Dato for udgivelse
30 Sep 2010 10:21
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Sep 2010 10:58
SKM-nummer
SKM2010.617.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-030580
Dokument type
Bindende svar
Emneord
investeringsselskab, kollektiv investering, medarbejdere
Resumé
Skatterådet bekræftede, at et selskab, som medarbejdere ansatte i en koncern investerede i, var et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Selskabet var ikke omfattet af undtagelsen i stk. 3, da der blev ejet mindre end 10% af aktierne i den koncern, hvor var ansatte. Undtagelsen i stk. 5, fandt heller ikke anvendelse, da medarbejdernes investeringsselskab også investerede i aktier udenfor den koncern som de var ansatte i. Det bekræftedes endvidere, at medarbejdernes investering med pensionsmidler ville blive lagerbeskattet efter PAL § 15, stk. 3.
Hjemmel
Aktieavancebeskatningsloven § 19
Reference(r)
Aktieavancebeskatningsloven
Henvisning
Den juridiske vejledning 2010-2 C.D.1.1.10.2

Spørgsmål

  1. Vil Selskab A være at anse for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, i en situation hvor Medarbejderne er de eneste aktionærer i Selskab A og Selskab A ud over aktierne i Selskab B tillige ejer aktier i ét eller flere andre selskaber (der ikke er koncernforbundne med Selskab A eller Selskab B)?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, vil afkastet af Medarbejdernes investeringer i Selskab A - i det omfang disse er foretaget med pensionsmidler - blive beskattet efter lagerprincippet med 15% i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. § 15, stk. 3?  
  3. Vil Medarbejdernes investering i Selskab A i øvrigt have skattemæssige konsekvenser for Medarbejderne, såfremt det lægges til grund, at investeringen foretages med pensionsmidler, og at reglerne for investering i aktier i Puljebekendtgørelsen er overholdt?        

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskab A er et unoteret selskab.

Selskab C er hovedaktionær i Selskab A med en ejerandel på ca. 92% af den registrerede aktiekapital.

Medarbejderne - i alt 15 danske personer - ejer de resterende ca. 8% af aktiekapitalen i Selskab A.

Medarbejdernes investeringer i Selskab A er foretaget for pensionsmidler i overensstemmelse med reglerne om anbringelse af pensionsmidler i Puljebekendtgørelsens § 12 (bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006).

Alle disse medarbejdere er ansat i Selskab D, der er et datterselskab til Selskab A og B, og var det tillige på investeringstidspunktet i november/december 2009. Medarbejderne investerede i første omgang pensionsmidlerne i et selskab, hvis eneste aktivitet var at eje aktier i Selskab A, og dette selskab blev opløst ved betalingserklæring den 15. december 2009, i hvilken forbindelse aktierne i Selskab A blev udloddet til Medarbejderne (deres pensionsdepoter).

Selskab B er børsnoteret.

Selskab A er hovedaktionær i Selskab B med en ejerandel på 81,04%.

Herudover har Selskab B en beholdning af egne aktier svarende til 10% af den registrerede aktiekapital.

De resterende ca. 9% af kapitalen i Selskab B ejes dels af investorer uden umiddelbar tilknytning til selskaberne, dels af en række medarbejdere ansat i selskaber i koncernen. Der er hovedsageligt tale om medarbejdere i udenlandske koncernselskaber, men også visse danske medarbejdere har investeret direkte i Selskab B.

En oversigt over den nuværende ejerstruktur - der er etableret ved en række omstruktureringer tilendebragt ultimo 2009 - vedlægges som bilag 2.

Det overvejes nu at gennemføre en kapitalnedsættelse i Selskab A, rettet mod hovedaktionæren Selskab C, idet Selskab C ønsker at eje aktier direkte i Selskab B.

Den påtænkte kapitalnedsættelse vil medføre, at størstedelen af Selskab C´s aktier i Selskab A konverteres til aktier i Selskab B.

Rådgiver har efterfølgende oplyst følgende ved brev af 4. maj 2010

"1.1 Ejerforhold

I punkt 1.2 i min anmodning af 8. februar 2010 blev beskrevet en påtænkt rettet kapital nedsættelse i Selskab A.

Den forudsatte kapitalnedsættelse er blevet gennemført, men med den forskel i forhold til min anmodning af 8. februar 2010, at Selskab C ikke har beholdt nogen aktiebesiddelse i Selskab A og at Medarbejderne således er de eneste aktionærer i Selskab A."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

De stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af aktieavancebeskatningslovens ("ABL") § 19 og reglerne om beskatning af pensionsmidler anbragt i aktier.

De relevante bestemmelser i pensionsafkastbeskatningsloven ("PAL") er §§ 2 og 15, stk. 3.

Ad spørgsmål 1

Vil Selskab A være at anse for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, i en situation hvor Medarbejderne er de eneste aktionærer i Selskab A og Selskab A ud over aktierne i Selskab B tillige ejer aktier i ét eller flere andre selskaber (der ikke er koncernforbundne med Selskab A eller Selskab B)?

For at et selskab ikke skal anses for et investeringsselskab i medfør af ABL § 19, stk. 5, er det en betingelse, at investeringsselskabet udelukkende ejer aktier m.v. i et andet selskab (dog med forbehold for kontante beholdninger der ikke overstiger 15% af aktivmassen, jf. ABL § 19, stk. 5, sidste pkt.).

Såfremt Selskab A erhverver aktier i ét eller flere andre selskaber end Selskab B, enten ved egne køb eller ved Medarbejdernes indskud af aktier som led i en kapitalforhøjelse, vil Selskab A ikke "udelukkende eje aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab", jf. ABL § 19, stk. 5. Det kan lægges til grund, at de erhvervede aktier vil være aktier i selskaber, der ikke er koncernforbundne med Selskab B.

Såfremt Selskab A erhverver aktier i ét eller flere andre selskaber, er det min opfattelse, at Selskab A fortsat vil være at anse som et investeringsselskab i medfør af ABL § 19, uanset om Medarbejderne på et tidspunkt efter etableringen af den påtænkte ejerstruktur bliver de eneste aktionærer i Selskab A.

Ad spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, vil afkastet af Medarbejdernes investeringer i Selskab  A / Selskab B - i det omfang den direkte investering i Selskab A er foretaget med pensionsmidler - blive beskattet efter lagerprincippet med 15% i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. § 15, stk. 3?

Medarbejdernes investeringer i Selskab A er alene foretaget med pensionsmidler, jf. afsnit 1.1 ovenfor.

Ved den nuværende ejerstruktur skal Medarbejderne derfor i medfør af PAL § 2 svare 15% i skat af det skattepligtige afkast af de omfattede pensionsmidler.

Det skattepligtige afkast af aktier opgøres årligt efter lagerprincippet, jf. PAL § 15, stk. 3.

Ved etablering af den påtænkte ejerstruktur, er det som angivet ovenfor min opfattelse, at Selskab A vil være at anse for et investeringsselskab i medfør af ABL § 19.

PAL regulerer ikke særskilt afkast af aktier i selskaber omfattet af ABL § 19.

Der er derfor ikke grundlag for at behandle afkastet af aktier i investeringsselskaber omfattet af ABL § 19 anderledes end aktieafkast i øvrigt.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at Medarbejdernes afkast af aktierne i Selskab A (opgjort efter lagerprincippet) efter etableringen af den påtænkte ejerstruktur fortsat vil skulle beskattes efter PAL (med 15% årligt).

Ad spørgsmål 3

Vil Medarbejdernes investering i Selskab A i øvrigt have skattemæssige konsekvenser for Medarbejderne, såfremt det lægges til grund, at investeringen foretages med pensionsmidler, og at reglerne for investering i aktier i Puljebekendtgørelsen er overholdt?

Det er min opfattelse, at de påtænkte skridt ikke i øvrigt vil have skattemæssige konsekvenser for Medarbejderne.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. spørgsmål 1

Spørger ønsker at vide, om et selskab er et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, når de eneste aktionærer i investeringsselskabet er medarbejdere i koncernen, der er investeret i og der ejes aktier i andre selskaber, der ikke er koncernforbundne.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

"Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.      Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22."

SKATs vurdering af spørgsmålet

I aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, er der en række betingelser, der skal være opfyldte, hvis et selskab skal anses for at være et investeringsselskab.

Da der er tale om et dansk selskab, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, skal der ske en vurdering ud fra stk. 2, nr. 2.

Det fremgår af det oplyste, at der vil blive investeret i aktier, hvilket medfører at betingelsen om, at der investeres i værdipapirer m.v. er opfyldt.

Det fremgår yderligere, at en forudsætning for at være omfattet, er, at ihændehaverne på forlangende kan sælge deres aktier tilbage til selskabet. Denne betingelse vil dog altid være opfyldt (også selvom der ikke er en pligt til tilbagekøb), når der er tale om en kollektiv investering (selskabet har mindst 8 deltagere).

Selskabet opfylder derfor betingelserne i stk. 2, nr. 2, for at være et investeringsselskab.

I stk. 3 og 5 er der nævnt to situationer, hvor et selskab er undtaget fra betingelserne i stk. 2, nr. 2, og ikke er et investeringsselskab.

Stk. 3 omfatter den situation, hvor selskabets formue gennem datterselskaber investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Det fremgår af det oplyste, at medarbejdernes selskab kun ejer ca. 7 til 8% af aktiekapitalen i moderselskabet (selskabet der 100% ejer  af driftsselskabet, hvor medarbejderne er ansatte). Fordi der ejes mindre end 10% af aktiekapitalen skal aktierne altid medregnes som værdipapirer, jf. stk. 3, 4. punktum. Dette medfører, at undtagelsen i stk. 3 (om datterselskabsaktier) ikke finder anvendelse, da alle værdier i medarbejdernes selskab medregnes som værdipapirer.

Stk. 5 vedrører den situation, hvor aktionærerne i selskaber var ansatte i den koncern, der investeres i, på tidspunktet for erhvervelsen af aktierne og der udelukkende sker en investering i disse aktier. Det fremgår af det oplyste, at der også vil blive investeret i aktier, hvor aktionærerne ikke er ansatte (der bliver investeret i selskaber, som ikke er koncernforbundne med den koncern som medarbejderne er ansatte i). Dette medfører, at selskabet ikke er omfattet af undtagelsen i stk. 5, da der investeres i aktier udenfor den koncern, hvor medarbejderne er ansatte.

Med baggrund i ovenstående indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmålet, da selskabet er et investeringsselskab.

Ad. spørgsmål 2

Spørger ønsker at vide, om afkastet af investeringen for pensionsmidler i investeringsselskabet vil blive beskattet efter lagerprincippet med 15% i henhold til pensionsafkastningsbeskatningslovens § 2, jf. § 15, stk. 3.

Lovgrundlag

Pensionsafkastningsbeskatningslovens § 2

"Der skal betales en skat til staten på 15 pct. af det skattepligtige afkast."

Pensionsafkastningsbeskatningslovens § 15

"...

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6. Aktieavancebeskatningslovens § 27 finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst og tab, som om aktivet blev solgt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten ophører. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

...

SKATs vurdering af spørgsmålet

Det er ved SKATs besvarelse forudsat, at der er skattepligt efter pensionsafkastningsbeskatningsloven § 1.

Det fremgår ikke af pensionsafkastningsbeskatningsloven, at aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal behandles anderledes end de nævnte aktier i pensionsafkastningsbeskatningsloven § 15, stk. 3.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 2.

Ad. spørgsmål 3

Spørger ønsker at vide, om investering i selskabet vil have andre skattemæssige konsekvenser for Medarbejderne, når investeringen foretages med pensionsmidler, og at reglerne for investering i aktier i Puljebekendtgørelsen er overholdt.

SKATs vurdering af spørgsmålet

Ud fra det oplyste finder SKAT ikke, at investeringen vil have andre skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

SKAT indstiller, at der svares nej til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter