Dato for udgivelse
14 Oct 2010 15:42
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Sep 2010 11:12
SKM-nummer
SKM2010.648.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS-1-1474/2008
Dokument type
Dom
Emneord
Maskeret, udlodning, hovedaktionær, samlever, huse
Resumé

Sagsøgeren var blevet udlodningsbeskattet i indkomstårene 1998 og 2000 i forbindelse med opførelsen af to huse. Spørgsmålet var, om sagsøgeren, der var hovedanpartshaver i et byggeselskab, havde betalt mindre til selskabet for opførelsen, end det normalt ville koste, og om sagsøgeren selv havde afholdt udgifter til opførelsen. Der var foretaget syn og skøn i Landsskatteretten til belysning af opførelsesprisen.

Retten fandt, at Landsskatterettens kendelse ikke var ugyldig på grund af tilsidesættelse af officialmaksimen.

Retten lagde til grund, at byggerierne var foretaget af selskabet, og at der ikke skulle ske fradrag i det skattepligtige beløb for rabatter på indkøb, som hævdet af sagsøgeren.

Retten tog endvidere stilling til tre konkrete udgiftsbeløb.

Retten anførte videre, at det efter de afgivne vidneforklaringer måtte antages, at der for så vidt angår begge ejendomme var udført arbejde af andre end selskabet, men at det efter de foreliggende oplysninger ikke var muligt for retten at fastlægge, i hvilket omfang dette kunne føre til yderligere fradrag vedrørende ejendommene. Retten hjemviste sagen med henblik på fastsættelse af yderligere fradrag.

Sagsøgerens synspunkt om, at udlodningsbeskatningen vedrørende den ene ejendom skulle være foretaget i 1999, blev ikke taget til følge.

Sagen vedrører tillige en forhøjelse af den personlige indkomst for 1999 og 2000 samt en heraf afledet ansættelse af momstilsvaret, hvor spørgsmålet var, om modtagne beløb var skattepligtige eller hidrørte fra skattefri salg af heste. Retten tiltrådte denne forhøjelse.

Reference(r)
Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Statsskatteloven § 4
Momsloven § 4, stk. 1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 S.F.2.3.2
Henvisning
Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.4.3

Parter

A
(Advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Sonne

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren har indbragt Landsskatterettens kendelser af 6. juni 2008 [04-00975.red.SKAT] og 28. juli 2008 [04-00941.red.SKAT] vedrørende sagsøgerens indkomstopgørelse for indkomstårene 1998-2000 for retten med påstande om nedsættelse af hans aktieindkomst for 1998 og for 2000 med henholdsvis kr. 634.843 og kr. 934.684, nedsættelse af den personlige indkomst for 1999 og 2000 med henholdsvis kr. 82.160 og kr. 158.000, og om nedsættelse af hans momstilsvar for 1999 og 2000 med henholdsvis kr. 20.540 og kr. 60.040.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Parterne har efter bevisførelsen nedlagt subsidiære påstande om hjemvisning til SKAT med henblik på ansættelse af skatten i 1998-2000 eller et af disse år.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens kendelse af 6. juni 2008 er sålydende:

"...

Indkomstår: 1998 - 2000

Klage over: Skatteankenævnets afgørelse af 12. februar 2004 for 1998 og ToldSkats afgørelse af 2. oktober 2003 for 1999 og 2000.

Sagen drejer sig om udeholdt omsætning fra personlig drevet byggevirksomhed, samt manglende vederlag til selskab for opførelse af ejendom.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1998

Aktieindkomst

Skattemyndigheden har statueret maskeret udlodning i forbindelse med opførsel af ejendom med 612.219 kr.

Landsskatteretten forhøjer skattemyndighedens ansættelse med 22.624 kr.

Skattemyndigheden har opgjort maskeret udlodning vedrørende diverse punkter med 46.892 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

Skattemyndigheden har opgjort overskud fra personlig byggevirksomhed med 82.160 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Skattemyndigheden har opgjort overskud fra personlig byggevirksomhed med 158.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Aktieindkomst

Skattemyndigheden har statueret maskeret udlodning i forbindelse med opførsel af ejendom med 965.065 kr.

Landsskatteretten nedsætter skattemyndighedens ansættelse med 30.381 kr.

Skattemyndigheden har statueret maskeret udlodning i forbindelse med køb af tøj med 14.811 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Møde mv.

Repræsentanten har haft møde med landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagens generelle oplysninger

Klageren er uddannet tømrer og stiftede i 1993 H1xx ApS - senere ændret til A/S H1x (selskabet). Selskabet drev virksomhed med tilbygning, reparationer m.v. som underentrepriser ved opførsel af fast ejendom, og udførte arbejde som taglægning, isætning af døre og vinduer, opsætning af køkkener, nedgravning af faskiner, lægning af fliser etc. Klageren var direktør for selskabet og medlem af selskabets bestyrelse, og efter år 2000 var klagerens opgave primært at føre tilsyn med de ansatte samt tilbudsgivning. Klageren og hans fader ejede hele selskabskapitalen.

Omsætningen var i 1998 2.228.000 kr., i 1999 1.226.000 og i 2000 på 6.703.000 kr. og efter omstruktureringen blev selskabet i 2002 taget under konkursbehandling.

Klageren har sammen med sin ægtefælle (gift september 2000) haft fælles adresse siden 1995. Fra d. 1. februar 1998 til 1999 boede de og deres børn ...1, hvorfra de i 1999 flyttede til ...2 og fra 2000 til ...3. Klagerens ægtefælle er uddannet frisør.

Maskeret udlodning-...1 - 1998

Sagens oplysninger

Selskabet opførte i perioden november 1997 til juli 1998 et parcelhus på ...1 på 278 m2 plus dobbeltgarage på 50 m2 for klagerens samlever, som ejede grunden. Der foreligger intet skriftligt aftalegrundlag mellem selskabet og klagerens ægtefælle vedrørende opførslen.

Selskabet har faktureret klagerens ægtefælle for 625.000 kr. vedrørende diverse arbejde på parcelhuset ...1, a conto rate nr. 1, beton, murer tømrerarbejde. To fakturaer på henholdsvis 218.750 kr. og 187.500 kr. for a conto vedrørende ...1, og en sidste faktura med teksten "restfakt. ...1, Rest iflg. opgørelse" på 58.158,75 kr., alt 1.089.408,75 kr.

Selskabet har ikke ført et særskilt byggeregnskab over de medgående udgifter ved opførslen af huset. En mindre del af selskabets købsfakturaer er mærket "...1". Hovedparten er ikke forsynet med angivelse af forbrugssted.

Huset inkl. grund (købspris 219.930 kr.) blev solgt af klagerens ægtefælle den 3. maj 1999 for 2.047.306 kr., eksk., grund 1.827.376 kr. Det fremgår af ejendomsmæglerannoncen at der var tale om en storvilla med udsigt over ...4 og landskabet. Klageren har dokumenteret afholdte omkostninger på 1.089.408 kr. og 19.781 kr. til selskabet, 68.000 kr. til hårde hvidevare og badeværelsesmøbler, i alt 1.177.189 kr. Yderligere har SKAT givet et skønsmæssigt fradrag på 37.968 kr. Forskellen mellem sandsynliggjorte omkostninger og en skønnet opførelsespris er 612.216 kr., som af skatteankenævnet er anset for maskeret udlodning til klageren.

Beløbet er svarende til en stedfunden forhøjelse af selskabets indkomst med udeholdte indtægter ved byggeri af omhandlede ejendom. Denne afgørelse er ikke påklaget.

SKAT har gennemgået samtlige af klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti vedrørende dokumentation for eventuelt afholdte omkostninger. Klageren har oplyst, at yderligere udgifter som klagerens ægtefælle har haft er betalt med kontante midler.

Klageren har til SKAT/skatteankenævnet oplyst, at langt hovedparten af udgifterne til vareforbrug og fremmed arbejde er købt og betalt af klagerens ægtefælle selv, og at han eller hans ægtefælle har samtlige udgiftsbilag. Klageren har oplyst, at byggeriet er foregået på samme måde som ved ...3, det vil sige med hjælp af familiemedlemmer udover klageren selv og klagerens ægtefælle. Der er lånt varebiler, værktøj og maskiner af selskabet.

Skattemyndighedens afgørelse

Maskeret udlodning vedrørende ...1 er i 1998 fastsat til 612.219 kr.

Selskabets bogholderi er mangelfuldt og uanvendeligt som dokumentation for, hvilke udgifter selskabet haft til byggeriet, og husets salgspris ses at være identisk med den pris selskabet ville have faktureret huset til henset til den nære tidsmæssige sammenhæng mellem færdiggørelsestidspunkt og salgstidspunkt.

Det ses at være almindelig kutyme at indgå en skriftlig aftale for opførsel af et hus, ligesom der gælder skærpede krav for aftaler mellem interesseforbundne parter. Det er derfor lagt til grund, at selskabet har udført hele entreprisen, da det ikke er dokumenteret, at andre har udført arbejdet.

Når der ikke er indgået en aftale om byggeriet må det være op til klageren at dokumentere eller sandsynliggøre eventuelle udgifter afholdt af klageren eller dennes ægtefælle. Klageren har ikke selvangivet en værdi af eget arbejde.

Den maskerede udlodning er derfor fastsat til 612.219 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om at indkomsten nedsættes med 612.219 kr.

SKAT's påstand er absurd, idet det må være forholdsvis åbenbart, at man ikke selv kan være forpligtet til at lade byggefirmaet udføre hele entreprisen, og således har klagerens ægtefælle ikke selv udført noget arbejde, især da bygherren ikke ejer byggevirksomheden. Ligeledes er det åbenbart, at selskabets eventuelle manglende omsætning ikke kan opgøres som gjort af SKAT.

Selskabet har faktureret 1.089.408 kr. på sædvanligvis med en fortjeneste på 15 %. Der er afregnet 500 arbejdstimer af 230 kr. ekskl. moms. Der er ikke grundlag for at postulere, at selskabet skulle have afholdt yderligere udgifter eller udført yderligere arbejde for klagerens ægtefælle. Derfor kan der ikke ske en udlodningsbeskatning af manglede omsætning.

Salgsprisen på 2.047.306 kr. den 3. maj 1999 må henføres til efterfølgende prisstigninger, og ved opgørelse af selskabets manglende nettoomsætning må salgsprisen som minimum nedskrives med prisstigningen i perioden fra november 1997 til 3. maj 1999. Og selskabets avance ville kun kunne være oppebåret, såfremt selskabet havde afholdt samtlige omkostninger ved opførelse af huset.

Klageren har oplyst, at hans ægtefælle selv har afholdt omkostninger til badeværelsesmøbler inkl. spa, trappe, hvidevarer, elektriker, i alt 185.000 kr. Dette burde SKAT have konstateret, da selskabet ikke har fratrukket disse omkostninger. Ligeledes gøres det gældende, at klagerens ægtefælle har afholdt 234.482 kr. til handelsomkostninger, vinduer, hvidvare, spabad, etc.

SKAT har vendt bevisbyrden og alene givet klagerens ægtefælle fradrag for de private udgifter som er dokumenteret afholdt. Som bekendt er man ikke forpligtet til dokumentere dette. SKAT kan ikke lave omvendt bevisbyrde, men burde have gjort sit arbejde ordentligt og foretaget de nødvendige undersøgelser.

En del af den opnåede salgssum vedrørende anlæggelse af have m.v. Det kan ikke lægges til grund, at byggefirmaet har udført dette arbejde. Klageren har oplyst, at alt malerarbejde blev udført af klagerens ægtefælle, klageren og familie.

Der er derfor ikke grundlag for at beskatte klageren af maskeret udlodning fra selskabet. Under alle omstændigheder er udlodningen væsentligt lavere end de 612.000 kr.

Syn og skøn

Under sagens behandling har repræsentanten begæret syn og skøn. Byretten har udmeldt syns- og skønsmand YO, som har udtalt, at husets opførselsomkostninger i 1997 ved indgåelse af totalentreprise med et bygge firma ville være 1.850.000 kr. inkl. moms.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

H1xx ApS har opført ejendommen ...1 til en værdi af 1.850.000 kr. jf. syns- og skønserklæringen. Klagerens ægtefælle har ifølge de foreliggende oplysninger kun betalt (1.177.189 + 37.968) i alt 1.215.157 kr. for opførelsen, som anført af SKAT. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er afholdt andre omkostninger. Der er bl.a. lagt vægt på, at klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto er gennemgået, uden at det fremgår, at der er afholdt omkostninger, som anført af klageren.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor der er konstateret betydelige mangler i selskabets bogføringsforhold, som klageren var ansvarlig for, må klageren føre et sikkert bevis for, at han selv eller hans ægtefælle har afholdt byggeudgifterne. Klageren har ikke ført et sådan bevis, og hans forklaringer findes helt ubestyrket.

Forskelsbeløbet på 634.843 kr. anses for maskeret udlodning til klageren fra dennes byggevirksomhed. Skatteankenævnets afgørelse forhøjes med 22.624 kr.

Maskeret udlodning- 1998- diverse

Sagens oplysninger

Klageren havde en aftale med SK om at han kunne købe varer på selskabets konto i G8 Byggemarked. I forbindelse med køb for 40.000 kr. har selskabet taget et fradrag for beløbet som varekøb. Der er ikke skrevet en salgsfaktura, og beløbet er ikke medtaget i omsætningen. SKs betaling på 40.000 kr. blev sat ind på selskabets bankkonto og bogført som sådan. Beløbet er krediteret klagerens mellemregning, hvorved klagerens gæld til selskabet blev nedbragt med beløbet.

Selskabet har betalt et beløb på 2.768 kr. til en livsforsikring i TopDanmark, og fratrukket beløbet skattemæssigt. Den forsikrede var klageren. Det fremgår af oplysning fra TopDanmark på grundbilag, at beløbet ikke er fradragsberettiget.

Selskabet har modtaget 2.324 kr. retur fra TopDanmark vedrørende forsikringer. Beløbet er posteret på klagerens mellemregningskonto. Der er ikke fremlagt en forsikringspolice.

Selskabet har fratrukket 1.800 kr. som opførselsudgift til ...1. Der er tale om udgift til en støvsuger.

Skatteankenævnets afgørelse

De selvangivne fradrag på (40.000 + 2.768 + 2.324 + 1.800) i alt 46.892 kr. er ikke godkendt.

De 40.000 kr. er selskabets midler som er brugt til afdrag på klagerens gæld til selskabet. Klageren har overført selskabets midler til sin private økonomi, hvorfor beløbet anses for maskeret udlodning. Bonus tilbagebetaling fra TopDanmark skulle være modregnet selskabets forsikringsudgifter, hvilket det ikke er blevet, hvorfor beløbet anses for udloddet til klageren. De øvrige beløb er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om at indkomsten nedsættes med 46.892 kr. Beløbene kan ikke anses for maskeret udlodning.

Vedrørende mellemværende med SK skyldes den foretagne udlodning en misforståelse af sagens faktiske forhold. SK kunne købe varer på selskabets konto, hvorefter selskabet fakturerede beløbet til SK. SK betalte fakturabeløbene til klageren personligt, og dette blev debiteret klagerens mellemregningskonto med selskabet. Beløbet på 40.000 er et a conto beløb, som SK satte ind på selskabets bankkonto, og blev samtidig krediteret klagerens mellemregningskonto.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landskatteretten finder ikke, at det af klageren fremførte giver tilstrækkeligt grundlag for at fravige oplysningerne fra selskabets bogholderi, hvorefter selskabet på vegne af klageren har afholdt diverse omkostninger til fordel for klageren som hovedanpartshaver, og krediteret hans mellemregninger med betalingen til selskabet.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor vedrørende dette punkt.

Udeholdt omsætning 1999 -2000 - hestesalg

Sagens oplysninger

På mellemregningskontoen med selskabet er der pr. 31. december 2000 efterposteret 70.000 kr. som afdrag på klagerens gæld til selskabet. Beløbet er posteret som en tilgang på selskabets driftsmiddelkonto. Der foreligger intet bilag. Det er under sagens behandling hos SKAT oplyste, at klageren har indskudt en personlig ejet gravemaskine.

Klageren har afdraget 331.300 kr. på mellemregningen i 1999 og 2000. Klageren har indskudt 62.500 kr. kontant i et I/S d. 25. september 2000 og 60.000 kr. kontant den 5. oktober 2000. På klagerens/samleverens bank konto nr. ... er der kontant indbetalt den l. juli 1999 32.700 kr., d. 30. maj 2000 25.000 kr. og den 31. maj 2000 25.000 kr. På bankkonto nr. ... er indbetalt 25.000 kr.

Klageren har i 1999 selvangivet 218.054 kr. i lønindkomst fra selskabet, og et underskud fra personlig virksomhed på 29.381 kr., og i 2000 tilsvarende 307.723 kr. og 30.173 kr. Rådighedsbeløb efter skat i 1999 var 128.727 kr., og i 2000 175.204 kr. Klagerens samlever har haft indkomst på henholdsvis 163.911 kr. og 146.555 kr. Rådighedsbeløb efter skat i 1999 var 135.417 kr., og i 2000 123.013 kr.

Klageren har under sagens behandling i SKAT oplyst at have solgt 7 heste i perioden 1999 - 2000, til henholdsvis 100.000 kr., 15.000 kr., 100.000 kr., 22.000 kr., 52.000 kr., 19.000 kr. og 23.000 kr., samlet salgssum i alt 331.000 kr. Klageren har oplyst til SKAT, at han i hele sit liv har haft heste, som er tilredet og brugt i konkurrence. Ligeledes er klageren medejer (sammen med sin revisor) af hestestutteriet H2 I/S.

I forbindelse med flytning fra ...5 (1. februar 1998) blev hestene solgt af pladshensyn. Klageren har ikke selvangivet en avance. Hestene har været ejet af klageren privat, og ikke af I/S'et. Det er oplyst, at der ikke foreligger nogen dokumentation vedrørende køb/salg, foder, opstaldning, dyrlægeregning etc. Det er oplyst, at hestene ikke har været opstaldet hos I/S'et.

Skatteankenævnets afgørelse

Det udeholdte overskud fra byggevirksomheden er i 1999 opgjort til i alt 102.700 kr.

Momsen udgør 20.540 kr., således 82.160 kr. er personlig indkomst. Beløbet består af en indbetaling på bankkontoen på 32.700 kr. og reduktion af mellemregningskontoen med 70.000 kr.

Det udeholdte overskud fra byggevirksomheden er i 2000 opgjort til i alt 197.500 kr. Momsen udgør 39.500 kr., således 158.000 kr. er personlig indkomst. Beløbet består af 3 indbetalinger på bankkontoen på 25.000 kr. og 2 indskud i I/S'et på i alt 122.500 kr., i alt 197.500 kr.

Det er ikke godtgjort, at beløbene stammer fra salg af heste, og der er ikke sammenhæng mellem de anførte salgspriser for hestene og beløbene. Ligeledes har klageren oplyst, at salgspriserne ikke kan kontrolleres, idet pengene blev opbevaret i krukker i køkkenet.

Der ses ikke at være tidsmæssig sammenhæng mellem de påståede hestesalg sammenholdt med afdrag på mellemregningskontoen/indbetalinger. Klageren er fraflyttet ...5 d. 1. februar 1998, og har ikke kunne godtgøre, at afholdt udgifter til staldleje, foder og dyrlægeerklæringer m.v.

Beløbene anses at være nettooverskud fra uregistreret byggevirksomhed drevet i personligt regi, idet klageren er uddannet tømre og har tilknytning til byggebranchen.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne.

Klageren har ikke selvangivet en avance ved salg af de 7 heste i perioden 1998 - 2000, idet han har betragtet dem som skattefrie. Hestene blev anskaffet med henblik på klagerens private anvendelse, og som følge heraf foreligger der ingen købs- eller salgsbilag. Der er ikke tale om overskud fra uregistreret byggevirksomhed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede indtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det følger af statsskattelovens § 4.

Klagerens personlige byggevirksomhed er anset for at have generet indkomster, som ikke er selvangivet, og kontante indskud og overførsler er anset at stamme herfra. Der er bl.a. lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at have haft indtægter ved salg af heste eller på anden måde har haft selvangivne indtægter i den størrelsesorden.

Udeholdte indtægter kan opgøres som anført af SKAT, og skatteankenævnets afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Maskeret udlodning - 2000 - ...3

Sagens oplysninger

Klagerens ægtefælle har fået opført et parcelhus på en grund hun købte 1. maj 1999 for 279.524 kr. Grunden er købt 1½ år efter købet af grunden ...1, da familien ifølge det oplyste ønskede en grund med en bedre beliggenhed. Huset er ifølge ejendomsvurderingen 273 m2 beboelse og garage på 58 m2. Ejendommen blev af klagerens ægtefælle sat til salg hos en ejendomsmægler sommeren 2002 til en kontantpris på 3 mio. kr. Vurderingen 1. januar 2001 var 2,3 mio. kr.

Det fremgår af selskabets bogføring, at selskabet har påbegyndt arbejde på huset i juli måned 1999, og at arbejdet er afsluttet 20. januar 2000, hvor det er anmeldt at være færdigt. Selskabet har faktureret en a conto rate på 62.500 kr. inkl. moms. Der er ikke sendt en slutfaktura. Der foreligger ikke en aftale om opførelse af huset.

Det fremgår ikke af selskabets varekøb/køb af fremmed arbejde i 1999 og 2000, i alt 4.630.092 kr. - udover for 17.327 kr. til ...3 - til hvilken adresse det skal leveres/bruges. Selskabets ansatte har ikke udarbejdet arbejdssedler hvor det fremgår hvilke arbejder tiden er medgået til.

Klageren har til SKAT/skatteankenævnet oplyst, at langt hovedparten af udgifterne til vareforbrug og fremmed arbejde er købt og betalt af klagerens ægtefælle selv, og at han eller hans ægtefælle har samtlige udgiftsbilag. Klageren har oplyst, at byggeriet er foregået på samme måde som ved ...1, det vil sige med hjælp af familiemedlemmer udover klageren selv og klagerens ægtefælle. Der er lånt varebiler, værktøj og maskiner af selskabet.

Det fremgår af klageren og dennes ægtefælle har optaget et byggelån den 1. juni 1999 som er opsagt den 24. maj 2000. Der er betalt udgifter for 147.188 kr. herfra.

Skattemyndighedens afgørelse

Der er statueret maskeret udlodning med 965.065 kr. vedrørende opførsel af fast ejendom.

Klagerens ægtefælle ses ikke at have indgået en skriftlig aftale med selskabet om medbyg, og at klageren som hovedanpartshaver i selskabet er anset for at have stillet erhvervskompetence, maskiner etc. til rådighed for sin ægtefælle. Klageren har ikke selvangivet værdi af eget arbejde, hvorfor det antages at det ikke er klageren men klagerens selskab der har udført arbejdet. Selskabet har alene faktureret en a conto faktura.

Selskabet anses for rette indkomstmodtager af indtægterne ved det udført byggeri. Det er skønnet at det kostede 2.020.476 kr. at få opført huset. Der er godkendt udgifter betalt af private midler med 1.055.411 kr., hvorfor selskabet skal indtægtsføre udeholdte indtægter med i alt 965.065 kr.

Beløbet anses for maskeret udlodning hos klageren.

SKAT har under sagens behandling i Landsskatteretten vedrørende omkostningsfradrag som anført af repræsentanten udtalt, at omkostninger ifølge byggelån på 147.188 kr. skal reduceres med 49.095 kr. på grund af en sammentællingsfejl, at omkostninger for (4.880 og 17.276) i alt 22.156 kr. ikke vedrører ejendommen, men andre leveringsadresser. I alt en reduktion på 71.251 kr. af beløbet på 1.190.317 kr. som anført af repræsentanten, hvorefter 1.119.066 kr. godkendtes afholdt.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne.

Klagerens ægtefælle har udgiftsbilag for i alt 494.990 kr. til spær, lægter, tagsten, fundament, betondæk, mursten, velux ovenlysvinduer, belægningssten etc. Klagerens ægtefælle har udgiftsbilag for i alt 135.952 kr. fra G1 ApS vedrørende opmuring af huset mv. Klagerens ægtefælle har udgiftsbilag for i alt 62.500 kr. fra G2 vedrørende vand og armaturer mv. Der ligger tillige et tilbud på 93.750 kr. Klagerens ægtefælle har udgiftsbilag for yderligere i alt 255.936 kr. fra diverse. Klagerens ægtefælle har udgiftsbilag for i alt 62.500 kr. fra selskabet. Herudover har SKAT godkendt byggeudgifter for 147.188 kr., jf. udbetalingen fra byggelånet i banken, hvilket samlet giver 1.190.317 kr.

Klagerens ægtefælle har herefter dokumenteret udgifter for 1.450.000 kr., ligesom det oplyses, at hun selv udført alt malerarbejdet, og klageren og familiemedlemmer har udført arbejde på ejendommen. Selskabet har ikke udført arbejde på ejendommen eller betalt for materialer for mere end det faktureret beløb.

Selskabet har på ingen måde haft mulighed for i perioden juni 1999 til 31. december 1999 at have udført arbejde på ejendommen, hvilket er sandsynliggjort i brev til SKAT. Det fremgår også her, at der faktisk kunne udarbejdes omtrentlige byggeregnskaber for de største entrepriser, og at langt størstedelen af selskabets udgifter kunne henføres til de pågældende entrepriser.

Syn og skøn

Under sagens behandling har repræsentanten begæret syn og skøn. Byretten har udmeldt syns- og skønsmand YO, har udtalt, at husets opførselsomkostninger i 1999/2000 ved indgåelse af separate aftaler med de enkelte fagentrepriser ville være 2.053.750 kr. inkl. moms.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

H1xx ApS har opført ejendommen ...3 til en værdi af 2.053.750 kr. jf. syns- og skønserklæringen. Klagerens ægtefælle har ifølge de foreliggende oplysninger kun betalt 1.119.066 kr. for opførelsen, som anført af SKAT. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er afholdt andre omkostninger. Der er bl.a. lagt vægt på, at klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto er gennemgået uden at det fremgår, at der er afholdt omkostninger som anført af klageren.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor der er konstateret betydelige mangler i selskabets bogføringsforhold, som klageren var ansvarlig for, må klageren føre et sikkert bevis for, at han selv eller hans ægtefælle har afholdt byggeudgifterne. Klageren har ikke ført et sådan bevis, og hans forklaringer findes helt ubestyrket.

Forskelsbeløbet på 934.684 kr. anses for maskeret udlodning til klageren fra dennes byggevirksomhed. Skatteankenævnets afgørelse nedsættes med 30.381 kr.

Maskeret udlodning - 2000 - tøj

Sagens oplysninger

Selskabet afholdt i 2000 en udgift på 14.811 kr. inkl. moms til køb af tøj i herretøjsforretningen G3 i ...6. Det fremgår af fakturaer, at der er tale om køb af arbejdsstøj og sko, herunder bukser à 749 kr. pr. stk., med logo.

Skatteankenævnets afgørelse

Køb af tøj er anset for maskeret udlodning med 14.811 kr.

Købet er foretaget i en almindelig herretøjsforretning, som alene fører tøj til "pænere brug". Forretningen sælger ikke Kansas arbejdstøj eller lignende. Det fremgår alene at der er tale om arbejdstøj, og det ses ikke godtgjort, at der er tale om arbejdstøj, der er egnet til brug for håndværkerarbejde.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne.

Modsat SKAT er klageren af den opfattelse, at der var tale om arbejdstøj, som alene blev brug i forbindelse med hans arbejde for selskabet. Det fremgår af arbejdsbukserne på påført et logo. Logoet var selskabets navn.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det lægges til grund at tøjet er købt i en almindelig tøjforretning, som ikke sælger arbejdstøj, hvorfor omkostningen ses at være afholdt i hovedanpartshaverens interesse. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes vedrørende dette punkt.

..."

Landsskatterettens kendelse af 28. juli 2008 er sålydende:

"...

Klager; A

Klage over: ToldSkats afgørelse af 18. februar 2004

Sagen drejer sig om skønsmæssige ansættelser af momstilsvaret af kontante indskud og overførsler, der er anset for at hidrøre fra udeholdt omsætning fra uregistreret byggevirksomhed i personligt regi.

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Der er i Landsskatterettens af kendelse af 6. juni 2008, under j.nr. 04-00975, lagt følgende oplysninger til grund:

"...

Klageren er uddannet tømrer og stiftede i 1993 Byggefirmaet H1xx ApS - senere ændret til A/S H1x (selskabet). Selskabet drev virksomhed med tilbygning, reparationer mv. som underentrepriser ved opførsel af fast ejendom, og udførte arbejde som taglægning, isætning af døre og vinduer, opsætning af køkkener, nedgravning af faskiner, lægning af fliser etc. Klageren var direktør for selskabet og medlem af selskabets bestyrelse, og efter år 2000 var klagerens opgave primært at føre tilsyn med de ansatte samt tilbudsgivning. Klageren og hans fader ejede hele selskabskapitalen.

Omsætningen var i 1998 2.228.000 kr., i 1999 1.226.000 kr. og i 2000 på 6.703.000 kr. og efter omstruktureringen blev selskabet i 2002 taget under konkursbehandling.

På mellemregningskontoen med selskabet er der pr. 31. december 2000 efterposteret 70.000 kr. som afdrag på klagerens gæld til selskabet. Beløbet er posteret som en tilgang på selskabets driftsmiddelkonto. Der foreligger intet bilag. Det er under sagens behandling hos SKAT oplyste, at klageren har indskudt en personlig ejet gravemaskine.

Klageren har afdraget 331.300 kr. på mellemregningen i 1999 og 2000. Klageren har indskudt 62.500 kr. kontant i et I/S d. 25. september 2000 og 60.000 kr. kontant den 5. oktober 2000. På klagerens/samleverens bank konto nr. ... er der kontant indbetalt den 1. juli 1999 32.700 kr., d. 30. maj 2000 25.000 kr. og den 31. maj 2000 25.000 kr. På bankkonto nr. ... er indbetalt 25.000 kr.

Klageren har i 1999 selvangivet 218.054 kr. i lønindkomst fra selskabet, og et underskud fra personlig virksomhed på 29.381 kr., og i 2000 tilsvarende 307.723 kr. og 30.173 kr. Rådighedsbeløb efter skat i 1999 var 128.727 kr., og i 2000 175.204 kr. Klagerens samlever har haft indkomst på henholdsvis 163.911 kr. og 146.555 kr. Rådighedsbeløb efter skat i 1999 var 135.417 kr., og i 2000 123.013 kr.

Klageren har under sagens behandling i SKAT oplyst at have solgt 7 heste i perioden 1999 - 2000, til henholdsvis 100.000 kr., 15.000 kr., 100.000 kr., 22.000 kr., 52.000 kr., 19.000 kr. og 23.000 kr., samlet salgssum i alt 331.000 kr. Klageren har oplyst til SKAT, at han i hele sit liv har haft heste, som er tilredet og brugt i konkurrence. Ligeledes er klageren medejer (sammen med sin revisor) af hestestutteriet H2 I/S.

I forbindelse med flytning fra ...5 (1. februar 1998) blev hestene solgt af pladshensyn. Klageren har ikke selvangivet en avance. Hestene har været ejet af klageren privat, og ikke af I/S'et Det er oplyst, at der ikke foreligger nogen dokumentation vedrørende køb/salg, foder, opstaldning, dyrlægeregning etc. Det er oplyst, at hestene ikke har været opstaldet hos I/S'et.

..."

ToldSkats afgørelse

Der er for afgiftsperioderne 1999 og 2000 skønsmæssigt ansat momstilsvar med henholdsvis 20.540 kr. og 39.500 kr., i alt 60.040 kr.

Der er henvist til momslovens § 4, stk. 1.

De konstaterede indbetalinger på i alt 300.200 kr. kan ikke anses for indtægter fra salg af heste fra den private hestebeholdning, men derimod som nettooverskud fra uregistreret byggevirksomhed i personligt regi.

Det er ved den vurdering lagt til grund, at der ikke foreligger dokumentation for købspriser, købstidspunkterne, købere, salgstidspunkter eller salgspriser for de påståede salg af heste. Det er således ikke godtgjort, at beløbene stammer fra salg af heste.

Derudover er der ikke sammenhæng mellem de anførte salgspriser for hestene og beløbene. Ligeledes har klageren oplyst, at salgspriserne ikke kan kontrolleres, idet pengene blev opbevaret i krukker i køkkenet. Derfor er der ikke på anden måde sandsynliggjort, at de foretagne indbetalinger skulle hidrøre fra salg af de anførte heste for de anførte beløb.

Der ses desuden ikke at være tidsmæssig sammenhæng mellem de påståede hestesalg sammenholdt med afdrag på mellemregningskontoen/indbetalinger, ligesom der efter en gennemgang af udskrifter fra klagerens og dennes samleverskes bankkonti hverken ses at være afholdt løbende udgifter til staldleje, foder eller til dyrlægeerklæringer i forbindelse med hestesalg. Derfor er der ud fra udskrifterne ikke grundlag for at antage, at de konstaterede indbetalinger stammer fra salg af private heste.

Den fremlagte erklæring fra revisoren indeholder hverken navne på købere eller sælgere eller handelspriser, og derfor kan den ikke tillægges afgørende betydning.

Klageren er uddannet tømrer og har tilknytning til byggebranchen, og derfor skal indbetalingerne anses for at hidrøre fra uregistreret byggevirksomhed drevet i personligt regi.

Da der ikke er indgivet selvangivelse for den personlige byggevirksomhed, kan nettoindkomsten ansættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og momsen heraf kan ansættes skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2 og momslovens § 4, stk. 1.

På baggrund af de kontante indskud og overførsler, er nettooverskuddet af bygge- virksomheden og momsen heraf for henholdsvis 1999 og 2000 herefter opgjort således:

1999:

   
     

Dato

Tekst

Beløb

     

1. juli 1999

Indbetaling, lønkonto

32.700 kr.

     

31. december 1999

Afdrag mellemregningskonto

  70.000 kr.

     

I alt

 

102.700 kr.

     

Moms heraf

 

20.540 kr.

     

2000:

   
     

Dato

Tekst

Beløb

     

30. maj 2000

Indbetaling, lønkonto

25.000 kr.

     

31. maj 2000

Indbetaling, lønkonto

25.000 kr.

     

31. maj 2000

Afdrag, boliglån

25.000 kr.

     

25. september 2000

Indskud, H2 I/S

62.500 kr.

     

5. oktober 2000

Indskud, H2 I/S

  60.000 kr.

     

Ialt

 

197.500 kr.

     

Moms heraf

 

39.500 kr.

Der er herefter for årene 1999 og 2000 opkrævet moms med henholdsvis 20.540 kr. og 39.500 kr., i alt 60.040 kr., jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at de skønsmæssige ansættelser på i alt 60.040 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Det er ikke korrekt, at klageren i årene 1999 og 2000 har drevet personlig byggevirksomhed, og alle eller i størstedelen af de beløb, som ToldSkat har henført til "den personlige byggevirksomhed" hidrører fra hestehandler som klageren har foretaget i årene 1998-2000.

Der er fremlagt en erklæring fra Statsautoriseret Revisor JS om, at klageren faktisk har været ejer af de pågældende heste, og at de i den angivne periode udgik af klagerens private hestestand. Denne erklæring sandsynliggør, at midlerne - i hvert fald for en stor del af midlerne - hidrører indbetalinger fra hestesalg.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales vederlag af varer og ydelser, der leveres her i landet.

Det følger af 5, stk. 2 i den dagældende opkrævningslov (lov nr. 169 af 15. marts 2000), at hvis størrelsen af det afgiftstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt.

Landsskatteretten har i kendelse af 6. juni 2008, under j. nr. 04-00975, fundet, at det ikke er godtgjort, at de pågældende kontante indskud og overførsler hidrører fra salg af heste eller selvangivne indtægter i den pågældende størrelsesorden, men at beløbene derimod skal anses for at hidrøre fra uregistreret byggevirksomhed i personligt regi. Klagerens personlige indkomst er herefter blevet skønsmæssigt forhøjet med disse beløb ekskl. moms, efter skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Som følge heraf kan momstilsvaret for 1999 og 2000 ansættes skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Ved den skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret lægges det herefter til grund, at Landsskatteretten har afsagt kendelse om, at indkomsten af den uregistrerede personlige byggevirksomhed for henholdsvis 1999 og 2000 skønsmæssigt er forhøjet med disse beløb ekskl. moms. Derudover er der ikke kommet indsigelser til, at de pågældende beløb er anset for at hidrøre fra momspligtige leverancer efter momslovens § 4, stk. 1.

Beløbene inkl. moms kan opgøres til henholdsvis 102.700 kr. og 197.500 kr., og momstilsvaret for 1999 og 2000 skal herefter skønsmæssigt ansættes med momsen heraf, svarende til henholdsvis 20.540 kr. og 39.500 kr. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af sagsøgeren og af CA, BA, murermester NT, VVS- mester MP, VI, SP, VJ, SK, IL, NL og statsautoriseret revisor JS.

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han er udlært snedker, og at han blev selvstændig for ca. 25 år siden. Han er nu 48 år. Han er stadig selvstændig tømrer og driver virksomhed i selskabsform. Han var i 1998 til 2000 samlevende og blev gift med CA, men de blev skilt for 4 år siden.

Der er blevet faktureret for 1.089.408,75 kr. for så vidt angår ...1 til CA. De har selv lavet en masse vedrørende ejendommen, og de har også selv købt materialer ind. Blandt andet købte de vaskemaskine og bademiljø og andre hvidevarer, og de købte maling. De havde indkøbt en masse forskellige ting i forvejen. De lavede selv sokkel- og murerarbejdet. Hans far og hans fars ven, NL, gik dernede, og der var også alle mulige kammerater, der hjalp til om aftenen og i weekenden. Han har selv lavet tømrerarbejdet, og hans far har lavet vvs-arbejdet. Det var CA, der lavede alt malerarbejdet. Han har selv sat tag op. Der er ikke tale om, at selskabet har udført arbejdet. Det var en eks-svoger, der opsatte alt i køkken og bad. Eks-svogeren sørgede for alt inventaret. Han har også selv lavet gulvet deroppe. Han har også selv lavet alt klinkearbejdet. Selskabet har indkøbt nogle materialer, men selskabet har så vidt han husker ikke udført noget arbejde på byggeriet.

Hans far har hjulpet til med alt muligt. Hans far er uddannet indenfor byggeriet og har arbejdet med byggeri i hele sit liv. Hans fars kammerat, NL, sørgede for blandt andet oprydning, og han hentede ting i tømmerhandlen og andre ting. Han kan huske, at VJ og SK også var med til at hjælpe som kammerater, og det samme er tilfældet med de andre, der skal afgive vidneforklaring. De pågældende har hjulpet til i forbindelse med opførelsen af begge ejendomme. De har både hjulpet med at mure og lave sokkel og isolere og lagt tag og sat vinduer i. Han har også selv været der hele tiden i weekenderne og om aftenen. Han har selv lavet opmuring og vandskuring, men murermester NT har også været lidt på. NTs arbejde er betalt via selskabet.

Det er ham selv og hans far, der har styret byggeriet. Der er blevet betalt omkring 14-15.000 kr. til arkitekten, men han har selv tegnet huset, og de har selv styret opførelsen. De har ikke brugt flere penge på byggestyring, for det var ikke nødvendigt.

For så vidt angår opførslen af ...3 forholder det sig sådan, at selskabet næsten ingenting har lavet. Der er faktureret 50.000 kr. plus moms, og det var for lån af grej med hensyn til soklerne og leje af gravemaskine, men ellers har de selv lavet byggeriet i fritiden. Der har været udgifter til andre håndværkere. De har selv gravet ud til sokkel og lavet kloak, og de har selv støbt gulve og udført murerarbejdet. Han har selv udført vandskuringen og lagt klinker. Da de lavede soklen, var SK og SP med til det, og det var også hans far og NL. Murerarbejdet blev udført af NT og ham selv, og hans far og VJ fungerede som murerarbejdsmænd. CA udførte malerarbejdet sammen med hans far, og desuden hjalp hans mor lidt til. Han lagde selv taget på sammen med VI og VJ og hans far. Alle har hjulpet med på kryds og tværs, og SP hjalp også. Vvs-arbejdet er udført af MP og hans far og ham selv og NL. Han lavede selv noget arbejde vedrørende køkken og badet, men resten sørgede IL for. IL er hans svoger og var da ansat ved G4. CAs far hjalp også til.

Tømrerarbejdet blev udført af ham selv, SP og SK. De har også købt mere selv udover det, der er bilag på. Der var yderligere nogle hvidevarer. Udgift til materialer til vinduerne, bilag 32, og udgift til maskinleje var begge dele udgifter til brug for opførelsen af huset på ...3. Han fastholder, at der ikke har været udgifter på 95.000 kr. til rådgivere, men kun på 12.000 kr. plus moms, for de har selv styret byggeriet. Selvom der er anført forkert adresse på to fakturaer, hvor der står nr. 11 og nr. 18 i stedet for nr. 34, er der tale om fejlskrift fra firmaets side, for det vedrører nr. 34, ellers ville de ikke have betalt. Han fik generelt rabatter i forbindelse med indkøb, og han købte også til billige priser. Planen var, at de skulle have et billigt hus. Han har fået tingene til gode priser.

I andet halvår af 1999 havde selskabet som medarbejder, OP, og SK var ansat i ca. 1 måned. SK var beskæftiget med at bygge hal i ...7. Der var forskellige opgaver i selskabet, jf. bilag 35. Der var blandt andet opgave med halbygning og en opgave på ...8. De lavede også en terrasse på ...9. Det var ham selv, NJ og OP, der udførte arbejdet. De arbejdede også på udbedring af en stormskade på ejendommen ...10. Der blev udstedt en faktura på 175.000 kr. plus moms den 6. januar 2000. De kørte til et sted mellem ...11 og ...12. Det var ham selv og OP, der udførte arbejdet.

For så vidt angår forhøjelsen af den personlige indkomst forklarede sagsøgeren, at han har haft indtægter fra salg af heste. Han har ikke haft nogen indtægt fra personlig byggevirksomhed. Han havde nogle føl i et I/S sammen med revisor JS, og hestene blev solgt, dengang de solgte ejendommen beliggende ...5. Det var JS, der købte de sidste heste, der var tilbage. Han kan ikke huske, hvad beløbet var. Han tror nok, at interessentskabet stoppede i 2000.

Han har også haft heste personligt, siden han var barn. Han begyndte som 14-årig med ridebanespringning. Han havde nok 7-8 heste hele tiden. Han solgte hestene, da de afviklede gården. Det var nok lidt inden 1997. De solgte en hest engang imellem, og de solgte de sidste i år 2000 eller 2001. Man kan se opgørelsen i bilag G, side 20. Han kan bekræfte, at hestene er solgt for de beløb, som er anført i bilaget. De brugte nogle af pengene til at købe ting til brug for opførsel af husene. Pengene kom ind løbende over 2-3 år. De hævede pengene og købte for eksempel bademiljø, når der var bud på det.

Han er blevet godskrevet 70.000 kr. vedrørende en gravemaskine. Gravemaskinen var købt for nogle penge, de havde fået ind ved salg af en hest, og gravemaskinen blev solgt ind i firmaet.

Hans kammerater fik ikke noget for at hjælpe ham. Han mener ikke, at nogle af de poster, der er anført på udskriften fra lånesagskontoen i bilag 32 vedrører andre ejendomme end ...1 eller ...3. Han mener ikke, at de lavede noget om på ...2.

NJ fra ...11 har nok på et tidspunkt været ansat i selskabet, men han har ikke været ansat længe. Han kan ikke huske det mere. NJ var nok med til at udføre noget arbejde i forbindelse med stormskaderne.

Man kan se på bilag D vedrørende ejendommen ...1, at der var blevet købt nogle ting ind via firmaet. Det drejede sig blandt andet om cement og skyggelister. Der var eventuelt skrevet noget til firmaet, det vil sige på den forkerte konto. Kontordamen har lavet en opgørelse over de ting, der var købt forkert, og det har de betalt til firmaet. Regningerne er lagt sammen.

Hestene, der var på ...5, var solgt, da de begyndte at bygge ejendommen på ...1 i februar 1998. Der kom dog også nogle heste ud til JS til G8. Han er kammerat med revisoren og venner med begge revisorens sønner. Han betalte ikke for at have hestene stående. Hestene var en stor fælles interesse.

Der er tale om ca-priser i bilag G. Han kan bekræfte, at hestene blev solgt til de anførte priser. JS købte de sidste heste fra interessentskabet, og de penge røg i banken.

CA har blandt andet forklaret, at hun er uddannet frisør. Hun arbejder nu som pædagogmedhjælper. Da de opførte ...1 var de samlevende, og da de opførte ejendommen på ...3, var de blevet gift. De lavede det meste selv ved hjælp fra venner og familie. De hjalp med lidt af det hele. Hun malede det meste sammen med As far og mor, og hun hjalp til med at rydde op på pladsen. Hun hjalp også til med at flytte stilladser. Murerarbejdet blev udført dels af NT, og A lavede også rigtig meget sammen med As far og hendes far, der nu er død. De to gik der hele tiden. Det var nogle venner, der hjalp A med at lægge tag. Hun kan ikke huske deres navne nu. Hendes svoger, IL, opsatte køkken m.v. Han er også tømrer, og han var ansat som køkkenmand. Når de solgte nogle heste, købte de materialer, som de opbevarede ude på gården. Det drejede sig blandt andet om ting til badeværelset, gipsplader, isoleringsmateriale og andre byggematerialer.

Med hensyn til ...3 var der tale om, at selskabet udførte lidt, men deres forældre hjalp stadigvæk til. Der var tale om stort set det samme som med hensyn til ejendommen på ...1. Hun malede også den ejendom, og hun var med til at lave flere andre ting. As far og A udførte selv meget. Hun prøvede at fuge, men det gik ikke så godt. Hun gjorde også forskellige ting klar hver aften. De var der hele tiden. Vennerne hjalp til om aftenen og i weekenderne. As far var pensioneret, så han gik derude hele tiden. Det er rigtigt, at de havde nogle heste sammen med JS, og de havde også selv nogle heste. JS fik hestene ud, og de solgte hestene hen ad vejen. Pengene blev brugt til byggematerialer hen ad vejen.

Pengene fra salg af hestene gik ikke ind over banken. De brugte pengene til køb af døre og badeværelse, og de havde plads til at opbevare tingene. De købte tingene, hvis der var bud på de ting, de gerne ville bruge.

BA har blandt andet forklaret, at A er hans søn. Han er udlært som smed. Han har hjulpet til med opførelsen af ...1. Han var ikke med til at grave sokkel, for det blev gjort med maskine, men han har ellers deltaget i det hele. CA og A har selv været med i alt muligt. Det var dem begge to, der hjalp til. Meget af tiden var der også andre, der hjalp til. Brødrene SP og SK var med det meste af tiden, og NL, der er hans kammerat, var også med. Han var med til at mure og isolere og slæbe ting op. Det var MP, der udførte vvs'en, men han hjalp selv til med at lægge rørslanger ud på trådnettet, og han gik til hånde med forskellige ting. Han har arbejdet med vvs i 30 år, men det var Per, der stod for det.

Han kan ikke huske, hvem der lavede selve murerarbejdet, men A murede også. Han skar selv sten til, og der var mange skrå vægge. A klinkede selv gulvene, og det var vidnet, der skar klinkerne til. De udførte også selv taget og tagarbejdet med hjælp fra venner. Der hjalp forskellige til på forskellige tidspunkter. Det var IL, As svoger, der opsatte køkken og badeværelse og bryggers. IL er tømrer. Han kan ikke huske efternavnet på IL.

Med hensyn til arbejdet med opførelsen af ...3 forklarede vidnet, at der skete det samme som på ejendommen ...1. Der var mange mennesker til at hjælpe til. Han hjalp også selv med til jordarbejdet ved dette hus. De hjalp CA med at male huset. Det var hende, der skulle bestemme, hvordan det skulle se ud. Hans kone hjalp også til. A lavede selv tag og murede også. IL opsatte vist nok nogle forskellige elementer, men der var nogle andre, der lavede køkkenet.

For så vidt angår vvs-entreprisen var han med til at lægge rør ud og lukke efter med beton. Han var pensioneret og var der både på hverdage og forskellige andre tidspunkter. Der var nogle, der hjalp til, når de havde ledige stunder.

Murermester NT har blandt andet forklaret, at han er udlært murer, og han har arbejdet som murer i 30 år, men han er nu entrepriseleder i G5. Han har ikke eget firma mere.

Han har udstedt de fakturaer, der er i bilag 8 og bilag 30. Han kan ikke huske, hvorfor der er to fakturaer med samme nummer. Han kan ikke huske, om der er andre fakturaer vedrørende den ejendom.

Han murede om aftenen og i weekenderne, og A hjalp til. As far og As fars kammerat hjalp også til. A murede også selv. Der var et sted mellem 8 og 15 personer, der hjalp til, og de var til god hjælp.

De lavede det samme på ejendommen ...3. De murede, og de var der både om dagen, om aftenen og i weekenden. Han kan ikke huske, om han også har lavet vandskuring på ejendommen. Det fungerede på den samme måde som ved ejendommen på ...1. Han murede, og de andre sørgede for resten. Han havde ikke en medarbejder med fra sit firma. De var der også i nogle weekender. Det er rigtigt, at timelønnen var nedsat til 200 kr. i timen. Der var tale om en aftalt pris. Normalprisen var højere og var vist nok 240 kr. i timen.

Han samarbejdede med A i 1998 til 2000. Han har tidligere været ansat ved A, og da han blev selvstændig, var det nærliggende, at han hjalp A.

MP har blandt andet forklaret, at han er uddannet vvs- og blikkenslager, og han driver selvstændig virksomhed i anpartsselskabsform.

Tilbuddet på 75.000 kr. plus moms i bilag 9 er et vennetilbud. As far hjalp til, og derfor var der tale næsten om halv pris. Der var mange timer i ting, som de selv kunne gøre. De bandt rør, og han instruerede nærmere om det, og der var malet op med spray. Der var en lille kilometer rør, der skulle bindes op. As far kunne sagtens lave de ting. Han har også udført arbejde på ...1, og der var tale om det samme arbejde. Han gav et tilbud, men det er mange år siden. Det kan godt være, at tilbuddet er højere end den endelige faktura, fordi de selv lavede noget. A og hans forældre og et hold venner hjalp til. Det drejede sig blandt andre om BA, NL og IL. IL satte køkken og bad op og hjalp til med tømrerarbejdet. Det skete for at få det lavet billigt og i en fart. Han er ven med A. Han lavede arbejdet til rimelige penge. Hans firma var ikke så stort, og derfor lavede de også noget arbejde udenfor sædvanlig arbejdstid.

Han havde måske en svend med til arbejdet. Måske var VP ansat på det tidspunkt, men han kan ikke huske det.

VI har som vidne behørigt formanet forklaret, at han har været kammerat med A i 14-15 år. Han er smed. Han har hjulpet til med opførelsen af ejendommene på ...1 og ...3. Han hjalp til med lægge spær og tag og belægning udenfor. VJ og SP var der også. A gik og holdt øje med, hvad de lavede. As far var der også. Han hjalp smeden med rørene i gulvene, og SK var der også. SK hjalp med at mure. As fars kammerat, NL, hjalp til med at male. A murede også selv.

Der var tale om det samme med hensyn til ...3. Han selv var med til at slæbe og lave andet tungt arbejde. Det var de samme, der hjalp til. De var der meget i fritiden og weekender. Han var der løbende nogle dage om ugen og hver weekend. Han har ikke fået betaling for sin hjælp.

SP har blandt andet forklaret, at han er smed. Han har hjulpet A og CA med opførslen af de to ejendomme. Han udførte mange forskellige ting. Han var murerarbejdsmand og lavede meget i forbindelse med tømrerarbejdet, og han slæbte mursten og tagsten og udførte forskelligt arbejde med hensyn til overetagen og med hensyn til isolering.

Det var A og NT, der stod for murerarbejdet, men han hjalp selv til med at slæbe sten og rydde op. Der var mange flere, der hjalp til efter fyraften. Han kunne selv være der i dagtimerne, for han sejler og var i land. Han hjalp sammen med VJ med at lave taget, og VI og flere var også "ind over". Det er 10 år siden, og han kan ikke huske det så godt. De andre var der mest om aftenen og i weekender. Han hjalp selv med at lave kviste, og han lavede isoleringsarbejder og gulv ovenpå. A lavede også tømrerarbejde. BA lavede det samme som vidnet, og han lavede alt vedrørende vvs og rørføring. BAs kammerat gik der også sammen med MP.

Det gentog sig i forbindelse med opførelsen af ...3. Han sejlede selv i 3 måneder og gik hjemme i 3 måneder, og han fungerede som murerarbejdsmand i forbindelse med opmuringen og taget. Han hjalp til med de ting, som en almindelig mand kan lave. VJ og VI og As far hjalp også til, og det var NT og A, der murede. SK er hans bror. SK lavede også nogle ting. Han lavede blandt andet tag og gipsarbejder og tømrerarbejder. Der var tale om gipsarbejder på vægge, loft og skillerum. Han har ikke fået betaling for sit arbejde. Han skriver op, hvad han laver i en bog, og han ved, at han første gang var der i 3 1/2 måned og anden gang i 4 måneder plus/minus nogle dage ind imellem. Han har ikke skrevet timetallet op. Han ved nøjagtigt, hvornår han har sejlet. De hjælper hinanden i den udstrækning, de kan.

VJ har blandt andet forklaret, at han har været kammerat med A i 20 år. Han har ingen uddannelse, men han arbejder som sælger. Han har arbejdet på ...1 og ...3.

Han har på ...1 blandet mørtel og båret sten til og været med til at lægge tag. Han var mest beskæftiget med at bære sten til. Det var NT, der murede, og VI hjalp også til. VI hjalp også med til at lægge tagsten til A og til SP. Han kan ikke huske det så nøje mere. As far var der stort set altid, og SP var der flere gange. Han var der selv om eftermiddagen og i weekenden. Der var en ældre gut ved navn NL, der hjalp en del til.

Han har hjulpet med meget af det samme på ejendommen ...3. Han bar sten til og blandede mørtel og beton til dækket, og han hjalp også til med taget. De var inde i, hvad de skulle gøre, og de gjorde de samme ting, som de havde gjort ved ...1. VI og A og SP var der også.

Han har ikke modtaget betaling. Han har nok hjulpet til i mange weekender, måske 14 dage i alt. Han var der måske 5 timer en eftermiddag, og de fik også noget at spise og drikke.

SK har blandt andet forklaret, at han er kammerat med A. Han er maskinarbejder og arbejder med fræsning og drejning. Han har hjulpet til med opførelsen af ...1. Han var murerarbejdsmand og var med til at isolere og sætte vinduer i. Han var også med til at sætte stilladser op og lave tag og gipsarbejde. Han har også grave kloakker. A og CA hjalp til. VI, VJ og hans lillebror var der også, og BA var der trofast. Det var meget forskelligt, hvem der var der. IL og NT var der også. VI har været med til at lave tag og belægning. Hans lillebror har lavet lidt af det hele. Der var nogle, der var der om dagen, og andre var der om aftenen og i weekenderne. Det var A og NT, der murede. Han selv og hans lillebror og BA fungerede som arbejdsmænd. Han var der ikke selv hele tiden.

A hjalp med vinduerne, og A og SP hjalp også med gipsarbejdet. Det var ham og hans lillebror, der stillede stilladser op. VI og VJ var med til at lave tagarbejdet, men han ikke kan huske, om hans lillebror var med til det. A var selv med til det også, og han skulle være sikker på, at det blev lavet ordentligt.

De lavede det samme på ejendommen på ...3, men der var han også med til at grave ud til kloakker. Ellers var det det samme, der skulle laves. Det var familie og venner, der var med til at lave det.

Det var CA, BA og NL, der malede. Det gjaldt begge ejendomme. Vvs-arbejdet blev lavet af MP og BA. BA fræsede riller i væggene. Han hjalp selv mest i weekenden og om aftenen, og han var der i mange timer. Han har måske arbejdet 8-10 weekender på hvert hus. Han var der ikke hver aften. Han har fået lidt at spise, når han var der, og det stod CA for.

Han var i 1999 ansat af selskabet. Det kan godt passe, at han var der i 1 1/2 eller 2 måneder fra den 6. september 1999. Han arbejdede hovedsageligt med stålpladetag på 3 haller og en kontorbygning i ...7. De lavede også en teaktræsterrasse på ...13. Han var ikke med der hele tiden. Han har ikke fået løn for det arbejde, han har udført på ejendommen på ...3.

IL har blandt andet forklaret, at han er gift med CAs storesøster. Han er uddannet tømrer, men han arbejder nu som halinspektør. I 1997 og 1998 var han køkkensælger i G4. Det var han også i 1999. Han har hjulpet til på ...1 og ...3. Han har lavet køkken, garderobe og bad. Elementerne kom fra G4. Der var tale om en rigtig god pris til A.

A, CA, BA, NL, VJ og SK var der primært. As far lavede alt muligt og hjalp med at lave gulvvarme og oprydning og den slags. Han gik også selv meget til hånde på unormale tidspunkter. Han har hjulpet lidt med snedkerarbejdet.

Med hensyn til ejendommen på ...3 var det primært garderoben, bryggers og lidt gulve og forskellige ting, herunder lidt tagarbejde, han lavede. Han var ikke med til at lave køkken og badeværelse. Nogle af As kammerater hjalp til. Det var de samme, som hjalp til på ...1. Han har ikke fået betaling for sit arbejde. Der var tale om en vennetjeneste.

NL har blandt andet forklaret, at han i 50 år har været bekendt med familien. Han var i lære som smed og gik på Teknisk Skole sammen med As far. Han har hjulpet til med opførelsen af ...1, hovedsageligt med malerarbejdet, men han har også hjulpet med oprydning og forskellige andre forefaldende arbejder. Han har lavet isoleringsarbejde, og han har lavet alt stukken. CA hjalp til med stukken og hjalp med at male. Han har ikke hjulpet til med selve gulvarbejdet. Han hjalp BA og DA, og der var mange andre også. Der var nogle, der hjalp mureren. Han hentede selv forskellige materialer på trælasten. As far lavede det samme som vidnet, når de var derhenne. Han kan ikke huske, hvem der lavede vvs-arbejdet. Han var med til at lave isolering, da der var støbt. BA og vidnet lavede rør, og A murede, og vidnet hjalp til. Han var med til at forbinde rørene til nettet.

Han malede ikke på ejendommen på ...3. Han var med til at grave ud til kælderen og med til at støbe, og han lavede forskelligt oprydningsarbejde. Der var mange af dem fra ...1, der gik igen, men han kan ikke lige huske navnene. Han har ikke fået betaling, men de har sagt pænt tak til ham. Han var på pension og kunne være der om dagen eller om aftenen. Han har ikke taget tid på, hvor længe han arbejdede. Han var flere timer på ...3 end på den første ejendom.

Statsautoriseret revisor JS har blandt andet forklaret, at han har kendt sagsøgeren i mange år og været revisor i hans selskaber siden midt i 90'erne. Han havde også et interessentskab med sagsøgeren. De havde en drøm om at købe nogle heste, få dem gjort salgsbare og tjene penge på det. Han har selv en rideskole med plads til ca. 50 heste, så det var der mulighed for. Han vidste, at A havde heste ude på sin gård. Det var springheste alle sammen. Han ved ikke, hvor mange heste, A havde, men han havde nok 5, 6 eller 7 heste.

De lavede interessentskabet, og det var meningen, at hestene skulle rides til og være i konkurrence. A har ikke været god til at ride, men han er god til at spotte en god hest. Han er ikke selv så dygtig til det, men det er A.

Han kan ikke huske, hvad prisniveauet for springheste var. Det er svært at diskutere niveauet. Han har haft med heste at gøre i 30 år. Når man køber en hest, skal den i røntgen, så man kan se, om der er fejl ved den. Hvis der er fejl ved den, er den ikke noget værd. Man får ikke meget springhest for 30.000 kr. De koster væsentligt over dette beløb.

I løbet af 1998 solgte A ejendommen på ...5. Han kan ikke huske, om nogle af As heste kom ud til hans gård, men han vil ikke afvise, at det skete, for de havde også masser af udendørsplads. Det forekommer, at man sælger heste uden kvittering. Hvis man har et privat hold af heste på 6-7 stykker, skal man ikke betale skat af avancerne ved salg. Han mener, at hestene blev solgt umiddelbart efter at gården blev solgt.

Først når en hest er 5-7 år ved man, om den har noget i sig. Han kan ikke huske, hvor gamle As heste var. Det virker meget rimeligt med en salgspris på ca. 300.000 kr. for salg af hestene, men han ved ikke noget om det.

Han har intet kendskab til As konkrete salg af heste. Det er rigtigt, at han har afgivet en erklæring til sagen. Det var nødvendigt, at A solgte sine heste, da han skulle flytte i parcelhus. Det koster mellem 1.800-2.200 kr. pr. hest pr. måned til opstaldning. Han var ikke på nogen måde involveret i afviklingen af As hestehold, men A fortalte ham om det.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens advokat har gjort gældende:

at

der ikke er grundlag for at beskatte A af en maskeret udlodning på kr. 612.219 i forbindelse med CAs opførelse af ejendommen ...1. Det gøres i nævnte forbindelse gældende, at H1xx ApS fuldt ud er blevet vederlagt for det arbejde, som selskabet har udført, herunder også for afholdte omkostninger,

   

at

det klart er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at selskabet skulle have udført yderligere arbejder på den pågældende ejendom end det, som selskabet har faktureret,

   

at

Skatteministeriet på ingen måde har sandsynliggjort nævnte,

   

at

det bestrides, at skattemyndighedernes forhøjelse af selskabets indkomst er upåklaget, har nogen betydning for nærværende sag,

   

at

Skatteministeriet undlader at følge fremsatte opfordringer, hvilket må komme Skatteministeriet til skade.

   
 

I replikken har jeg som opfordring 1-3 opfordret Skatteministeriet til at gennemgå H1xx ApS bilag, ligesom jeg har opfordret Skatteministeriet til at fremlægge de bilag, som kan henføres til eksterne rådgivere samt murerarbejder. Dette som følge af, at Skatteministeriet ved en sådan gennemgang ville konstatere, at selskabet ikke har haft udgifter til rådgiveromkostninger eller murer, som kunne have berettiget til betalinger fra CA på henholdsvis kr. 85.000 + moms og kr. 270.000 + moms, jfr. replikken side 3 og 4. Skatteministeriet og denne repræsentant under nærværende sag har ikke engang ulejliget sig til at gennemgå bilagene, hvilket fremgår forudsætningsvist af duplikken side 2,

   

at

det bestrides, at selskabets bogføring og bilagsmaterialer er mangelfulde. Jeg har som opfordring 7 opfordret Skatteministeriet til at dokumentere sit synspunkt, hvilket ikke er sket. Alle selskabets udgifter er medtaget ved selskabets indkomstopgørelse, og alle bilagene er med i det materiale, som er i skattemyndighedernes besiddelse. Såfremt skattemyndighederne måtte have været uenige heri, så burde skattemyndighederne ved opgørelsen af selskabets skatteansættelse have givet et skønsmæssigt fradrag.

   

at

det er urigtigt, når skattemyndighederne anfører - jfr. Landsskatterettens kendelse side 3 - at hovedparten af selskabets købsfakturaer ikke er forsynet med angivelse af forbrugssted. Dette vil Skatteministeriet og dennes repræsentant i nærværende sag have konstateret, såfremt Skatteministeriet havde opfyldt opfordring 4 i replikken,

   

at

en eventuel avance ikke kan opgøres med udgangspunkt i syns - og skønsrapporterne, der hviler på forudsætninger om, at selskabet har udført alt arbejde, herunder havde store omkostninger til byggestyring m.v.,

   

at

CA og A selv har haft afholdt større positive omkostninger end lagt til grund ved skattemyndighedernes og Landskatterettens opgørelse,

   

at

CA og A selv, og med hjælp fra familie og venner, har lavet en meget væsentlig del af byggeriet. Dette vil blive dokumenteret ved forklaringer under hovedforhandlingen.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende aktieindkomsten for indkomståret 2000 gøres det gældende,

at

der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning på kr. 934.684 vedrørende ejendommen ...3, som As hustru, CA opførte i 1999. Det gøres i nævnte forbindelse gældende, at H1xx ApS fuldt ud er blevet vederlagt for det arbejde, som selskabet har udført, herunder også for afholdte omkostninger,

   

at

det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at H1xx ApS har afholdt udgifter eller arbejdsløn m.v. på ejendommen ...3 ud over de kr. 62.500, som selskabet har faktureret,

   

at

Skatteministeriet på ingen måde har dokumenteret nævnte,

   

at

det bestrides, at det forhold, at skattemyndighedernes forhøjelse af selskabets indkomst er upåklaget, har nogen betydning for nærværende sag,

   

at

Skatteministeriet undlader at følge fremsatte opfordringer, hvilket må komme Skatteministeriet til skade. I replikken har jeg som opfordring 6 opfordret Skatteministeriet til at gennemgå Byggefirmaet H1xx ApS bilag, og konkret udpege de bilag, som Skatteministeriet fandt måtte eller kunne henføres til ejendommen ...3. Dette med henblik på, at A kunne føre modbevis herfor. Skatteministeriet har fuldstændig ignoreret denne

   

at

det bestrides, at selskabets bogføring og bilagsmaterialer er mangelfulde. Alle selskabets udgifter er medtaget ved selskabets indkomstopgørelse, og alle bilagene er med i det materiale, som er i skattemyndighedernes besiddelse. Såfremt skattemyndighederne måtte have været uenige heri, så burde skattemyndighederne ved opgørelsen af selskabets skatteansættelse have givet et skønsmæssigt fradrag,

   

at

det er urigtigt, når skattemyndighederne anfører - jfr. Landsskatterettens kendelse side 11 - at det ikke af selskabets varekøb/køb af fremmed arbejde i 1999 og 2000, i alt kr. 4.630.092 - udover for 17.327 til ...3 - fremgår til hvilken adresse, hvor det skal leveres/bruges. Faktum er det modsatte, jfr. blandt andet bilagene 40, 41 og 43- 44 og min gennemgang af disse i replikken side 9-14. Dette vil Skatteministeriet og dennes repræsentant i nærværende sag have konstateret, såfremt Skatteministeriet havde opfyldt opfordring 4 og 6 i replikken,

   

at

H1xx ApS rent faktisk ikke har afholdt yderligere omkostninger herpå, og i øvrigt ej heller ville have haft muligheder herfor, når man henser til selskabets bilagsmaterialer m.v. Der kan henvises til det anførte i min replik side 7-15,

   

at

en eventuel avance ikke kan opgøres med udgangspunkt i syns - og skønsrapporterne, der hviler på forudsætninger om, at selskabet har udført alt arbejde, herunder havde store omkostninger til byggestyring m.v.,

   

at

CA og A selv har haft afholdt større positive omkostninger end lagt til grund ved skattemyndighedernes og Landskatterettens opgørelse,

   

at

der som nyt bilag - bilag 48 - er fremlagt en faktura fra G6 A/S til CA vedrørende vinduer ...3 på kr. 54.562,50,

   

at

CA og A selv, og med hjælp fra familie og venner, har lavet en meget væsentlig del af byggeriet. Dette vil blive dokumenteret ved forklaringer under hovedforhandlingen,

   

at

det må være ganske åbenbart, at en eventuel avance ikke kan beregnes som sket af henholdsvis ToldSkat og Landsskatteretten, jf. i øvrigt det anførte i undertegnedes skrivelse af den 30. januar 2008 til Landsskatteretten, jfr. bilag 25. Det skal i denne forbindelse særligt fremhæves, at det af de fremlagte bilag fremgår, at CA ved sine egne indkøb har modtaget store rabatter på såvel materialer som håndværkerlønninger. Det er således åbenbart, at en del af den af Landsskatteretten opgjorde difference på kr. 934.684 må henføres til de opnåede rabatter, hvorfor der ikke er grundlag for en maskeret udlodning af et beløb svarende til de opnåede rabatter.

   

at

hele eller størstedelen af den maskerede udlodning i øvrigt er periodiseret forkert. Det må således konkluderes, at hele eller størstedelen af udgifterne i givet fald blev afholdt af selskabet i indkomståret 1999 og ikke indkomståret 2000, hvorfor en maskeret udlodning af hele eller størstedelen af beløbet skulle have været sket i indkomståret 1999 og ikke indkomståret 2000,

   

at

afgørelsen vedrørende nævnte spørgsmål i øvrigt må anses for ugyldig, idet ToldSkat ikke har opfyldt officialmaksimen i sagen. ToldSkat burde således klart have foretaget en nøje gennemgang af selskabets bilag med henblik på at se, hvorvidt det af undertegnede anførte overfor ToldSkat var korrekt. Som anført tilbød jeg at gennemgå de nævnte "byggeregnskaber" med ToldSkat.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende den personlige indkomst for indkomstårene 1999 og 2000 og momstilsvaret gøres det gældende,

at

A ikke har oppebåret henholdsvis kr. 82.160 og kr. 158.000 ved personlig byggevirksomhed,

   

at

As forklaring om, at beløbet hidrører fra salg af heste understøttes af statsaut. revisor JSs erklæringer overfor Landsskatteretten.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende indkomståret 1998 gjort gældende, at sagsøgeren i forbindelse med opførelse af huset på ...1 i kraft af sin aktionærstatus har opnået en økonomisk fordel på selskabets bekostning, hvorfor sagsøgerens aktieindkomst med rette er blevet forhøjet med maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det er nærmere gjort gældende, at sagsøgeren har ladet sit selskab, H1xx ApS, opføre huset for et beløb, der er væsentligt lavere end de udgifter, der ifølge syns- og skønserklæringen (bilag 3 og 4) ville være forbundet med at opføre huset ved indgåelse af en totalentreprisekontrakt.

Det er gjort gældende, at det henset til det foreliggende interessefællesskab og syns- og skønserklæringen påhviler sagsøgeren at godtgøre, at sagsøgeren eller CA selv har afholdt udgifter til opførelse af huset, ud over de af selskabet fakturerede beløb (bilag A-D), hvilket sagsøgeren ikke har godtgjort.

Det bemærkes herved,

at

der ikke er indgået en skriftlig aftale mellem selskabet og CA om opførelse af huset,

   

at

de af selskabet udstedte fakturaer (bilag A-D) ikke er nærmere specificerede,

   

at

der ikke er fremkommet oplysninger i form af fakturaer, kontoudskrifter eller andet, der viser, at sagsøgeren eller CA selv har afholdt udgifter til opførelse af huset, ud over de for SKAT dokumenterede, jf. bl.a. bilag 1, side 3, nederst, og side 4, øverst, og

   

at

H1xx ApS ved en upåklaget afgørelse er anset for at have udeholdt omsætning vedrørende byggeriet af ...1.

Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende indkomståret 2000 er det gjort gældende, at sagsøgeren i forbindelse med opførelsen af huset på ...3, i kraft af sin aktionærstatus har opnået en økonomisk fordel på selskabets bekostning, hvorfor sagsøgerens aktieindkomst med rette er blevet forhøjet med maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det er gjort gældende, at det på grundlag af syn- og skønserklæringen (bilag 19) kan fastslås, at de udgifter, der var forbundet med at opføre huset, udgjorde kr. 2.053.750,- inkl. moms.

Det er endvidere gjort gældende, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at sagsøgeren eller CA selv har afholdt samtlige opførelsesudgifter. Der henvises herved til det foreliggende interessefællesskab, til karakteren af den virksomhed som sagsøgerens selskab udøvede, forholdene vedrørende selskabets bogføring samt til, at selskabet ubestridt har udført arbejde for CA.

Det er gjort gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det er således ikke dokumenteret, at CA eller sagsøgeren har afholdt udgifter, ud over de udgifter, som Landsskatteretten har anerkendt, jf. bilag 1, side 12, og bilag 45, side 21-22, og side 26-27, på i alt kr. 1.119.066,-, hvoraf kr. 845.000,- er ansat skønsmæssigt.

Det er i den forbindelse gjort gældende, at hverken selskabets bogføring, der er mangelfuld, eller de under nærværende sag fremlagte fakturaer m.v., udgør dokumentation for, at der af CA eller sagsøgerens private midler er afholdt yderligere udgifter, hvilket er det afgørende.

Hertil kommer, at H1xx ApS´ skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 er forhøjet med ikke medregnede indtægter vedrørende arbejde med ...3, hvilken afgørelse ikke er påklaget.

Det bestrides, at udlodningen er periodiseret forkert. Det gøres gældende, at udlodningen med rette er henført til det år, hvor huset blev færdigmeldt, hvilket var i 2000.

Det bestrides endvidere, at SKATs afgørelse er ugyldig. Der er ikke sket en tilsidesættelse af officialmaksimen. ToldSkat har foretaget de undersøgelser, der med rimelighed kan kræves af det til rådighed foreliggende materiale, og såfremt sagsøgeren fandt, at efterfølgende udarbejdede byggeregnskaber ville støtte sagsøgerens synspunkter, kunne sagsøgeren have udarbejdet sådanne regnskaber, hvilket ikke er sket.

Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende indkomstårene 1999 og 2000 er det gjort gældende, at sagsøgerens personlige indkomst med rette er blevet forhøjet med henholdsvis kr. 82.160,- og kr. 158.000,- ved personlig byggevirksomhed.

Det bestrides som udokumenteret, at beløbene hidrører fra salg af heste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan lægges til grund, at selskabet ved afgørelser fra ToldSkat den 21. juni 2002 og den 18. oktober 2002 fik ændret skatteansættelserne for indkomstårene 1998, 1999 og 2000, og at disse skatteansættelser ikke blev påklaget.

Ved afgørelsen af 21. juni 2002 blev der blandt andet tillagt den selvangivne indkomst for 1998 560.000 kr. for yderligere indtægter ved opførelse af fast ejendom (...1) og ved afgørelsen af 18. oktober 2002 blev der blandt andet tillagt den selvangivne indkomst for 2000 772.052 kr. for yderligere indtægter ved opførelse af fast ejendom (...3).

Det blev anført i afgørelserne, at forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst med tillæg af salgsmoms blev anset for maskeret udlodning til sagsøgeren, og at han blev anset for at have videreoverdraget den modtagne udlodning som en afgiftspligtig gave til CA.

For så vidt angår 1998 blev sagsøgeren anset skattepligtig af maskeret udlodning vedrørende ...1 på 612.219 kr., og dette beløb blev ved Landsskatterettens kendelse forhøjet til 634.843 kr.

For så vidt angår 2000 blev sagsøgeren anset skattepligtig af maskeret udlodning vedrørende ...3 på 965.065 kr., og det beløb blev ved Landsskatterettens afgørelse nedsat til 934.684 kr.

Sagsøgeren har dels gjort gældende, at Landsskatterettens afgørelser er ugyldige, fordi myndigheden ikke har undersøgt de fremlagte bilag nærmere og ikke har opfyldt de fremsatte provokationer med henblik at løfte bevisbyrden for udlodningerne ved påvisning af konkrete udgiftsbilag vedrørende de to ejendomme eller angivelse af, hvem eller hvornår det angivne arbejde er udført af i selskabet. Sagsøgeren gør gældende, at de angivne forhold ikke kan dokumenteres ved de fremlagte bilag i sagen.

Sagsøgte har heroverfor anført, at det i denne sag, hvor der er konstateret betydelige mangler i selskabets bogføringsforhold må være sagsøgeren og hans samleverske/ægtefælle, der må føre et sikkert bevis for, at han selv eller selskabets ægtefælle har afholdt byggeudgifter ud over de af selskabet fakturerede beløb, og at dette bevis ikke er ført.

Retten lægger vægt på, at der ikke mellem selskabet eller CA er indgået skriftlige aftaler om opførelsen af ejendommene eller om omfanget af medbyg, og at der ikke af nogen af parterne er udfærdiget byggeregnskaber over de medgåede udgifter til opførelsen af ejendommene eller om, hvordan eller af hvem udgifterne er betalt. Selskabets købsfakturaer er i nogen grad ikke forsynet med oplysninger om leveringsadresse, hvorfor materialeforbruget for disse købsfakturaer ikke kan henføres til de tilhørende salgsfakturaer, og selskabets salgsfakturaer er i vid udstrækning ikke specificeret med oplysninger om forbrug af materialer og løn, hvorfor det heller ikke har været muligt at henføre selskabets materiale og lønforbrug til de enkelte byggeprojekter med udgangspunkt i salgsfakturaerne. Der er endvidere ikke udarbejdet arbejdssedler. Der er foretaget en nøje gennemgang af bilagene af skattemyndighederne, og retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen om, at materialet ikke godtgør, at selskabet ikke har udført hele entreprisen.

Der er ikke grundlag for at anse afgørelserne fra Landsskatteretten for ugyldige under hensyn til det, som sagsøgeren har anført om sagsbehandlingen.

CA erhvervede den ubebyggede grund ...1 den 1. november 1997, og byggeriet blev udført i tiden fra den november 1997 til juli 1998.

Parternes forklaring i retten om, at de havde indkøbt nogle materialer til byggeriet, medens de boede på gården på ...5, som de fraflyttede den 1. februar 1998, kan ikke tilsidesættes, men retten finder det ikke - heller ikke med den vidneforklaring, der er afgivet af statsautoriseret revisor JS - sandsynliggjort eller bevist, at de financierede byggeriet af de to ejendomme kontant med midler erhvervet ved salg af værdifulde heste, - midler som ikke gik ind over banken men blev opbevaret i en krukke.

Retten tiltræder det, der er anført i Landsskatterettens kendelse af 28. juli 2008.

Med hensyn til sagsøgerens påstand om, at udlodningsbeløbet skal nedsættes med køb af vinduer til ejendommen ...3 (bilag 48) bemærkes, at det af ToldSkats afgørelse af 18. oktober 2002 for så vidt angår selskabet (side 30) fremgår, at vareforbrug vedr. denne ejendom er ansat skønsmæssigt.

Udgiften i bilag 48 er ikke medtaget under de udgifter, der er anført i afgørelsen side 22, og som er opgjort til 147.188 kr., men der blev yderligere skønsmæssigt anerkendt "Yderligere materialer mv. betalt med private midler 845.723 kr."

Det er oplyst, at det af ToldSkat udøvede skøn er baseret på følgende forhold:

"...

-

En mindre del af selskabets salgsfakturaer fra indkomstårene 1999 og 2000 er specificeret med oplysninger om forbrug af materialer og løn mv.

   
 

Af disse salgsfakturaer fremgår det, at selskabets forbrug af materialer og fremmed arbejde inkl. moms udgør mellem 4,6% og 47,65% af den samlede fakturapris inkl. moms, jf. bilag 1.

   
-

Til brug for den almindelige kontrol af moms vedrørende byggeri for egen regning er ToldSkat i besiddelse af visse erfaringstal for tømrer- og murerentrepriser. Erfaringstallene er udarbejdet af branche- og arbejdsgiverorganisationen BYG.

   
 

Disse erfaringstal tilsiger, at:

-

Ved en tømrerentreprise skal der til materialeprisen inkl. moms som absolut minimum lægges 43% til dækning af løn, indirekte omkostninger (såsom afskrivninger på maskiner og biler, revisor, husleje mv.), avance og salgsmoms, jf. bilag 2.

   
 

I følge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige opførelsespris i 1999 for et parcelhus vest for Storebælt 8.070 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.

   
 

Den gennemsnitlige bruttoavance for anlægsbyggeri var i 1999 i følge Danmarks Statistik 48,6%.

Til det skønsmæssige nedslag på 845.723 kr. skal regionen bemærke, at regionen alternativt kan indrømme selskabet et fradrag for de faktiske opførelsesudgifter betalt af CA med private midler, forudsat at CA kan dokumentere udgifternes rigtighed med hensyn til beløbsstørrelse og afholdelse

Ændringen har momsmæssige konsekvenser

..."

I Landsskatterettens kendelse er det refereret, at SKAT gjorde gældende, at omkostningerne ifølge byggelån på 147.188 kr. skulle reduceres med 49.095 kr. på grund af en sammentællingsfejl, og at omkostninger for (4.880 og 17.276) i alt 22.156 kr. ikke vedrørte ejendommen, men andre leveringsadresser. I alt en reduktion på 71.251 kr. af beløbet på 1.190.317 kr. som anført af partsrepræsentanten, hvorefter 1.119.066 kr. godkendtes afholdt.

Det fremgår endvidere, at Landsskatteretten efter skønserklæringen lagde til grund, at ejendommen havde en værdi på 2.053.750 kr., men at ægtefællen alene havde betalt 1.119.066 kr. for opførelsen, og at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var afholdt andre omkostninger, og forskelsbeløbet på 934.684 kr. blev anset for maskeret udbytte.

Retten finder det med fremlæggelsen af bilag 48, en fakturakopi af 18. oktober 1999 fra G6 A/S med angivelse af, at den vedrører vinduer på ...3 for 54.562,50 inkl. moms sammenholdt med udbetalingsposteringen den 26. oktober 1999 på CAs lånesagskonto i F1 (bilag 32), bevist, at også dette beløb er afholdt af CA.

For så vidt angår posterne på 2.625 kr. og 7.858,75 kr., som er trukket på lånesagskontoen med angivelse af, at de angår henholdsvis maskinstation og G7, er der ikke bilag med angivelse af udførelsessted eller leveringssted, og retten finder det herefter ikke dokumenteret, at udgifterne angår ejendommen på ...3. Sagsøgerens påstand om nedsættelse med disse beløb kan derfor som sagen er oplyst ikke tages til følge.

Retten finder således ikke grundlag for at tage sagsøgerens påstande til følge, men såfremt der fortsat skal tages udgangspunkt i syns- og skønserklæringerne, skal der ske et yderligere fradrag for 54.562,50 kr. for så vidt angår ejendommen ...3.

Med hensyn sagsøgerens anbringende om, at der skal ske fradrag for de rabatter, som er opnået på de forskellige indkøb af varer og tjenesteydelser, lægger retten til grund, at byggerierne er foretaget af selskabet, og at de opnåede rabatter må anses som fortjeneste i selskabet, som er udloddet til sagsøgeren. Der skal derfor ikke skal ske fradrag herfor.

Sagsøgte har for så vidt angår ejendommen ...1 anerkendt et skønsmæssigt fradrag på 37.968 kr., men der er ikke meddelt retten oplysninger om, hvorledes dette beløb er fremkommet.

Efter de afgivne vidneforklaringer må det antages, at der for så vidt angår begge ejendomme er udført noget arbejde af andre end selskabet og/eller dettes aktionærer, som kan føre til et fradrag.

Det er efter de foreliggende oplysninger ikke muligt for retten skønsmæssigt at fastlægge, i hvilket omfang dette kan føre til et yderligere fradrag for så vidt angår ejendommen ...1 og til fradrag for så vidt angår ejendommen ...3.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er nærmere oplyst, hvor mange timer, der er arbejdet, hvilken værdi arbejdet har haft, eller om de pågældende helt eller delvis er vederlagt på anden måde end sædvanligt.

Retten tager herefter parternes subsidiære påstand til følge med henblik på fastsættelse af yderligere fradrag.

Med hensyn periodiseringen af udlodningen i forbindelse med opførelsen af ejendommen på ...3, fremgår det af oplysningerne i bilag 45, ændring af selskabets skatteansættelser af 18. oktober 2002, at det er antaget, at ejendommen er opført med 70 % i 1999 og 30 % i 2000, og at sagsøgeren har boet i ejendommen ...2 til den 1. februar 2000. Det fremgår desuden af bilag 33, at ejendommen pr. 1. januar 2000 ikke var færdigvurderet. Den blev færdigmeldt den 20. januar 2000. Det fremgår af ToldSkats afgørelse af 2. oktober 2003 (bilag G), at det over for ToldSkat blev oplyst, at sagsøgeren og CA flyttede ind på ejendommen den 6. december 1999, men at de ifølge folkeregisteret havde bopælsadresse på ...3 fra den 1. januar 2000.

Det er under sagen oplyst, at sagsøgerens og telefonen blev flyttet til adressen den 3. december 1999, og at der i tiden fra den 3. december 1999 til den 1. januar 2000 blev foretaget 201 opkald fra telefonen.

Retten finder ikke under henvisning hertil grundlag for at ændre Landsskatterettens afgørelse om, at indkomsten må anses for erhvervet i 2000, og sagsøgerens påstand om, at periodiseringen er forkert, tages ikke til følge.

Retten finder således ikke grundlag for at tage parternes principale påstande til følge, men såfremt der i forbindelse med fastsættelsen af udlodningsbeløbene fortsat skal tages udgangspunkt i syns- og skønserklæringerne, skal der ske et yderligere fradrag i hvert fald for så vidt angår fakturaen på 54.562,50 kr.

Med hensyn til sagens omkostninger bemærkes, at det efter sagens udfald bestemmes, at hver part skal betale sine sagsomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Sagen hjemvises til SKAT med henblik på ansættelse af skatten for A i 1998-2000 eller et af disse år.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter