Dato for udgivelse
20 Jan 2011 10:13
Dato for afsagt dom/kendelse
15 Nov 2010 13:32
SKM-nummer
SKM2011.35.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 4A-1289/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Afdragsordning, lønindeholdelse, betalingsevne, boligudgift, medicinudgift
Resumé

Sagsøgeren havde igennem en årrække opbygget en betydelig skattegæld, for hvilken SKAT i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 beregningsmæssigt havde opgjort et månedligt afdragsbeløb.

På grund af sagsøgerens manglende overholdelse af afdragsordningen traf SKAT efterfølgende i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, afgørelse om lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocentsats på 6 %. Sagsøgeren gjorde gældende, at betalingsevnegrundlaget for både afdragsordning og lønindeholdelsen skulle ske på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, hvor opgørelsen af betalingsevnen sker på baggrund af sagsøgerens konkrete indtægter og udgifter.

Retten fandt ikke, at en opgørelse efter betalingsevnevurderingen kunne føre til en tilsidesættelse af det fastsatte månedlige afdragsbeløb eller den opgjorte lønindeholdelsesprocent. Retten lagde den af SKAT opgjorte nettoindkomst til grund ved opgørelsen. Vedrørende udgifter tiltrådte retten, at der ikke - bortset fra en mindre beløb til medicin - kunne fratrækkes yderligere udgifter end de af landsskatteretten anerkendte. Retten tiltrådte det af Landsskatterettens skønsmæssigt fastsatte rådighedsbeløb på kr. 5.000,- og den af Landsskatteretten skønnede, rimelige boligudgift, som var væsentligt lavere end de af sagsøgeren konkret opgjorte udgifter til bolig.

Retten fandt således, at der heller ikke efter en konkret betalingsevnevurdering, hverken var grundlag for at fravige det månedlige afdragsbeløb eller tilsidesætte den fastsatte lønindeholdelsesprocent.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 § 5 (dagældende)
Bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 § 8 (dagældende)
Bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 § 13 (dagældende)
Henvisning
Inddrivelsesvejledningen 2010-2 I.2
Henvisning
Inddrivelsesvejledningen 2010-2 I.3

Parter

A
(Advokat Finn C. Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Ove Ulrichsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag har sagsøger, A, overfor sagsøgte, Skatteministeriet, endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der af inddrivelsesmyndighederne i 2008 uberettiget er fastsat løbende afdrag med lønindeholdelse vedrørende sagsøgers skatte- og arbejdsmarkedsbidrag.

Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgers afdrag på skatte- og arbejdsmarkedsbidragsgæld nedsættes.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgers gæld til det offentlige udgjorde pr. 22. juli 2008 522.150,- kr. Restancen var hovedsageligt restskat for perioden 1997 - 2006.

SKAT traf den 2. juli 2008 afgørelse om fastsættelse af en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Afdraget blev oprindeligt fastsat til 1.198,- kr. om måneden men efter genvurdering nedrundet til 1.150,- kr. jf. inddrivelseslovens § 5, stk. 2.

Den 8. juli 2008 indsendte sagsøger budgetskema vedrørende sine indtægter og udgifter, idet hun ikke så sig i stand til at afdrage på gælden.

Ved afgørelse af 22. juli 2008 afviste SKAT at lægge sagsøgers budgetoplysninger til grund for en betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

Sagsøger klagede over afgørelsen.

SKAT traf endvidere efter afsendt varsel afgørelse om lønindeholdelse. Ved effektueringen blev procentsatsen ændret fra 10 % til 6 %.

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 22. februar 2009 skattecenterets afgørelse om afdragets størrelse.

På grund af særlige omstændigheder blev afgørelsen om lønindeholdelse ikke prøvet af Landsskatteretten.

Parterne har været enige om, at retten kan prøve afgørelsen om lønindeholdelse.

Landsskatterettens begrundelse for afgørelsen er sålydende:

"...

Efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter benævnt inddrivelsesbekendtgørelsen) kan afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. indtægter omfattet af § 12 og positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. Det beløb, der skal afdrages årligt, fastsættes efter den opførte tabel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 som efter bekendtgørelsens § 41 reguleres hvert år. Det således regulerede beløb for 2008 er offentliggjort i SKM2007.877.SKAT (www.SKAT.dk).

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 1 punktum, at skyldneren normalt anses for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1. Efter § 5, stk. 6, 3. punktum, kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler derfor. Fastsættelsen sker i så fald efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 om fastsættelse af den maksimale lønindeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering.

Ud fra oplysninger om klagerens årlige nettoindkomst i 2007 har skattecentret opgjort, at en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. stk. 2 og SKM2007.877.SKAT ville medføre, at der skulle betales et afdrag med 1.150 kr. pr. måned.

For så vidt angår afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering fremgår følgende af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

"...

Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldneren og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af følgende udgifter:

1) rimelige udgifter til bolig, jf. § 15,

2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 16,

3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16-17,

4) bidragsforpligtelse, jf. § 18

5) udgifter til særlige behov, jf. § 19,

6) udgifter til ganske særlige behov, jf. § 20,

7) et rådighedsbeløb, jf. § 21

8) ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 22, og

9) ydelser på anden gæld, jf. § 23.

..."

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 19 kan som udgifter til særlige behov medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport m.v., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren. Det beløb, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, udgør til den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud m.v., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen m.v., og udgiften til medicin m.v.

Klagerens udgift til tandlæge er ikke en udgift til særlige behov omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19.

For så vidt angår udgiften til fodlæge har klageren ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren.

Med hensyn til klagerens udgift til medicin har klageren ikke tilstrækkeligt godtgjort at klageren har en nettoudgift til nødvendige udgifter til medicin, der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren.

Udgifterne til tandlæge, fodlæge og medicin skal således afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 20 og SKM2007.877.SKAT fastsatte rådighedsbeløb på 5.000 kr.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 15 udgør nettoboligudgiften udgifter til ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter § 13, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift.

Af det indsendte budgetskema og af det for Landsskatteretten fremlagte materiale fremgår, at klagerens månedlige nettoboligudgift udgør ca. 9.700 kr. En månedlig nettoboligudgift i denne størrelsesorden kan ikke anses for en rimelig udgift i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 1.

Der er herved henset til, at klagerens månedlige indtægt som fortidspensionist alene udgør ca. 12.500 kr., og at en månedlig nettoboligudgift på ca. 7.900 kr. [ca. 9.700 kr.red.SKAT] medfører, at klageren efter betaling af udgiften til bolig har et beløb til rådighed, der er væsentligt mindre end det rådighedsbeløb, der er fastsat i inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 7, jf. § 20, og som for 2008 udgør 5.000.

En rimelig udgift til bolig for klageren kan ikke antages at overstige 6.400 kr. pr. måned.

Klagerens betalingsevne kan herefter opgøres til ca. 1.233 kr. på følgende måde:

Indtægt (netto)

   

Førtidspension m.v.

12.508 kr.

 

Varmetilskud

     125 kr.

 

Ialt

 

12.633 kr.

     

Udgifter

   

Realkreditlån

7.411 kr.

 

Ejendomsskat

222 kr.

 

Ejendomsværdiskat

108 kr.

 

El, vand, varme og renovation

1.727 kr.

 

Bygnings- og brandforsikring

   332 kr.

 

Ialt

9.800 kr.

 
     

Skønsmæssigt nedsat til

 

6.400 kr.

Overskud

 

6.233 kr.

Rådighedsbeløb

 

5.000 kr.

Betalingsevne

 

1.233 kr.

Landsskatteretten tiltræder derfor, at der fastsættes en afdragsordning, således at klageren afdrager gælden med et månedligt afdrag på 1.115 kr.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Sagsøger har under sagen opgjort sin månedlige nettoindtægt således:

G1 Pension vedrørende tab af erhvervsevne

927,00 kr.

G2s Pensionssystem

1.283,12 kr.

Førtidspension

10.043.00 kr.

I alt

12.253,12 kr.

Hvortil kommer et varmetillæg på

     125.00 kr.

I alt pr. måned

12.378.12 kr.

Sagsøgte har ud fra sagsøgers årsopgørelse for 2008 opgjort sagsøgers månedlige nettoindkomst uden varmetillæg til 12.804,00 kr.

Sagsøger har opgjort sin boligudgift pr. måned til 10.139,00 kr.

Sagsøgte har ikke størrelsesmæssigt bestridt opgørelsen.

Sagsøger har fremlagt erklæring fra sin praktiserende læge om, at hun lider af flere kroniske sygdomme, der gør varig medicinsk behandling nødvendig.

Sagsøger har opgjort udgiften til medicin m.v., til 228,00 kr om måneden, hvoraf 116,00 kr udgør den gennemsnitlige udgift til køb af medicin på apoteket og resten er betaling til fodterapeut.

Sagsøgte har bestridt, at der er dokumenteret en sammenhæng mellem indkøb af medicin og sagsøgers sygdom.

Sagsøger har forklaret, at hun igennem mange år har opnået højeste førtidspension. Hun var i 1999 udsat for et trafikuheld og har haft blodpropper i hjernen, der har medført, at hun ikke husker så godt. Hun har dårligt syn, balanceproblemer og er kronisk syg. Hun tager meget medicin. Hun ved ikke, hvad udgiften til medicinen løber op i. Hun har gået til fodterapeut i mange år. Efter blodproppen kan hun ikke se at ordne negle. Hun har boet alene de sidste 10-12 år i sit sommerhus. Hun klarer sig selv økonomisk. Hendes eksmand BA hjælper hende af og til med praktiske gøremål, ligesom børnene, når de har tid. De kører ud og handler, og hjælper hende med bad og rengøring. Hun har givet BA fuldmagt til at ordne sine økonomiske ting. Hun fatter ikke selv noget af det økonomiske.

Hun får tilskud til medicin. Hun husker ikke, hvor meget det drejer sig om. Hun har altid boet alene i sommerhuset, bortset fra da hun var gift, hvor hun ikke boede der. Hun kan ikke huske, hvorfor hun solgte en del af sommerhuset til sin eksmand og sine børn, eller hvorfor hun skal betale alle afdrag og udgifter på ejendommen.

Der blev i 2006 optaget et lån på cirka 700.000 kr. Det var noget BA ordnede. Hun kan ikke huske hvad pengene er blevet brugt til. Hun har ingen erindring om, hvad hun har af penge til rådighed. Hun har 1 til 2 kilometer til en bus og der er 8 til 10 kilometer ind til ...1, hvor der er butikker. Der bor fast mange i sommerhusområdet. Sommerhuset er på 80 m². Hun kan godt lide at bo der, fordi der er fred og ro. Hendes børn bor i ...2 og ...3. Hun har 2 børnebørn.

BA har forklaret, at han er udlært kommis og murer, og at han i dag driver forretning som selvstændig murermester. Han har en fuldmagt fra sagsøger. Han og sagsøger blev skilt i starten af 1990'erne. De blev gift i 1978. Sagsøger har boet i sommerhuset siden 1998. Efter skilsmissen og indtil 1998 boede hun til leje på en gård ved ...4. Et år efter hun var flyttet ind i sommerhuset, kørte hun galt i ...1. Ud af 11 parceller på sommerhusvejen bor der nogle fast i 6 af husene.

Han har regnet ud, at med udgangspunkt i SKAT's boligudgift på 6.400 kr., vil der efter betaling af el, vand og varme være 3.889 kr. tilbage til betaling af husleje, og det kan man ikke finde noget til i Kongeriget Danmark. Sagsøger kører på grund af sin sygdom med 25 graders varme indendøre. Brændet er et supplement til elvarmen. Sagsøger blev ejer af hele sommerhuset i 1998/1999, efter at have købt en ven ud. Sagsøger fik en gæld til vidnet efter at han havde stået for en renovering af sommerhuset. Det begyndte i 2002 og var en fuldstændig fornyelse med nye døre og vinduer, nyt køkken og opførelse af et murstenshus med nyt tag. Han henter medicin fra apoteket til sagsøger. Sagsøger har prøvet meget forskelligt for at finde det, der er bedst, når hun lider af en kronisk sygdom. Sagsøger har også fået en udestue og en stor fliseterrasse. Sagsøger klarer sig nogenlunde for de 2.000 kr. hun har at leve for. Han hjælper til med rengøring og laver mad til hende.

Det er ham der har stået for overdragelsen af en del af sommerhuset til børnene og ham selv. Det var det eneste, der var at gøre. Købesummen blev berigtiget kontant. Sagsøger betalte for udestuen og for noget arbejde han havde udført. Han kan ikke huske, hvor meget der blev tilbage i overskud men sagsøger var også ude at rejse. Kreditforeningslånene gik til selve renoveringen af sommerhuset. Ejendomsmægler JP har i 2009 foretaget en vurdering, som lyder på 7.750.000 kr [775.000 kr.red.SKAT].

Parternes synspunkter

Sagsøger har i henhold til sit påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende:

at

der ved opgørelsen af sagsøgers rådighedsbeløb skal tages udgangspunkt i de faktiske betalte beløb/udgifter,

   

at

sagsøgte ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at udgifter ikke betales af sagsøger,

   

at

sagsøgte alene hæfter alene for prioritetsgælden til Nykredit,

   

at

sagsøger i relation til renter skattemæssigt anerkendes som enedebitor vedrørende gælden,

   

at

det fremgår af samejeoverenskomsten, at sagsøger skal betale samtlige udgifter vedrørende ejendommen,

   

at

sagsøger har særlige forhold der skal indgå i vurderingen herunder udgifter til medicin m.v. som ligeledes er dokumenteret,

   

at

sagsøger ikke har et rimeligt rådighedsbeløb efter den fastsatte afdragsordning og lønindeholdelse,

   

at

sagsøger i øvrigt ingen betalingsevne har vurderet på sagsøgers budget over indtægter og udgifter,

   

at

sagsøgtes skøn er udøvet på et forkert grundlag og/eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat,

   

at

der skal tages hensyn til sagsøgers helt konkrete og særlige omstændigheder, jfr. sagsøgers partsforklaring,

   

at

det skal have processuel skadevirkning at sagsøgte ikke har opfyldt sagsøgers gentagne provokationer om konkret at udtale sig om sagsøgers opgjorte udgiftsposter nævnt i stævningen, herunder om, hvilke udgiftsposter sagsøgte bestrider

Sagsøgte har en henhold til sit påstandsdokument overordnet gjort gældende, at SKAT var berettiget til at fastsætte et afdrag for sagsøgeren med 1.150 kr. månedligt og en lønindeholdelse på 6 % af sagsøgers A-indkomst.

Sagsøger har i øvrigt henvist til sit påstandsdokument.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgers opgørelse af sin indtægt under sagen kan ikke lægges til grund, idet den vedrører indkomstoplysninger fra 2009, ligesom der indgår beløb efter fradrag af lønindeholdelse.

På baggrund af årsopgørelsen for 2008 kan den månedlige nettoindkomst opgøres til 12.804 kr. plus varmetillæg 125 kr. eller i alt 12.929 kr.

I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 7, jf. § 21 tiltrædes, at rådighedsbeløbet af Landsskatteretten er fastsat til 5.000,- for 2008.

Sagsøgers opgjorte boligudgifter kan ikke anses for rimelige jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. l, jf. § 15.

Boligudgiften er for høj sammenlignet med nettoindkomsten. I boligudgiften indgår betaling for udgifter vedrørende hele ejendommen, selvom sagsøger alene er ejer af en andel.

Herefter og idet sagsøger er enlig, er retten enig med Landsskatteretten i, at en rimelig boligudgift i 2008 kan fastsættes til 6.400 kr.

Sagsøger har dokumenteret at være kronisk syg med behov for medicin. Retten finder at sagsøger efter omstændighederne har sandsynliggjort i 2008 at have betalt ca. 116 kr. om måneden til nødvendig medicin, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 5, jf. 19.

Udgiften til fodterapeuten findes ikke at være en udgift afholdt på grund af kronisk sygdom.

Efter en konkret vurdering af sagsøgers betalingsevne er der herefter ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes fastsættelse af et månedligt afdrag på 1.150 kr.

Der er ej heller grundlag for, at tilsidesætte den af sagsøgte fastsatte lønindeholdelsesprocent på 6 % jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Efter betalingsevnevurderingen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 13 overstiger en lønindeholdelsesprocent på 6 ikke den maksimale procent.

Sagsøgte frifindes derfor for den af sagsøger nedlagte påstand.

Sagsøgte har vundet sagen og sagsøger skal derfor betale et beløb til dækning af sagsøgtes udgift til advokat.

Med udgangspunkt i de vejledende salærtakster og efter sagens betydning og omfang findes sagsøgte at burde betale 20.000 kr. samt udgift til materiale samling med 543 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger, A, nedlagte påstand.

Inden 14 dage betaler sagsøger til sagsøgte 20.543 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter