Dato for udgivelse
14 Dec 2010 14:34
SKM-nummer
SKM2010.802.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
2010-312-0020
Dokument type
SKAT-meddelelse
Emneord
Personalegoder, værdiansættelse, fri bolig
Resumé
Værdiansættelse for 2011 for visse personalegoder, herunder fri bolig
Hjemmel

Ligningsloven § 16

Reference(r)
Ligningsloven § 16
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 A.B.1.9

1. Personalegoder værdiansættes til markedsværdien

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt som udgangspunkt til markedsværdien.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet. Dette gælder dog ikke multimediebeskatning, jf. Ligningslovens § 16, stk. 12.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning af den ansattes fordel ved købet, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. overstiger 5.500 kr. for 2011, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i denne meddelelse omhandlede personalegoder, bortset fra særligt køretøj benyttet privat, se nedenfor. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri medielicens.

Det bemærkes, at bagatelgrænsen på 5.500 kr. er uændret i årene 2009-2013, jf. personskatteloven § 20, stk. 3.

2. Værdi af fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4-6.

3. Værdi af multimedier  

Med virkning fra 1. januar 2010 indførtes beskatning af multimedier, der står til rådighed for privat brug. Det betyder, at man bliver beskattet samlet af fri telefon, pc og internetforbindelse.

Rådighed over sådanne multimedier værdiansættes til 3.000 kr. (2011-niveau) pr. år, uanset om man får stillet ét eller flere af de nævnte goder til rådighed for privat brug.

Det bemærkes, at værdiansættelsen på 3.000 kr. er uændret i årene 2009-2013, jf. personskatteloven § 20, stk. 3.

 4. Værdi af fri helårsbolig

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje for 2011, som fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og værdien opgjort efter disse regler.

Det er hensigten, værdiansættelsesreglerne revideres gennemgribende. Foreløbig reguleres satserne generelt med 10 % for 2011. Bemærk overgangsreglen, hvorefter satserne indtil en endelig revision af reglerne stadig er opdelt efter de gamle kommunegrænser.

Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien, se nedenfor.

4.1 Bopæls- og fraflytningspligt

 Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 % i værdien efter markedslejen/den skematiske markedsleje.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 % af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 % af 160.000 kr.

4.2 Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag på 10 % i værdien efter markedslejen/den skematiske markedsleje.

5. Værdi af personalelån

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningsloven § 16, stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Med udtrykket "gennem arbejdsgivere" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom. 

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og renten i henhold til § 213, stk. 2 i Lov om finansiel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 (svarende til den tidligere mindsterente i kursgevinstlovens § 38). Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end renten i henhold til § 213, stk. 2 i Lov om finansiel virksomhed (svarende til den tidligere mindsterente), men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund, og der skal derfor ikke ske beskatning.

Mindsterenten efter Lov om finansiel virksomhed § 213, stk. 2 offentliggøres på

http://nordic.nasdaqomxtrader.com/trading/fixedincome/Denmark/, (under "Dokumentation og beregninger" er et link til en børsmeddelelse med sidste offentliggjorte mindsterente).

6. Værdi af særligt køretøj - beskatning af privat kørsel

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værk-stedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningsloven § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlige køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km om året, beskattes med den fastsatte kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2011 er satsen 3,67 kr. pr. km.

7. Ikrafttræden mv.

Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2011. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter