Dato for udgivelse
30 Nov 2010 10:25
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Nov 2010 12:44
SKM-nummer
SKM2010.759.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, B-1514-10
Dokument type
Dom
Emneord
Transport, overskyderne skat, renter
Resumé

Spørgsmål om, hvorvidt transport i overskydende skat omfatter renterne af den overskydende skat. ML meddelte i 1999 H1 A/S "transport i overskydende skat for indkomstårene 1992 til 1999".

SKAT noterede transporten og udbetalte i 2009 et beløb til H1 A/S, der ud over overskydende skat også omfattede renter på 41.245,- kr.

Efter krav fra ML udbetalte SKAT efterfølgende rentebeløbet til ham og rejste krav om tilbagebetaling heraf over for H1 A/S, der afviste kravet med henvisning til, at transporten også omfattede renterne.

SKAT rejste kravet for domstolene, der frifandt H1 A/S med bemærkning om, at selskabet tillige var berettiget til at modtage de medfølgende renter, idet det fastsatte maksimum i transporten på 175.000,- kr. ikke derved blev overskredet.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 62, stk. 5

Henvisning
Inddrivelsesvejledningen 2010-2 L.3.5

Parter

SKAT
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

H1 A/S
(advokat Jette Jessen)

Afsagt af landsdommerne

Taber Rasmussen, Tuk Bagger og Ulrik Finn Jørgensen (kst.)

Denne sag, der er anlagt ved byretten og af denne i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved landsretten, drejer sig om, hvorvidt en transport i overskydende skat for indkomstårene 1992-1999 omfatter renterne af den overskydende skat.

Sagsøgeren, SKAT, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, H1 A/S, til sagsøgeren skal betale 41.245,- kr. med tillæg af renter fra den 9. oktober 2009.

Sagsøgte, H1 A/S, har påstået frifindelse

Sagsfremstilling

ML overdrog i december 1997 to anparter til komplementarselskabet HH ApS, der er koncernforbundet med H1 A/S (i det følgende kaldet H1). Af overdragelsesaftalerne herom fremgår, at ML kunne udnytte de respektive restafskrivningsbeløb for indkomståret 1997, men at han samtidig forpligtede sig til at betale skatteværdien heraf til H1. Overdragelserne var foranlediget af, at skattemyndighederne havde rejst skattekrav blandt andet vedrørende dele af denne restafskrivning. MLs forpligtelse til betaling af skatteværdien af restafskrivningen for 1997 til HH ApS blev derfor udskudt.

ML udstedte derefter den 29. april 1999 en transporterklæring med følgende ordlyd:

"...

Undertegnede meddeler hermed H1 A/S transport i overskydende skat for indkomstårene 1992 til 1999.

Beløbet kan maksimeres til kr. 175.000 i alt

..."

Transporterklæringen blev fremsendt til notering og noteret af ToldSkat den 5. juli 1999 uden bemærkninger af betydning for sagen.

Skattemyndighederne opnåede efter et forlig indgået i Østre Landsret i 2008 kun delvis medhold i sit skattekrav, hvorfor overskydende skat kom til udbetaling i 2009. For MLs vedkommende blev den 28. maj 2009 til H1 udbetalt de overskydende skattebeløb henholdsvis 82.599 kr., der udgjorde overskydende skat for 1997, og 23.587 kr. udgørende overskydende skat for 1998 indeholdende rentegodtgørelsen for 1997 på 31.764 kr. og for 1998 på 9.481 kr., eller i alt 41.245 kr. svarende til stævningspåstanden.

Da ML protesterede mod udbetalingen af rentegodtgørelsen til H1, udbetalte ToldSkat efterfølgende rentebeløbet til ham og rejste krav over for H1 om tilbagebetaling af dette beløb.

Det er for landsretten oplyst, at gælden i henhold til overdragelsesaftalen mellem ML og HH ApS vedrørende andelene udgjorde 129.335 kr. med tillæg af renter. Der er ikke nærmere oplysninger om forfaldstidspunktet.

Parterne er enige om opgørelsen af kravet.

Procedure

SKAT har i et påstandsdokument af 25. august 2010 gjort følgende anbringender gældende til støtte for sin påstand:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet principalt gældende, at H1 A/S ikke har fået transport i MLs krav på renter af overskydende skat. H1 A/S er derfor forpligtet til at betale renterne tilbage til SKAT. Subsidiært gøres det gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret at have et sådant krav på transportgiveren, ML, at rentebeløbet skal udbetales til sagsøgte.

Det er fast antaget i teorien, at en transport til sikkerhed omfatter ikke renter af hovedstolen, medmindre det er udtrykkeligt aftalt, at renter er omfattet af transporten, jf. Ussing: Obligationsretten Almindelig del (4. udgave - 1967), side 222, Krüger Andersen m.fl.: Dansk Privatret (15. udgave, 2008), side 380, von Eyben: Panterettigheder (8. udgave - 1987), side 100f, og Carstensen/Rørdam: Pant (7. udgave, 2002), side 75-76 ... Det samme har Højesteret fastslået i SKM2009.134.HR ..., hvor Højesteret foretog en konkret fortolkning ...

Det påhviler sagsøgte som den, der har fået fordringen transporteret til sikkerhed, at dokumentere, at sagsøgte har et krav på transportgiver. Dette har sagsøgte trods en udtrykkelig provokation ikke dokumenteret. Når sagsøgte ikke kan dokumentere sit krav, har sagsøgte ikke krav på at få udbetalt et beløb fra SKAT.

I stævningen side 2 ... anfører SKAT, at det må lægges til grund, at MLs transport af 29. april 1999 i overskydende skat for 1992-1999 til H1 A/S ... skete til sikkerhed for MLs betalinger i henhold til § 4 i overdragelsesaftalerne... I svarskriftet side 2, 2. og 3. afsnit ..., anfører sagsøgte, at det er formentligt vanskeligt at definere transporten som værende til eje eller til sikkerhed. Sagsøgte har dermed ikke bestridt, at transport er til sikkerhed.

Hvis sagsøgte måtte bestride dette, gøres det gældende, at transporten er til sikkerhed. Der er så vidt ses ikke aftalt nogen pris for de da overdragede fordringer, hvilket altså vil være tilfældet, når et formueaktiv overdrages. Transporten ... er også beløbsbegrænset, hvilket den selvsagt ikke ville være, hvis transporten var til eje.

Som anført i svarskriftet, side 1-2 ..., skyldtes transporten, at investorerne i HH-projekterne, herunder ML, var meget utilbøjelige til at betale for den omtvistede ret til restafskrivning. Det viser, at transporten netop skete til sikkerhed for MLs betaling af skatteværdien af restafskrivningerne.

Det påhviler sagsøgte at bevise, at transporten er til eje, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

Da transporten således skete til sikkerhed og ikke til eje, og da transporten ikke udtrykkelig omfatter renter, har H1 A/S uberettiget modtaget kr. 41.425,-. SKAT har derfor krav på at få beløbet tilbagebetalt.

Det er ved afgørelsen af, om renterne er omfattet af transporten, uden betydning, at hovedstolen vedrører krav på overskydende skat. Renter af overskydende skat er ikke nærmere knyttet til hovedstolen end renter af enhver anden rentebærende fordring.

...

Tilbagebetalingskravet forrentes i medfør af rentelovens § 3, stk. 2 og 3, fra den 9. oktober 2009, jf. SKATs skrivelse af 9. september 2009

..."

I et supplerende påstandsdokument af 26. august 2010 har sagsøger yderligere gjort gældende, at "det ikke fremgår, at ML skulle have misligholdt nogen forpligtelse, ligesom dette jo heller ikke er dokumenteret...".

H1 har i et påstandsdokument af 25. august 2010 gjort følgende anbringender gældende til støtte for sin påstand:

"...

Sagsøger har i 1999 modtaget og noteret en transporterklæring, hvorefter ML tiltransporterer H1 A/S overskydende skat for indkomstårene 1992-1999. Transporten er maksimeret til 175.000 kr.

Sagsøger er derfor selvstændigt og ubetinget forpligtet til at udbetale al overskydende skat for de omhandlede indkomstår vedrørende ML, incl. naturligt vedhængende ydelser som renter og procentgodtgørelse, indtil udbetalingen(-erne) rammer maksimeringen.

Dette vil være en logisk og naturlig konsekvens af den tiltransporterede fordrings karakter (betinget og rentebærende), og der er i hvert tilfælde intet grundlag for at slutte modsætningsvist eller foretage en indskrænkende fortolkning - i det mindste ikke når udbetalingen ligger inden for beløbsmaksimeringen.

Et sådant resultat har heller ikke støtte i juridisk litteratur eller retspraksis, uanset om man konstruerer sig frem til, om transporten skete til eje eller til sikkerhed. Sagsøgers synspunkter og anbringender herom bestrides således.

Det understreges, at der jo hverken er tvivl eller uenighed om, at ML har/havde misligholdt sin betalingsforpligtelse i henhold til overdragelsesaftalen.

Sagsøger har hverken ret eller pligt til at få (eller betinge sig) indsigt i det underliggende retsforhold, som alene er et mellemværende mellem ML og sagsøgte. Dette gælder også under denne retssag, hvor det i øvrigt bemærkes, at det af de fremlagte bilag fremgår, at det underliggende krav objektivt kan overstige transportens maksimum.

..."

Parterne har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

ML har ikke bestridt ToldSkats udbetaling af de overskydende skattebeløb for 1997 og 1998 til H1. H1s fordring må derfor betragtes som forfalden. I en sådan situation er H1 tillige berettiget til at modtage de medfølgende renter, hvorved bemærkes, at det fastsatte maksimum på 175.000 kr. ikke derved blev overskredet.

H1s påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Som følge af sagens udfald skal SKAT betale sagsomkostninger til H1. Omkostningsbeløbet fastsættes efter sagens genstand og arbejdets omfang til 15.000 kr. til dækning af H1s udgift til advokatbistand.

Thi kendes for ret

H1 A/S frifindes.

I sagsomkostninger skal SKAT inden 14 dage betale 15.000 kr. til H1 A/S.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter