2004 i sin helhed.

Det er ubestridt, at klageren med Landsskatterettens kendelse hverken fik fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i denne påstand. Der er imidlertid hverken i loven, dens forarbejder eller i domspraksis taget udtrykkelig stilling til, hvilken påstand der skal danne grundlag for vurderingen af, om den pågældende person har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i sagen, når påstanden - som i dette tilfælde - ændres efter indgivelsen af klagen til den pågældende instans.

Ved "sagen" må imidlertid efter Landsskatterettens opfattelse forstås den del af en påklaget afgørelse, som klageinstansen som følge af klagen har påbegyndt en egentlig sagsbehandling af.

I det foreliggende tilfælde, hvor der allerede på tidspunktet for klagen til Landsskatteretten verserede en straffesag vedrørende de omhandlede indkomstår, hvor Landsskatteretten imødekom klagerens anmodning om berostillelse på straffesagen umiddelbart efter indgivelsen af klagen, hvor Landsskatteretten som følge heraf først påbegyndte sagsbehandlingen af klagesagen efter, at straffesagen var afsluttet, og hvor klageren ved påbegyndelsen af sagsbehandlingen havde ændret sin påstand i overensstemmelse med resultatet i straffesagen, må det antages at være den påstand, der blev fremsat efter afslutningen af straffesagen, der skal danne grundlag for vurderingen af, om der er givet klageren fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Det er herved tillige tillagt betydning, at klageren med henblik på at undgå selvinkriminering i straffesagen var nødt til at påklage SKATs afgørelse af 1. december 2004 i sin helhed.

Da der i forhold til denne påstand blev givet fuldt medhold, ændres skattecentrets afgørelse således, at der godkendes godtgørelse af klagerens udgifter til sagkyndig bistand med 100 %.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter