Dato for udgivelse
20 Dec 2010 14:15
Dato for afsagt dom/kendelse
14 Dec 2010 11:00
SKM-nummer
SKM2010.861.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-125369
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Kursus, pensionskasse, livsforsikringsselskab, sygdom
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at deltagelse som medarbejder i spørgers koncept ikke medfører beskatning efter ligningslovens § 16 eller statsskatteloven hos sygemeldte medarbejdere, hvis deltagergebyret betales af en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab, der har tegnet den obligatoriske firmapensionsordning, som den pågældende er tilsluttet via sit arbejdsforhold, og som i givet fald skulle udrede pension, hvis sygdomsforløbet medfører udløsning af forsikringsbegivenhed.

Reference(r)

Ligningslovens § 31

Henvisning
Ligningsvejledningen A.B.1.9.20
Henvisning
Den juridiske vejledning, C.A.5.4 Undervisning

Spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at deltagelse som medarbejder i spørgers koncept ikke medfører beskatning efter ligningslovens § 16 eller statsskatteloven hos sygemeldte medarbejdere, hvis deltagergebyret betales af en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab, der har tegnet den obligatoriske firmapensionsordning, som den pågældende er tilsluttet via sit arbejdsforhold, og som i givet fald skulle udrede pension, hvis sygdomsforløbet medfører udløsning af forsikringsbegivenhed ("pensionering")?

Svar:

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har udviklet et koncept, der er et tilbud til sygemeldte medarbejdere om at gennemgå et forløb, der hjælper dem tilbage til deres job.

Deltagelse i konceptet skal betales af det pensionsinstitut, som har tegnet den obligatoriske firmapensionsordning, som den pågældende er deltager i i kraft af sit ansættelsesforhold.

Det er planen, at pensionsinstitutter, der tilslutter sig konceptet, vil tilbyde deltagelse til sine forsikringstagere på generelt plan, således at der er mulighed for alle forsikringstagere for at deltage i konceptet, når forsikringstageren er sygemeldt for et sygdomsforløb, hvor deltagelse vil have en gavnlig virkning på muligheden for tilbagegang i jobbet.

I første omgang er der dog begrænset kapacitet, da der er tale om et pilotprojekt, hvor pensionsinstitutterne ønsker at se den konkrete virkning af ordningen.

Der vil ikke være tale om, at der opkræves særskilt bidrag fra de pensionsforsikrede eller deres arbejdsgivere for deltagelse i ordningen, da pensionsforsikringsselskaberne afholder udgifterne til konceptet med henblik på at nedsætte eventuelle efterfølgende forsikringsudbetalinger.

Der kan også være tale om deltagelse af forsikrede, der ikke aktuelt har en arbejdsgiver.

Selve forløbet er opdelt i moduler og foregår over 4 måneder på hold med 8-12 personer. Der vil blive foretaget en trivselsmåling både før, under og efter forløbet, og familien såvel som eventuel arbejdsplads vil blive involveret.

Programmet består af følgende moduler:

Mentale strategier

Målet er at give indsigt i stress, skabe bevidsthed om livsbalancen og udarbejde en personlig handleplan. Det vil ske ved at få viden om

  • Vaner, forandring og motivation
  • Balance mellem ressourcer og krav
  • Indflydelse på egen trivsel (pro-/reaktiv)
  • Roller, livsværdier og relationer
  • Balancen mellem grundlæggende ressourcer
  • Meditation/afspænding

    Målet er at øge stresstolerancen, koncentrationsevnen, roen, overblikket og reducere evt. søvnløshed. Det vil ske ved

    • At få teoretisk viden
    • Meditationsøvelser i praksis
    • Afspænding i praksis

    Motion & kost

    Målet er at få sunde kostvaner, hvis det ikke allerede er tilfældet, og at få udarbejdet en individuel motionsplan og praktiseret den. Det er med til at sænke blodtryk og kolesterol i blodet samt styrke immunforsvaret.

    Det vil ske ved

  • Samtale med ernæringsekspert
  • Eventuelt udarbejde kostplan
  • Fælles motionstræning
  • Selvindsigt

    At være sygemeldt med stress udløser en række tab. Tab af identitet, som er meget knyttet til jobfunktion og opgaveløsning, af status og den gode arbejdsplads, kollegialt fællesskab og samarbejdsrelationer. Tab af selvværd og selvtillid. Målet i bearbejdelsesprocessen er at få stabiliseret følelserne og få gjort tabet til en acceptabel og integreret del af ens livserfaring. Det vil ske ved individuelle samtaler med en erhvervspsykolog.

    Hjernens processer

    Målet er at give indsigt i hjernens funktion og reaktion på stress samt give viden om og værktøjer til at håndtere stress. Herunder lære at planlægge og prioritere, så hverdagen bliver mere overskuelig. Det vil i praksis ske med praktiske øvelser i forhold til opmærksomhed, hukommelse og planlægning.

    Netværksgruppe

    For bedre at kunne forstå, acceptere og håndtere en stresstilstand, vil der gives viden om de biologiske samt ydre og indre faktorer, der udløser stress. Livet skal tilpasses den ny situation og vigtige beslutninger skal træffes for at værne om og sikre tilværelsen. Der sker fokus på den optimale sammenhæng mellem job og privatliv. Desuden vil erfaringer og viden fra de øvrige deltagere bidrage til forståelse og accept. Ved at sætte mål og udarbejde handlingsplaner, vil man finde meningsfuldheden og troen på at få reetableret livsbalancen. De nærmeste - fx ægtefælle- deltager også i to netværksmøder for at få viden og forståelse.

    Jobstart

    I forbindelse med tilbagevenden til arbejdspladsen er det naturligt at opleve bekymringer og usikkerhed, Der vil derfor deles viden og erfaringer med de andre deltagere og gennem praktiske øvelser øge selvtilliden, så jobstarten bliver god. Det vil ske ved

    • Involvering af arbejdspladsen
    • Hjælp og støtte til at forventningsafstemme med arbejdspladsen
    • Vurdering af ressourcer og udviklingsmuligheder
    • Dele erfaringer med andre stressramte, der skal tilbage til arbejdspladsen
    • Gøre sig bevidst om sin rolle og ansvar.

    Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

    En række virksomheder oplever i stigende grad, at medarbejdere bliver sygemeldt på grund af stresslignende sygdomstegn, og at dette udvikler sig til langtidssygemelding. Ofte er de pågældende medarbejdere tilsluttet en obligatorisk firmapensionsordning. For virksomheden medfører sygemeldingen - og ikke mindst en eventuel langtidssygemelding - direkte og indirekte omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med tab af kompetencer. Kommer den pågældende ikke tilbage i jobbet, vil der ofte blive udløst invalidepension eller erstatning for tab af arbejdsevne til den pågældende fra det pensionsinstitut, der har tegnet pensionsordning, som den pågældende er omfattet af.

    Såvel arbejdsgiver som pensionsinstitut er derfor interesseret i, at den pågældende medarbejder kan vende tilbage til jobbet. Det er spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med ja, da der er tale om ydelser, der er omfattet af ligningslovens §§ 30 og 31. Der er ikke tale om et skattepligtigt gode, da pensionsforsikringsselskabet afholder deltagergebyr i egen interesse, det vil sige for at begrænse potentielle pensionsydelser før normal pensionsalder. Som det fremgår, henvender konceptet sig til pensionsinstitutter, der i givet fald skulle yde deltageren invalidepension eller erstatning for tab af arbejdsevne. Pensionsinstituttet er her i en arbejdsgiverlignende situation, og det er i pensionsinstituttets interesse, at de pågældende forsikringstagere ikke får udløst en forsikringsydelse på grund af sygdommen. Efter spørgers opfattelse må situationen for deltageren derfor sidestilles med deltagelse i aktivitet betalt af arbejdsgiveren.

    Det er her uden betydning, hvis betalingen sker fra et medlemsejet pensionsinstitut, hvor deltageren i konceptet er medlem og dermed medejer af selskabet, idet pensionsinstituttets betaling sker af hensyn til at spare fremtidig forsikringsydelse (pension) og således sker for at minimere erstatningspensionsforpligtelsen, og derfor af hensyn til den pågældendes krav som forsikret. Der er altså ikke tale om en ydelse i kraft af den pågældendes ejerskab som medlem. Pensionsinstituttet er altså ikke tvungent til betaling af kursusgebyret som følge af indtruffet forsikringsbegivenhed, men der er derimod tale om, at forsikringsselskabet vil bekoste medarbejderens deltagelse for derved at undgå, at forsikringsbegivenheden indtræffer. Der er således ikke tale om et retskrav mod pensionsinstituttet fra den pågældende medarbejder, og det pågældende honorar betales i forsikringsselskabets interesse. Der er således ikke tale om en udgift for pensionsinstituttet, der medfører, at der er ydet en skattepligtig ydelse til medarbejderen.

    Spørger henviser endvidere til princippet i SKM2010.402.SR.

    Hvis SKAT skulle skønne, at der i konceptet er enkelte momenter, der isoleret set ville blive anset som et skattepligtigt gode, er det spørgers opfattelse, at godet må sidestilles med at personalegode omfattet af LL § 16, selv om pensionsinstituttet ikke formelt er arbejdsgiver, da der her er en arbejdsgiverlignende situation.

    Det er spørgers opfattelse, at da dette gode er en integreret del af konceptet, vil skattepligten hos deltageren være omfattet af den såkaldte bagatelgrænse i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. og derfor kun skattepligtig hos deltageren, hvis denne modtager goder omfattet af bagatelgrænsen på kr. 6.500 årligt. Der vil imidlertid kun være tale om en meget lille del, og værdien af denne del vil derfor være betydeligt under kr. 6.500. På grund af de pågældende medarbejderes sygdomssituation, vil de normalt ikke have andre sådanne personalegoder omfattet af bagatelgrænsen.

    Skatteministeriets indstilling og begrundelse

    Lovgrundlag

  • Statsskatteloven

    Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

    Ligningslovens § 16

    I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

    Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

    Bagatelgrænsen

    - Ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., angiver at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.( i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

    Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

    Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

    For så vidt angår værdiansættelse af goder fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

    Ligningslovens § 30

    - Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning. Det betyder, at ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derudover er arbejdsgiver betalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af skattefriheden under nærmere angivne betingelser. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller rygeafvænning, eller såfremt medarbejderens har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst.

    I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

    Det er i stk. 3 en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

    Endelig skal efter stk. 4 foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sundhedsydelser er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

    Ligningslovens § 31

    - Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte uddannelses/kursusydelser, der er omfattet af bestemmelsens stk. 3, når de modtages som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. Bestemmelsen gælder også for uddannelses/kursusydelser omfattet af stk. 3:

    • Når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold
    • Når de gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser,
    • Når de gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt gives til arbejdstagere som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst.
    • Tilsvarende gælder for ydelser når personer modtager ydelserne fra staten i jobcenteret, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
    • Tilsvarende gælder for ydelser, der ydes af et uddannelsessted eller i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
    • Tilsvarende gælder for tildeling af friplads efter lov om universiteter (universitetsloven) eller lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.
    • Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes efter § 23, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
    • Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

    Det er efter stk. 2 ikke skattefrihed, såfremt uddannelsen eller kursus har privat karakter for modtageren.

    Følgende ydelser kan være skattefrie efter stk. 3:

    • Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
  • Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
  • Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.
  • Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.
  • Retspraksis.

  • SKM2004.217.LR

    Ligningsrådet fandt, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.

    SKM2004.371.LR

    Ligningsrådet godkendte at ansatte, der deltog i en sundhedsundersøgelse, som blev gennemført på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skulle beskattes i den anledning. Sundhedsundersøgelsen omfattede måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skulle de ansatte besvare en række spørgsmål, med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Hvis der viste sig at være behov for yderligere undersøgelser eller egentlig behandling, blev den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der var tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Den enkelte medarbejder gennemgik hverken en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling.

    SKM2005.203.LR

    Ligningsrådet fandt, at medarbejderne skal beskattes, hvis de deltager i den sundhedsordning, som virksomheden påtænker at tilbyde. Der er tale om en årlig sundhedsundersøgelse, som skal gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi. Sundhedsundersøgelsen skal omfatte måling af blodtryk, kolesterol, lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Derudover skal medarbejderne besvare en række spørgsmål med det formål af få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Undersøgelsen vil finde sted med lægelig assistance fra en sundhedsklinik. Bliver der i forløbet opdaget tegn på sygdomme, som kræver nærmere undersøgelse eller lægelig behandling, vil dette foregå via medarbejderens egen læge. Ligningsrådet gjorde gældende, at den påtænkte ordning har karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Der er således tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter er skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

    SKM2009.537.SR

    Skatterådet bekræftede, at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgivers foranledning og i arbejdsgivers regi ikke skal beskattes. Sundhedsundersøgelsen er en generel undersøgelse af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt en kuliltemåling og en måling af kondital. Undersøgelsen foretages med det formål, at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Der er ikke tale om en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling.

    SKM2010.402.SR

    Skatterådet bekræftede, at ansatte, der modtager social rådgivning i forbindelse med en erhvervsudygtighedsforsikring ikke er skattepligtige af denne ydelse, idet ydelsen er et frivilligt tilbud fra forsikringsselskab til forsikringstager, og at det er forsikringsselskabet, der afholder udgiften til rådgivningen, samt at aktiviteterne finansieres indenfor de eksisterende præmiebetalinger. Det betyder, at præmiebetalingerne rent faktisk ikke stiger som følge af den ændrede ydelsessammensætning. Endvidere har arbejdsgiver ikke indflydelse på, hvilke medarbejdere rådgivningen tilbydes, og endeligt er det frivilligt om forsikringstager ønsker at modtage rådgivningen.

    Spørgsmål:

  • Kan Skatterådet bekræfte, at deltagelse som medarbejder i spørgers koncept ikke medfører beskatning efter ligningslovens § 16 eller statsskatteloven hos sygemeldte medarbejdere, hvis deltagergebyret betales af en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab, der har tegnet den obligatoriske firmapensionsordning, som den pågældende er tilsluttet via sit arbejdsforhold, og som i givet fald skulle udrede pension, hvis sygdomsforløbet medfører udløsning af forsikringsbegivenhed ("pensionering")?

    Efter Statsskattelovens § 4 er indtægter skattepligtige, det være sig både kontanter og naturalier.

    I denne sag er der tale om, at en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab yder et kursus til skatteydere, der er sygemeldte.

    Bagatelgrænsen

    Efter ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. beskattes goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, ikke, hvis de holder sig under 5.500 kr.(2010-niveau).

    I denne sag er der ikke tale om et arbejdsforhold mellem den, der yder godet, og modtageren, hvorfor bagatelgrænsen ikke kan finde anvendelse i denne sag.

    Ligningslovens §30

    Efter ligningslovens § 30, er der skattefrihed for en arbejdsgivers betaling af lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder i visse nærmere angivne tilfælde.

    I denne sag er pensionsinstituttet ikke arbejdsgiver for de skatteydere, der modtager godet. Endvidere er der ikke tale om lægefagligt begrundet behandling.

    Kurset kan derfor ikke være skattefrit efter ligningslovens § 30.

    Ligningslovens § 31

    Efter ligningslovens § 31 kan uddannelses/kursusydelser være skattefrie for modtageren. Dette gælder også for kursus/uddannelsesydelser, der gives til medlemmer af en pensionskasse, jf. bestemmelsens stk. 1.

    I denne sag er der tale om, at pensionskasser og livsforsikringsselskaber tilbyder konceptet til deres medlemmer.

    Ordlyden af § 31 omfatter kun pensionskasser. Det er imidlertid Skatteministeriets opfattelse, at når man henser til formålet med at give skattefrihed for medlemmer af en pensionskasse, vil man også kunne anse livsforsikringsselskaber for omfattet af bestemmelsen i denne sag, da de tilbyder ydelser af samme karakter som pensionskasserne. I denne sag tilbyder de nævnte pensionsinstitutter kursusforløbet til skatteydere for at forhindre, at de senere hen skal udrede invalidepension.

    Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgers koncept er et kursus.

    Det er således afgørende for, om kurset kan være omfattet af § 31, hvorvidt det kan siges at have en erhvervsmæssig relevans for skatteyderne, således at det ikke har privat karakter for modtageren, jf. stk. 2.

    For at få afklaret karakteren af kurset, må hvert modul vurderes:

    Mentale strategier

    Det lægges til grund, at modulet har den fornødne erhvervsmæssige relevans for modtageren.

    Meditation/afspænding

    Det lægges til grund, at modulet har den fornødne erhvervsmæssige relevans for modtageren.

    Motion & kost

    Selv om de ansatte måtte ændre deres kost og motionsvaner som følge af modulet og dette føre til et bedre helbred, findes der at være tale om et tilbud, der retter sig mod privatsfæren og derfor ikke have den fornædne erhvervsmæssige relevans for modtageren.

    Selvindsigt

    Det lægges til grund, at modulet har den fornødne erhvervsmæssige relevans for modtageren.

    Hjernens processer

    Det lægges til grund, at modulet har den fornødne erhvervsmæssige relevans for modtageren.

    Netværksgruppe

    Det lægges til grund, at modulet har den fornødne erhvervsmæssige relevans for modtageren.

    Jobstart

    Det lægges til grund, at modulet har den fornødne erhvervsmæssige relevans for modtageren.

    Det fremgår af skemaet, at modulet motion & kost ikke anses for at være erhvervsrelateret og er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 31.

    Imidlertid indgår seminariet i et samlet forløb på i alt 7 moduler, hvor formålet med kurset har en klar, erhvervsmæssig relevans. Alle andre moduler har også i sig selv den fornødne erhvervsmæssige relevans.

    Henset til at modulet motion & kost indgår i det samlede kursusforløb, har en uvæsentlig værdi og udgør en beskeden del af kurset, finder Skatteministeriet at kuset i sin helhed må anses for at være omfattet af ligningslovens § 31.

    Skatteministeriets indstilling:

  • Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

    Skatterådets afgørelse og begrundelse

    Skatterådet tiltrådte skatteministeriets indstilling og begrundelse.

  • skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter