Dato for udgivelse
20 Dec 2010 13:50
Dato for afsagt dom/kendelse
14 Dec 2010 13:13
SKM-nummer
SKM2010.854.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-168368
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Multimediebeskatning, mobiltelefon, telefonapparat, SIM-kort, sundhedsprojekt, GPS, løb, cykling
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at der skal betales multimedieskat af mobiltelefoner uden SIM-kort, der midlertidigt udleveres til låns til visse af spørgers medarbejdere

Reference(r)
Ligningslovens § 16
Henvisning
Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.4

Spørgsmål:

Skal der betales multimedieskat af mobiltelefoner uden SIM-kort, der midlertidigt udleveres til låns til visse af spørgers medarbejdere?

Svar:

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har som led i et sundhedsprojekt til nogle af deltagerne i projektet udleveret mobiltelefoner til låns i projektperioden uden SIM-kort. På telefonerne er installeret GPS-facilitet, så medarbejderne kan aflæse hvor langt de løber eller cykler. For at telefonerne kan fungere, er det nødvendigt med isætning af SIM-kort, hvilket medarbejderne selv må sørge for på egen bekostning.

Formålet med sundhedsprojektet er at højne medarbejdernes almene sundhedstilstand hos spørger, hvor der arbejdes i 3-holdsskift, hvilket vanskeliggør deltagelse i almindelige motionsaktiviteter. Som følge heraf har spørger igangsat dette projekt, som giver mulighed for dels et virtuelt motionsfællesskab og dels mobilbaseret sundhedsvejledning, herunder råd om kost. Projektperioden løber fra 1. maj 2010 til 1. maj 2011. Projektet er således igangsat.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ved udlevering af mobiltelefoner til låns uden SIM-kort stiller spørger ikke et telefonabonnement til rådighed således, at medarbejderen kan benytte telefonen privat. Hvis medarbejderen ønsker at benytte telefonen privat, må medarbejderen selv sørge for SIM-kort og betale herfor.

Spørger oplyser, at de ud fra tekstafsnittet

"Multimedier med begrænset anvendelse

Hvis et multimedie teknisk er begrænset, så det ikke længere kan bruges privat, kan du afkræfte formodningen for privat rådighed, selvom multimediet tages med hjem fra arbejdspladsen. Det kan fx være tilfældet hvis en mobiltelefon er indrettet sådan, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt, herunder private opkald; således at den kun kan benyttes til at foretage opkald internt i virksomheden. Du skal derfor ikke multimediebeskattes af en sådan mobiltelefon."

i SKATs vejledning P nr. 104 af 03-02-10 om multimediebeskatning fandt, at mobiltelefonerne i den aktuelle situation ikke skulle multimediebeskattes, idet de netop ikke kunne bruges privat i den form, hvori de blev stillet til rådighed. Hvis der i teksten havde stået, at multimedier med begrænset anvendelse skal multimediebeskattes, hvis den, der har fået stillet multimediet til rådighed, på egen bekostning kan få det i en tilstand, hvor det kan bruges privat, havde spørger selvsagt ikke været i tvivl.

Videre opfattede spørger teksten

"Hvilke goder er omfattet?

Telefon - fastnet/mobil: Telefon dækker både selve telefonapparatet, oprettelses-,abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, "visnummerfunktion" og andre sædvanlige ydelser, der er en del af abonnementet. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Reglerne gælder både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.'s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. En telefon omfatter også små håndholdte computere såsom PDAer, smartphones o. lign."

i samme vejledning som en opremsning, uden at hvert enkelt element skulle beskattes, hvis det stod alene, og under forudsætning af, at multimedierne blev stillet til rådighed i en form, hvori de kunne bruges privat.

Konkret betyder det, at spørger tolker SKATs vejledning sådan, at en telefon, som er udleveret uden SIM-kort, og som derfor ikke kan fungere som telefon i den udleverede form, ikke er genstand for multimediebeskatning. Det underbygges af den netop refererede tekst fra vejledningen, hvori det anføres, at "reglerne gælder både de tilfælde, hvor telefonen [spørgers fremhævning] er oprettet i arbejdsgiverens m.v.'s navn.....". En telefon - hvormed forstås et telefonapparat - kan således pr. definition ikke oprettes, men det kan et telefonabonnement, så sætningen giver kun mening, hvis det forudsættes, at telefonen omfatter et abonnement. Det er også fremhævet, at reglerne gælder både i situationer, hvor abonnementet er oprettet i arbejdsgivers navn eller hvor arbejdsgiveren refunderer medarbejderens telefonudgifter. Modsætningsvis må det udledes, at i situationer, hvor der ikke er et abonnement eller telefonudgifter, skal der ikke betales multimedieskat.

Herefter mener spørger, at der var rimelig god grund til at udlevere mobiltelefonerne til deltagerne i sundhedsprojektet uden at foretage multimediebeskatning. I overensstemmelse hermed informerede spørger de pågældende medarbejdere om, at telefonerne ikke skulle multimediebeskattes.

Spørger vil afslutningsvis endnu en gang give udtryk for, at de mener, at der ikke skal foretages multimediebeskatning af de pågældende telefoner, eller at denne i det mindste først foretages med virkning fra Skatterådets afgørelse således, at spørger undgår at skulle beskatte med tilbagevirkende kraft med de vanskeligheder, dette indebærer som følge af, at spørger har informeret de berørte medarbejdere om, at de ikke skulle multimediebeskattes.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis:

SKM2009.683.SR

Skatterådet kunne bl.a. bekræfte, at formodningen for privat rådighed over en mobiltelefon, som arbejdsgiveren stillede til rådighed for den ansatte, kunne afkræftes, såfremt arbejdsgiveren førte kontrol, da arbejdstageren underskrev en tro og loveerklæring.

SKM2009.685.SR

Skatterådet fandt, at der ikke skal udstedes tro- og loveerklæring og foretages kontrol for at undgå multimedieskat, hvis en mobiltelefon, der er spærret for private opkald, hjemtages.

SKM2010.469.SR

Skatterådet kunne bl.a. ikke bekræfte, at det løbe og motionsprogram, som spørger ønsker at tilbyde sine medarbejdere, kan være skattefrit for medarbejderne efter ligningslovens § 30, allerede fordi der ikke skal foreligge en lægeerklæring fra medarbejderne for at kunne deltage i programmet. SKAT bemærker, at løbe og motionsprogrammet heller ikke kan være skattefrit efter statsskattelovens praksis.

Spørgsmål:

Skal der betales multimedieskat af mobiltelefoner uden SIM-kort, der midlertidigt udleveres til låns til visse af spørgers medarbejdere ?

Det fremgår af LFB 2009-05-18 nr. 199 (L 199) pkt. 2.7.2:

"Ved multimedier forstås computere med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet (Skatteministeriets fremhævning)(..)"

Det har således ikke en betydning, at der ikke bliver stillet et SIM-kort til rådighed, da selve telefonapparatet er omfattet af § 16, stk. 12.

Spørger anfører, at mobiltelefonerne i den aktuelle situation ikke skal multimediebeskattes, idet de ikke bruges privat i den form, hvori de blev stillet til rådighed, og at SKATs vejledning anfører, at hvis et multimedie teknisk er begrænset, så det ikke længere kan bruges privat, kan formodningen for privat rådighed afkræftes, selvom multimediet tages med hjem fra arbejdspladsen.

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at de her omhandlede mobiltelefoner kan bruges privat, der skal blot isættes et SIM-kort.

I SKM2009.685.SR fandt Skatterådet, at der ikke skal udstedes tro- og loveerklæring og foretages kontrol for at undgå multimedieskat, hvis en mobiltelefon, der er spærret for private opkald, hjemtages. Denne sag er således et eksempel på, hvornår et multimedie teknisk er begrænset, så det ikke længere kan bruges privat.

Det fremgår i denne sag:

"Spørger har oplyst, at mobiltelefonerne er indrettet således, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt (Skatteministeriets fremhævning), bortset fra til entreprenører, som spørger samarbejder med. Mobiltelefonerne kan således kun benyttes til at ringe internt i spørgers virksomhed eller til på forhånd kendte, faste entreprenør, og ikke til at foretage private opkald.

SKAT finder derfor, at spørger ved at afskære arbejdstagerne fra at ringe eksternt på betryggende vis har løftet formodningen om, at de har stillet mobiltelefonen til privat rådighed for arbejdstagerne."

Mobiltelefonerne i denne sag er således ikke sammenlignelige med dem i SKM2009.685.SR, da det er teknisk muligt at ringe privat fra mobiltelefonerne i denne sag, når der isættes et SIM-kort.

Når en mobiltelefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over godet, hvilket fremgår af L 199:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

I denne sag tages telefonerne med hjem, og der skal derfor som udgangspunkt ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 12.

Selv om telefonerne bruges som led i et sundhedsprojekt, kan de ikke være skattefrie efter reglerne om personalepleje, da projektet ikke foregår på arbejdspladsen, og det er endvidere muligt at individualisere udgiften på telefonerne for de enkelte medarbejdere, se SKM2010.469.SR:

"Det fremgår af Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger, ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, og derfor ikke er skattepligtige.

Det afgørende for, om noget falder udenfor § 16 er, om der er tale om;

  • et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
  • at det ydes på arbejdspladsen
  • som led i almindelig personalepleje

    Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til arrangementerne på de enkelte medarbejdere."

    Der er ikke herved taget stilling til, om telefonerne er uden økonomisk værdi.

    Af SKM2010.469.SR fremgik det endvidere:

    "SKAT skal bemærke, at sundhedsydelser også kan være skattefri efter statsskattelovens praksis, såfremt der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Der skal være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdstageren får betalt ydelsen af arbejdsgiveren, se SKM2009.516.SR.

    Som sagen er oplyst, tilbydes ordningen samtlige medarbejdere uden hensyntagen til deres individuelle sundhedstilstand eller konkrete arbejdsopgaver. Det faktum, at alle medarbejderne udfører den samme type arbejde kan ikke medføre, at man kan bedømme alle medarbejderes konkrete, arbejdsmæssige behov for forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader under ét. Der vil derfor heller ikke kunne være skattefrihed efter statsskattelovens praksis."

    I denne sag vil der således heller ikke være tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, det fremgår tydeligt af spørgers anmodning, at formålet med sundhedsprojektet er at højne medarbejdernes almene sundhedstilstand, da de har vanskeligt ved at deltage i almindelige motionsaktiviteter på grund af arbejdet.

    Da mobiltelefonen således ikke kan være undtaget fra beskatning, skal den beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 12.

    Skatteministeriets indstilling:

    Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

    Skatterådets afgørelse og begrundelse

    Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets begrundelse og indstilling.

  • skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter