Dato for udgivelse
13 Dec 2010 12:35
Dato for afsagt dom/kendelse
16 Nov 2010 10:58
SKM-nummer
SKM2010.794.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-102609
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat, skattepligtigt personalegode, motionspakke
Resumé
Skatterådet kan ikke bekræfte, at medarbejderne hos selskabet A A/S skattefrit kan modtage motionspakken fra B Virksomhed, der bl.a. indeholder trænings- og kostprogrammer, træningsdagbog og -vejledning samt elektroniske nyhedsbreve med kostråd, træningstips mv. A A/S' udgifter kan hverken anses for at være omfattet af statsskattelovens praksis om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, bagatelgrænsen, personaleplejefritagelsen eller ligningslovens § 30.
Hjemmel
Lov nr. 149 af 10/4 1922 (statsskatteloven). Lovbekendtgørelse nr. 176 af 11/3 2009 (ligningsloven).
Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16, stk. 1, jf. stk. 3 og § 30
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.B.1.9.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.B.1.9.24.

Spørgsmål                                                                                                                                                        

  1. Kan A A/S tilbyde dets medarbejdere motionspakken fra B Virksomhed uden, at medarbejderne bliver skattepligtige heraf?
  2. Hvis nej til spørgsmål 1, ændres svaret herpå, hvis løbetræningen altid påbegyndes fra A A/S' adresse?
  3. Hvis nej til spørgsmål 1, ændres svaret herpå, hvis løbetræning mv. udelukkende sker i arbejdstiden?
  4. Hvis nej til spørgsmål 1, ændres svaret herpå, hvis motionspakken ikke omfatter en sportstaske?

Svar

  1. Nej, se dog begrundelsen.
  2. Nej.
  3. Nej.
  4. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S (efterfølgende benævnt: Selskabet) ønsker som led i dets personalepolitik at tilbyde samtlige medarbejdere ansat i Selskabet en motionspakke fra B Virksomhed. En motionspakke fra B Virksomhed indeholder "træningsredskaber" for op til 10 medarbejdere samt særligt materiale til den ansvarlige holdkaptajn, der også er en medarbejder i Selskabet. Motionspakken for 10 medarbejdere i 12 måneder koster 4.000,00 kr.

Tilbuddet gives som før nævnt til samtlige medarbejdere, og medarbejderne, der ønsker at modtage / deltage i motionspakken giver besked til Selskabet herom.

Selskabet bestiller et antal motionspakker for hver 10 deltagende medarbejdere og betaler herfor inkl. 1 års abonnement. Motionspakkerne betales ved modtagelse og abonnementet starter på faktureringstidspunktet. Abonnementet giver bl.a. adgang til en elektronisk træningsdagbog, som kan vise resultater / fremgang. Abonnementet administreres af Selskabet. Abonnementet kan eventuelt forlænges efter 12 mdr.

Motionspakken indeholder nedenfor angivne træningsredskaber:

  • Trænings- og kostprogram (en del øvelser kræver, at de udføres i grupper på minimum 6 deltagere).
  • Træningsdagbog - både på papir og elektronisk.
  • Trænervejledning.
  • Træningsplakater til ophængning i virksomheden.
  • Elektroniske nyhedsbreve med kostråd, træningstips, motivation o. lign.
  • 10 sportstasker.

Motionspakken har som før nævnt materiale til 1 holdkaptajn og 9 deltagere. Træningen mv. sker primært i hold, idet dette understøtter Selskabets ønske om at styrke såvel videndeling og socialt samvær på arbejdspladsen. Enkelte øvelser kan imidlertid udføres alene, f.eks. en løbetur. Holdkaptajnens opgaver er at motivere, coache og planlægge træningen samt sikre, at fællestræningen foregår i regi af Selskabet, typisk med start på træningen fra Selskabets adresse. Eksempelvis kan løbeture aftales at ske fra en andet sted.

Løbetræningen påtænkes umiddelbart at foregå uden for arbejdstiden. Det forventes dog, at nogle af øvelserne jf. de elektroniske nyhedsbreve ville foregå i arbejdstiden.

Der er tale om en påtænkt disposition.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er Selskabet og B Virksomhed's opfattelse, at helse og motionstiltag, der udøves på arbejdspladsen, og som tilbydes alle medarbejdere, er skattefri.

Udgifterne til motionspakken afholdes i Selskabets interesse. En stor del af motionspakkens værdi for Selskabet ligger i de øvelser / den motivation, der udføres ved at træne sammen som en gruppe. Det betyder også, at materialet lægger vægt herpå, da mange undersøgelser viser, at netop træning udført i grupper giver de bedste resultater. Dette styrker såvel medarbejdernes samarbejde, videndeling og sociale sammenhold.

Endvidere er værdien for Selskabet bl.a.: færre sygedage, større sammenhængskraft blandt medarbejderne, større mentalt overskud hos medarbejderne.

Selskabet sammenligner også medarbejdernes deltagelse i motionspakken med det samme, som hvis Selskabet tilbyder medarbejderne en massage- eller zoneterapiordning. Medarbejderne i Selskabet har udelukkende kontor-/skærmarbejde, dvs. monotone stillesiddende arbejdsstillinger. Her er det videnskabeligt anerkendt, at motion, herunder løb, kan forebygge nakke-, skulder- og rygsmerter, hvilket klart er i arbejdsgivers interesse. De massageordninger, som Selskabet kender til, er ofte kendetegnet ved, at medarbejderen selv betaler tiden, mens arbejdsgiver betaler for selve massageydelsen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag mv.

Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

  • Statsskattelovens praksis

Efter Statsskattelovens praksis kan der gives skattefrihed, når en arbejdsgiver afholder udgifter, der vedrører forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader for en virksomheds ansatte. Der skal endvidere være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiver kan afholde medarbejderens sundhedsudgifter uden skattepligt for medarbejderen.

Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

  • Bagatelgrænsen

Ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt. angiver, at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad yder af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.(i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og ikke kun det overskydende beløb, da der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal derfor betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Når det bedømmes, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

For så vidt angår værdiansættelse af goder fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

  • Personaleplejefritagelsen

Ligningslovens § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Det afgørende for, om noget falder udenfor § 16 er således, om der er tale om;

  • et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
  • at det ydes på arbejdspladsen
  • som led i almindelig personalepleje

Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til ydelserne på den enkelte medarbejder.

Ovennævnte fremgår af afsnit 12.4.2 i cirkulære nr. 72 af 17/4 1996.

Ligningslovens § 30

Bestemmelsen omfatter skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning. Det betyder, at ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke. Bestemmelsen angiver nærmere hvilke former for lidelser og de betingelser, der skal være opfyldte for, at sundhedsydelserne er skattefrie for medarbejderne. Bl.a. fremgår det af stk. 4, at der skal foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sundhedsydelser er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Praksis mv.

SKM2010.469.SR

Skatterådet kunne i sit bindende svar ikke bekræfte, at et løbe- og motionsprogram, som spørger ønskede at tilbyde samtlige medarbejdere, var skattefrit for medarbejderne efter ligningslovens § 30, da der ikke skulle foreligge en lægeerklæring fra medarbejderne for at kunne deltage i programmet.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at løbe og motionsprogrammet er omfattet af statsskattelovens praksis eller bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

Dertil bemærkede Skatterådet følgende:

"Som sagen er oplyst, tilbydes ordningen samtlige medarbejdere uden hensyntagen til deres individuelle sundhedstilstand eller konkrete arbejdsopgaver. Det faktum, at alle medarbejdere udfører den samme type arbejde kan ikke medføre, at man kan bedømme alle medarbejderes konkrete, arbejdsmæssige behov for forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader under ét. Der vil derfor heller ikke kunne være skattefrihed efter statsskattelovens praksis."..."Det i denne sag omhandlede løbe og motionsprogram har også karakter af at være et privat gode og kan ikke siges at være af konkret betydning for medarbejdernes arbejde for revisionsfirmaet. Det kan derfor ikke være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3."

Skatterådet bekræftede dog, at medarbejdernes deltagelse i foredrag/workshop, som skitseret af spørger, var skattefrit for medarbejderne, da der er tale om personalepleje.

Løbe- og motionsprogrammet indeholdt ifølge sagens oplysninger følgende:

  • fællestræning to gange om måneden efter arbejdstid
  • dagligt træningsprogram i forløbet (strækker sig over ca. 12 måneder)
  • konditionstest ved start og slut af forløb
  • personligt dataark (omfatter bl.a. målsætning, skader, livsstil og kost)
  • løbestiltest
  • kickoff-møde for alle deltager.

Spørgers omkostning til projektet ville andrage 300 kr. pr. person pr. måned (kr. 3.600 pr. år). Dog udgjorde minimumsprisen 36.000 kr., som omfattede 12 måneders deltagergebyr for 10 personer. Såfremt der alene deltog ni medarbejdere, blev den gennemsnitlige deltagerpris således 4.000 kr. pr. år.

SKM2008.1002.SR

Skatterådets fandt, at ansatte, der meldte sig ind i nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, var skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Skatterådet fandt, at der ikke var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter. Der var bl.a. tale om klubberne: Ladiesklub, kunstklub, motionsklub og fitnessklub.

Af Skatterådets begrundelse fremgik det bl.a., at "ifølge repræsentantens oplysninger foregår aktiviteterne i virksomhedens fritids- og medarbejderklubber udelukkende uden for arbejdspladsen. Allerede af denne grund mener SKAT, at klubberne ikke kan sidestilles med de i ovennævnte cirkulære omtalte kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger."

SKM2007.674.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgers arbejdsgiver kan etablere en massageordning, således at behandlingen er skattefri for spørger, og at ordningen finansieres ved kontantlønsnedgang. Behandlingerne havde en varighed af 30 min og ville foregå i arbejdsgivers lokaler inden for normal arbejdstid. Arbejdsgiver ville således give medarbejderne fri til behandling med fuld løn. Af SKATs begrundelse fremgår det bl.a., at efter statsskattelovens praksis er behandling hos såkaldte alternative behandlere, f.eks. akupunktører og zoneterapeuter, også omfattet af skattefriheden. Massage og zoneterapi kan således modtages skattefrit af medarbejderen, hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade, f.eks. massage til lindring eller forebyggelse af arbejdsskader.

Begrundelse.

Spørger / Selskabet ønsker oplyst, om det kan afholde udgiften til den omhandlede motionspakke fra B Virksomhed uden, at de medarbejdere, der deltager heri, bliver skattepligtige heraf.

Udgangspunktet efter Statsskattelovens § 4 er, at indtægter er skattepligtige uanset fremtrædelsesform, og en lønmodtager vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som denne opnår som led i et ansættelsesforhold.

Statsskattelovens praksis

Når det skal vurderes, om udgiften vedrører forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, skal der være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Motionspakken tilbydes alle medarbejdere uden hensyntagen til medarbejdernes individuelle sundhedstilstand eller konkrete arbejdsopgaver. Der henvises til Skatterådets bindende svar SKM2010.469.SR, hvoraf det af begrundelsen fremgår, at det faktum, at alle medarbejdere udfører den samme type arbejde ikke kan medføre, at man kan bedømme alle medarbejderes konkrete, arbejdsmæssige behov for forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader under ét.

Når Skatterådet i SKM2007.674.SR finder, at den omhandlede massageordning er skattefri for medarbejderne, er det efter Skatteministeriets opfattelse ud fra en forudsætning om, at massagen skal medvirke til at forebygge / behandle konkrete skader og ikke på en mere overordnet / generel forebyggelse. Der henvises til Skatterådets bemærkning: "...hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade, f.eks. massage til lindring eller forebyggelse af arbejdsskader".

Skatteministeriet finder herefter, at medarbejdernes deltagelse i motionspakken ikke kan anses for omfattet af statsskattelovens praksis vedrørende forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Bagatelgrænsen

Det er Skatteministeriets opfattelse, at en medarbejders deltagelse i motionspakken ikke kan anses for skattefri for medarbejderen som følge af, at motionspakken ikke i overvejende grad kan anses for at være stillet til rådighed for medarbejderne af hensyn til medarbejderens arbejde. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem godet og det konkrete arbejdes udførelse.

Der henvises til den anførte indstilling og begrundelse i Skatterådets bindende svar SKM2010.469.SR, hvoraf det fremgik, at udgifterne til løbe- og motionsprogrammet havde karakter af at være en privat udgift.

Personaleplejefritagelsen

Som anført ovenfor skal følgende betingelser for skattefrihed efter praksis være opfyldte:

  • et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
  • at det ydes på arbejdspladsen
  • som led i almindeligt personalepleje

Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til godet på de enkelte medarbejdere.

Allerede som følge af, at motionspakken ikke udelukkende ydes på arbejdspladsen, er denne betingelse ikke opfyldt. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at en medarbejders deltagelse i motionspakken ikke kan anses for skattefri efter den praksis. Derudover er det muligt at individualisere udgiften på de medarbejdere, der deltager i motionspakken.

Skatteministeriet henviser til Skatterådets begrundelse i SKM2008.1002.SR, hvoraf fremgår, at allerede som følge af, at aktiviteterne i virksomhedens fritids- og medarbejderklubber udelukkende foregik uden for arbejdspladsen medførte det, at klubberne ikke kan sidestilles med de i omtalte kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Endvidere blev klubberne anset for at være af hobbypræget og privat karakter.

Ligningslovens § 30

Ydelser, der kan siges at være lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke og kræver lægehenvisning henholdsvis lægeerklæring, som angivet i ligningslovens § 30, stk. 4 og tilbydes alle medarbejdere som et led i virksomhedens generelle personalepolitik, er omfattet af ligningslovens § 30.

Allerede som følge af, medarbejdernes deltagelse i motionspakken ikke er lægefagligt begrundet, kan Selskabet ikke tilbyde medarbejderne motionspakken skattefrit efter ligningslovens § 30.

Konklusion

Det er Skatteministeriets samlede vurdering, at de medarbejdere, der uden vederlag modtager og deltager i motionspakken fra B Virksomhed skal beskattes heraf, da udgifterne til motionspakken, herunder medarbejdernes fysiske form anses som medarbejdernes private anliggende og dermed som en privat udgift. Motionspakken er at anse som et personalegode, og medarbejderne skal beskattes af markedsværdien af dette gode, jf. statsskattelovens § 4 C og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "nej".

Spørgsmål 2-4

Selskabet ønsker oplyst om svaret på spørgsmål 1 ændres, hvis løbetræningen altid påbegyndes fra Selskabets adresse, hvis løbetræning mv. udelukkende sker i arbejdstiden eller hvis motionspakken ikke omfatter en sportstaske.

Der henvises til lovregler, praksis og begrundelse som anført under indstillingen for svaret på spørgsmål 1.

Begrundelse

Det er afgørende for svaret på spørgsmål 1, at Skatteministeriet anser Selskabets betaling for medarbejdernes deltagelse i motionspakken for et skattepligtigt personalegode, hvor udgiften ikke har karakter af at være almindeligt personalepleje.

Uanset at løbetræningen udelukkende sker fra Selskabets adresse finder Skatteministeriet, at der stadig er tale om et personalegode, der ikke er ydet på arbejdspladsen. Derudover er det muligt at individualisere udgiften til den enkelte medarbejder. Betingelserne for at anse medarbejdernes deltagelse i motionspakken efter personaleplejefritagelsen er herefter stadig ikke opfyldte. Dette gælder uanset, at løbetræningen mv. udelukkende sker i arbejdstiden og uanset, om motionspakken omfatter en sportstaske eller ej.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålene 2-4 besvares med et "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet følger Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter