Indhold

Dette afsnit handler om betalingspligt for moms, når varer fra lande og områder uden for EU importeres eller indføres i Danmark. Se ML § 46, stk.  6,(tidligere stk. 5, der ved lov nr. 578 af 4. maj 2015 blev stk. 6).

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Administrative regler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Betalingspligt for moms af varer påhviler den, der som importør indfører varer fra steder uden for EU til Danmark.

Se ML § 46, stk. 6.

Bemærk

Når varer ved indførslen til EU's momsområde henføres under en ordning vedrørende forsendelse af varer inden for EU, aktiv forædling, midlertidig indførsel mv. med fuldstændig toldfritagelse, så anses varerne for indført i Danmark. Det er en forudsætning, at varerne befinder sig i Danmark på det tidspunkt, hvor varerne ikke længere er omfattet af en af ordningerne.

Se om de materielle regler for momspligtig indførsel (import) af varer fra lande uden for EU:

Se om hæftelse på toldområdet i TDL § 39.

Administrative regler

Her er henvisninger til administrative regler i tilknytning til betalingspligten for moms ved indførsel (import) af varer fra lande uden for EU.

Se om virksomhedsregistrering og betaling af told, moms og punktafgifter samt sikkerhedsstillelse for betaling af told, moms og punktafgifter:

Se om hæftelse for betaling af told, moms og punktafgifter efter toldlovgivningen, herunder i sammenhæng med fraførsel af varer fra toldoplag:

Bemærk

Blandt ovennævnte supplerende regler for hæftelse for betaling af moms af varer, der indføres fra lande uden for EU, skal særligt nævnes:

Fra toldloven:

For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:

  • Den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EU's toldområde.
  • Den, der råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed.
  • Den, der råder over varer, som i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse er under udførsel fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EU's toldområde.
  • Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres.
    • Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.

Se TDL § 39, stk. 1, nr. 1-4.

Fra toldbehandlingsbekendtgørelsen:

Transportøren, dvs. den, der befordrer varer til et sted i det danske toldområde, eller dennes repræsentant hæfter for told, moms og punktafgifter af varerne, indtil disse er angivet. Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Varemodtageren hæfter for told, moms og punktafgifter af varer, som er angivet, eller som er oplagt på et midlertidigt oplag, herunder på et andet midlertidigt oplag end varemodtagerens. Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 31, stk. 2-3

Ekspeditøren hæfter for told, moms og punktafgifter af varer, som ekspeditøren har angivet til oplæggelse på et midlertidigt oplag, og når:

  • Varemodtagerens registreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.) ikke er angivet
  • Varerne er bestemt til private modtagere eller virksomheder, der ikke er importørregistreret
  • Varerne er bestemt til varemodtagere, der ikke har kredit med betaling af told, moms og punktafgifter efter TDL § 33, stk. 2-3
  • Varemodtageren er hjemmehørende i et land eller område uden for det danske toldområde
  • Den angivne varemodtager nægter at have beordret varerne indført
  • Den angivne varemodtager ikke har tilladelse til oplæggelse på midlertidigt oplag.

Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 31, stk. 4, nr. 1-7.

Den, der har tilladelse til midlertidig opbevaring på toldgodkendte områder i toldhavne og toldlufthavne efter toldbehandlingsbekendtgørelsens § 10, hæfter for told og afgifter på varer under den midlertidige opbevaring. Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 31, stk. 5

Hæftelsen for varemodtagere eller ekspeditøren ophører, når varerne er genudført eller under proceduren for forsendelse. Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 31, stk. 6.

Ved genudførsel/forsendelse af varer oplagt på midlertidigt oplag påhviler det den, der som varemodtager eller ekspeditør hæfter for told, moms og punktafgifter, at påvise over for Skattestyrelsen, at varerne er udført eller forsendt. Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 31, stk. 7.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2002.518.HR

Et dansk selskab, som var agent for - og optrådte på vegne af - et lettisk rederi, hæftede for tobaksafgifter og importmoms af cigaretter. Under transport fra Bilbao i Spanien til Riga i Letland var cigaretterne opladet på Århus Containerterminal, hvorfra de blev stjålet.

Hæftelsen fulgte af TDL § 39, stk. 1, nr. 3, idet agenten overfor toldmyndighederne havde udøvet en sådan rådighed over cigaretterne, at agenten i toldlovens forstand måtte anses at have rådet over varerne, som anført i TDL § 39, stk. 1, nr. 3.

Landsretsdomme

xSKM2018.351.VLRx

xLandsretten tiltrådte, at en speditør måtte anses for betalingspligtig for importmomsen af varerne i henhold til den dagældende momslovs § 46, stk. 4, svarende til den nuværende momslovs § 46, stk. 6. Landretten henså til, at speditøren måtte anses for importør af varerne i bestemmelsens forstand. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at speditøren ikke var fritaget for momsen i medfør af momslovens § 36, stk. 1, nr. 5. x

 

SKM2013.408.ØLR 

ØLR tiltrådte ved kendelse, at der i en sag om opkrævning af told og moms hos en speditør af varer, der ikke var forskriftsmæssigt afsluttet som eksterne fællesskabsforsendelser, blev forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af dels EF-toldkodeks artikel 203, stk. 1, og artikel 204 om toldskylds opståen, dels momssystemdirektivets artikel 168, litra e) om fradragsret for pålagt importmoms.

ØLR afviste præjudiciel forelæggelse af spørgsmål om fortolkning af momssystem-
direktivets artikel 201 og 202 om, hvem der er betalingspligtig for importmoms.

Forelæggelsen er sket ved SKM2014.278.ØLR.

Landsskatterettens kendelse SKM2013.471.LSR angår til dels samme regler, men der er ikke tale om samme sag.  

SKM2004.475.ØLR

  • Københavns Havn hæftede for told og punktafgifter ved tyveri af spiritus og cigaretter fra Københavns Frihavn.
  • Til gengæld hæftede havnen ikke for importmoms af tobak fra et land uden for EU efter TDL § 39, idet havnen hverken retligt eller faktisk havde rådet over varerne i en sådan forstand, at det efter TDL § 39 kunne medføre hæftelse.
  • Endvidere hæftede havnen ikke for moms af spiritus fra et andet EU-land, idet:
  • spiritusvarerne var ikke oplagt efter ML § 11 a i Københavns Frihavn, og
  • havnen havde ikke foranlediget, at varerne var fraført et toldoplag efter ML § 46, stk. 3 (dagældende, nu stk. 5).

Landsretten skelnede mellem en almindelig havnemæssig håndtering af varer, der ikke kan medføre hæftelse for Københavns Havn som frihavnsvirksomhed, i forhold til told-, moms- og afgiftslovgivningens egentlige hæftelsesregler for de individuelle virksomheder, der opererer på frihavnsområdet. 

Byretsdomme

SKM2017.157.BR Sagen angik, om sagsøgeren hæftede for betaling af told og importmoms af  importafgiftspligtige varer fra Kina. Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at han ikke hæftede for importmomsen, da han ikke var importør af varerne, men alene speditør. Byretten fandt, at sagsøgeren hæftede for importmomsen af varerne.

Landsskatteretten

SKM2013.471.LSR

Et selskab blev anset for debitor for toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 201, stk. 3, og som betalingspligtig for importmoms efter ML § 46, stk. 4, (dagældende, nu stk. 6) samt nægtet momsfradrag for importmomsen efter ML § 37, stk. 2, nr. 3, jf. § 37, stk. 1.

Landsskatteretten henviste også til, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for momsfritagelse efter ML § 36, stk. 1, nr. 5, og momsbekendtgørelsens § 73 a (dagældende, nu § 101).

SKM2008.517.LSR

En importør af DVD-afspillere fra Kina kunne ikke fremlægge originale præferencetolddokumenter. Importøren blev anset for at hæfte for toldskylden, idet et speditionsfirma havde repræsenteret klageren med indfortoldning i dennes navn og for dennes regning.

Landsskatteretten henviste til

  • RFO 2913/92 (EF's toldkodeks) artikel 4, nr. 18), artikel 5, stk. 2, 1. pind, artikel 62, artikel 77, stk. 2 og artikel 201, stk. 3.
  • KFO 2454/93 artikel 80, 81 og 94.