Dato for udgivelse
20 Oct 2010 13:33
Dato for afsagt dom/kendelse
19 Oct 2010 12:16
SKM-nummer
SKM2010.665.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-055396
Dokument type
Bindende svar
Emneord
sundhedsfaglig rådgivning, personalegoder
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en sundhedsfaglig rådgivning, ydet til en medarbejder af sygeplejersker i forbindelse med håndtering af sygemeldinger for virksomheder samt udenfor deciderede sygdomsforløb, ikke skal beskattes som personalegode hos den enkelte medarbejder i virksomheden.

Skatterådet bekræftede ligeledes, at en sundhedsfaglig rådgivning, ydet af sygeplejersker til en medarbejder og dennes børn i forbindelse med håndtering af barns første og/eller anden sygedag, ikke skal beskattes som personalegode hos den enkelte medarbejder i virksomheden.

Reference(r)
Ligningsloven § 16
Henvisning
Ligningsvejledning 2010-2, A.B.1.9.24

Spørgsmål

  1. Betyder den sundhedsfaglige rådgivning, ydet til en medarbejder af sygeplejersker i forbindelse med håndtering af sygemeldinger for virksomheder samt udenfor deciderede sygdomsforløb, at hele eller dele af ydelsen skal beskattes som personalegode hos den enkelte medarbejder i virksomheden?
  2. Betyder den sundhedsfaglige rådgivning, ydet af sygeplejersker til en medarbejder og dennes børn i forbindelse med håndtering af barns første og/eller anden sygedag, at hele eller dele af ydelsen skal beskattes som personalegode hos den enkelte medarbejder i virksomheden?

Svar

  1. Nej.
  2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A leverer en sundhedsfaglig og administrativ ydelse til virksomheder, med det formål at reducere omfanget af sygefravær. Denne reduktion vil ske gennem korrekt sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med sygemeldinger, samt ved andre sundhedsfaglige (forebyggende) henvendelser fra medarbejderen til A.

Når en medarbejder fra en given virksomhed skal sygemelde sig, sker det til A's callcenter, som er bemandet af sygeplejersker. Medarbejderen kan modtage sygeplejefaglige råd, hvilket har til formål reducere omfanget af sygefraværet. Dette sker eksempelvis gennem råd, som afkorter sygdommens varighed, forebygger gentagen sygdom eller motiverer medarbejderen til en særlig indsats i forbindelse med fastholdelse. Medarbejderen kan også udenfor aktuelle sygemeldinger indhente sundhedsfaglig rådgivning, idet dette har en forebyggende effekt på sygefraværet, og indgår i den samlede journalføring på medarbejderen.

Den administrative ydelse, der leveres af A, letter arbejdsbyrden i virksomheden, idet A registrerer sygemeldinger og raskmeldinger, og orienterer virksomheden om disse via mail/SMS og webportal. Data kan desuden samkøres med lønsystemer.

[...]

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Dispositionen (dvs. køb af ydelsen fra A) er planlagt og påtænkes gennemført med det formål at reducere organisationens sygefravær. Den påtænkes foretaget/købt i følgende tempi:

  • trin 1: et pilotprojekt, som på en afgrænset bruger (medarbejder) mængde skal afgøre om ydelsen er passende for B, samt i hvilket omfang den har effekt;
  • trin 2: fortsættelse af samarbejdet alt efter succes i trin 1 - dvs. udrulning til relevante dele af virksomheden.

I henhold til Ligningslovens § 16 som definerer de skattepligtige goder, så repræsenterer A's rådgivning ingen pengeværdi eller sparet privatforbrug hos den enkelte medarbejder i virksomheden.

A's rådgivning håndterer og forebygger sygdomstilfælde, dvs. opererer i arbejdsgiverens økonomiske interesse. Ordningen er obligatorisk for medarbejderen, og er forankret som en del af virksomhedens administrative daglige drift.

Repræsentanten har henvist til punkt 12.4.2 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, hvor der anføres, at et personalegode ikke er omfattet af ligningslovens § 16, og derfor ikke er skattepligtig, når der er tale om et gode uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen, som led i almindelig personalepleje. Hertil kommer, at det ikke skal være muligt at henføre udgiften til den enkelte medarbejder.

Repræsentanten er således enig i SKATs betragtninger vedrørende spørgsmål 1.

For så vidt angår spørgsmål 2, er det repræsentantens vurdering, at det er afgørende, hvem modtageren af rådgivningen vedrørende er barns sygdom er, samt i hvilket omfang denne ydelse vedrører ansættelsesforholdet, når det skal afgøres, om denne del af ydelsen har karakter af personalepleje.

Det er medarbejderen - og ikke barnet - der er modtager af rådgivningen, idet medarbejderen som værge er den som drager omsorg for barnet. Det er således medarbejderen der får støtte og vejledning af sygeplejerskerne.

Hertil kommer, at barnets sygdom berører medarbejderen samt dennes ansættelsesforhold i samme grad, som når der er tale om medarbejdernes egen sygdom. Medarbejderen vil typisk ikke kunne varetage sit arbejde som følge af barnets sygdom, og vil ofte være fraværende af denne grund. En korrekt håndtering og hurtig raskmelding af barnet vil derfor være i såvel medarbejdernes som arbejdsgiverens interesse, således at antal fraværsdage kan reduceres.

Endelig har arbejdsgiveren samme administrative byrde i forbindelse med medarbejdernes afholdelse af barnets første/anden sygedag som ved medarbejderens egen sygdom.

Af denne grund er det repræsentantens opfattelse, at rådgivning af en medarbejder vedrørende denne barns sygdom er et personalegode uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes som led i arbejdsaftalen.

Rådgivningen omfattes ikke af ligningslovens § 16, og er derfor ikke skattepligtig for medarbejderen, og således bør indstillingen på dette svar være identisk med indstillingen på spørgsmål 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Der spørgers om en sundhedsfaglig rådgivning, ydet til en medarbejder af sygeplejersker i forbindelse med håndtering af sygemeldinger for virksomheder samt udenfor deciderede sygdomsforløb, skal beskattes som personalegode hos den enkelte medarbejder i virksomheden.

Det er oplyst, at der er tale om sygeplejefaglige råd, hvilket har til formål at reducere omfanget af sygefraværet, forebygge gentagen sygdom eller motivere medarbejderen til en særlig indsats i forbindelse med fastholdelse. Medarbejderen kan også udenfor aktuelle sygemeldinger indhente sundhedsfaglig rådgivning, idet dette har en forebyggende effekt på sygefraværet, og indgår i den samlede journalføring på medarbejderen.

Den administrative ydelse letter desuden arbejdsbyrden i virksomheden, idet A registrerer sygemeldinger og raskmeldinger, og orienterer virksomheden om disse via mail/SMS og webportal. Data kan desuden samkøres med lønsystemer.

SKAT bemærker, at der i det nedenstående alene tages stilling til den sundhedsfaglige rådgivning, idet registrering af sygemeldinger og raskmeldinger, orientering af virksomheden om disse, samt samkøring med lønsystemer er administrative opgaver, som udføres på vegne af virksomheden.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v. Betaler arbejdsgiveren således for en sundhedsfaglig rådgivning af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

Det fremgår dog af Ligningsvejledning 2010, afsnit A.B.1.9.24, at udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefri for den ansatte.

Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

I den nærværende sag er der imidlertid tale om alle sygdomme, som kan ramme de ansatte, og ikke kun sygdomme, der er arbejdsrelateret.

Ligningslovens § 30 indeholder dernæst adgang til skattefri, arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning. Det betyder, at ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Derudover er arbejdsgiver betalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af skattefriheden under nærmere angivne betingelser.

I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed efter ligningslovens § 30, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: anciennitet og antal arbejdstimer.

Endelig skal der ved hver behandling som udgangspunkt foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sygdomme er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om at medarbejderen har behov for behandlingen.

SKAT vurderer imidlertid, at en sundhedsfaglig rådgivning ikke er eller kan sidestilles med en lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, hvilket indebærer, at en sundhedsfaglig rådgivning ikke anses for omfattet af skattefritagelsen efter ligningslovens § 30.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår dog af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.( i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er, at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

En sundhedsfaglig rådgivning i relation til disse ansatte skal som udgangspunkt betragtes som personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1. Samtidig bemærker SKAT, at disse goder ikke er omfattet af bagatelgrænsen, idet godet ikke har forbindelse med den pågældendes aktuelle eller forventede fremtidige stilling, dvs. at en sundhedsfaglig rådgivning ikke i overvejende grad ydes til medarbejdere af hensyn til de ansattes arbejde.

Ligningslovens § 16 omfatter dog ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

SKAT skal bemærke, at den sundhedsfaglige rådgivning af medarbejderne, der foretages af sygeplejersker i forbindelse med sygemeldinger samt udenfor deciderede sygdomsforløb har en overordnet generel karakter. Dernæst kommer, at den økonomiske værdi af rådgivningen må anses for at være begrænset.

Rådgivningen kan imidlertid tilgås fra andre steder end arbejdspladsen ligesom rådgivningen ydes fra A's callcenter. Imidlertid giver det ved denne typer ydelser ikke mening at stille et krav om, at de skal stilles til rådighed på arbejdspladsen.

SKAT finder derfor, at den pågældende sundhedsfaglige rådgivning af medarbejderne kan kategoriseres som almindelig personalepleje. Der er lagt vægt på, at der er tale om en sundhedsydelse med en vis tilknytning til arbejdet.

I konsekvens heraf indstiller SKAT, at spørgsmål 1 besvares benægtede.

Spørgsmål 2

Der spørges om en sundhedsfaglig rådgivning, ydet af sygeplejersker til en medarbejder og dennes børn i forbindelse med håndtering af barns første og/eller anden sygedag, skal beskattes som personalegode hos den enkelte medarbejder i virksomheden.

Under besvarelse af spørgsmål 1, har SKAT konkluderet, at en sundhedsfaglig rådgivning skal betragtes som personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1.

Bestemmelsen finder ikke kun anvendelse på goder, der ydes direkte til en ansat som led i en arbejdsaftale, men også på goder, der ydes til den ansattes familie eller pårørende, når godet utvivlsomt er ydet som en følge af arbejdsaftalen. Godet skal i disse tilfælde indtægtsføres hos den ansatte, som om godet var ydet til denne.

Det bemærkes, at repræsentanten har oplyst, at det er medarbejderen, der er modtager af rådgivningen, idet medarbejderen som værge er den som drager omsorg for barnet. Det er således medarbejderen der får støtte og vejledning af sygeplejerskerne.

Under besvarelse af spørgsmål 1, har SKAT konkluderet, at den pågældende sundhedsfaglige rådgivning, der foretages af sygeplejersker til medarbejderne i forbindelse med sygemeldinger samt udenfor deciderede sygdomsforløb har en overordnet generel karakter og en begrænset økonomisk værdi.

Selvom den pågældende sundhedsfaglige rådgivning kan tilgås fra andre steder end arbejdspladsen, og rådgivningen ydes fra A's callcenter, har SKAT fundet at den er omfattet af almindelig personalepleje, idet det for den type ydelser ikke giver mening at stille krav om, at den skal stilles til rådighed på arbejdspladsen.

SKAT skal dernæst bemærke, at reglerne vedrørende barns første og/eller anden sygedag følger af overenskomster og indebærer, at barnets sygdom og retten til arbejdsfriheden som følge af barns sygdom kan sidestilles med medarbejdernes sygdom og arbejdsfriheden som følge af egen sygdom.

SKAT er derfor af den opfattelse, at den sundhedsfaglige rådgivning, der ydes i forbindelse med håndtering af barns sygdom, kan sidestilles med en rådgivning, der ydes til medarbejderen i forbindelse med medarbejdernes egne sygdom.

Idet SKAT under besvarelse af spørgsmål 1 anerkender, at en sådan rådgivning af medarbejderne kan kategoriseres som almindelig personalepleje, er det SKATs vurdering, at en rådgivning ydet i forbindelse med håndtering af barns første evt. anden sygedag, ligeledes har en sådan karakter.

I lyset af ovenstående indstiller SKAT, at spørgsmål 2 besvares benægtede.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter