Dato for udgivelse
07 Oct 2010 11:02
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Sep 2010 09:29
SKM-nummer
SKM2010.634.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 24 A-7134/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Klage, punktafgifter, proces, prøvelse
Resumé

Sagsøgeren havde i personligt regi drevet to afgiftspligtige virksomheder. SKAT havde opkrævet virksomhederne en række punktafgifter, og da restancerne ikke blev betalt, traf SKAT afgørelse om foretagelse af lønindeholdelse til dækning af disse restancer.

Samtidig var sagsøgeren i restance med personlige indkomstskatter mv. Da disse restancer ej heller blev betalt, traf SKAT afgørelse om foretagelse af lønindeholdelse til dækning heraf. Sagsøgeren påklagede herefter denne afgørelse til Landsskatteretten. Landsskatteretten traf alene afgørelse om berettigelsen af lønindeholdelsen for indkomstskattekravene, men ikke om, hvorvidt de underliggende indkomstskattekrav mv. var berettigede - og slet ikke om, hvorvidt opkrævningen af punktafgifter for virksomhederne var berettiget.

Retten afviste, at sagsøgeren kunne få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til at opkræve punktafgifterne for hans to virksomheder, idet dette spørgsmål ikke havde været prøvet eller afvist af Landsskatteretten. Retten fandt ikke, at spørgsmålet undtagelsesvist kunne medtages under sagen efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., idet der ikke fandtes at være en sådan sammenhæng mellem lønindeholdelse og de punktafgifter, som sagsøgeren ønskede prøvet.

Sagen blev derfor afvist.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2010-2 A.A.10.3.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2010-2 A.A.10.3.4

Parter

A
(selvmøder)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Nanna Eram Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Pernille Kjærulff

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne delafgørelse efter retsplejelovens § 253 vedrører spørgsmålet, om sagen skal afvises, fordi A ikke har brugt det administrative klagesystem, før han indbragte sagen for retten. A kræver i det væsentlige bortfald af foreløbigt fastsatte punktafgifter i to personligt ejede firmaer for en periode efter den 1. december 2005, hvor han har anført, at han var sygemeldt og det ene firma solgt.

Påstande

A har principalt påstået, at Skatteministeriet skal betale 108.859 kr. med tillæg af procesrente fra den 18. november 2009. Subsidiært har han påstået, at sagen skal fremmes til realitetsafgørelse.

Skatteministeriet har påstået, at sagen skal afvises.

A har om sin betalingspåstand anført, at den skal nedsættes for så vidt retmæssigt pålignede afgifter forud for den 1. december 2005 og restskat for 2007, som ikke bestrides.

Sagsfremstilling

A har i privat regi drevet virksomhederne H1 og H2.

A har fremlagt journaludskrift fra ... Sygehus, hvoraf det fremgår, at han den 22. november 2005 blev indskrevet og udskrevet den 25. november 2005, og at han gik til ambulant kontrol indtil den 16. maj 2006. Det fremgår, at der var mistanke om infarktforandringer. Det fremgår af journaludskrift af 3. januar 2006, at

"Patienten fortsætter sygemeldingen til en 3 måneders periode i alt".

Og af udskrift af 2. marts 2006, at

"Patienten har efterhånden indsendt stillingsansøgninger x flere. Man er klar over at han skal passe ..."

H1 blev den 1. november 2004 registreret for vinafgift, emballage, vægt og styk, kaffe/kaffeekstrakt/erstatning m.v. Den 1. december 2005 foretog SKAT en række foreløbige fastsættelser af H1s punktafgiftstilsvar for afgiftsperioden november 2005. Den 8. december 2005 foretog SKAT en række forløbige fastsættelser af H1s punktafgiftstilsvar for marts 2005, og den 1. januar 2006 foretog SKAT en foreløbig fastsættelse af H1s punktafgiftstilsvar vedrørende afgiftsperioden december 2005. Dertil kom afgifter á 800 kr. for de foreløbige fastsættelser. Med tillæg af renter udgjorde restancen den 4. februar 2009 87.749 kr.

I forbindelse med verifikation af et ledsagedokument vedrørende H2/H1 aflagde SKAT besøg i forretningen. Af SKATS brev af 5. januar 2006 til Told og Skattestyrelsen fremgår bl.a.:

"...

Det har været meget vanskeligt at få oplysninger fra H2 - H1, der ikke er registreret for spiritusafgift. Der er nu udfærdiget efterangivelse på afgiften og der er påsat banderoler på de resterende flasker. Virksomheden er trådt i betalingsstandsning og forretningen er solgt.

..."

Restancen, der blev pålignet H2, er den 4. februar 2009 opgjort til 4.574. kr.

A er endvidere blevet pålignet, skat, AM bidrag for 2003 og 2006 samt gebyr vedrørende restskat med i alt. 16.536 kr.

A har fremlagt uunderskrevet overdragelsesaftale vedrørende

"den af sælger hidtil fra lejede lokaler drevne forretning "H1" ".

Det fremgår, at overtagelsesdatoen er mandag den 5. december 2005, kl. 10.00, at køber bl.a. indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser vedrørende lejemålet og, at købesummen er 90.000 kr.

Firmaerne er afmeldt hos SKAT den 6. juni 2006.

Af Landsskatterettens afgørelse af 19. august 2009 fremgår bl.a.:

"...

Under sagens behandling for Landsskatteretten har SKAT oplyst, at SKAT den 1. juli 2009 traf afgørelse om at iværksætte lønindeholdelse hos klageren med 17 % til dækning af de to restancer vedrørende punktafgifter på henholdsvis 4.574 kr. og 87.749 kr., eller i alt 92.323 kr. SKAT har endvidere oplyst, at klageren ikke har klaget over denne afgørelse.

SKATs afgørelser

SKAT har ved 2 afgørelser den 23. februar 2009 iværksat lønindeholdelse hos klageren med en lønindeholdelsesprocent på 17 % til dækning af følgende restancer:

Restskat 2007

7.121 kr.

Gebyr for fremsendelse af indeholdelse

250 kr.

Rest-AM-bidrag 2003

4.386 kr.

Rest-AM-bidrag 2006

2.899 kr.

Gebyr

250 kr.

Gebyr og afgifter til kommune

1.380 kr.

RESTSKAT

 

Krav vedrører ... Kommune

 

Gebyr og afgifter til kommune

500 kr.

REST SKAT

 

Krav vedrører ... Kommune

 

Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT fastholdt disse afgørelser.

Lønindeholdelsesprocenten er fastsat efter reglerne i kapitel 5 i inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. inddrivelseslovens § 10.

Ved oversendelsen af klagen til Landsskatteretten har SKAT supplerende anført, at lønindeholdelsen er fastholdt, idet klageren på trods af flere opfordringer hertil ikke har ønsket at indsende et budget.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at den iværksatte lønindeholdelse ophører, og at der i stedet ydes henstand med betaling af gælden indtil den 1. august 2009, hvor klageren vil kunne afdrage på gælden igen med et månedligt afdrag på 3.750 kr.

Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at SKAT skal betale en erstatning til ham på i alt 529.276,69 kr.

Klageren har indsendt både lønsedler og en kontoudskrift som dokumentation for sine indtægter og udgifter, hvormed SKAT burde have foretaget en betalingsevnevurdering.

Klageren bestrider endvidere, at han har skyldige restarbejdsmarkedsbidrag, gebyrer og punktafgiftsbeløb vedrørende de to tidligere virksomheder. Restancerne vedrører således en periode, hvor virksomhederne var lukket og afmeldt hos SKAT.

Klageren er berettiget til erstatning for et beløb på 101.738 kr., der er opgjort som klagerens gæld til det offentlige på 108.859 kr. fratrukket restskatten for indkomståret 2007 på 7.121 kr., der er blevet betalt ved den iværksatte lønindeholdelse i klagerens løn for marts, april og maj 2009. Klageren er endvidere berettiget til erstatning for et beløb på 138.560 kr. samt erstatning for et beløb på 288.978,69 kr. for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte grundet uretmæssig krænkelse af privatlivet.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har klageren supplerende anført, at det er uden betydning for sagen, om han har indsendt budgetskema, idet han bestrider at skylde den omhandlede gæld.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten tager i denne sag alene stilling til klagen over SKATs afgørelser af 23. februar 2009, hvorved der blev iværksat lønindeholdelse til dækning af restancerne vedrørende restskat, restarbejdsmarkedsbidrag samt gebyrer og afgifter.

Klageren har nægtet at anerkende gælden til det offentlige.

En sådan indsigelse om kravets eksistens skal efter § 2, stk. 2, i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven) behandles af fordringshaveren, dvs. SKAT og ... Kommune.

Landsskatteretten har derfor ikke i denne sag, som drejer sig om, hvorvidt lønindeholdelse er iværksat med rette, kompetence til at tage stilling til berettigelsen af SKATs krav.

Landsskatteretten har alene mulighed for at tage stilling til, hvorvidt betingelserne for at iværksætte lønindeholdelse er opfyldt.

Landsskatteretten har endvidere ikke kompetence til at tage stilling til det erstatningskrav mod SKAT, som klageren har fremsat. Et sådant krav må klageren forfølge ved at anlægge en erstatningssag mod SKAT ved domstolene

Da klageren misligholdt den indgåede afdragsordning, hvorefter han skulle afdrage gælden med 3.750 kr. pr. måned, har SKAT været berettiget til at afslå klagerens anmodning om at fortsætte den hidtidige afdragsordning pr. 1. august 2009 og i stedet iværksætte lønindeholdelse.

Reglerne om lønindeholdelse fremgår af inddrivelsesloven og af bekendtgørelse nr.1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

Loven og bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk.

...

Det er derfor med rette, at SKAT har fastsat lønindeholdelsesprocenten efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, og § 5, stk. 1, og at SKAT har iværksat lønindeholdelse med 17 % til dækning af restancerne vedrørende restskat, restarbejdsmarkedsbidrag samt gebyrer og afgifter.

Da klageren således har en betalingsevne, er det endvidere med rette, at SKAT afslog klagerens anmodning om henstand med betaling af gælden indtil den 1. august 2009. SKATs afgørelser stadfæstes derfor.

..."

Forklaring

A har forklaret, at han etablerede H2 omkring 1997. I starten beskæftigede firmaet sig med distribution og import af legeredskaber og legeartikler til videresalg en gros og senere i detailsalg. Han havde ikke lønarbejde, mens han var selvstændig.

Efterfølgende blev etableret import fra Italien, hvilket fortsatte i H1 fra ca. 2002. H1 blev drevet med import, engrossalg og forretning i ... Omkring 2004 begyndte det at gå lidt skævt, og han blev påvirket psykisk. Han var ikke opmærksom på angivelser til SKAT etc. Hans evner rakte ikke, og det begyndte at gå galt. Han fik et slagtilfælde i november 2005. Mens han lå på sygehuset, kontaktede han sin advokat og sagde, at hvis det var muligt, skulle virksomheden sælges, ellers skulle den blot lukkes. Virksomheden blev solgt den 6. eller 8. december 2005. Han var ikke erhvervsaktiv fra 28. november 2005 til august 2006, hvor han fik et lønnet job. Han gik i betalingsstandsning den 28. november 2005.

Skat var opmærksom på, at han ikke drev virksomhed fra adressen i ... Konkursbegæring blev indgivet den 6. juni 2006.

Parternes argumenter

A har anført, at kun de krav, der er opstået før den 28. november 2005 bestrides. Han opponerer ikke mod lønindeholdelsen, men det der ligger til grund for lønindeholdelsen. Fakta er, at han ikke drev firma efter den 28. november 2005. Det ved Skatteministeriet også, idet de er blevet kontaktet af en medarbejder i SKAT, der handlede hos ham og fortsatte med at handle efter den 28. november 2005, hvor han ikke længere havde forretningen. Retssystemet bør udvise hensyn til en borger, der i en periode ikke har reageret, som han burde. Det ligger ham på sinde, at det i dommen citeres, at dommeren skal handle "Aldrig vidende at vige fra ret og retfærdighed".

Skatteministeriet har anført, at A ikke opfylder de processuelle betingelser for at få prøvet de foreløbigt fastsatte punktafgifter for H1, for november og december 2005, samt punktafgifter for H2 efter SKATs besøg i november 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 48. Det er en betingelse for domstolsprøvelse, at de indbragte afgørelser skal være prøvet af den øverste administrative instans, hvilket ikke er sket.

Sagen skal derfor afvises. A skulle have påklaget afgørelserne efter ansættelserne eller have søgt at få dem genoptaget, jf. skatteforvaltningsloven § 31. Det har han ikke gjort, og kravene er derfor mere end 3 år efter ansættelsen blevet endelige. Betingelserne for undtagelsesvis at påkende spørgsmålet jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt. er ikke opfyldt. Det fremgår således af forarbejderne vedrørende skatteforvaltningslovens § 31, at borgeren kun kan inddrage andre spørgsmål for domstolen end de, der har foreligget til prøvelse i det administrative klagesystem, efter samme principper, som gælder efter retsplejelovens § 383. Det er ikke tilfældet i denne sag. Lønindeholdelsen vedrører indkomstskatterestancerne, og der er ikke nogen sammenhæng med de punktafgifter, A kræver prøvet. Det er endvidere ikke undskyldeligt, at A ikke har indsendt efterangivelse af punktafgifterne, klaget over dem eller anmodet om genoptagelse af fastsættelsen. Han var kun indlagt en kort periode, men forholdt sig ikke desto mindre passiv, indtil SKAT begyndte at inddrive krav. Han vil formentlig ikke kunne få medhold i, at kravene ikke skal betales. SKAT var både berettiget og forpligtet til at fastsætte afgifterne foreløbigt for virksomhederne, som først blev afmeldt i juni 2006. Endelig har Skatteministeriet ikke tilstrækkelige muligheder for at varetage sine interesser, såfremt de foreløbige fastsættelser af punktafgifterne inddrages under sagen, uden afgifterne har været påklaget tidligere.

Rettens bemærkninger og afgørelse

As klage over de foreløbigt fastsatte punktafgifter for firmaerne H1 og H2 har, således som sagen er oplyst, alene resulteret i en påklage af SKATs afgørelser om lønindeholdelse af 23. februar 2009. Den påklagede lønindeholdelse skete kun for indkomstskattekrav. Landsskatteretten har alene truffet afgørelse om berettigelsen af lønindeholdelsen, men ikke om, hvorvidt de underliggende indkomstskatte- og gebyrkrav var berettiget - og slet ikke om de foreløbigt fastsatte punktafgifter for så vidt H1 og H2 var berettigede. Retten finder hverken at kunne behandle spørgsmålet om den foreløbige fastsættelse af punktafgifterne eller en eventuel erstatningssag som følge af at disse måtte være fastsat forkert, da fastsættelserne ikke er prøvet eller afvist af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, hvorefter en afgørelse truffet af en skattemyndighed kun kan prøves, når afgørelsen er prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans. Der er ikke en sådan sammenhæng mellem lønindeholdelsen og de punktafgifter, som A ønsker prøvet, at retten alligevel kan tage dem under pådømmelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1,2. pkt. Sagen afvises derfor.

Da A har tabt sagen skal han betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Der er ved fastsættelsen af sagens omkostninger lagt vægt på størrelsen af As krav, at der har været udvekslet, stævning, svarskrift, replik, duplik og påstandsdokumenter, samt at sagen har været mindre kompliceret, og at delhovedforhandlingen kun har taget en time. Herefter tilkendes Skatteministeriet til godtgørelse af rimelige advokatomkostninger 13.750 kr. inkl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Denne sag afvises.

A skal inden 14 dage betale 13.750 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter