Dato for udgivelse
18 Oct 2010 13:32
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Sep 2010 09:26
SKM-nummer
SKM2010.654.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-188708
Dokument type
Bindende svar
Emneord
LLC, skattesubjekt, transparent
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en amerikansk enhed LLC skulle klassificeres som en skattemæssig transparent enhed og at dette medførte, at hovedaktionæren ansås for personligt at eje anparterne i et dansk holding selskab. Det bekræftedes endvidere, at en gevinst på anparter og udbytter fra et holdingselskab til et andet selskab ikke udløste beskatning hos holdingselskabet ultimative anpartshavere, da betingelsen i ABL § 4A, stk. 3, nr. 3, ikke var opfyldt og selskabet derfor ikke ansås for et mellemholdingselskab.

Hjemmel
Aktieavancebeskatningsloven § 4a
 Selskabsskatteloven § 1
Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 4A
Selskabsskatteloven § 1

Henvisning
Juridiske vejledning 2010-2 C.D.1.1.3

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at det i USA hjemhørende X efter danske skatteregler er en skattemæssig transparent enhed?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at udbytte fra Y ApS til X LLC ikke udløser dansk beskatning?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at Person X personligt anses for at eje anparterne i Y ApS skattemæssigt?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at gevinst på anparter i Z ApS, som W ApS opnår, og udbytter fra Z ApS til W ApS ikke udløser direkte eller indirekte beskatning hos Y ApS' direkte og/eller indirekte (ultimative) anpartshavere?

Svar

  1. Ja.
  2. Bortfalder.
  3. Ja.
  4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Person X er bosat og skattemæssigt hjemhørende i USA og ejer 100 % af det i USA skattemæssigt hjemmehørende Limited Liability Company, X LLC, der ejer 50 % af aktierne i Y ApS.

De resterende 50 % af Y ApS er ejet af V ApS.

80 % af V ApS er ejet af Å ApS, medens de resterende 20 % er ejet af Ø ApS.

Å ApS er ejet 100 % af Person Z. Person Z ejer 50,1 % af Ø ApS. De resterende 49,9 % af Ø ApS ejes af personen AS med 5 %, af personen GS med 5 %, af personen LS med 19,95 % og af personen OS med 19,95 %.

Y ApS ejer 14,83 % af aktierne i W ApS, der ejer 100 % af Z ApS, der er moderselskab i koncernen.

Strukturen kan opgøres således:

Visning af billede: bindendesvar

Ved besvarelsen bedes det lagt til grund, at Z ApS' primære funktion ikke er ejerskab af datterselskabsaktier eller at Z ApS udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i de underliggende selskaber.

Ligeledes bedes det lagt til grund, at W ApS er et mellemholdingselskab.

Som bilag 1 vedlægges "Certificate of formation" for X LLC.

Som bilag 2 vedlægges "Company Agreement" (Articles of Association) for X LLC.

Som det fremgår af bilagene, er X LLC stiftet i henhold til "the Delaware Limited Liability Company Act".

Af bilag 2 afsnit 3.1 fremgår det, at X LLC' formål er investering og handel.

Det fremgår videre af afsnit 3.1, 6.1, 7.1 og 7,3, at X LLC tegnes af "the Manager(s)", som er Person X.

I afsnit 8 er det angivet, hvilke beslutninger, såsom ændring af vedtægter, køb eller salg af virksomhed m.v., der forudsætter kvalificeret flertal blandt deltagerne.

Eneste deltager i X LLC er Person X, som i henhold til afsnit 6.2 ikke hæfter for X LLC' forpligtelser.

Af afsnit 9.1 fremgår det, at Person X har indbetalt USD 1.000,00 i indskuds-kapital.

I afsnit 9.2 er det bestemt, at der med kvalificeret flertal blandt deltagerne kan besluttes, at deltagerne skal indbetale yderligere kapital til selskabet. Dog vil ingen deltager være forpligtet til at indbetale yderligere kapital, såfremt deltageren udtræder i forbindelse med beslutning om yderligere indskud af kapital.

I afsnit 10 er der fastsat en fordelingsnøgle over, hvordan X LLC' resultat, skat m.v. fordeles blandt deltagerne.

X LLC kan udbetale lån til deltagerne til dækning af de løbende skatter, som deltagerne måtte blive pålagt som følge af deltagelsen i X LLC.

Udtræden som deltager i X LLC skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne anført i afsnit 14.

I afsnit 19 er der anførte en række begivenheder, som medfører, at en deltager skal udtræde af X LLC, herunder konkurs, død m.v.

X LLC skal opløses den 8. marts 2020, medmindre deltagerne ved kvalificeret flertal beslutter, at X LLC skal fortsætte med at bestå, jf. afsnit 20.1.a, jf. afsnit 2.4.

X LLC skal endvidere opløses, hvis alle deltagere er enig herom, jf. afsnit 20.1.b.

Ved opløsning af X LLC fordeles formuen blandt deltagerne efter, at alle kreditorer har opnået dækning for eventuelle krav, jf. afsnit 20.2

Af afsnit 21.8 kan det udledes, at X LLC kun i skattemæssig henseende skal anses for et partnerskab.

Endvidere vedlægges udskrift af lovteksten for den amerikanske lov, under hvilken X LLC er oprettet.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

SPØRGERENS OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 1

Som nævnt ovenfor er både Person X og X LLC skattemæssigt hjemmehørende i USA.

Da vurdering af, hvorvidt X LLC efter dansk ret er en selvstændigt skatteretligt subjekt, eller er skattemæssig transparent for Person X, har betydning for, om udbytte udbetalt fra Y ApS skal beskattes personligt hos Person X, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 6, eller hos X LLC, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, må vurdering foretages i henhold Selskabsskatteloven § 1, stk. 1.

Af praksis følger det, at der ved afgørelsen af, hvorvidt en enhed er et selvstændigt skattesubjekt efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 6, skal foretages en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på følgende 6 momenter:

1. Deltagernes hæftelse                                           

Hvis der er begrænset hæftelse for deltagerne, taler dette for, at det er et selvstændigt skatteretligt subjekt, mens en ubegrænset hæftelse for deltagerne ofte vil medfører, at enheden anses for skattemæssig transparent.

2. Deltagernes betydning

Hvis enheden bygger på en personlig forudsætning i en snæver forstand, og den enkelte deltager er af væsentlig betydning for enhedens drift - eksempelvis hvis driften ikke kan videreføres, såfremt en deltager udtræder uden at blive erstattet af en ny deltager, der overtager den udtrædende deltagers funktion - er det et moment, der taler for, at enheden er skattemæssig transparent. Hvis den enkelte deltager derimod er uden betydning for driften - eksempelvis fordi der er tale om passiv investering, vil der snarere være tale om et selvstændigt skattesubjekt. Dette udgangspunkt gælder dog ikke, såfremt enheden er et "masse-kommanditselskab", hvor der i praksis er statueret deltagerbeskatning.

3. Enhedens ledelsesorgan

Hvis enheden har et selvstændigt ledelsesorgan indikerer dette, at enheden er et selvstændigt skattesubjekt.

4. Kapitalgrundlaget

Hvis kapitalgrundlaget er indskudt eller indbetalt ved etablering, indikerer dette, at det er et selvstændigt skattesubjekt.

Har deltageren et krav på enheden ved udtræden, er der formodning for deltagerbeskatning og dermed en transparent enhed.

5. Enhedens vedtægter

Hvis der er udarbejdet et sæt vedtægter, indikerer det, at enheden har en vis fasthed. I praksis er det imidlertid et moment, der kun har underordnet betydning i forhold til de øvrige momenter. Som ofte har dette moment kun været tillagt bevismæssig betydning.

6. Regnskab

Såfremt der udarbejdes regnskab for enheden, indikerer dette en vis selvstændighed. Det er dog ikke et moment, der tillægges afgørende betydning.

Vurdering skal ske ud fra en samlet bedømmelse af ovenstående momenter, hvor det første moment, deltagernes hæftelse, er det mest vægtige.

Ovenstående kan - som det er gjort i Ligningsvejledning 2009-2, afsnit S.A.1.2 - sammenfattes til, at følgende taler for, at der foreligger et selvstændigt skattesubjekt:

  • Ingen personlig hæftelse
  • Fordeling af overskud sker i forhold til indskud
  • Fordeling af årlig overskud sker i forhold til omsætning, medens fordeling af likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
  • Selvstændige vedtægter
  • Særskilt regnskab
  • Særskilte ledelsesorganer
  • Mulighed for udvidelse af medlemskreds
  • Bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved deltagers udtræden eller ved opløsning af enheden
  • Indskudskapital

Vedtægterne for X LLC indikere ikke entydigt, om X LLC er en skattemæssig transparent enhed eller ej.

Det er dog vores opfattelse, at det efter en samlet vurdering må konkluderes, at X LLC er en skattemæssig transparent enhed, hvilket underbygges af de forhold anført nedenfor.

Eneste deltager er Person X, som stort set uden indskrænkning egenrådigt kan råde på vegne af X LLC.

I vedtægternes afsnit 10 er det anført, hvorledes X LLC resultat, skat m.v. skal henføres direkte til Person X.

Det fremgår af afsnit 20.2 i vedtægterne, at ved opløsningen af X LLC skal formuen fordeles blandt deltagerne, som alene er Person X.

Endelig er der ikke udarbejdet noget selvstændigt regnskab for X LLC, ligesom det er anført i afsnit 21.8, at X LCC i skattemæssig henseende er et partnerskab.

I den forbindelse skal det bemærkes, at det følger af artikel 3, stk. 1, litra c i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA, at et selskab, der i henhold til skattelovgivningen i det land, hvor selskabet er oprettet, anses for et selskab, også i henhold til dobbelt-beskatningsoverenskomsten skal anses for et selskab.

Når et selskab oprettet i henhold til lovgivningen i USA anses for en transparent enhed, bør det også anses for en transparent enhed i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Ovenstående indikerer, at X LLC efter danske skatteregler betragtes som en skattemæssig transparent enhed.

Det bemærkes, at Selskabsskatteloven § 2A er uden betydning, idet X LCC ikke er ejet af en juridisk person men af den fysiske person "Person X".

SPØRGERENS OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 2

Besvarelsen af spørgsmål 2 er kun relevant, såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej".

Under forudsætning af at X LLC anses for et selvstændigt skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i USA, er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares bekræftende.

For udbytter udbetalt i indkomståret 2010 følger det af Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, 3. til 5. pkt., at udenlandske selskaber ikke er skattepligtige af udbytte fra datter-selskabsaktier, når der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvori det udenlandske selskab er hjemmehørende, om at udbytte fra datterselskaber skal nedsættes eller frafaldes.

For udbytter udbetalt i indkomståret 2009 følger det af Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, at udenlandske selskaber ikke er skattepligtige af udbytter, såfremt det udenlandske selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab i en periode på mindst 12 måneder indenfor hvilken periode udlodningstidspunktet skal ligge, og såfremt det udenlandske selskab er hjemmehørende i en stat, med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst om, at udbytte skal frafaldes eller nedsættes.

Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark fremgår det af artikel 10, at der skal ske en nedsættelse af udbyttebeskatningen.

Det må derfor konkluderes, at udbytte betalt fra Y ApS til X LCC i indkomståret 2009 og følgende indkomstår ikke udløser dansk udbyttebeskatning, hvorfor spørgsmål 2 efter vores opfattelse, bør besvares bekræftende.

SPØRGERENS OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 3

Besvarelsen af spørgsmål 3 er kun relevant, såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja".

Hvis X LCC ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt, må X LCC betragtes som en skattemæssig transparent enhed.

Det betyder, at beskatning skal ske direkte hos deltagerne. Da eneste deltager i X LCC er Person X, betyder det, at Person X i skattemæssig henseende må anses for at eje anparterne i Y ApS personligt, hvorfor spørgsmålet bør besvares bekræftende.

SPØRGERENS OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 4

Som nævnt under faktiske forhold bedes der ved besvarelsen lagt til grund, at Z ApS' primære funktion ikke er ejerskab af datterselskabsaktier eller at der udøves reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Ligeledes bedes det lagt til grund, at W ApS er et mellemholdingselskab.

Det er vores opfattelse, at uagtet om W ApS er et mellemholdingselskab, vil udbytte udbetalt fra Z ApS ikke udløse direkte eller indirekte beskatning af Y ApS' direkte eller indirekte anpartshavere, idet Y ApS efter vores opfattelse ikke kan anses som et mellemholdingselskab.

Betingelserne for at blive anset for et mellemholdingselskab fremgår af Aktieavancebeskatningsloven § 4A, stk. 3.

Af Aktieavancebeskatningsloven § 4A, stk. 3, nr. 3, fremgår det, at det er en betingelse, at mere end 50 % af aktiekapitalen i et selskab direkte eller indirekte skal være ejet af selskaber omfattet af Selskabsskatteloven § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit ved direkte ejerskab i det enkelte datterselskab.

Selskabsskatteloven § 1 omfatter selskaber o. lign., der er fuldt skattepligtig til Danmark, mens Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a omfatter selskaber o. lign., der har fast driftssted i Danmark.

50 % af aktiekapitalen i Y ApS må skattemæssigt enten anses for ejet af Person X personligt eller af X LCC, der er et selskab skattemæssigt hjemhørende i USA uden fast driftssted i Danmark.

Det betyder, at kravet i Aktieavancebeskatningsloven § 4A, stk. 3, nr. 3, om at mere end 50 % af aktiekapitalen i selskab skal være ejet direkte eller indirekte af et dansk selskab eller et selskab med fast driftssted i Danmark, ikke er opfyldt for Y ApS. Y ApS kan derfor ikke anses som et mellemholdingselskab.

Når Y ApS ikke er et mellemholdingselskab, bør det fungere som "blokker" for sine selskabsaktionærer, således at disse ikke kan blive anset for mellemholdingselskab i relation til selskaber under Y ApS' niveau.

Dette kan udledes af forarbejderne til mellemholdingselskabsreglerne. 

I forbindelse med vedtagelsen af mellemholdingselskabsreglerne ved L 202 rettede Foreningen af Statsautoriserede Revisor (FSR) den 7. maj 2009 henvendelse til skatteministeren (L 202 - bilag 19). I henvendelse anmodede FSR skatteministeren om at bekræfte:

"at værnsreglen mod holdingselskaber ikke skal finde anvendelse, hvis der er tale om et børsnoteret holdingselskab, selvom det børsnoteret holdingselskabs aktier måtte være ejet af selskaber, som ikke selv kunne modtage skattefrit udbytte fra det børsnoterede selskabs underliggende selskaber."

Til dette anførte skatteministeren (L 202 - bilag 41, p. 10), at:

"Endvidere vil det i ændringsforslaget blive fastslået, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis "mellemholdingselskabet" er børsnoteret."

Skatteministeren anførte videre (p. 19), at:

"Endelig skal det nævnes, at det i et ændringsforslag vil blive foreslået, at børsnoterede selskaber ikke skal kunne anses for at være mellemholdingselskaber omfattet af § 4 A, stk. 3 og § 4 B, stk. 2."

Af Skatteministerens svar til FSR kan det udledes, at børsnoterede selskaber dermed fungerer som en "blokker", forstået på den måde, at mellemholdingselskabsreglerne ikke finder anvendelse, selvom selskabsaktionærer indirekte skulle eje mindre end 10 % af et underliggende selskab, såfremt der mellem det underliggende selskab og selskabsaktionæren er et børsnoteret selskab.

Lovforslaget blev ændret ved betænkning afgivet den 18. maj 2009 (bilag 53) idet, der blev forslået indsat en bestemmelse om børsnoterede selskaber i Aktieavancebeskatnings-loven § 4A, stk. 3, nr. 4.

På side 11 i betænkningen nævnes det:

"Endelig forslås en ny fjerde betingelse, hvorefter værnsreglen ikke finder anvendelse, hvis aktierne i mellemholdingselskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet."

Af ordlyden af den vedtagne bestemmelse samt betænkningen kan det ikke udledes, at betingelsen i nr. 4 om børsnoterede selskaber på nogen måde skulle adskille sig fra de øvrige betingelser, herunder nr. 3, hvorefter selskaber, hvor 50 % af aktiekapitalen eller mere ikke er ejet af danske selskaber eller selskaber med et fast driftssted i Danmark, der ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit ved direkte ejerskab.

Derfor må den samme regel om blokering også gælde såfremt betingelsen i § 4 A, stk. 3, nr. 3 (eller nr. 1 eller nr. 2) ikke er opfyldt.

Uanset om der er tale om et børsnoteret selskab, eller et selskab, hvor alene 50 % af aktiekapitalen ejes af danske selskaber eller selskaber med fast driftssted i Danmark, der ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit ved direkte ejerskab i det enkelte datterselskab, finder værnsreglerne ikke anvendelse.

Da Y ApS ikke omfattes af Aktieavancebeskatningsloven § 4A, stk. 3, nr. 3, vil Y ApS på lige fod som et børsnoteret selskab blive anses for en "blokker", således at udlodningerne fra underliggende selskaber ikke vil udløse direkte eller indirekte beskatning af Y ApS' direkte eller indirekte anpartshavere.

På den baggrund er det vores opfattelse, at spørgsmål 4 må besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1

Spørger (Person X) ønsker at vide, hvorvidt et i USA hjemmehørende selskab (et L.L.C.) kan klassificeres som en skattemæssig transparent enhed.

Praksis

I "Den juridiske vejledning 2010-2" C.D.1.1.3 er der nævnt nogle elementer, der kan indgå ved vurderingen af, hvorvidt et udenlandsk selskab kan sidestilles med et skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

"Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men herudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at et enkelt af disse ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • ingen af deltagerne hæfter personligt
  • fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
  • det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
  • selvstændige vedtægter
  • særskilt regnskab
  • særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
  • mulighed for udvidelse af medlemskredsen
  • bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
  • indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
  • èn eller flere hæfter personligt
  • ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
  • overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

SKATs vurdering af spørgsmålet

SKAT har til vurdering af spørgsmål 1 fået forelagt en række dokumenter. Disse foreligges ikke for Skatterådet. Der vil alene i SKATs vurdering kort blive gengivet de elementer SKAT har fundet væsentlige:

  • Spørger er den eneste deltager i enheden.
  • Der udstedes ingen aktier eller beviser.
  • Deltagere hæfter ikke personligt for forpligtelser i enheden.
  • I vedtægterne er der fastsat en fordelingsnøgle vedr. bl.a. over- og underskud i enheden.
  • Enheden kan udlåne penge til deltagerne til dækning af skatter som følge af deltagelse i enheden.
  • Enheden har særlige regler for ind- og udtræden. Nye medlemmer skal godkendes af eksisterende medlemmer.
  • Der er fastsat en dato for opløsning, der gælder medmindre medlemmerne beslutter andet.
  • Særlige begivenheder medfører ophør af deltagelse i enheden. Hvis en deltager udtræder, går konkurs eller dør (hvis deltageren er en person).
  • Selskabet ledes af en manager (spørger er i denne enhed manager, men kan også være et administrations selskab). Manageren kan kun fyres af deltagere i enheden.
  • Der udarbejdes ikke noget selvstændigt regnskab for enheden.

Ud fra de ovenstående nævnte punkter finder SKAT, at det kun er punktet vedr. den begrænsede hæftelse, der peger mod et selvstændigt skattesubjekt.

SKAT skal særligt fremhæve fraværet af selvstændige ledelsesorganer, da dette klart peger mod, at der ikke er tale om et selvstændigt skattesubjekt.

SKAT finder, at enheden ikke kan klassificeres som et selvstændigt skattesubjekt. Der er her lagt vægt på oplysningerne vedr. enhedens struktur og virkemåde. Enheden skal derfor klassificeres som en skattemæssig transparent enhed.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 1.

Ad. Spørgsmål 2

Spørgsmålet bortfalder, da der er svaret ja til spørgsmål 1.

Ad. Spørgsmål 3

Spørger ønsker (Person X) at vide, om han anses for personligt at eje anparterne i Y ApS.

I spørgsmål 1 blev det i USA hjemmehørende L.L.C. klassificeres som en skattetransparent enhed. Dette har den virkning, at spørger skattemæssigt anses for personligt at eje anparterne i Y ApS.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 3.

Ad. Spørgsmål 4

Spørgerne ønsker at få bekræftet, at Y ApS ikke er et mellemholdingselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3, og at der derfor ikke udløses beskatning af Y ApS' direkte eller indirekte anpartshavere.

Lovgivning

Aktieavancebeskatningslovens § 4A:

"Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde, hvor

1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,

2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og

3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og

4) aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Stk. 4. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer."

SKATs vurdering af spørgsmålet

SKAT har ved sin besvarelse alene foretaget en vurdering af, hvorvidt Y ApS er omfattet af ABL § 4A, stk. 3.

I spørgsmål 1 blev Person X's amerikanske L.L.C. klassificeret som en skattemæssig transparent enhed og i spørgsmål 3 det bekræftet, at Person X skattemæssigt skal anses for personligt at eje aktierne I Y ApS.

Betingelsen i ABL § 4A, stk. 3, nr. 3, forudsætter, at "mere end 50 pct. af aktiekapitalen" i moderselskabet (Y ApS) er direkte eller indirekte ejet af selskaber (det skal bemærkes at betingelsen forudsætter mere, men at SKAT i den konkret sag kan begrænse sin vurdering til det nævnte).

Det fremgår af det oplyste, at Person X ejer 50 pct. af aktierne i Y ApS og dette sker personligt skattemæssigt (jf. spm. 1 og 3). Dette medfører, at betingelsen i nr. 3 ikke kan opfyldes, da selskaber maksimalt direkte og indirekte kan eje 50 pct. af Y ApS.

Skattemæssigt får ovenstående den konsekvens, at udbytter og gevinst på aktier i Z ApS eller W ApS alene beskattes hos Y ApS.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 4.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter