Dato for udgivelse
06 Dec 2010 13:43
Dato for afsagt dom/kendelse
28 Sep 2010 14:35
SKM-nummer
SKM2010.781.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-02089
Dokument type
Kendelse
Emneord
Vurderingsankenævn, kompetence, råjordsværdi, grundværdi
Resumé
Vurderingsankenævnet havde ikke kompetence til at ændre råjordsprisen i forbindelse med en klage over nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering.
Reference(r)

Skatteforvaltningsloven §§ 6 og 38, stk. 6
Skattestyrelsesloven § 21, stk. 4 (dagældende)
Vurderingsloven § 17

Henvisning
-

Klagen vedrører vurderingsankenævnets kompetence. I forbindelse med klage over nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering, har nævnet ændret råjordsværdien, der anvendes til brug for beregning af grundens værdistigning og dermed fastsættelsen af størrelsen af et godkendt fradrag for forbedringer i grundværdien.

Landsskatterettens afgørelse
De af vurderingsankenævnet ændrede råjordsværdier annulleres. De af vurderingsmyndigheden opgjorte råjordsværdier, og de af ankenævnet ansatte grundværdiansættelser, skal derfor anvendes til beregning af værdistigningen, og som følge heraf, fastsættelsen af størrelsen af det godkendte fradrag for forbedringer ved vurderingen pr. 1. oktober 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006.

Sagens oplysninger
Klagen vedrører ejendommen beliggende Y1.

Ejerens repræsentant har i februar 2006 anmodet om genoptagelse af ejendomsvurderingen for 2002. jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, med henblik på ansættelse af fradrag for grundforbedrende udgifter, jf. vurderingslovens §§ 17 og 18.

I september 2006 er desuden anmodet om genoptagelse af ejendomsvurderingen fra 2002 og frem med henblik på nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering og pilotering, jf. vurderingslovens § 13.

På genoptagelsestidspunktet var grundværdien pr. 1. oktober 2002 og 2003 ansat til 768.700 kr. Grundværdien pr. 1. oktober 2004 og 2005 var ansat til 875.700 kr. og grundværdien pr. 1. oktober 2006 var ansat til 1.094.600 kr. Der var i forbindelse med ejendommens opførelse i 1989 ansat et fradrag for forbedringer på 243.300 kr.

SKAT forhøjede, ved afgørelse af den 16. august 2007, fradragsberettigede grundforbedringsudgifter til 1.059.400 kr. Da disse udgifter overstiger værdistigningen, kunne der maksimalt godkendes fradrag for forbedringer i de respektive vurderingsår, svarende til denne. Fastsættelse af værdistigningen forudsatte et skøn over råjordsværdien. Råjordsværdien og værdistigningen er af SKAT opgjort således:

 

1. oktober 2002

1. oktober 2004

1. oktober 2006

Grundværdi

768.700 kr.

875.700 kr.

1.094.600 kr.

Skønnet råjordsværdi

245.500 kr.

279.700 kr.

306.900 kr.

Værdistigning

523.200 kr.

596.000 kr.

787.700 kr.

Denne afgørelse blev påklaget til vurderingsankenævnet.

SKAT har ved afgørelse af den 13. juni 2008 nægtet at godkende nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering. Denne afgørelse blev også påklaget til vurderingsankenævnet.

Under sagens behandling i vurderingsankenævnet er klagen vedrørende fradrag for forbedringer tilbagekaldt.

Vurderingsankenævnet har ved afgørelse af den 1. juni 2010 godkendt nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering, men samtidig ændret råjordsværdien. Som følge heraf, er værdistigningen ændret og fradraget for forbedringer er blevet nedsat.

Vurderingsankenævnets afgørelse
Ankenævnet er berettiget til at ændre råjordsværdien.

Klagepunktet er tilbagekaldt af klagers repræsentant, men som en afledt konsekvens af, at grundværdien nedsættes, skal nævnet påse størrelsen af det maksimale fradrag for forbedringer, der kan godkendes de enkelte år.

I vurderingslovens § 18 er anført, at der kun gives fradrag i det omfang forbedringer må antages, at have virket værdiforøgende ved ansættelsen. Fradraget skal beløbsmæssigt holde sig inden for den værdiforøgelse, som forbedringen tilfører grunden i ubebygget stand. En grundforbedrings værdiforøgelse kan opgøres som forskellen mellem den ansatte værdi af grunden i forbedret stand og den værdi, grunden skulle have været ansat til uden forbedringen. Ved grundens værdi uden forbedring forstås råjordsprisen.

Da fradraget maksimeres til den beregnede værditilvækst, som det enkelte års grundværdi overstiger årets regulerede råjordspris før forbedringen, er det nødvendigt at opgøre råjordsprisen.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 38, stk. 6 kan nævnet foretage afledte ændringer uanset klagens formulering. Den korrekte fastsættelse af råjordsprisen må anses som en helt nødvendig afledt ændring i forbindelse med bedømmelse af størrelsen af det maksimale fradrag for forbedringer.

Ejerens påstand og argumenter
Ejerens repræsentant fremsætter påstand om at råjordsværdien skal ansættes til det af myndigheden fastsatte.

Til støtte for påstanden er gjort gældende, at ankenævnet ikke har hjemmel til at ændre råjordsansættelsen, idet klagen over denne ansættelse er tilbagekaldt, samt at grundværdiansættelsen ikke kan være en afledt ændring af, at der indrømmes fradrag for nedslag til ekstrafundering.

Der er ingen sammenhæng mellem selve råjordsansættelsen, der udspringer af fradragsansættelsen efter vurderingslovens § 17, og et nedslag efter vurderingslovens § 13. Der er således ikke grundlag for at foretage en ny vurdering af, hvor meget grunden var værd inden byggemodningen.

En afledt ændring af en reduceret grundværdi er derimod, at fradraget reduceres til forskellen mellem den endelige råjordsansættelse, som SKAT har foretaget, og den reducerede grundværdi, som ankenævnet har foretaget.

Ankenævnet kan, som en afledt ændring, foretage en reduktion af fradraget på 205.900 kr. i 2002, svarende til det indrømmede nedslag for 2002.

Den af ankenævnet foretagne råjordsvurdering har medført en reduktion af fradraget i 2002 på 420.117 kr., og klager er således beskatningsmæssigt blevet stillet ringere ved at få et nedslag for dårlig jordbund på baggrund af ankenævnets stillingtagen til forhold, der er tilbagekaldt.

I kendelse af 7. juni 2010 vedrørende Y2 har Landsskatteretten fastslået, at Vurderingsankenævn Y3 ikke havde fornødent hjemmelsgrundlag til at foretage afledte ændringer efter § 38, stk. 6 i en sag om fradrag for forbedringer. Af præmisserne fremgår, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 38, stk. 6 må fortolkes indskrænkende derved, at en afledt ændring må omhandle forhøjelser/nedsættelser, der udspringer af de samme faktiske omstændigheder, der har ligget til grund for det påklagede forhold. En reduktion af grundværdien ses derfor ikke at kunne begrunde en fornyet stillingtagen til grundens værdi inden byggemodning, men alene en reduktion at fradraget til forskellen mellem den af vurderingsmyndigheden fastsatte råjordsværdi og den nye grundværdi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Vurderingsankenævnet afgør klager over SKATs afgørelser vedrørende vurdering af landets faste ejendomme. Dette fremgår af skatteforvaltningsloven § 6.

Af skatteforvaltningsloven § 38, stk. 6 fremgår, at vurderingsankenævnet, uanset klagens formulering, kan foretage afledte ændringer.

Frem til 1. maj 2002 blev klager over vurderingen afgjort af skyldråd, der ifølge dagældende vurderingslovs § 35, stk. 1 og tilhørende forretningsorden, frit kunne ændre i vurderingen, uanset klagens indhold.

Ved lov nr. 292 af 15. maj 2002, blev skyldrådene afløst af vurderingsankenævn, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 22 A. Ankenævnets kompetence blev indskrænket, idet det af dagældende forretningsordens § 11 fremgår, at vurderingsankenævnenes afgørelse som hovedregel alene skulle angå de påklagede punkter i vurderingen, men at nævnet, uanset klagens indhold, var berettiget til at optage andre ansættelser vedrørende ejendommen, der var en følge af klagen.

"En følge af klagen" blev indsat ved indskrænkning af skatteankenævnets kompetence, der blev indført ved lov nr. 381 af 2. juni 1999. (dagældende skattestyrelseslovs § 21, stk. 4).

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår;

"Det foreslås, at skatteankenævn og Landsskatteretten ikke fremover skal have en fri adgang til at ændre urigtige forhold i en påklaget skalteansættelse."

Efter forslaget er disse klageorganers kompetence til at ændre en skatteansættelse en kompetence til at ændre de forhold i skatteansættelsen, der er klaget over, samt andre forhold i skatteansættelsen, der er en følge af klagen. Det kan f.eks. være en situation, hvor der er klaget over afskrivningsgrundlaget for en erhvervsmæssig ejendom, der tillige anvendes privat. Ændres fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse af bygningen, vil såvel afskrivningsgrundlaget som lejeværdi af egen bolig skulle ændres. Denne kompetence er ubundet af ansættelsesfristerne som foreslået under § 1, nr. 20.

Det fremgår alene af bemærkningerne til nugældende lov, at bestemmelsen er en delvis videreførelse af skattestyrelseslovens § 22 A, og at bestemmelsen vil blive suppleret af mere detaljerede sagsbehandlingsregler i forretningsordenen for vurderingsankenævn.

Af § 13 i forretningsorden for vurderingsankenævn fremgår, at ved klage over en vurdering, kan nævnet beslutte, uanset klagens formulering, at foretage afledte ændringer af vurderingen, der er en følge af klagen.

Af vurderingsmyndighedens afgørelse af den 13. juni 2008 fremgår, at man har nægtet at godkende nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering og pilotering.

Ejeren har i klagen til vurderingsankenævnet gjort gældende, at der skal godkendes nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering og pilotering.

Vurderingsankenævnets afgørelse vedrørende ændring af råjordsværdien ses ikke at være en afledet ændring af det påklagede forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 6., idet råjordsværdien knytter sig til ansættelse af fradrag for forbedringer i grundværdien, der er en selvstændig ansættelse, jf. vurderingslovens § 17.

Ifølge bemærkningerne til lovændringen i 1999, er det klart anført, at klagemyndigheden ikke længere har fri prøvelsesadgang, men alene har kompetence til at behandle forhold, der vedrører klagen og det der fulgte af klagen. Dette er videreført i nugældende skatteforvaltningslovs § 38, stk. 6 og præciseret i § 13 i forretningsordenen for vurderingsankenævn.

Det er derfor Rettens opfattelse, at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende. En afledt ændring kan karakteriseres som forhøjelser/nedsættelser, der udspringer af de samme faktiske omstændigheder, der har ligget til grund for det påklagede forhold. Det forhold, at ankenævnet har godkendt et nedslag i grundværdien, kan ikke begrunde en ændring af råjordsværdien, og ses derfor ikke at være en følge af klagen.

Hertil bemærkes, at råjordsværdien er et vurderingsteknisk hjælpemiddel der anvendes til brug for beregning af værdistigningen, med henblik på fastsættelse af størrelsen af godkendte fradrag for forbedringer, idet fradragets størrelse maksimalt kan udgøre den værdistigning som forbedringen har tilført grunden i ubebygget stand. En råjordsværdi er ikke en selvstændig ansættelse.

Da vurderingsankenævnet således ikke har haft den fornødne hjemmel til at ændre råjordsværdien, annulleres de af vurderingsankenævnet ændrede råjordsværdier. De af vurderingsmyndigheden opgjorte råjordsværdier, og de af vurderingsankenævnets ansatte grundværdier, skal derfor lægges til grund ved opgørelsen af værdistigningen og dermed størrelsen af fradraget for udgifter til forbedringer ved vurderingen pr. 1. oktober 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006.

En afledt ændring af nedsættelsen af grundværdien, er at fradrag for forbedringer reduceres i de pågældende vurderingsår.

Den talmæssige opgørelse, som følge af annulleringen af vurderingsankenævnets afgørelse, foretages af SKAT, jf. § 17, stk. 2 i Landsskatterettens forretningsorden.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter