Dato for udgivelse
16 Dec 2010 12:51
Dato for afsagt dom/kendelse
14 Dec 2010 12:24
SKM-nummer
SKM2010.808.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-131045
Dokument type
Bindende svar
Emneord
cykel, cykeltøj, sponsoraftale, hobbyvirksomhed
Resumé

Skatterådet bekræftede, at såfremt A A/S køber en cykel og stiller denne til rådighed for sin medarbejdere, vil medarbejderen blive beskattes af cyklens værdi. Den udleverede cykel kan dog indgå som indtægt i medarbejderens hobbyvirksomhed. Samtidig vil cyklen, der bruges i medarbejderens hobbyvirksomhed, blive anset for en fradragsberettiget udgift.

Skatterådet bekræftede dernæst, at medarbejderen vil blive beskattet af det tøj, som stilles til medarbejderens rådighed. Det udleverede tøj kan dog indgå som indtægt i medarbejderens hobbyvirksomhed. Samtidig vil tøjet, der bruges i medarbejderens hobbyvirksomhed, blive anset for en fradragsberettiget udgift.

Skatterådet udtalte dernæst, at A A/S klubbers erlæggelse af gebyrer på vegne af medarbejderne, vil blive betragtet som en skattepligtig indkomst for medarbejderne i overensstemmelse med reglen i statsskattelovens § 4.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Ligningsloven § 16

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2, A.B.1.9
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2, E.A.1.2

Spørgsmål

  1. Når A A/S har indkøbt en cykel med firmalogo, der kan repræsentere firmaet og som stilles til rådighed i 1 ½ år for at B og eventuelt andre kan benytte den til bl.a. Post Danmark rundt, skal B så beskattes af cyklens værdi?
  2. Skal medarbejderen beskattes såfremt der stilles tøj med logo til rådighed ved forskellige sportsarrangementer?
  3. Når spørgers klubber, som får tilskud fra firmaet og de, der er medlemmer betaler kontingent, betaler startgebyr og lignende ved forskellige løb/turneringer m.m. er det skattefrit?
  4. Hvordan skal spørger indberette cykel og tilhørende udstyr, samt tøj med logo, som stilles til rådighed for B?

Svar

  1. Ja. Se dog sagsfremstilling og begrundelse.
  2. Ja. Se dog sagsfremstilling og begrundelse.
  3. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  4. Spørgsmålet afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S har for nylig lavet en sponsoraftale med en medarbejder.

Hun får et kontant beløb, som vil blive indberettet og som hun vil blive beskattet af.

Derudover vil hun få en cykel til sin rådighed. Det bemærkes, at cyklen også kan bruges af andre.

Der er tale om en standard cykel indenfor elite sport, og det forventes at cyklen vil koste mellem 33.000 og 34.000 kr.

Det er endvidere oplyst, at spørger vil stille et par bukser og en bluse i middel kvalitet til rådighed. Tøjet vil være med spørgers logo.

For så vidt angår B, er det oplyst, at B udøver cykling på eliteniveau. Hun deltager i konkurrencer og har i år været udtaget til landsholdet.

Spørger har endvidere oplyst, at B placerer indtægter og udgifter, der relaterer sig til udøvelse af cykling, i hobbyvirksomheden.

Skatteministeriet skal derfor nævne, at Landsskatteretten i SKM2005.539.LSR slog fast, at en eventuel indtægt opgøres efter princippet i statsskattelovens §§ 4-6, dvs. som en nettoindtægt. I denne sag modtog en skatteyder, der var eliteidrætsudøver med løb som disciplin, løbeudstyr og sportstøj som sponsorbidrag. Da udgifter til løbesko, løbetøj m.v. havde den fornødne driftsmæssige relevans i forbindelse med skatteyderens hobbyvirksomhed, fandt Landsskatteretten, at skatteyderen var berettiget til korresponderende fradrag.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Indledningsvis bemærker Skatteministeriet, at spørger har indgået en sponsoraf­tale med en medarbejder, i henhold til hvilken medarbejderen vil modtage:

  • et kontantbeløb,
  • en cykel til sin rådighed,
  • cykeltøj, bestående af et par bukser og en bluse.

Den nærværende anmodning om bindende svar alene vedrører de sidste to ele­menter af sponsoraftalen.

Spørgsmål 1

Der spørges om en medarbejder ansat i B A/S skal beskattes af en cykels værdi, når cyklen stilles til rådighed for den pågældende medarbejder. I den forbindelse er der oplyst, at cyklen bærer firmalogo, og ud over den pågæl­dende medarbejder, kan benyttes af andre medarbejdere.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller natura­lieydelser m.v.

Ligningslovens § 16, stk. 1 bestemmer, at der ved opgørelsen af den skatteplig­tige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuego­der af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlags­fri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

For så vidt angår anvendelse af ligningslovens § 16, fremgår det af pkt. 12.4.1 i cirk. nr. 72 af 17.4.1996, at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse på almin­delige lønmodtagerforhold, f.eks. funktionærer eller tjenestemænd, men også på mere individuelle personlige arbejdsaftaler som f.eks. arbejdsaftaler med konsu­lenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer m.v.

Det bemærkes, at der godt kan foreligge en aftale om personligt arbejde, selv om den ansatte ikke vederlægges i penge, men alene i naturalier, f.eks. i reklame­sammenhæng.

Bestemmelsen finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver m.v., men det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.

Har godet karakter af lån af et formuegode i en periode, er den skattemæssige værdi af godet den leje, som godet kan lejes til for låneperioden på det frie marked.

Det er oplyst, at spørger har indgået en sponsoraftale med en medarbejder, der indebærer, at medarbejderen udover et kontantbeløb, vil få stillet en cykel til rådighed, der også kan bruges af andre.

Der er tale om en standard cykel indenfor elite sport, og det forventes, at cyklen vil koste mellem 33.000 og 34.000 kr.

Skatteministeriet vurderer derfor, at B fra sin arbejdsgiver modtager et gode, der som udgangspunkt er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1.

Skatteministeriet bemærker endvidere, at det forhold, at cyklen ligeledes kan bruges af andre end B, alene har betydning for opgørelse af beskatnings­grundlaget, men ikke hvorvidt B er skattepligtig af cyklen eller ej.

Som nævnt ovenfor, er det dog under sagens behandling oplyst, at B placerer indtægter og udgifter, der relaterer sig til udøvelse af cykling, i hobbyvirksomheden.

Dette indebærer, at indtægten, der relaterer sig til sponsoraftalen indgår i hobbyvirksomheden med den konsekvens, at en eventuel indtægt opgøres efter principperne i statsskattelovens §§ 4-6, dvs. som en nettoindtægt.

I SKM2005.99.ØLR blev det fastslået, at der i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel til korresponderende fradrag i de tilfælde, hvor den skattepligtige modtager tilskud i form af friholdelse af udgifter, der ellers ville have været fradragsberettigede.

Med udgangspunkt i denne dom, har Landsskatteretten i SKM2005.539.LSR fastslået, at en eliteidrætsudøver havde ret til korresponderende fradrag for udgifter, der havde omkostningskarakter i hendes hobbyvirksomhed.

Det var således ikke en hindring for fradrag, at den skattepligtige ikke selv afholdte de udgifter, som havde en driftsmæssig tilknytning til hendes virksomhed.

Da alle de genstande, som eliteidrætsudøvrerenmodtog fra sin sponsor løbesko, løbetøj, sokker, handsker, pandebånd m.m. havde den fornødne driftsmæssige relevans i forbindelse med udøvelsen af hobbyvirksomheden godkendte Landsskatteretten et korresponderende fradrag.

Skattemæssigt er der således ikke forskel på om der modtages et kontant sponsorbeløb, der anvendes til fradragsberettigede udgifter (indkøb af udstyr) i hobbyvirksomheden eller om der modtages udstyr i hobbyvirksomheden, forudsat dette har den fornødne driftsmæssige relevans.

Da der er tale om en cykel der købes af spørger og stilles til rådighed for B er det Skatteministeriets opfattelse, at B i sin hobbyvirksomhed skal indtægtsføre et beløb svarende til, hvad cyklen kan lejes for i rådighedsperioden. Da cyklen anvendes i B's hobbyvirksomhed og må anses at have den fornødne driftsmæssige relevans er det Skatteministeriets opfattelse at B samtidig kan foretage et korresponderende fradrag svarende til den leje der skal indtægtsføres.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares bekræftende med tilføjelse: se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2

Der spørges om A A/S' medarbejder skal beskattes af værdien af tøj påsat firmaets logo, når tøjet stilles til medarbejderens rådighed ved forskel­lige sportsarrangementer.

A A/S betaler således et kontant beløb til B, samt stiller cykel (spørgsmål 1) og tøj til hendes rådighed.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller natura­lieydelser m.v.

Ligningslovens § 16, stk. 1 bestemmer, at der ved opgørelsen af den skatteplig­tige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuego­der af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlags­fri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ifølge det oplyste stiller spørger tøj til medarbejderens rådighed. Der er tale om et par bukser og en bluse i middel kvalitet, der er forsynet med spørgers logo. Tøjet skal bruges ved forskellige sportsarrangementer.

Skatteministeriet vurderer, at tøjet som udgangspunkt skal betragtes som et skattepligt gode, der skal beskattes i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 1.

Som nævnt ovenfor, er det under sagens behandling oplyst, at B placerer indtægter og udgifter, der relaterer sig til udøvelse af cykling, i hobbyvirksomheden.

Dette indebærer, at indtægten, der relaterer sig til sponsoraftalen, indgår i hobbyvirksomheden med den konsekvens, at en eventuel indtægt opgøres efter principperne i statsskattelovens §§ 4-6, dvs. som en nettoindtægt.

I overensstemmelse med SKM2005.539.LSR, konkluderer Skatteministeriet, at det udleverede tøj kan indgå som indtægt i B's hobbyvirksomhed. Samtidig vil tøjet, der bruges i B's hobbyvirksomhed, blive anset for en fradragsberettiget udgift.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares bekræftende med tilføjelse: se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 3

Der spørges om spørgers klubbers betaling af startgebyrer på vegne af medarbej­dere er skattefrit for de pågældende medarbejdere.

Det blev uddybet, at spørger ønsker at afklare, hvorvidt medarbejdere skal beskattes af eventuelt betaling for startgebyr ved eksempelvis DHL-stafetten og lignende, når de er medlemmer af forening i huset.

På grund af spørgsmålets generelle karakter, kan besvarelsen udelukkende betragtes som en vejledning.

Spørgsmålet vedrører et tilfælde, hvor sportsklubber, der modtager tilskuddet fra spørger, der betaler gebyrer på vegne af medarbejdere. Der er således ikke tale om en situation, hvor arbejdsgiveren betaler det pågældende gebyr.

Skatteministeriet vurderer derfor at erlæggelse af gebyrer på vegne af medarbejderne, vil blive betragtet som en skattepligtig indkomst i overensstemmelse med reglen i statsskattelovens § 4.

Som nævnt ovenfor, er medarbejdere i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, skattepligtige af formuego­der af pengeværdi, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren direkte betaler startgebyr for medarbejdernes deltagelse i DHL-stafetten, anses tilskuddet for at falde under bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, idet det vurderes, at arrangementet har en vis reklameværdi for arbejdsgiveren.

Skatteministeriet bemærker samtidigt, at Skatterådet i SKM2008.1002.SR har konkluderet, at det tilskud, som en arbejdsgiver betaler til fritids- og medarbejderklubber er skattepligtigt for medarbejderne jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med: "se sagsfremstilling og begrundelse".

Spørgsmål 4

Der spørges om, hvordan skal spørger indberette cykel og tilhørende udstyr, samt tøj med logo, som stilles til rådighed for B.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 kan enhver hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Bindende svar gives således kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

Der kan således ikke afgives et bindende svar vedrørende kontrol og dermed indberetningspligt.

I lyset af ovenstående indstiller Skatteministeriet, at spørgsmål 4 afvises.

Vejledende kan dog oplyses, at der i henhold til bestemmelser i skattekontrollovens §§ 7 og 7A påhviler arbejdsgiveren pligt til at indberette til skattemyndigheder de udbetalte løn, udgifter afholdt til sundhedsordning og uddannelse, ydede gave m.m.

Idet der er tale om goder, der er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1 er forholdet omfattet af indberetningspligten, som nævnt i skattekontrollovens §§ 7 og 7A.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter