Dato for udgivelse
08 Nov 2010 12:51
Dato for afsagt dom/kendelse
28 Oct 2008 10:35
SKM-nummer
SKM2010.715.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-182364
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Optioner
Resumé
Modtagelse og udnyttelse af en nærmere beskreven køberet til aktier ville ikke have andre skattemæssige konsekvenser, end at aktierne ville blive anset for anskaffet for det beløb, som aktierne ifølge køberetten kunne erhverves for.
Reference(r)
Statsskattelovens § 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.B.1.13

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at modtagelse af den nedenfor beskrevne køberet ikke vil få skattemæssige konsekvenser for hverken det af spørgeren beherskede selskab eller for spørgeren?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, hvilke konsekvenser vil modtagelsen af køberetten i givet fald få for selskabet og/eller spørgeren?
  3. Kan SKAT bekræfte, at udnyttelse af den beskrevne køberet ikke vil få andre skattemæssige konsekvenser for spørgeren og/eller det af ham beherskede selskab, end at de omhandlede aktier anses for købt af selskabet for det aftalte beløb på 5 mio. kr.?
  4. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, hvilke skattemæssige konsekvenser vil udnyttelse i så fald få for spørgeren og/eller det af ham beherskede selskab?

Spørgers forslag:

  1. Ja.
  2. Bortfalder.
  3. Ja.
  4. Bortfalder.

Svar

  1. Ja. 
  2. Bortfalder.
  3. Ja.
  4. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ifølge anmodningen om bindende svar er A ansat som ledende medarbejder i B ApS. Dette selskab er i dag ejet 100% af C ApS, der ejes 100% af D.

Der pågår i øjeblikket forhandlinger om, at A via et af ham behersket nystiftet selskab skal erhverve en ejerandel på 25% af B ApS. Det købende selskab er endnu ikke stiftet.

Tanken er, at C ApS sælger aktier svarende til 25% af kapitalen i B ApS for et beløb på 5 mio. DKK, svarende til en samlet handelsværdi af B ApS på 20 mio. DKK. Dette beløb anses efter forhandlinger mellem parterne for at være udtryk for selskabets markedsværdi på nuværende tidspunkt.

Efter at det af A beherskede selskab forudsætningsvist har erhvervet en ejerandel på 25% i B ApS, agtes indgået en anpartshaveroverenskomst mellem dette selskab og C ApS om ejerskabet til B ApS.

Det er tanken, at A's selskab skal have en køberet til yderligere 25% af B ApS for 5 mio. DKK. Køberetten skal kunne udnyttes på et hvilket som helst tidspunkt i perioden 31.08.2009 - 31.08.2012. Køberetten vil forudsætningsvist fremgå af anpartshaveroverenskomsten.

Anpartshaveroverenskomsten - og dermed køberetten - er endnu ikke udarbejdet.

En kopi af den seneste årsrapport for B ApS for tiden 1.7.2006 - 30.6.2007 er vedlagt anmodningen om bindende svar.

Spørgerens repræsentant har oplyst, at køberetten udelukkende tildeles for at gøre det muligt for modtageren at erhverve yderligere aktier. Køberetten vil derfor ikke kunne differenceafregnes, men vil kun kunne udnyttes ved faktisk levering. Køberetten vil heller ikke kunne overdrages, og der vil ikke blive indgået modkontrakter. Disse forhold vil fremgå af aktionæroverenskomsten/køberetten, når denne endeligt udarbejdes.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgerens repræsentant har fremført, at indgåelse af en køberetsaftale efter praksis som udgangspunkt ikke anses for at være et salg af det omhandlede aktiv, idet der grundlæggende er tale om en ret til senere køb, men ikke en pligt. Da køberetten giver ret til at købe til handelsværdien af anparterne på tidspunktet for udstedelse af køberetten, indeholder denne ikke nogen formuefordel for modtageren. Da der ikke kan antages at være knyttet nogen værdi til køberetten på dette tidspunkt, kan udstedelsen heraf ej heller antages at udløse skattemæssige konsekvenser.

Det af A beherskede selskab må anses for at have erhvervet endelig ret til den beskrevne køberet på tidspunktet for tildeling heraf, blandt andet fordi der ingen betingelser er knyttet til denne. Den skattemæssige vurdering af køberetten må derfor afgøres endeligt på dette tidspunkt, og da retten ikke kan antages at have nogen værdi, udløses ingen skattemæssige konsekvenser af tildelingen.

Da den skattemæssige situation må anses for afgjort ved endelig retserhvervelse, har udnyttelse af køberetten ej heller selvstændige skattemæssige konsekvenser, ud over at der er solgt henholdsvis købt aktier for det aftalte beløb på udnyttelsestidspunktet. Dette gælder uanset på hvilket tidspunkt indenfor den angivne periode køberetten udnyttes.

De særlige regler i ligningslovens § 7A, § 7H og § 28 om tildeling af køberetter mv. som vederlag i ansættelsesforhold finder efter spørgerens repræsentants opfattelse ikke anvendelse for den beskrevne køberet, allerede fordi denne ikke tildeles en ansat som led i et ansættelsesforhold, men oprettes mellem selskaber.

På denne baggrund er det således spørgerens repræsentants opfattelse, at hverken tildeling af køberetten eller eventuel senere udnyttelse heraf vil være forbundet med skattemæssige konsekvenser for hverken A eller det af ham beherskede selskab.

Spørgerens repræsentant har derfor fremført, at spørgsmål 1 og 3 bør besvares med "Ja", medens spørgsmål 2 og 4 bortfalder.

Spørgerens repræsentant har fremført, at køberetten efter hendes opfattelse ikke vil være omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle instrumenter, jf. de ovenfor anførte oplysninger.

 

SKATs indstilling og begrundelse

Det skal indledningsvist bemærkes, at køberetten ikke er omfattet af ligningslovens §§ 7 A, 7 H eller 28, da der ikke er tale om en køberet, udstedt til en person som led i et ansættelsesforhold mv., men en køberetsaftale mellem 2 selskaber.

Indgåelse af en køberetsaftale er ikke indgåelse af en aftale om salg, og efter skattelovgivningens almindelige regler skal realisationsbeskatning først ske, når der er indgået endelig aftale om salg.

I visse tilfælde er vilkårene i en køberetsaftale dog sådan, at aftalen reelt er en salgsaftale. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.214H, samt Østre Landsrets dom, offentliggjort som SKM2004.468.ØLR, hvor Højesteret henholdsvis Østre Landsret efter de foreliggende omstændigheder fandt det usandsynligt, at køberetten ikke ville blive udnyttet.

Den i nærværende sag omhandlede køberetsaftale vil give det af A beherskede selskab ret til køb af yderligere 25 pct. af B ApS for 5 mio. kr.

Det er oplyst, at beløbet efter forhandlinger mellem parterne anses for at være udtryk for markedsværdien af 25 pct. af selskabet på nuværende tidspunkt.

A og D er begge ansat i B ApS, der via C ApS ejes 100 pct. af D. A og D ses ikke på anden måde at være interesseforbundne, og transaktioner mellem A og D er ikke omfattet af reglerne i ligningslovens § 2, ligesom A og D ikke kan anses for at have fælles økonomiske interesser. Som udgangspunkt må det aftalte beløb derfor anses for at være udtryk for handelsværdien.

Formelt er der tale om en option, der ydes af et selskab til fordel for et andet selskab, men reelt er der tale om en option, der ydes af en arbejdsgiver til fordel for en ledende medarbejder.

Efter de af Ligningsrådet fastsatte vejledende værdiansættelsesregler for unoterede aktier og anparter, jf. TSS-cirkulære nr. 2000-9 og 2000-10, ville værdien af anparterne være væsentligt lavere end de nævnte 20 mio. kr.

Goodwillens levetid skønnes at burde sættes til 5 år. Det tages herved i betragtning, at der ifølge regnskabet regnes med en brugstid for goodwill på 5 år, samt at der er tale om salg af standardiserede og masseproducerede varer, hvilket ifølge det nævnte TSS-cirkulære medfører en afkortning af goodwillens levetid.

Ifølge bilag 4 til den rapport, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat under Ligningsrådet, udgør kapitaliseringsfaktoren herefter 1,97.

Den samlede værdi af anparterne (dvs. samtlige anparter i selskabet) er herefter opgjort til ca. 2 mio.kr.

Sættes goodwillens levetid til 7 år, vil kapitaliseringsfaktoren udgøre 2,57. Værdien af anparterne, beregnet på grundlag heraf, ville i så fald kunne opgøres til ca. 3,2 mio.kr.

Det bemærkes, at ovennævnte beregningsmodel alene er vejledende.

Der er imidlertid rent faktisk betalt 5 mio.kr. for erhvervelse af 25 pct. af anpartskapitalen + købsoptionen tilsammen, og købsoptionen vil give det af spørgeren beherskede selskab ret til at købe yderligere 25 pct. af anpartskapitalen for yderligere 5 mio.kr.

Da parterne ikke kan anses at have fælles økonomiske interesser, må det lægges til grund, at værdien af de handlede anparter og købsoptionen tilsammen udgør 5 mio.kr.

En køberet vil (normalt) altid have en vis værdi, da indehaveren af køberetten kan udnytte den, hvis det er til fordel for ham/hende, men blot kan undlade at udnytte den, hvis det ikke er til fordel for ham/hende.

Hvis køberetten værdiansættes efter den formel, som Ligningsrådet vedtog den 31. januar 1995 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995 nr. 197 med rettelse i TfS 1995 nr. 242), jf. SKAT's ligningsvejledning (2008-1) afsnit A.B.1.13 vedrørende værdiansættelse af warrants, vil værdien af de handlede anparter udgøre kr. 4.331.250, medens værdien af købsoptionen vil udgøre kr. 668.745 (der afrundes til kr. 668.750).

Følgende data indgår i beregningen af værdien af købsoptionen:

Anparternes handelsværdi i procent af exerciseprisen:

4.331.250 x 100 / 5.000.000 = 86,625 pct.

Køberettens maksimale løbetid: Perioden 1.3.2008 - 31.8.2012 = 54 måneder.

Nationalbankens diskonto + 4 pct., reduceret med 50 pct.: 50 pct. af (4 + 4) pct. = 4 pct. p.a., svarende til 0,33 pct. pr. måned.

Køberettens værdi fremkommer herefter således:

86,625 x 54 x 0,33 / 100 pct. = 15,44 pct. af kr. 4.331.250 = kr. 668.745.

Det beløb, der betales af det af spørgeren beherskede selskab, fordeles herefter således:

Køb af anparter (25 pct. af anpartskapitalen) 4.331.250 kr.
Erhvervelse af købsoption: kr. 668.745, der afrundes til    668.750 kr.
I alt 5.000.000 kr.

Da der er tale om en køberet til unoterede anparter, kan værdiansættelsen ikke foretages efter Black-Scholes-modellen.

Ligningsrådets formel er kun vejledende, og ifølge Ligningsrådets afgørelser af 23. februar 1999 (TfS 1999.832.LR) og 20. august 2002 (SKM2002.540.LR) forudsætter ovennævnte formel en vis naturlig sammenhæng mellem anparternes aktuelle handelsværdi og exerciseprisen. Det fremgår således, at Ligningsrådets formel ikke kan anvendes i tilfælde, hvor der er tale om børsnoterede aktier og hvor udnyttelseskursen er næsten 3 gange den aktuelle markedskurs.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at en køberet efter Ligningsrådets formel vil have en værdi, uanset hvor stor udnyttelseskursen måtte være i forhold til anparternes aktuelle markedskurs. Jo større udnyttelseskursen er i forhold til markedskursen, jo mindre sandsynlighed er der for, at køberetten vil blive udnyttet, og jo lavere værdi vil køberetten derfor have.

I nærværende sag er udnyttelseskursen højere end den aktuelle markedsværdi, men ikke så meget højere, at Ligningsrådets formel ikke skønnes at kunne anvendes.

Det er oplyst, at køberetten kun vil kunne udnyttes ved faktisk levering, at køberetten ikke vil kunne overdrages, og at der ikke vil blive indgået modgående kontrakter. Køberetten vil derfor ikke være omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 30 stk. 1 nr. 5 samt stk. 3 og 4.

Da det lægges til grund, at værdien af de erhvervede anparter og købsoptionen tilsammen udgør det betalte beløb på kr. 5.000.000, indstilles det, at modtagelse af køberetten ikke får skattemæssige konsekvenser - hverken for A eller for det af A beherskede selskab.

Udnyttelsen af køberetten ses ikke i sig selv at kunne få skattemæssige konsekvenser - hverken for spørgeren eller for det af spørgeren beherskede selskab - eftersom køberetten ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

Da køberetten ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, skal den behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. kursgevinstlovens § 30 stk. 6, dvs. efter samme regler som det underliggende aktiv. Hvis køberetten udnyttes, skal købesummen for køberetten derfor behandles som et tillæg til anskaffelsessummen for anparterne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26 stk. 2 og kursgevinstlovens § 30 stk. 6.

Spørgsmål 1 indstilles således besvaret med "Ja".

Spørgsmål 2 bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret med "Ja".

En købsoption vil (normalt) altid have en værdi, jf. ovenfor. I nærværende sag er udnyttelseskursen for købsoptionen imidlertid næsten 10 gange højere end værdien af aktierne (inkl. beregnet goodwill), beregnet efter Ligningsrådets vejledende værdiansættelsesregler. Som følge af dette forhold vil værdien af købsoptionen kun udgøre et ubetydeligt beløb, og der ses derfor ikke at være grundlag for at tilsidesætte parternes aftale vedrørende fordelingen af det ydede vederlag.

Det indstilles derfor, at køberetten ikke får andre skattemæssige konsekvenser for spørgeren og/eller det af ham beherskede selskab, end at de omhandlede aktier anses for købt af selskabet for det aftalte beløb på 5 mio. kr.

Spørgsmål 3 indstilles herefter besvaret med "Ja".

Spørgsmål 4 bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKAT's indstilling og begrundelse.

 

.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter