Dato for udgivelse
15 Oct 2010 09:09
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Sep 2010 15:09
SKM-nummer
SKM2010.649.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afd. B-0149-10
Dokument type
Dom
Emneord
Driftstab, tilskud, datterselskab, forsikringsdækning, regreskrav
Resumé

Moderselskab opgav et regreskrav mod datterselskab, efter at det havde vist sig, at datterselskabet ikke havde forsikringsdækning for tabet, som angik erstatning for ødelagt kajanlæg i en havn. I modsætning til byretten fandt landsretten det ikke bevist, at moderselskabets regreskrav mod datterselskabet var juridisk holdbart. Hertil kom, at datterselskabets økonomi var dårlig, og at datterselskabets fortsatte beståen var af væsentlig betydning for moderselskabets egen indkomsterhvervelse, fordi det sikrede moderselskabet en afsætningskanal for sine produkter til det engelske marked. På denne baggrund fandt landsretten det ikke godtgjort, at moderselskabets opgivelse af regreskravet indebar et kapitaltilskud til datterselskabet, og moderselskabet kunne derfor fradrage erstatningen som driftstab i medfør af statsskattelovens § 6a.

Et af moderselskabet ydet nedslag i datterselskabets leje for kajanlæg på 75 % blev både af byretten og landsretten bedømt som et tilskud fra moderselskabet til datterselskabet. Og dette tilskud var ikke af en sådan betydning for moderselskabets egen indkomsterhvervelse, at betingelserne for fradragsret i medfør af statsskattelovens § 6a var opfyldt.

Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 E.A.2.1.3

Parter

H1 DK A/S
(advokat Lars Nyerup Vistesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Lis Sejr, Würtzen og Trine Poulsen (kst.)

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 DK A/S, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at han tiltrådte som direktør for H1 DK A/S i 1975. Dengang ejede han også selskabet, men det er senere blevet solgt til de nuværende ejere. Selskabet blev etableret i ...1, fordi det havde en stor eksport til Tyskland. Det engelske datterselskab havde ikke behov for nogen særlig indskudskapital, da produkterne, der blev leveret til datterselskabet, allerede var solgt, før de blev leveret. Aftalen af 1. marts 1995 blev indgået, fordi det var det engelske datterselskab, der havde forsikringsaftalerne om kajpladsen. Det var mest naturligt, at det selskab, der brugte pladsen, også tegnede forsikringer for pladsen. Kontrakten fra januar 1997 blev indgået, fordi man ikke kunne finde den oprindelige kontrakt fra marts 1995. Den er så siden dukket op igen. Han havde og har fortsat fulde ledelsesbeføjelser over såvel moderselskabet som datterselskaberne. Det engelske datterselskab kunne ikke selvstændigt indgå større kontrakter. Det engelske datterselskab tjente ikke penge, fordi "affaldsprodukterne" ikke kunne sælges med fortjeneste, men salget af disse var afgørende for moderselskabets indtjening på de mere ædle produkter. Datterselskabet gav også i 2009 underskud. Da han rejste regreskravet over for det engelske datterselskab, var han ikke klar over, at der ikke var forsikringsdækning. Dette vidste datterselskabet heller ikke på dette tidspunkt. Vedrørende nedslag i lejen var det hans opfattelse, at det var urimeligt, at datterselskabet skulle betale fuld leje, når kajpladsen ikke kunne bruges i fuldt omfang. Kajpladsen var en hjørneplads og kunne derfor anvendes delvist. Det er korrekt, at moderselskabet som følge af kajens kollaps muligvis kunne have rejst et krav om nedslag i lejen over for ejerne af kajen, men som følge af resultatet af voldgiftssagen mod de engelske ejere kunne dette ikke gøres gældende. Han mener, at datterselskabet - uanset at kravet ikke kunne gøres gældende mod ejerne af kajen - var berettiget til at få et nedslag i lejen.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Om fradrag for udbedrings- og oprydningsomkostninger mv.

Den 1. marts 1995 indgik H1 DK A/S (moderselskabet) en aftale med H1 UK Ltd. (datterselskabet) om driften af den kajplads, som moderselskabet havde lejet af G1 (havnen). Aftalen er benævnt "Terminal Operation Agreement", og det fremgår af denne, at datterselskabet skal forestå driften af den engelske terminal og blandt andet sørge for den forsikring, der er nødvendig. Aftalen suppleredes i januar 1997 af en ny aftale, hvori det hedder, at datterselskabet skal overtage det fulde ansvar for hele driften på terminalen, og at datterselskabet har accepteret at overtage ansvaret, herunder at sikre, at alle vilkår og betingelser i aftalen mellem havnen og moderselskabet overholdes.

Skatteministeriet har gjort gældende, at rette udgiftsbærer af de omkostninger til udbedring og oprydning mv., som moderselskabet efter sammenstyrtningen af kajen påtog sig at bære som resultat af forliget i voldgiftssagen mellem havnen og moderselskabet, er datterselskabet, hvorfor moderselskabets opgivelse af at gøre et regreskrav gældende mod datterselskabet skal anses for et kapitaltilskud, som ikke er fradragsberettiget.

Det er ubestridt, at moderselskabet hæftede over for havnen for forpligtelserne i henhold til forligsaftalen af 19. december 2003. Det er muligt, at moderselskabet i det indbyrdes forhold kunne gøre et regreskrav gældende over for datterselskabet på baggrund af de indgåede driftsaftaler. Dette kan imidlertid ikke endeligt fastslås alene på baggrund af formuleringen af de indgåede aftaler og uden nærmere oplysninger i øvrigt om årsagen til de indtrådte skader på kajen og baggrunden for, at moderselskabet indgik forlig om at dække en del af omkostningerne.

Det henstår derfor som uklart, om datterselskabet var retligt forpligtet i det indbyrdes forhold til endeligt at bære udgifterne til udbedring mv. af kajpladsen. Det forhold, at moderselskabet ved brev af 26. februar 2004 rejste et regreskrav mod datterselskabet kan ikke tillægges afgørende betydning for bedømmelsen, idet rejsningen af kravet skal ses i lyset af, at både moderselskabet og datterselskabet på dette tidspunkt antog, at datterselskabet havde tegnet behørig forsikring, hvilket senere viste sig ikke at være tilfældet, formentlig begrundet i en fejl fra en engelsk forsikringsmægler.

Ved bedømmelsen af det indbyrdes forhold har landsretten tillige lagt vægt på, at datterselskabet var oprettet med det formål at sikre moderselskabet en afsætningskanal på det engelske marked af ..., og det er ubestridt, at denne afsætningskanal var af væsentlig betydning for moderselskabets drift i øvrigt med salg al mere "ædle" ...produkter. Driften af datterselskabets handelsvirksomhed var tilrettelagt således, at købspriserne for de produkter, som datterselskabet fik leveret fra moderselskabets norske datterselskab, sammenholdt med salgspriserne i England ikke gav mulighed for oparbejdelse af større overskud. Driften gav i flere af årene 2000-2005 underskud, og egenkapitalen var i samme periode frem til 2005 negativ. Også i det indbyrdes forhold har der derfor været en forretningsmæssig begrundelse for, at moderselskabet - for at sikre datterselskabets fortsatte beståen - afholdt de udgifter, der udsprang af kajens sammenstyrtning.

På denne baggrund finder landsretten, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at moderselskabets undladelse af at forfølge et muligt regreskrav skal anses for et kapitaltilskud til datterselskabet. Da afholdelsen af udgifterne endvidere må anses for at være forretningsmæssigt begrundet i at sikre bevarelsen af den engelske afsætningskanal, hvilket var af væsentlig betydning for moderselskabets indkomsterhvervelse, findes udgifterne at kunne fradrages i moderselskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Om fradrag for nedslag i lejebetaling

Det fremgår af sagen, at havnen fakturerede lejen direkte til datterselskabet, som derfor efter det oplyste må formodes at have betalt lejen direkte til havnen. Som forklaret af moderselskabets direktør, A, blev der ikke rejst krav over for havnen om nedslag i lejen for kajpladsen som følge af delvis uanvendelighed. A har endvidere forklaret, at man fra moderselskabets side fandt det urimeligt, at datterselskabet skulle betale fuld leje, hvorfor moderselskabet valgte at refundere datterselskabet 75 % af lejen.

Moderselskabets betaling af dette beløb til datterselskabet findes ikke at være af en sådan betydning for moderselskabets indkomsterhvervelse, at betingelserne for at fradrage beløbet som en driftsomkostning er opfyldt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter det anførte tager landsretten H1 DK A/S' subsidiære påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for begge retter til H1 DK A/S med i alt 304.500 kr. Beløbet omfatter 4.500 kr. til retsafgift, og 300.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi sammenholdt med dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 DK A/S' skattepligtige indkomst for året 2003 nedsættes med 24.931.510 kr.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger for begge retter til H1 DK A/S med 304.500 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter