Dato for udgivelse
08 Nov 2010 14:43
Dato for afsagt dom/kendelse
28 Sep 2010 12:12
SKM-nummer
SKM2010.716.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 36A-1954/2009 og BS 36A-3332/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Restauration, insolvent, pantebrev, fogedforretning
Resumé

Sagsøgeren havde i indkomståret 2003 foretaget fradrag for tab på et løsørepantebrev, som sagsøgeren havde fået overdraget fra et interesseforbundet selskab. Der forelå ingen skriftlig aftale om overdragelsen af pantebrevet, og skatteministeriet gjorde gældende, at overdragelsen var udokumenteret. Under sagen havde sagsøgerens revisor og advokat forklaret, at pantebrevet tilhørte sagsøgeren. Retten lagde forklaringerne til grund og fandt derfor, at sagsøgeren var rette kreditor.

Spørgsmålet var herefter, om sagsøgeren havde konstateret et tab på pantebrevet i indkomståret 2003, som udløb den 30. juni 2003. Til støtte for sin påstand havde sagsøgeren henvist til, at sagsøgeren forgæves havde forsøgt at få gennemført en udlægsforretning i marts og maj 2003, men at debitor var udeblevet. Retten lagde imidlertid til grund, at det ikke kunne sidestilles med en forgæves fogedforretning, at debitor var udeblevet. Henset til at det var lykkedes sagsøgeren at foretage udlæg den 9. juli 2003, og dermed efter udløbet af indkomståret 2003, gav retten Skatteministeriet medhold i, at tabet ikke var konstateret i indkomståret 2003. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)
Kursgevinstloven § 3
Kursgevinstloven § 25
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 E.A.3.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 E.B.2.6.5

Parter

H1 ApS
(Advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Adv.fm. Nanna Eram Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Ulrik Stage-Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om fradragsret for tab på et løsørepantebrev i en restauration.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 18. december 2008 følgende kendelse:

"...

Indkomståret 2003

Skattepligtig indkomst

Skattecentret har nægtet selskabet fradrag for tab på løsørepantebrev med 757.556 kr. selvangivet med 757.556 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Selskabets repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere anmodet om adgang til at udtale sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse at retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødigt. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

H1 ApS´s (herefter selskabet) hovedaktivitet er ejendomsudlejning.

Selskabet har forskudt regnskabsår. Perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 udgjorde således indkomståret 2003.

Selskabets revisor har i brev af 4. juli 2007 til SKAT forklaret følgende:

"...

I regnskabsåret 2000/2001 erhverver H1 ApS løsørepantebrev i restaurationen beliggende ...1, likviditet hertil lånes i Danske Bank

Da forretningen i sommeren 2001 sælges, udstedes nyt løsørepantebrev på opr. 1.120.000, hvor afvikling og forrentning påbegyndes den 1. januar 2002.

I sommeren 2002 retter H1 ApS henvendelse til undertegnede, idet selskabets tidligere revisor har afhændet sin forretning, jeg konstaterer her, at løsørepantebrevet ikke er tinglyst, idet det er afvist af Personbogen og anmoder advokat OO om at tage hånd om det fornødne.

..."

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 fratrak selskabet "Tab på løsørepantebrev" med 757.556,50 kr., hvorefter den skattepligtige indkomst blev opgjort til -670.861,76 kr. (negativ).

Af specifikationerne til årsrapport 2002/2003 fremgår følgende:

Løsørepantebrev

2002/2003

2001/2002

Løsørepantebrev kr. 1.120.000

1.060.118,50

1.080.578

Kursnedskrivning 28 %

-302.562,00

-302.562

Tilgodehavende ydelse 1/1 - 30/6

0,00

94.609

Afskrevet løsørepantebrev

-757.556.50

            0

 

0

872.625

Der er fremlagt kopi af et løsørepantebrev på nominelt 1.120.000 kr. underskrevet den 5. januar 2002. Debitor er LS og kreditor er H2 ApS. Pantebrevet blev afvist fra Personbogen den 24. april 2002 på grund ulæselig vitterlighedspåtegning. Pantebrevet blev afvist fra Personbogen den 31. maj 2002 for lejerettigheder på grund af manglende lejekontrakt til forevisning. Pantebrevet blev desuden afvist fra Personbogen den 21. august 2002 og den 2. september 2002 for lejerettigheder idet lejekontrakterne ikke sås at vedrøre ...1.

Af pantebrevet fremgår blandt andet følgende:

"...

Til sikkerhed for alle betalinger efter dette løsørepantebrev, gives oprykkende panteret i følgende genstande samt i deres forsikringssummer.

Det i lejede lokaler, G1, ...1 beroende driftsinventar driftsmateriel, herunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art, intet undtaget, nuværende og kommende samt i denne forretnings goodwill og lejemål, jf. tinglysningslovens § 47b, stk 2.

..."

Ved brev af 29. november 2002 rykkede OO Advokatfirma (herefter Advokatfirmaet) LS for betaling af afdrag på pantebrevet for september, oktober og november på i alt 47.304,39 kr. I brevet anføres det, at såfremt beløbet ikke er Advokatfirmaet i hænde indenfor 7 dage, vil det blive betragtet som en væsentlig misligholdelse, hvorefter pantebrevet vil blive opsagt med krav om betaling af det fulde skyldige restbeløb. Af brevet fremgår det, at det er H2 ApS, der har anmodet Advokatfirmaet om assistance.

Af brev af 3. december 2002 fra G2 til Advokatfirmaet fremgår følgende:

"...

Vi bekræfter at have modtaget Deres brev af 29. november 2002 og skal bekræfte at ovenstående lejemål beliggende ...1 er udlejet til G1 restaurationsvirksomhed.

Jeg skal imidlertid oplyse, at der fortsat skyldes husleje for lejemålet ...1 og at lejemålet ved skrivelse af dags dato er ophævet.

..."

Ved brev af 8. januar 2003 opsagde Advokatfirmaet pantebrevet til indfrielse på vegne af kreditor, H2 ApS. I brevet opgøres selskabets tilgodehavende til 1.117.983,76 kr.

Den 30. januar 2003 begærede Advokatfirmaet udlæg foretaget hos debitor for 100.000 kr. for et skyldigt beløb på i alt 1.118.233,76 kr.

Ved brev af 3. februar 2003 fra Advokatfirmaet til debitor blev det skyldige beløb opgjort til 63.072,52 kr. vedrørende ydelserne for oktober 2002, november 2002, december 2002 og januar 2003. I brevet anføres det, at såfremt allonge og det opkrævede beløb ikke er Advokatfirmaet i hænde inden 7 dage, fastholdes ophævelsen af pantebrevet meddelt ved brev af 8. januar 2003.

Af udskrift fra retsbogen fra byretten vedrørende møde i fogedretten den 9. juli 2003 fremgår blandt andet følgende:

"...

Rekvirent H2 ApS mødte ved advokat OO v/ NL.

Skyldner LS mødte personlig

Der fremlagdes rekvisition og kopi af løsørepantebrev.

Det skyldige beløb blev opgjort således:

Sagen opgjort til

102.290,00 kr.

Halvt salær

550,00 kr.

Ialt

102.840,00 kr.

Skyldneren LS blev afkrævet det opgjorte beløb og foreholdt oplysningspligten og strafansvaret.

Skyldneren LS erklærede sig ude afstand til at betale.

Under iagttagelse af skyldnerens udtagelsesret og påvisningsret foretoges udlæg i henhold til løsørepantebrev i følgende:

Lejede lokaler; G1, ...1 beroende driftsinventar og driftsmateriel, herunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art, intet undtaget samt i denne forretnings goodwill og lejemål.

..."

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har nægtet selskabet fradrag for tab på løsørepantebrev med 757.556 kr.

Skattecentret har anført, at der ikke har været iværksat nok tiltag for at inddrive beløbet eller en del heraf, idet selskabet har haft pant i restaurationen og samtlige driftsmidler, og ikke umiddelbart har udnyttet sin panteret.

Skattecentret har desuden anført, at den indsendte dokumentation ikke godtgør, at selskabet har udtømt sine muligheder for at få beløbet inddrevet.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for tab på debitorer med 757.556 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten anført, at selskabet har fradragsret for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret eller sandsynliggjort eller med fornøden sikkerhed kan konstateres i henhold til kursgevinstlovens § 3, hvilket for så vidt angår tab på debitorer ligeledes fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og af Ligningsvejledning, afsnit E.B.2.6.5.

Repræsentanten har desuden anført, at selskabet har konstateret og/eller opnået sandsynliggørelse og/eller med fornøden sikkerhed kan konstatere størrelsen af tabet på kr. 757.556 i indkomståret 2003, hvorfor klageren har fradragsret for tabet i indkomståret 2003.

Repræsentanten har dernæst anført, at selskabet via dets advokat har foretaget forgæves udlæg og andre nødvendige retsskridt for at forsøge at få debitor til at indbetale beløbet, hvilket selskabet desværre har måttet konstatere, har været forgæves som følge af debitors manglende betalingsevne.

Repræsentanten har henvist til, at udlægget i de lejede lokaler ikke havde nogen værdi, da det underliggende lejemål allerede var ophævet af udlejer. Selskabet overvejede at føre retssag vedrørende retten til lejemålet, men opgav dette som følge af den manglende tinglysning af pantebrevet.

Repræsentanten har endvidere anført, at der ikke stilles krav om, at løsørepantebrevet skal være tinglyst for at foretage udlæg.

Repræsentanten har henvist til, at praksis på området tillader fradrag for tab på debitorer, selv om der ikke har været foretaget forgæves udlæg eller andre retsskridt, såfremt tabet på anden måde kan konstateres og/eller sandsynliggøres, men at der i nærværende sag netop har været foretaget forgæves udlæg via advokat, hvorfor der så meget desto mere skal gives fradragsret for de kr. 757.556 i indkomståret 2003.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter kursgevinstlovens § 3 skal gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen at den skattepligtige indkomst.

Efter kursgevinstlovens § 25 skal gevinst og tab på fordringer og gæld, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres.

Efter Landsskatterettens opfattelse har selskabet ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at tabet blev realiseret i indkomståret 2003. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ved de iværksatte tiltag ikke har godtgjort, at selskabet har realiseret et tab i det omhandlede indkomstår. Landsskatteretten bemærker særligt, at der først blev foretaget udlæg ved fogedretten efter udløbet at det omhandlede indkomstår.

Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort, at selskabet realiserede et tab i indkomståret 2003.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

I samme sag afsagde Landsskatteretten den 22. april 2009 herefter følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Anmodningen om genoptagelse er ikke imødekommet.

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant har den 17. marts 2009 bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse, der har journalnummer 07-03091. Sagen blev afgjort den 18. december 2008.

Klagerens påstand og argumenter

Som begrundelse for at få sagen genoptaget har klagerens repræsentant forklaret, at kendelsen er åbenbart fejlagtig som følge af, at der blev foretaget både forgæves fogedforretning og udkørende udlægsforretning i første halvår af 2003.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"...

Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Retten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes. Det er rettens opfattelse, at der ikke er forelagt nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, ligesom der ikke ses at være særlige omstændigheder, der taler for genoptagelse. Det bemærkes, at det af kendelsen fremgår, at der blev begæret udlæg den 30. januar 2003.

Landsskatteretten bemærker desuden, at klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler, og at han har haft lejlighed til at kommentere kontorets indstilling i sagen.

..."

Påstande

Under disse sager har sagsøgeren herefter påstået, at sagsøgers skattepligtige indkomst for 2003 nedsættes med 757.556 kr., subsidiært 657.556 kr. Såfremt retten ikke vil tage stilling til realiteten har sagsøgeren påstået, at afgørelsen af 22. april 2009 er ugyldig.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Revisor KS har forklaret, at hun blev revisor for H1 ApS i sommeren 2002, da den tidligere revisor gik på pension. Det første regnskab hun lavede var fra 2001/2002. Som grundlag for regnskabsudfærdigelsen fik hun regnskabet fra året før. Hun kunne se, at H1 ApS havde erhvervet et løsørepantebrev og havde optaget et lån i Danske Bank, som senere er betalt tilbage med penge, man fik ved at sælge værdipapirer. Der havde været et debitorskifte, og der var lavet et nyt pantebrev. Hun ved ikke, hvorfor der ikke er lavet transporterklæring fra H2 ApS til H1 ApS. Der var restancer, men det lykkedes at få 9 rater betalt på en check på 148.738,23 kr. Hun var selv med ude i forretningen i september 2002, da de fik checken. Der blev ikke betalt mere, og skylden gik til incasso.

Advokat OO har forklaret, at han blev kontaktet af KS som spurgte, om han ville assistere en klient, H1 ApS, som havde et pantebrev, hvor der ikke blev betalt. Han fik sagen, og hans incassomedarbejder fik sagen. Den 7. maj 2002 var der 1. møde, hvor han skulle forsøge at få pantebrevet tinglyst, hvilket den tidligere revisor, som havde lavet pantebrevet, havde glemt. Pantebrevet var overdraget til H1 ApS, men for at få pantebrevet tinglyst valgte man ikke at ændre kreditor i første omgang. Der var forhandlinger med udlejeren G2 om lejemålet, som til sidst blev opsagt på grund af lejerestance. Man kunne kun genleje en del af lejemålet, hvorfor restauranten blev lukket.

Den 10. marts 2003 var der møde i fogedretten, hvor rekvisitus udeblev. Der blev senere foretaget en udkørende fogedforretning i maj måned 2003, men rekvisitus blev ikke truffet. Herefter blev der den 9. juli 2003 foretaget udlæg i inventar og goodwill i henhold til pantebrevet.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at det er sandsynliggjort, at tabet er konstateret før 1. juli 2003. Det udsætter ikke fradragsretten, at debitor ikke møder i fogedretten. Det er ingen betingelse, at der er forsøgt udlæg. Sagsøgeren har forgæves forsøgt at få gennemført en fogedforretning i marts og maj 2003, men debitor mødte ikke eller blev ikke truffet. På denne baggrund har sagsøgte forgæves forsøgt udlæg, og har således konstateret sit tab.

Sagsøgeren har haft pantebrevene i hænde, og er således rette debitor.

Sagsøgtes nye anbringende under retssagen om, at sagsøgeren ikke er rette debitor, kan ikke tages under påkendelse, da det ikke har været fremført for Landsskatteretten. I øvrigt er der tale om et omsætningsgældsbrev, og den som har det i hænde er berettiget til ydelserne.

Sagsøgte har gjort gældende, det ikke er konstateret, at tabet er konstateret i indkomståret 2003.

Det er ikke dokumenteret, at pantebrevet er overdraget til H1 ApS fra H2 ApS. Sagsøgte er ifølge praksis ikke afskåret fra at komme med dette anbringende under retssagen.

Endelig er tabet ikke dokumenteret. Der er foretaget udlæg for fordringen i de pantsatte effekter. Det endelige tab efter realisering af pantet er ikke dokumenteret. Berigtiget jf. retsplejelovens § 221.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten ses ikke at være afskåret fra, at tage stilling til realiteten i sagen, således at retten kan tage stilling til Landsskatterettens kendelse af 18. december 2008.

Efter praksis er sagsøgte ikke udelukket fra, at komme med nye anbringender for retten.

Det lægges navnlig efter OOs og revisor KSs forklaring til grund, at pantebrevet tilhører sagsøgeren H1 ApS, der derfor er rette kreditor.

Efter det af Landsskatteretten anførte, sammenholdt med de oplysninger som er fremkommet under sagen om forløbet i fogedretten lægges det til grund, at første kontakt med debitor var den 9. juli 2003, hvor debitor gav oplysning om sin økonomi, og hvor der blev foretaget udlæg. De tidligere møder i fogedretten, hvor debitor ikke mødte eller blev truffet, kan ikke anses for gennemførte fogedforretninger, der kan sidestilles med afgivelse af insolvenserklæring, således at fogedsagen var forgæves.

Da tab på pantebrevet tidligst kunne konstateres ved fogedforretningen den 9. juli 2003 tiltrædes det, at tabet ikke kan medtages i regnskabet for 2002/2003, der afsluttedes den 30. juni 2003, hvorfor frifindelsespåstanden tages til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 ApS, 50.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte Skatteministeriet.

Dommen berigtiget jf. retsplejelovens § 221.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter