Dato for udgivelse
27 Sep 2010 11:58
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Sep 2010 13:12
SKM-nummer
SKM2010.583.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-207802 og 09-101682
Dokument type
Bindende svar
Emneord
sundhedsudgifter, vagtlægekoncept
Resumé

Skatterådet bekræftede, at virksomheden A A/S's medarbejderes benyttelse af selskabet B ApS's vagtlægekoncept kan ske skattefrit, idet det vurderes, at konceptets omfang ligger inden for den lægefagligt begrundede behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, som nævnes i ligningslovens § 30.

Skatterådet bekræftede endvidere, at  A's betaling af arbejdstagernes behandling hos speciallæger og ambulatorier mv. kan ske skattefrit for arbejdstagerne, såfremt arbejdstagerne er henvist til disse speciallæger og ambulatorier mv. af læger fra B ApS.

For så vidt angår spørgsmål om, hvorvidt arbejdstagernes benyttelse af selskabet B ApS's vagtlægekoncept eller virksomhedens betaling af arbejdstagernes behandling hos speciallæger m.m. kan ske skattefri besvares disse med "se sagsfremstilling og begrundelse", idet besvarelsen beror på forholdende hos arbejdsgiver og dennes ansatte og de aftaler, der indgås mellem parterne om arbejdsgiveres betaling af udgifterne.
Reference(r)
Ligningsloven § 30
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2, A.B.1.9.24

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomheden A A/S' medarbejderes benyttelse af B ApS' vagtlægekoncept kan ske skattefrit, jf. ligningslovens § 30?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at A A/S's betaling af arbejdstagernes behandling hos speciallæger, ambulatorier mv. kan ske skattefrit for arbejdstagerne, såfremt arbejdstagerne er henvist til disse speciallæger, ambulatorier mv. af læger fra B ApS?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at arbejdstagernes benyttelse af selskabet B APS vagtlægekoncept kan ske skattefrit, jf. ligningslovens § 30?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomheders betaling af arbejdstagernes behandling hos speciallæger, ambulatorier mv. kan ske skattefrit for arbejdstagerne, såfremt arbejdstagerne er henvist til disse speciallæger, ambulatorier mv. af læger fra B ApS?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  4. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Om A A/S

A A/S er i dag blandt Danmarks største forsikringsagenturer og har 35 års erfaring i branchen. Virksomheden rådgiver en række danske industrivirksomheder samt mindre og mellemstore virksomheder og privatkunder. Desuden har virksomheden i en årrække været korrespondent for C i London. Derudover samarbejder virksomheden med de største danske og udenlandske forsikringsselskaber. A behandler selv policeudstedelser m.v. og virksomheden håndterer årligt ca. 25.000 skader og har ca. 30 medarbejdere.

A påtænker at indgå en aftale med virksomheden B ApS, hvor A vil aftage lægeydelser til samtlige sine medarbejdere som en del af et vagtlægekoncept udbudt af B. A's medarbejdere vil herefter som led i virksomhedens generelle personalepolitik have adgang til vederlagsfrit at benytte private vagtlægeydelser fra B. Udgiften til ordningen vil således blive afholdt som et led i A's generelle personalepolitik som et tilbud til samtlige ansatte i A.

A's arbejdstagere kan alle ugens syv dage kontakte B i tidsrummet kl. 8-24, såfremt de måtte få brug for lægehjælp i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Det vil være A, der indgår en aftale med B om, at alle virksomhedens arbejdstagere er omfattet af muligheden for at benytte den private vagtlæge i hjemmet eller på arbejdspladsen. Virksomheden skal herefter betale for B's ydelser, hvilket vil ske på baggrund af arbejdstagernes faktiske brug af vagtlægen. Ved at tilbyde lægebesøg på virksomheden i D eller i arbejdstagernes hjem efter kontortids ophør, vil virksomheden forventeligt i et vist omfang kunne nedbringe arbejdstagernes fravær på grund af eksterne lægebesøg.

Udbuddet af vagtlægekonceptet til A, vil ikke indeholde undersøgelser eller behandlinger med et kosmetisk sigte vedrørende eksempelvis brystkorrektioner med rent kosmetisk sigte, synskorrigerende operationer, undersøgelse for at undgå brug af briller, operationer for modermærker og lign. eller andre kosmetisk motiverede undersøgelser.

Om B ApS

B ApS påtænker at udbyde et vagtlægekoncept til danske virksomheder, således at virksomhedernes ansatte som led i virksomhedernes generelle personalepolitik har adgang til vederlagsfri at benytte private vagtlægeydelser.

B ApS driver i dag virksomhed med private vagtlægeydelser. Selskabet har indgået samarbejdsaftale med 10 læger. Disse 10 læger indgår alle i et vagtskema.

Selskabet har telefontid hele ugen fra kl. 08.00 til kl. 24.00.

Alle personer bosat i København, Frederiksberg, hele Amager, samt nordlige, vestlige og sydlige omegnskommuner har mulighed for - som supplement til den "offentlige" vagtlægeordning - at ringe og tale med en læge hos selskabet, der herefter vurderer om der skal foretages et hjemmebesøg.

Prisen i København og de nærmeste kommuner er 1.400 kr. og prisen stiger med afstanden heraf.

De typiske opkald vedrører smerter, sygdomme hos børn og feber, hoste, halssmerter og andre tegn på infektion. Således behandler selskabet de almindelige sygdomme, som den praktiserende læge eller den offentlige vagtlæge vanligvis tager sig af. Det pointeres, at selskabet ganske overvejende behandler akutte tilstande og ikke kroniske problemstillinger i større udstrækning.

Når en potentiel patient ringer til selskabet modtages telefonopkaldet af den læge der er på vagt, og denne læge vurderer på baggrund af den potentielle patient oplysninger i telefonen om sin sygdom/ulykke, om der er et egentligt behov for at lægen undersøger patienten på arbejdspladsen eller i hjemmet. Det er som oftest lægen der har talt med patienten, der også foretager patientbesøget for at iværksætte behandling.

Alle selskabets tilknyttede læger har ret til at skrive henvisninger, idet lægerne i kraft af deres autorisation er bemyndiget til at vurdere behandlingsbehovet for patienter.

I forbindelse med det påtænkte tilbud af vagtlægekoncept vil det være de enkelte virksomheder, der indgår en aftale med selskabet om, at alle virksomhedens arbejdstagere (og eventuelt disse arbejdstageres husstand) er omfattet af muligheden for at benytte den private vagtlæge i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Virksomhederne skal herefter betale for selskabets ydelser, hvilket kan ske enten på baggrund af arbejdstagernes faktiske brug af vagtlægen eller via en abonnementsordning.

Ved at tilbyde lægebesøg på virksomhederne eller i arbejdstagernes hjem efter kontortids ophør vil virksomhederne forventeligt i et vist omfang kunne nedbringe arbejdstagernes fravær på grund af eksterne lægebesøg.

Det påtænkte udbud af vagtlægekoncepter til virksomheder vil ikke indeholde undersøgelser eller behandlinger med et kosmetisk sigte vedrørende eksempelvis brystkorrektioner med rent kosmetisk sigte, synskorrigerende operationer, undersøgelse for at undgå brug af briller, operationer for modermærker og lign. eller andre kosmetisk motiverede undersøgelser.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad Skattefritagelsen

Spørgerne har for så vidt angår skattefritagelsen bemærket følgende:

Det er spørgernes opfattelse, at den beskrevne ordning ikke vil medføre beskatning af hverken medarbejderne i A A/S eller de arbejdstagere hos andre virksomheder, der måtte benytte sig af B ApS vagtlægekoncept.

Generelle betragtninger

Spørgerne baserer bl.a. denne opfattelse på, at

  • al behandling ved B ApS foregår ved læger og ikke ved andre faggrupper,
  • første kontakt med B ApS læger er pr. telefon. Under denne samtale vurderes det, om der er brug for at blive tilset af en læge i den akutte situation.

Spørgerne mener, at bl.a. ovennævnte forhold gør, at kravet om "lægehenvisning" i ligningslovens § 30 er opfyldt.

Udover at tage imod opkald fra potentielle patienter og - såfremt det er nødvendigt - foretage sygebesøg hos disse, henviser B ApS også patienter til andre læger/sundhedsinstitutioner, såfremt det vurderes, at patienten er behandlingskrævende hos disse andre læger (eventuelt speciallæger og ambulatorier).

Det er ligeledes spørgernes opfattelse, at en arbejdsgivers betaling af en arbejdstagers behandling hos disse andre læger mv. - hvortil der er sket henvisning fra selskabet - vil være skattefri for arbejdstageren.

Selskabet har henvist til, at det fremgår af ligningslovens § 30, stk. 1 og 4, at

"Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregne sikke ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderens ved sygdom eller ulykke, herunder behandling til psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 2... Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller rygeafvænning eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst."

og

"Det er endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. og 3. pkt. at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for ydelser til behandling af misbrug af medicin, alkohol, og andre rusmidler er dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om at medarbejderen har brug for behandlingen, og skattefriheden for ydelser til kiropraktorbehandling er alene betinget af at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter danske ret eller hvis kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer om at medarbejderen har brug for behandling. Ved behandling af psykiske lidelser hos psykolog er det endvidere en betingelse at den pågældende psykolog har autorisation efter dansk ret eller hvis psykologen er etableret i udlandet tilsvarende kvalifikationer."

Baggrunden for bestemmelsens krav om, at der skal foreligge en lægehenvisning til behandling er, at lovgiver kun har ønsket skattefrihed for lægefagligt begrundet behandling af personer. Lovgiver har villet undgå misbrug af bestemmelsen til eksempelvis opnåelse af skattefrihed for betaling af ydelser, der ikke er lægefagligt relevante. En enkel måde at sikre, at der kun sker lægefagligt begrundet behandling et at lade en læge vurdere om den potentielle patient skal tilses og behandles mv. Af dette er baggrunden for kravet om lægehenvisning kan eksempelvis allerede konstateres i forarbejderne til den første bestemmelse om skattefrihed i ligningslovens § 30 (dengang omhandlende skattefriheden kun udgifter til alkoholafvænning):

"3. Betingelse for skattefrihed.

Som betingelse for skattefritagelsen foreslås det, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for alkoholafvænningsbehandling. Lægeerklæringen skal ses som en objektiv konstatering af, at den pågældende medarbejder har et alkoholproblem. Kriteriet om lægeerklæring skal samtidig sikre, at der ikke sker misbrug af skattefriheden i form af f.eks. arbejdsgiverbetalte ferie-/rekreationsydelser. Dertil kommer, at der endvidere i offentligt regi stilles krav om en lægehenvisning, hvis den pågældende alkoholmisbruger har behov for afvænning på behandlingshjem og lignende.  Som nævnt overlades det til parterne slev at vurdere hvilken behandlingsform der må anses som bedst egnet for den pågældende medarbejder. Det er derfor heller ikke en betingelse for skattefrihed at lægen har henvist til en bestemt behandling."

Det samme fremgår også af lov nr. 389 af den 6. juni 2002, hvor den generelle skattefrihed for lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke blev indført. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår således blandt andet, at

 "Forslaget har til formål at indføre skattefrihed for ydelser til lægefagligt begrundet sundhedsbehandling, som arbejdsgiveren betaler for en medarbejder. Med sundhedsbehandling menes behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser eller psykologbehandling. Desuden vil sygdomsforebyggende behandlinger være omfattet af forslaget i det omfang de er lægefagligt begrundede, d.v.s sker efter lægehenvisning.

Endvidere fremgår det

"Med forslaget udbygges den eksisterende skattefrihed efter ligningslovens § 30, således, at der også bliver skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke som er lægefagligt begrundet. Dette indebærer nærmere, at der skal foreligge en lægehenvisning til behandlingen. Alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med denne behandling, herunder udgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning, vil være omfattet af skattefriheden."

Det er spørgernes opfattelse, at B ApS påtænkte vagtlægekoncept er omfattet af ligningslovens § 30. Såfremt en virksomhed indgår aftale med selskabet vil arbejdstagernes anvendelse af selskabets vagtlægeydelse derfor ikke skulle beskattes hos arbejdstageren.

Spørgerne henviser særligt til at der i det beskrevne set-up reelt vil foreligge en lægehenvisning til behandling i ligningslovens § 30´s forstand, idet en uddannet læge vurderer om arbejdstageren (den potentielle patient) har en behandlingskrævende tilstand.

B ApS koncept indebærer således at det altid er en læge der vurderer om arbejdstageren er i en behandlingskrævende tilstand og alle besøg af læger fra selskabet på baggrund af den telefoniske samtale med arbejdstageren. Hvor der er konstateres sygdom/ulykke - bil vedrøre sygdom, der kræver lægebehandling. Der vil derfor også kun blive foretaget lægefagligt begrundet behandling ag patienten på baggrund af sygdom eller ulykke.

Det er spørgernes opfattelse, at såfremt B ApS henviser patienter til andre læger/sundhedsinstitutioner - fordi det vurderes, at patienten er behandlingskrævende hos disse andre læger mv. - vil patientens arbejdsgivers betaling af patientens behandling hos disse andre læger være skattefri for arbejdstagerens i henhold til ligningslovens § 30. Der lægges vægt på, at der også i dette tilfælde vil foreligge en egentlig lægehenvisning til lægefagligt begrundet behandling.

Ad Afvisning

B ApS har for så vidt angår afvisning af spørgsmål 3 og 4 bemærket følgende:

Det fremgår af Karnovs lovkommentar til skatteforvaltningslovens § 21, at

"der kan gives bindende svar for andre end spørgeren af en påtænkt disposition, men kun hvis spørgsmålet er om virkningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat eller afgift efter pensionsbeskatningslovens. Eksempelvis kan en virksomhed få et bindende svar om de indkomstskattemæssige virkninger for kunder af et produkt, som virksomheden påtænker at markedsføre".

Spørger har henvist til, at det af Ligningsrådets bindende svar trykt i SKM2001.254.LR, Ligningsrådets bindende svar trykt i SKM2001.252.LR og Skatterådets bindende svar trykt i SKM2008.309.SR kan konstateres at Ligningsrådet og Skatterådet har besvaret forespørgsler der i formaliteten, det vil sige i relation til hvem, der stillede spørgsmålene er identisk med spørgsmålene i nærværende sag.

Det fremgår af SKM2001.454.LR, at et selskab stillede spørgsmål omkring de skattemæssige konsekvenser for medarbejdere på unavngivne virksomheder, der eventuelt senere ville indgå aftaler med selskabet om et sundheds- og velværdkoncept, som indebar at de ansatte blev tilbudt en læge- og helseservice. Det fremgår endvidere, at selskabet udelukkende påtænkte at udbyde et sådant sundheds- og velværdskoncept til danske virksomheder, der endnu ikke var nærmere identificeret. Ligningsrådet besvarede denne forespørgsel, der i formaliteten (dvs. i relation til hvem der stillede spørgsmålene) er identisk med spørgsmålene i nærværende sag.

I SKM2001.252.LR, var der tilsyneladende også tale om en række spørgsmål, der ligeledes i formaliteten minder om spørgsmålene i nærværende sag.

Det må således have været Ligningsrådet og Skatterådets opfattelse, at det var muligt at besvare sådanne spørgsmål indenfor den gældende lovgivning. Det er uklart for spørger, hvilke ændringer i lovgivningen om afgivelse af bindende svar, der er foretaget fra tidspunktet for afgivelsen af de nævnte afgørelser og til i dag.

Det er endvidere spørgers opfattelse, at en afvisning må anses som en praksisændring til skade for spørger. Denne praksisændring er indført med tilbagevirkende kraft, hvilket der protesteres imod.

Spørger har endvidere bemærket, at det interessante ved de to stillede spørgsmål er, om spørgers ordning opfylder kravet om "lægehenvisning" i ligningslovens § 30. Skatterådet er bekendt med alle de faktiske omstændigheder med relevans for besvarelsen af dette spørgsmål.

Det er herefter ganske uproblematisk for de enkelte virksomheder - der måtte ønske at benytte sig af konceptet - at følge de øvrige retningslinjer om, at udgiften skal afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren skal tilbydes samtlige virksomhedens medarbejdere.

Skatterådet kan derfor også blot ved besvarelsen af spørgsmålene i nærværende sag anføre, at en forudsætning for at arbejdstagerens benyttelse af spørgers vagtlægekoncept kan ske skattefrit er, at de øvrige betingelser (ud over kravet om lægehenvisning) er opfyldt i de enkelte sager, og at Skatterådet ikke har taget stilling til om disse øvrige betingelser er opfyldt.

Spørger anfører at dette er en generelt anerkendt måde at besvare spørgsmål på, jf. SKM2009.745.SR (Det er ved besvarelsen lagt til grund, at de øvrige betingelser i ligningsloven § 7 A er opfyldt i obligationsordningen), SKM2009.703.SR (Da de tandbehandlinger, som er omfattet af den pågældende tandforsikring er sædvanlige tandbehandlinger, som ikke sker på baggrund af en "lægelig" henvisning eller godkendelse, men udelukkende er tandlægefagligt begrundet, er det SKATs vurdering at behandlingen ikke er omfattet af Ligningslovens § 30. Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til hvorvidt de øvrige betingelser for skattefrihed efter ligningslovens § 30 er opfyldt ved den pågældende ordning da A Aps ikke er fremkommet med oplysninger herom, SKM2009.512.SR (Det er ved dette svar forudsat, at scooteren aldrig tages med hjem på bopælen) og SKM2009.131.SR (SKAT indstiller herefter at spørgsmål 3 om at der kan genanbringes i ejendommens erhvervsmæssige aktiver, der vedrører den faste ejendom besvares med et ja, såfremt betingelserne i EBL § 6 A i øvrigt er opfyldt).

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Der spørges om, A A/S medarbejderes benyttelse af selskabet B ApS' vagtlægekoncept kan ske skattefrit i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 30.

Det fremgår af ligningslovens § 30 stk. 1, pkt. 1, at der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst ikke medregnes ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler.

Formålet med denne bestemmelse var at indføre skattefrihed for ydelser til lægefagligt begrundet sundhedsbehandling, som arbejdsgiveren betaler for en medarbejder.

Det fremgår af bemærkninger til loven, at der med sundhedsbehandling menes behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, samt sygdomsforebyggende behandlinger i det omfang, de er lægefagligt begrundede, dvs. som sker efter lægehenvisning.

Det er derfor en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Tilsvarende gælder for sygdomsforebyggende behandlinger, hvis de er lægefagligt begrundet.

Det er oplyst, at spørger overvejer at indgå en aftale med B ApS, hvor spørger vil aftage lægeydelser til samtlige sine medarbejdere som en del af et vagtlægekoncept udbudt af B. Spørgers medarbejdere vil herefter som led i virksomhedens generelle personalepolitik have adgang til vederlagsfrit at benytte private vagtlægeydelser fra B.

Spørgers arbejdstagere får således en mulighed for at kontakte B alle ugens syv dage i tidsrummet kl. 8-24, såfremt de måtte få brug for lægehjælp i hjemmet eller på arbejdspladsen.

SKAT skal fremhæve, at spørgers medarbejdere uden nogen form for lægehenvisning kan kontakte læge alle ugens syv dage i tidsrummet kl. 8-24, blot de selv vurderer, at de har behov for en lægelig konsultation.

De læger, som medarbejdere kan henvende sig til og bliver modtaget af, er imidlertid autoriserede læger, der kan vurdere, hvorvidt den pågældende medarbejder har behov for en behandling eller yderligere undersøgelser.

SKAT lægger til grund, at det påtænkte udbud af vagtlægekoncepter til virksomheder vil ikke indeholde undersøgelser eller behandlinger med et kosmetisk sigte vedrørende eksempelvis brystkorrektioner med rent kosmetisk sigte, synskorrigerende operationer, undersøgelse for at undgå brug af briller, operationer for modermærker og lign. eller andre kosmetisk motiverede undersøgelser.

SKAT vurderer derfor, at det forhold, at de pågældende medarbejdere bliver modtaget af en læge, indebærer, at kravet om en lægehenvisning må anses for at være opfyldt.

SKAT skal dog fremhæve, at spørger har oplyst at den påtænkte vagtlægekoncept eventuelt kan omfatte arbejdstagerens husstand, f.eks. sygdomme hos børn og feber, hoste, smerter, halssmerter og andre tegn på infektion.

SKAT bemærker, at undersøgelser eller behandlinger af arbejdstagerens husstand vil blive betragtet som personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1.

Det skal fremhæves, at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse på goder, der ydes direkte til en ansat som led i en arbejdsaftale, men også på goder, der ydes til den ansattes familie eller pårørende, når godet utvivlsomt er ydet som en følge af arbejdsaftalen. Godet skal i disse tilfælde indtægtsføres hos den ansatte, som om godet var ydet til denne.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Der spørges om A A/S betaling af arbejdstagernes behandling hos speciallæger, ambulatorier mv. kan ske skattefrit for arbejdstagerne, såfremt arbejdstagerne er henvist til speciallæger, ambulatorier mv. af læger fra B ApS.

Ifølge det oplyste vil behandling hos speciallæger, ambulatorier m.m. ske som følge af henvisning af læger fra B ApS. Der er således tale om situationer, hvor en læge har skønnet, at den pågældende medarbejder har et behov for en yderligere vurdering hos en speciallæge.

Det fremgår af ligningslovens § 30, at der skal være tale om lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke.

Begrebet "sygdom" skal således i den sammenhæng i overensstemmelse med bemærkninger til ligningslovens § 30 tolkes som behov for en lægelig behandling som ikke er af en kosmetisk karakter, såsom brystkorrektioner, operationer for godartede modermærker, synskorrigerende operationer for at undgå brug af briller eller behandling for barnløshed.

Det er oplyst, at vagtlægetjenesten ikke vil beskæftige sig med behandlingerne med et kosmetisk sigte.

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.

Det er oplyst, at A's samtlige medarbejder som led i virksomhedens generelle personalepolitik vil have adgang til vederlagsfrit at benytte private vagtlægeydelser fra B ApS.

I lyset af ovenstående, indstiller SKAT, at spørgsmål 2 besvares bekræftende.

Spørgsmål 3 og 4

Der spørges om arbejdstagernes benyttelse af selskabet B ApS vagtlægekoncept kan ske skattefrit, jf. ligningslovens § 30 og hvorvidt en virksomheds betaling af arbejdstagernes behandling hos speciallæger, ambulatorier mv. kan ske skattefrit for arbejdstagerne, såfremt arbejdstagerne er henvist til disse speciallæger, ambulatorier mv. af læger fra B ApS.

Det er SKATs vurdering, at spørgsmål 3 og 4 i den foreliggende anmodning om bindende svar ikke er omfattet af de situationer, hvor der kan opnås et bindende svar på andres vegne, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, da de skattemæssige virkninger for andre ikke beror på B ApS dispositioner, men dispositioner, der skal foretages af den virksomhed som køber ydelsen til sine medarbejdere.

Lovgrundlaget

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Praksis

Skatterådet har tidligere afgivet bindende svar i en sammenlignelig sag. Der er tale om SKM2008.309.SR, hvor Skatterådet afgav et bindende svar til et sygeforsikringsselskab, der ville tilbyde virksomheder med mere end 20 ansatte at lade børn være gratis medforsikret. I sagen blev det af SKAT i indstillingen til Skatterådet lagt til grund, at sundhedsordningen opfyldte betingelserne i LL § 30, jf. det i afgørelsen anførte om, at det lægges til grund, at "der er tale om sundhedsforsikring der er skattefri for medarbejderen med hjemmel i ligningslovens § 30". Det ses ikke at det blev overvejet at svaret vedrørte andre en spørgers dispositioner.

Som eksempel på afvisning af et spørgsmål i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, henvises til SKM2007.727.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ikke var muligt på grundlag af de stillede spørgsmål og fremlagte oplysninger at vurdere, om betingelserne for momsfritagelse var opfyldt for et ridecenter, der leverede fysioterapi i form af ridebehandlinger. Skattecentrets begrundelse for at anse ridebehandlingen for momspligtig bestod i en generel henvisning til sagens faktiske oplysninger og i en henvisning til den omstændighed, at ridecentret leverer ydelser i form af ridehal, heste og udstyr i forbindelse med behandlingen. Derved fremgik det ikke af afgørelsen, hvilke af sagens oplysninger der er tillagt væsentlig betydning, herunder om ridecentrets eventuelle opkrævning af særskilt betaling for at stille ridehal m.v. til rådighed har været udslagsgivende for at anse ridebehandlingen for momspligtig. Anmodningen om bindende svar blev derfor afvist.

Der henvises i øvrigt til SKM2010.103.LSR, hvor et selskabs klage over Skatterådets besvarelse af to spørgsmål blev afvist, idet der var tale om generelle spørgsmål, der ikke vedrørte en konkret skatteyder.

Begrundelse

Ved ligningslovens § 30 er der skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4 er der opstillet nogle betingelser, som skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderen.

Selvom der i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, er mulighed for at give et bindende svar vedrører virkningen for andre, kan der kun gives et bindende svar om virkningerne for andre af spørgers egne dispositioner. Det er således en forudsætning, når man anmoder om bindende svar for andre, at dispositionen, som ønskes vurderet, er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren selv, jf. forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 21 (lovforslag 110, 2004-2005, 2. samling).

Hvis de andre må foretage dispositioner, der har et selvstændigt indhold i forhold til spørgers disposition, ligger det udenfor instituttet for bindende svar, at spørger kan spørge om de skattemæssige virkninger af disse selvstændige dispositioner som de andre foretager.

De skattemæssige konsekvenser for de ansatte i arbejdsgivervirksomheden afhænger således ikke af B ApS dispositioner, men af arbejdsgivervirksomhedens (den der køber ydelsen) dispositioner. Den disponerende part i forhold til det der ønske svar på i spørgsmål 3 og 4, nemlig arbejdstagerne skatteforhold, er således ikke B ApS, men derimod den arbejdsgivervirksomhed, der indgår aftalen med B ApS og afholder udgiften til selskabet.

Indstilling vedrørende spørgsmål 3 og 4

Der kan ikke afgives et konkret bindende svar, da det beror på forholdende hos arbejdsgiver og dennes ansatte og de aftaler der indgås mellem parterne om arbejdsgivers betaling af udgifterne til behandling ved sygdom og ulykke og forebyggelse heraf om betingelserne for skattefrihed i ligningslovens § 30 konkret er opfyldt.

Hvis disse betingelser er opfyldt kan det bekræftes at det beskrevne vagtlægekoncept i sig selv opfylder betingelserne i ligningslovens § 30 for at være skattefri sundhedsbehandling, idet der er tale om dækning af et lægefagligt begrundet behov for behandling som kan attesteres ved en lægeerklæring. Det er tilstrækkeligt at denne erklæring udstedes af den læge i A A/S som medarbejderen har konsulteret og der behøver ikke herudover en forudgående eller en efterfølgende ekstern lægehenvisning, jf. ligningslovens § 30, stk. 4.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter