Dato for udgivelse
21 Jan 2011 13:43
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Dec 2010 10:44
SKM-nummer
SKM2011.38.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 7-3561/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Retserhvervelse, betalingstidspunkt, forskudt regnskabsår, regnskabsmæssig
Resumé

Sagen vedrører periodisering af sagsøgerens lejeindtægter for indkomståret 2003.

Sagsøgeren havde siden 1999 udlejet nogle lokaler i sagsøgerens ejendom til et selskab, der var ejet af sagsøgerens ægtefælle. Ifølge en lejeaftale fra 1999 udgjorde den månedlige leje kr. 7.500,-. Selskabet havde forskudt indkomstår og havde i regnskabsåret 2003 og 2004 betalt husleje med skæve beløb på tilfældige tidspunkter. Samlet var der i de to regnskabsår betalt henholdsvis kr. 96.000,- og kr. 105.600,-, hvilket stemmede overens med selskabets årsrapporter for de to regnskabsår.

Retten fandt, at lejeindtægter skal periodiseres til den periode, som lejen vedrører. Også regnskabsmæssigt skal lejeindtægter periodiseres til den periode, som lejen vedrører, jf. årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Retten bemærkede, at huslejens betalingstidspunkt ikke er afgørende.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Statsskatteloven § 4, litra b
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.A.3.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.A.3.1.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.K.1.3

Parter

A
(advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Martin Sønnersgaard)

Afsagt af byretsdommer

Hanne Rokkjær Fløe

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om den skattemæssige ansættelse af sagsøgers lejeindtægter i indkomståret 2003.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers kapitalindkomst i indkomståret 2003 skal ansættes til 86.138 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysninger i sagen

Ved lejeaftale af 1. oktober 1999 mellem sagsøger som udlejer og H1 ApS som lejer, lejede H1 Aps nogle lokaliteter på ejendommen ...1, der samtidig var og er udlejers private bolig. Af lejeaftalen fremgår, at den månedlige leje udgør 7.500 kr.

Der er under sagen fremlagt kontoudtræk fra H1 ApS. Af dette selskabs kontoudtræk pr. 30. september 2003 for konto 3400, husleje, fremgår følgende:

01.10.02

 

Saldo

 

0,00

23.10.02

 39

 

5.573,40

5.573,40

08.11.02

 64

 

25.008,51

30.581,91

30.10.02

887

husleje

65.418,09

96.000,00

Af selskabets tilsvarende kontoudtræk pr. 30. september 2004 fremgår:

01.10.03

 

Saldo

 

0,00

09.12.03

 277

 

2.300,00

2.300,00

04.02.04

 458

husleje for okt 03-jan

32.000,00

34.300,00

09.03.04

 586

 

10.595,89

44.895,89

03.04.04

 661

 

29.218,51

74.114,40

01.06.04

 829

 

50.960,77

125.075,17

09.08.04

1053

 

69.131,93

194.207,10

10.09.04

1293

omp

-88.607,10

105.600,00

H1 ApS har forskudt regnskabsår, idet regnskabsåret løber fra den 1. oktober til den 30. september. Der er under sagen fremlagt årsrapporter for 2002/2003 og for 2003/2004. Af note 5 (lokaleomkostninger) til resultatopgørelsen for perioden 1. oktober 2002 til 30. september 2003 fremgår, at der i 2002/2003 var en omkostning til husleje på i alt 96.000 kr. Af den tilsvarende note til resultatopgørelsen for perioden 1. oktober 2003 til 30. september 2004 fremgår, at der var en omkostning til husleje på i alt 105.600 kr.

Landsskatteretten har ved kendelse af 10. september 2009 truffet afgørelse om, at sagsøgers indkomst vedrørende husleje i indkomståret 2003 udgjorde 98.300 kr.

Det fremgår bl.a. af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse, at:

"...

Indtægter ved udlejning er skattepligtige efter statsskattelovens § 4b, 1. pkt. Under hensyn til de fremlagte kontoudtog sammenholdt med regnskabet fra H1 ApS, finder Landsskatteretten, at klagerens indtægt ved udlejning i indkomstårene 2003, 2004 og 2005 har andraget henholdsvis 98.300 kr., 109.300 og 120.000 kr. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at H1 ApS har fradraget 96.000 kr. i leje for indkomstårene 2002 og 2003, ligesom det fremgår af kontoudtog for selskabet for indkomståret 2004, at selskabet har fradraget 26.300 kr. vedrørende husleje for perioden den 1. oktober 2003 til 31. december 2003.

..."

Ifølge sagsøger kan H1 ApS' betaling af husleje i indkomståret 2003 til sagsøger specificeres således:

-

husleje for perioden 1. januar 2003 - 30. september 2003

65.481 kr.
- husleje for perioden 1. oktober 2003 - 31. december 2003 26.300 kr.
- I alt betalt husleje i indkomståret 2003 91.718 kr.

Ifølge sagsøgte kan H1 ApS' betaling af husleje i indkomståret 2003 til sagsøger specificeres således:

-

Husleje for perioden 1. januar til 30. september 2006 - 
9 måneder á 8.000 kr.

72.000 kr.

-

husleje for perioden 1. oktober til 31. december 2003 -
3 måneder á 8.800 kr.

26.400 kr.

Ialt

 

98.400 kr.

Sagens genstand udgør således 6.682 kr. Sagen er dog ikke behandlet som en småsag.

Under hovedforhandlingen den 23. november 2010 afgav A forklaring. Denne dom indeholder imidlertid ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøger i indkomståret 2003 kun skal beskattes af 86.138 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., idet sagsøger alene har modtaget 91.718 kr. i lejeindtægter fra H1 ApS før fradrag af ejendomsskatter på 5.580 kr. Det fremgår således af de fremlagte kontoudtræk fra konto 3400, husleje for H1 ApS' bogholderi, at sagsøger i indkomståret 2003 alene modtog 91.718 kr. i husleje fra H1 ApS. Det skal særligt bemærkes, at beløbene angivet i de fremlagte kontoudtræk er udtryk for de reelle beløb, som sagsøger har modtaget i husleje. Sagsøgte har ikke haft et retskrav på en større husleje, hvilket understøttes af, at det af lejeaftalen fremgår, at sagsøger alene skulle betales 7.500 kr. i husleje pr. måned. Denne husleje er reguleret efterfølgende.

Der kan ikke lægges vægt på årsrapporterne fra 2002/2003 og 2003/2004 for H1 ApS. Årsrapporterne har et "skævt" regnskabsår, hvorfor den posterede huslejebetaling ikke direkte kan overføres til det i sagen omhandlede indkomstår. Endvidere er det nødvendigt at sondre skarpt mellem et selskabs eksterne årsrapport og skatteregnskab, hvilket hverken Landsskatteretten eller sagsøgte har gjort i denne sag.

For så vidt angår periodisering er sagsøger enig med sagsøgte i, at sagsøgers indtægter ved udlejning i indkomståret 2003 skal opgøres i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige periodiseringsprincipper for lejeindtægter. Dette er netop årsagen til, at lejeudgifter, der ifølge kontoudtrækket for H1 ApS for regnskabsåret 2003/2004 er betalt i 2004, de facto medregnes til sagsøgers kapitalindkomst for indkomståret 2003.

Det må således konstateres, at sagsøger udelukkende har oppebåret en efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., skattepligtige husleje for indkomståret 2003 på 91.718 kr. før fradrag af ejendomsskat på 5.580 kr., jf. ligningslovens § 14, stk. 3.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgerens indtægter ved udlejning i indkomståret 2003 skal opgøres i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige periodiseringsprincipper for lejeindtægter. Herefter kan sagsøgerens udlejningsindtægt i 2003 opgøres til 98.400 kr. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at huslejeindtægterne alene udgjorde 91.718 kr.

Sagsøgeren har i perioden 1. oktober 2002 - 30. september 2003 modtaget samlet 96.000 kr. i husleje, dvs. en månedlig husleje på 8.000 kr. I perioden 1. oktober 2003 - 30. september 2004 har sagsøgeren modtaget samlet 105.600 kr., dvs. en månedlig husleje på 8.800 kr. Disse beløb stemmer fuldstændig overens med H1 ApS' to årsrapporter, hvoraf det fremgår, at selskabet i de to perioder (6. og 7. regnskabsår) har fradraget henholdsvis 96.000 kr. og 105.600 kr. i husleje.

Selskabet har til sagsøgeren betalt den samlede husleje med irregulære beløb på tilfældige tidspunkter, men efter fast retspraksis skal huslejeindtægter periodiseres månedsvis på det indkomstår, de vedrører, i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige påløbskriterium. Huslejens betalingstidspunkt er således ikke afgørende for periodiseringstidspunktet af huslejeindtægten, dvs. for sagsøgerens beskatningstidspunkt. Det fremgår i overensstemmelse hermed, at parterne rent faktisk har haft en aftale om månedlig husleje, og sagsøgeren har ved processkrift af 19. marts 2010 oplyst, at betalingen af husleje den 14. februar med 32.000 kr. vedrører perioden fra oktober 2003 til januar 2004, hvorfor betalingen af disse 32.000 kr. vedrører husleje for 4 måneder á 8.000 kr.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at huslejeindtægterne alene udgjorde 91.718 kr. Sagsøgeren indgår i et interessefællesskab med selskabet, idet selskabet ejes af sagsøgerens ægtefælle, BA. Henset hertil må der stilles skærpede krav til sagsøgerens bevisbyrde, når sagsøgeren gør gældende, at sagsøgerens huslejeindtægter var lavere end det af Landsskatteretten ansatte.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4, litra b, er lejeindtægter skattepligtig indkomst. Denne indkomst skal opgøres i overensstemmelse med gældende periodiseringsprincipper. Det fremgår bl.a. af ligningsvejledningen 2010 afsnit E.A.3, at lejeindtægter skal periodiseres til den periode, som lejen vedrører.

Også i regnskabsmæssig henseende skal lejeindtægter periodiseres til den periode, som lejen vedrører, jf. herved årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Da H1 ApS anvender forskudt regnskabsår fra 1. oktober til 30. september, skal en del af selskabets udgifter til husleje i regnskabsåret 2003/2004, svarende til 3 måneder, periodiseres til indkomståret 2003.

Udgifterne til husleje på henholdsvis 96.000 og 105.600 kr., som fremgår af H1 ApS' konto 3400, husleje, er overensstemmende med de udgifter til husleje, der er anført i selskabets årsregnskaber for 2002/2003 og 2003/2004. På baggrund heraf finder retten, at det kan lægges til grund, at H1 ApS har betalt henholdsvis 96.000 kr. og 105.600 kr. i husleje i de omhandlede regnskabsår til sagsøger. Retten finder, at sagsøgers lejeindtægter efter korrekt periodisering herefter skal fastsættes til:

(96.000/12 = 8.000 x 9 måneder = 72.000) + (105.600/12 = 8.800 x 3 måneder = 26.400) = 98.400 kr.

Det bemærkes hertil, at huslejens betalingstidspunkt ikke er afgørende.

Efter fradrag af ejendomsskat på 5.580 kr., udgør den skattepligtige huslejeindkomst herefter 92.820 kr. Som følge heraf kan sagsøgerens påstand ikke tages til følge, hvorfor sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.

Sagsomkostninger

Henset til sagens karakter og udfald finder retten, at sagsøger skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 10.000 kr. + moms. Sagsomkostningerne er fastsat således, at beløbet dækker sagsøgtes udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 10.000 kr. + moms i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter