Dato for udgivelse
28 Sep 2010 10:44
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Sep 2010 11:13
SKM-nummer
SKM2010.598.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-028045
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Personalegoder, PC, Office-licens
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at den Office-licens, som medarbejderne kan købe for 75 kr. og bruge privat som følge af arbejdsgiverens aftale med Microsoft om softwareassurance, vil blive anset for et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Office-licensen som udgangspunkt vil være omfattet af bagatelgrænsen, men henviser endvidere til sagsfremstillingen og begrundelse.

Endeligt kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Office-licensen er omfattet af multimediebeskatning.

Hjemmel
Ligningsloven § 16
Reference(r)
Ligningsloven § 16
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2, A.B.1.9
Henvisning
Den juridiske vejeldning afsnit C.A.5.2.1.4.3

Spørgsmål

  1. Vil den Office-licens, som medarbejderne kan købe for 75 kr. og bruge privat som følge af arbejdsgiverens aftale med Microsoft om softwareassurance, blive anset for et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja" vil Office-licensen så være omfattet af bagatelgrænsen?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares med nej og spørgsmål 2 besvares med nej, er Office-licensen så omfattet af multimediebeskatning?

Svar

  1. Ja.
  2. Nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.
  3. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er distributør for Microsoft. Microsoft fakturer direkte til kunder uden om spørger. Spørger får ikke betaling af Microsoft for distributionen.

Spørger har en 3-årig standardiseringsaftale på Office hos Microsoft og har mulighed for at tilbyde sine medarbejdere, at de kan downloade en billig Office-pakke. Så længe den 3-årige aftale løber, der er indgået mellem Microsoft og spørger, og så længe medarbejderne er ansat hos spørger, har medarbejderne adgang til billig download af alle programmerne i Office (Word, Excel, Outlook, Powerpoint og Acess).

Den billige download af Office-pakken fra Microsofts hjemmeside koster 75,00 kr., der betales af medarbejderen. Betalingen sker direkte til Microsoft. Arbejdsgiveren får en adgangskode, som udleveres til medarbejderne og derved kan give adgang til den billige download.

Den reelle værdi af en licens til Office-pakken er højere og udgør efter spørgers oplysning ca. 2.500 kr. Det er videre oplyst, at den pris, medarbejderen betaler, har karakter af omkostningsdækning, dvs. at beløbet dækker omkostninger til administration.

Spørger har oplyst, at når denne har en Microsoft Licens-aftale hos Microsoft, der inkluderer softwareassurance, er der i denne aftale visse ekstraydelser, som kan aktiveres gratis, dvs. uden merbetaling fra arbejdsgivers side.

Det er virksomheden, der selv bestemmer, om disse ekstraydelser aktiveres. Den omhandlede mulighed for, at medarbejderne kan få Office-pakken hjemme til den nævnte pris er én af disse mulige ekstraydelser. Andre er bl.a. opgraderingsret, e-learning, support og uddannelsesdage.

Hvilke og hvor mange ekstraydelser virksomheden får afhænger af, hvor stor en aftale der er tale om, antallet af medarbejdere og lignende forhold. Der kan også købes aftaler hos Microsoft uden den nævnte softwareassurance.

Microsoft tilbyder de nævnte ekstraydelser som et led i en salgsstrategi om, at få virksomhederne til at købe licenser med den såkaldte softwareassurance.

Hos spørger tilbydes ordningen alle medarbejdere, som har en arbejdsplads med en PC. Den Office-pakke, som købes, kan både være til brug på en arbejds-PC hjemme eller til privat brug.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Office-pakkens formål er, at den skal fungere som træningspakke for medarbejderen. Medarbejderen har oftest adgang til virksomhedens datanetværk og kan derfor også benytte denne Office-pakke i arbejdssammenhæng.

Licensen, som spørger køber, indeholder endvidere andre fordele såsom opgraderingsret, e-learning, support, uddannelsesdage mv.

Produktet er dyrere p.gr. af en vis strategi, som giver mening for spørger, og produktet bliver billigere med tiden.

Licensen gives kun til medarbejdere, der har en PC og dermed bruger Office i deres arbejde.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

  • Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

  • Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Bagatelgrænsen

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.( i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

For så vidt angår værdiansættelse af goder fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Multimediebeskatning

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis:

SKM2010.244.SR

Skatterådet fastslog, at arbejdstagere er skattepligtige af den værdi, de indirekte får overført fra arbejdsgiveren, når de køber en mobiltelefon, som er prissat betinget af, at arbejdsgiveren tegner et abonnement, hvor der skal betales for et mindsteforbrug i bindingsperioden.

SKM2010.310.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers medarbejdere som udgangspunkt ikke skal multimediebeskattes af, at de gennem spørgers virksomhed kan opnå et billigt telefonabonnement.

Skatterådet bemærkede dog, at såfremt der var tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne havde tegnet abonnement hos teleudbyderen og var med til at finansiere en del af medarbejderens billige abonnement ved at betale en højere pris for virksomhedens abonnement, vil medarbejderne blive omfattet af multimediebeskatningen.

Begrundelse:

Spørgsmål 1:

Vil en tildeling af de omhandlede løsninger blive anset for et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16?

Som udgangspunkt skal personalegoder beskattes efter statsskattelovens § 4 samt ligningslovens § 16, og værdien skal fastsættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Spørgsmålet i denne sag er, hvorvidt medarbejderen får at skattepligtigt personalegode, når denne har mulighed for at downloade Office-pakken til en pris betydeligt under markedsprisen som følge af, at arbejdsgiveren har købt en Microsoft pakke, der indeholder softwareassurance.

Der er ikke tvivl om, at spørgers medarbejdere modtager tilbuddet om at kunne købe Office-pakken til den nævnte pris i kraft af deres ansættelse hos spørger. Var pågældende ikke ansat i selskabet ville Office-pakken ikke kunne købes til den pris, som det tilbydes medarbejderne i denne sag. Godet er endvidere bundet til ansættelsesforholdet i kraft af, at det kun kan benyttes i den 3-års periode som arbejdsgivers kontrakt med Microsoft løber, og så længe vedkommende er ansat hos spørger.

Godet udspringer således af ansættelsesforholdet og stilles til rådighed af arbejdsgiver, der indkøber licenserne, der giver adgang til de billige Office-pakker.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke skal tillægges betydning, at medarbejderen foretager betalingen til Microsoft, jf. SKM2010.244.SR samt SKM2010.301.SR, hvor betalingen også skete direkte til telefoniudbyderen.

Det følger af de faktiske forhold, at de omhandlede Office-pakker, som spørger har mulighed for at tilbyde medarbejderne, er en ekstraydelse, der følger af den pakke, som arbejdsgiveren har købt fra Microsoft. Denne ekstraydelse opnås, fordi spørger har købt en softwareassurance.

Medarbejdernes billige licens til Office-pakken kan således kun opnås ved køb af en pakke hos Microsoft med en højere pris. Det fremgår af SKM2010.244.SR:

SKAT skal dog gøre opmærksomt på, at såfremt der er tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, vil medarbejderen blive omfattet af multimediebeskatningen, da arbejdsgiveren derved stiller et multimedie til rådighed.

I denne sag er det SKATs vurdering, at arbejdsgiveren køber et dyrere produkt hos Microsoft, blandt andet så medarbejderne kan få en privatlicens til Office-pakken til en pris, som er væsentligt lavere end markedsværdien.

Arbejdsgiver får således alene muligheden for at tilbyde den billige privatlicens til medarbejderne, såfremt de køber en dyrere licens hos Microsoft. SKAT finder, at det ikke har betydning, at denne

dyrere licens også kan indeholde andre ekstraydelser.

SKAT finder derfor ikke, at medarbejderne kan anses for selv at betale hele prisen for Office-licensen, idet en stor del af værdien er betalt af spørger via betalingen for Microsoft-licensen med den tilhørende softwareassurance. Dette betyder, at det reelt er spørger, der betaler forskellen mellem medarbejderens egenbetaling og markedsprisen på en tilsvarende Office-licens.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16, og at medarbejderne er skattepligtige af markedsværdien af at have Office-pakken stillet til rådighed fratrukket medarbejderens egenbetaling, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. SKAT har ikke taget stilling til, hvorledes denne markedsværdi skal fastsættes. Hvis medarbejderne vælger ikke at betale de 75 kr., og derved ikke downloader Office-pakken, skal de ikke beskattes.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med ja.

Spørgsmål 2:

Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja" vil licensen til Office-pakken så være omfattet af bagatelgrænsen?

Bagatelgrænsen gælder goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.

Det fremgår af sagens oplysninger, at ordningen tilbydes alle medarbejdere der har en PC-arbejdsplads. Det er ligeledes oplyst, at den omhandlede programpakke kan stilles til rådighed til såvel privat brug som til en hjemmearbejds-PC.

Spørger foretager således ikke en vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt for arbejdets udførelse at tilbyde programpakken til medarbejderne. Der er endvidere tale om, at medarbejderne selv skal betale for at få Office-licensen derhjemme.

Spørger har oplyst, at den Office-pakke, som medarbejderen får adgang til privat, kan anses for at være en træningspakke til den pakke, som medarbejderne bruger på kontoret.

SKAT finder ikke, at der er tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at spørger stiller Office-pakken til rådighed for medarbejderne. SKAT har herved lagt vægt på, at godet stilles til rådighed for alle medarbejdere uden hensyntagen til deres arbejdsfunktioner, samt hvorvidt de vil bruge Office-pakken på privat eller på en arbejds-PC. Endvidere taler det også imod, at godet primært skulle være stillet til rådighed ud fra en arbejdsmæssig begrundelse, at medarbejderne selv skal betale de 75 kr.

På baggrund heraf er det SKATs opfattelse, at godet ikke - ud fra de foreliggende oplysninger - kan være omfattet af bagatelgrænsen.

Såfremt der er medarbejdere, for hvilke godet konkret i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, vil godet for disse medarbejderes vedkommende være omfattet af bagatelgrænsen.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 3:

Såfremt spørgsmål 1 besvares med nej og spørgsmål 2 besvares med nej, er Office-licensen så omfattet af multimediebeskatning?

Såfremt Office-pakken skal være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12, så skal den være sædvanligt tilbehør til en PC, der er omfattet af § 16, stk. 12.

Spørger har oplyst, at Office-pakken kan være til brug for en hjemme-arbejds PC eller en privat PC. Den har således ikke fast tilknytning til en PC, der er omfattet af multimediebeskatning.

Endvidere skal spørger selv betale for at få Office-licensen, hvilket yderligere understreger, at licensen ikke er et sædvanligt tilbehør til PC'en, men et ekstra gode.

SKAT finder derfor ikke, at Office-licensen vil være omfattet af § 16, stk. 12.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med nej

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter