Dato for udgivelse
07 Mar 2011 09:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
26 Apr 2010 08:36
SKM-nummer
SKM2011.145.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
10. afdeling, S-2750-08
Dokument type
Dom
Emneord
Registreringsafgift, prøveskilte, VVS, moms, administrationsbidrag, løn, fejlagtig, rådgivning
Resumé

T drev først i personligt regi og senere i I/S regi en VVS virksomhed. Herudover drev T udlejning af fast ejendom og byggevirksomhed i selskabsregi.

Anklagemyndigheden havde i anke til Landsretten bl.a. nedlagt påstand om skærpelse og domfældelse for følgende forhold: 

1. Momsunddragelse 827.470 kr.,
2. Registreringsafgiftsunddragelse 6.389.887 kr.

Ad. 1. Landsretten stadfæstede byrettens dom om frifindelse for forsætlig momsunddragelse på 780.541 kr. vedrørende VVS firmaets manglende momsberegning af ydelser til ejendoms og byggeselskaberne. Ydelserne vedrørte administrationsbidrag og løn for udførte arbejder. T's revisor erkendte at have givet fejlagtig rådgivning omkring momsreglerne.

Landsretten stadfæstede byrettens dom om en forsætlig momsunddragelse på 46.929 kr. Forholdet var erkendt af T.

På baggrund af unddragelsens størrelse blev forholdet ikke omfattet af SL § 289.

Ad 2. Landsretten fandt T skyldig i forsætlig unddragelse af registreringsafgift på 6.389.887 kr. vedrørende .... Byretten havde med dissens frifundet T for forholdet. Landsretten lagde til grund, at ... var registreret i Tyskland, da T forsynede den med faste prøveskilte. Det blev videre lagt til grund, at T havde fået udleveret vejledning om brug af faste prøveskilte fra motorkontoret, og at ... blev benyttet til kørsel på vej i erhvervsmæssigt øjemed i forbindelse med events.

Ejere af udenlandske køretøjer, som er bosiddende i Danmark, skal ved indførsel af køretøjer her til landet straks lade køretøj et registrere.

Forhandlere eller reparatører kan få udleveret faste prøveskilte til registreringspligtige køretøjer som ikke er registrerede.

T havde i ansøgningsskema til Motorkontoret betegnet sig som forhandler og reparatør, selv om han først senere startede virksomhed hermed. Dette bestyrkede Landsrettens opfattelse af, at T havde forsæt til unddragelse af registreringsafgift.

T blev idømt 6 måneders fængsel og en tillægsbøde på 3.400.000 kr. Fængselsdommen blev gjort betinget med henvisning til tidsforløbet siden overtrædelsen og at sagen i længere periode efter byretsdommen beroede på anklagemyndighedens overvejelser.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, skattekontrolloven § 13, stk. 1
Registreringsafgiftsloven § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. stk. 1, 1 pkt.

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Søren Bech, besk.)

Afsagt af landsdommerne

M. Stassen, Mikael Sjöberg og Martin Habersaat (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 12. september 2008, SS 8-1091/2008

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 22. april 2008.

T er tiltalt for overtrædelse af 

1

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 om merværdiafgift

ved med forsæt til momsunddragelse i perioden fra 2001-2005 vedrørende virksomhederne H1 VVS l/S (CVR nr. ...) og H2-ejendommen l/S (CVR nr. ...) at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved det offentlige blev unddraget 827.470 kr. i moms.

1 a

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 om merværdiafgift 

ved i virksomheden H1 VVS I/S i 2003 at have opnået en uberettiget kredit, idet han forsætligt undlod at angive et momsbeløb på 312.500 kr. rettidigt.

2

straffelovens § 289, jf. momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jr. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 om merværdiafgift

ved med forsæt til momsunddragelse i 2003 vedrørende selskabet H2-Byg ApS (CVR nr. ...) at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftkontrollen, hvorved det offentlige blev unddraget 70.116 kr. i moms.

3

skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005,

ved med forsæt til at unddrage det offentlig skat, i selvangivelsen vedrørende selskabet H2-Byg ApS for indkomståret 2003 uberettiget at have fratrukket 280.467 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 84.139 kr.

4

skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i sin selvangivelse for indkomståret 2003 at have angivet sin indkomst for lavt med i alt 350.583 kr., som var udbytte fra selskabet H2-Byg ApS, hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 143.108 kr.

5

registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002

ved med fortsæt til at unddrage statskassen afgift at have anvendt et afgiftspligtigt køretøj, mrk. ..., stel nr. ..., indregistreret i Tyskland med reg. nr. ..., med en afgiftspligtigværdi af 3.591.000 kr., selv om køretøjet ikke var afgiftsberettiget til kørsel her i landet den 11. maj og 22-25. juni 2005, herunder bl.a. med prøveskilt nr. ..., hvorved det offentlige blev unddraget registreringsafgift på ikke under 6.389.887 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, på 4.375.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om en advarsel.

Forklaringer

Der er foretaget dokumentation af tiltalte Ts forklaring i grundlovsforhøret den 9. marts 2005, hvoraf fremgår:
Sigtede nægtede sig skyldig og forklarede, at han først i 80-erne købte sin fars tidligere firma fra et konkursbo. Sigtede er selv uddannet inden for VVS og drev herefter en VVS-virksomhed. Sigtede startede for sig selv og kørte alene rundt, men havde en vis kundekreds fra firmaet. Det udviklede sig stille og rolig gennem årene, og omsætningen i VVS-afdelingen voksede fra ca. 1 mio. kr. til ca. 7 mio. kr. Omkring 1990 var der en nedgangstid, og på det tidspunkt skulle sigtede flytte fra sin egen bolig. Boligen var svær at sælge, og sigtede besluttede derfor at bygge ejendommen om til en udlejningsejendom med 4 lejligheder. De fire lejligheder blev udlejet, og sigtede ejer stadig ejendommen. Sigtede startede herefter med at købe, renovere, istandsætte og udleje ejendomme. Sigtede købte blandt andet et gammelt mejeri, som blev sat i stand over et par år. Ejendomsporteføljen udviklede sig indtil sagen med ...1-byggeriet, som var et byggeri til ca. 30 mio. Sigtede har beholdt alle ejendommene gennem årene bortset fra at han har solgt et lille sommerhus og en ejendom i ... Nybyggeriet i ...1 i er forretningslokaler underetagen og lejligheder ovenover. Det er sigtede eller det vil sige hans selskab H2 Byg ApS, som er bygherre og entreprenør. I de første år, hvor sigtede havde med ejendomme at gøre, foregik det i personligt regi, men de sidste 4-5 år er sigtede begyndt at lægge ejendommene i selvstændige selskaber. Sigtedes VVS-firma blev for ca. 3 år siden omdannet til et l/S, idet sigtedes nevø, NN, kom ind med en ejerandel på 10%. Det var planen at NN over årene skulle overtage 10% om året, indtil NN overtog hele firmaet. Alt med ejendomme er samlet i andre selskaber, mens H2 VVS stadig er et personligt firma, der driver det meste af VVS forretningsdelen. Ejendommen i ...1 ligger i et selskab, H2 Byg ApS. H3 Byg ApS er et nyt selskab, som sigtede har brugt til at lægge en ejendom, ...2, idet sigtede i selskabet overtog 37 lejligheder. Den oprindelige bygherre havde forbygget sig. Sigtede har gennem de sidste 20 år haft en god forretning med overskud hvert eneste år, og sigtede har idag 17-18 ansatte. Sigtede har to kontordamer. DP er den sidst ansatte, og som hovedsageligt er beskæftiget med VVS-delen og har overtaget det meste af bogføringen bortset fra bankoverførsler. Derudover har sigtede V.2, som har været ansat i mange år, og laver bogføringer og tager sig af ejendommene og har altid haft kommunikationen med revisoren. Byggeriet i ...1 blev opført i regi af H2 Byg ApS, idet selskabet købte grunden, byggede huset og solgte underdelen til G1. Inden byggeriet begyndte, havde sigtede kontakt med G1 og det var et meget langvarigt forløb med at sælge underdelen. Sigtede husker ikke nøjagtigt, hvornår handlen blev indgået, men mener ikke, at der var indgået nogen handel, da byggeriet gik i gang, men forhandlingerne var indledt. Det kan godt passe at salgssummen udgjorde ca. 15 millioner af en byggesum på 32 millioner.

Sigtede har i en del år haft F1 Bank som sin bankforbindelse. Sigtede har i en del år købt ejendommene, således at de i en mellemperiode er blevet finansieret af F1 Bank, mens sigtede udviklede dem og derefter er de blevet finansieret i en kreditforening. Sigtedes kontaktperson i F1 Bank er NM. F1 Bank var også med i starten af ...1-byggeriet, idet F1 Bank finansierede grundkøbet, dog var der allerene fra start en garanti fra en kreditforening for belåning, fordi byggeriet var så stort. Da sigtede startede på byggeriet i ...1, kom hans engagement med F1 Bank så højt op, at der fra F1 Banks side blev stillet krav om, at sigtede skulle have en anden revisor end det hidtidige registrerede revisor, V.4. Sigtede fik at vide af NM, at hans regnskaber var uigennemskuelige, og at banken var bekymret for sin sikkerhed. NM anbefalede revisionsfirmaet R1 Revision, og det var derfor de kom ind i billedet. Sigtede følte sig lidt presset økonomisk med det store byggeri og det endte med at sigtede havde møde med revisor V.3 fra revisionsfirrnaet nede i banken. Det undrede sigtede lidt, men sigtede følte sig presset til at skifte revisionsfirma. Under mødet i banken blev der også snakket om, at R1 Revision kunne lave en mere smart holdingsstruktur i sigtedes selskaber. Der blev snakket om omstrukturering og tanken var, at de skulle lave et bedre og mere overskueligt regnskab. Revisionsfirmaet startede først med at sende en mand ned i sigtedes firma, hvor vedkommende i flere dage sad og gennemgik papirer. Det gik meget trægt, og den pågældende ville ikke snakke hverken med sigtede eller sigtedes ansatte. Det var slet ikke noget sigtede og hans ansatte var vant til, idet den anden revisor V.4, normalt kom over et par gange om året og slet ikke sad i firmaet i ugevis. Efter måske en uges tid blev der tilkaldt yderligere en revisor fra R1 Revision, som også arbejde i sigtedes firma. Sigtede var slet ikke klar over hvad der foregik og sigtede har normalt ikke det store regnskabsmæssige indblik, da han er VVS-uddannet. Det endte med at R1 Revision kom med et udkast til årsregnskab, som var fuldstændig forkert, fordi firmaet havde flyttet rundt på udgifter fra den ene ejendom til den anden ejendom. Sigtede har i alt 12-14 ejendomme. Sigtede opfattede det som naturligt, at firmaet havde begået fejl, når de netop ikke havde spurgt hverken sigtede eller nogen af de ansatte om, hvad regnskaberne gik ud på. Efter en lang sej kamp med R1 Revision fik sigtede omsider lavet firmaet om. Sigtede har haft V.4 som revisor gennem i hvert fald 5-6 år. Sigtede blandede sig aldrig i arbejdet med revision, og sigtede var sikker på, at det blev gjort rigtigt af V.4. Sigtede havde fået anbefalet V.4 af en bekendt, og V.4 kom ofte til ..., hvor han har flere kunder. V.4 kommer faktisk én gang ugentligt. Det var sigtedes bekendt, VD, som anbefalede V.4 som revisor. Da sigtede gik over R1 Revision, valgte sigtede at beholde V.4 som sin peronlige revisor og bruge ham til at tjekke R1 Revisions arbejde. V.4 havde været involveret i regnskabet for byggeriet i ...1 fra starten. Han havde bygget regnskabet op, således at der kunne laves byggeregnskab i regnskabet, og det var bygget op således, at udgifterne blev fordelt efter en procentsatsfordeling. Dette skete, fordi det var meget vanskeligt at finde ud af feks. hvilken andel af cementen der blev brugt til erhvervsbyggeriet og hvilken del, der blev brugt til boligbyggeriet. Det var første gang sigtede lavede nybyggeri og også blandet erhverv og boligbyggeri. Sigtede havde i starten ikke nogen drøftelser med V.4 om den korrekte fremgangsmåde, men R1 Revision fortalte, det skulle laves om, og det skulle gøres nøjagtigt op. Ned til den mindste petitesse med en fordeling mellem erhverv og bolig. Sigtede havde på det tidspunkt meget travlt, og han havde ikke mulighed for at sætte så mange mennesker til at gennemgå den store mængde bilag, som fandtes vedrørende byggeriet. Det endte med at R1 Revision sagde, at regnskabsmetoden var ulovlig. Sigtede følte nu at tingene var kørt så meget op i en spids, og han var økonomisk presset, hvorfor han valgte at ringe til V.4. V.4 fortalte sigtede at han havde haft en samtale med ToldSkat, som havde sagt god for regnskabsmetoden. Sigtede valgte  imidlertid også at ringe til en helt tredie revisor hos R2, som sigtede tog op til og medbragte papirerne. De papirer sigtede tog med var papirerne fra R1 Revision vedrørende fordelingsprocenteme. Revisoren som sigtede tog op til hos R2, er ikke tilfældigt valgt, men en revisor som en god kammerat, anbefalede og kendte som træningskammerat. Revisoren hed JJ. Sigtede har ikke betalt noget for dette. Sigtede opfattede det som et konsulent besøg. Sigtede har også i forbindelse med forløbet talt med en god bekendt, NJ, som opfordrede sigtede til at ringe til en af hendes gode venner, en revisor som hedder SJ. Sigtede stillede SJ spørgsmålet og SJ brugte flere dage på at undersøge det og ringede derefter tilbage og sagde at det var i orden. Herefter valgte sigtede at flytte tilbage til sin gamle revisor V.4. Sigtede opfattede at revisor V.3 fra første dag var modstander at sigtedes tidligere revisor, V.4, men sigtede forstod ikke hvorfor V.3 mente at V.4 skulle tromles på den måde. Sigtede valgte dog at blande sig udenom eventuel kommunikation mellem V.3 og V.4. Sigtede har nævnt overfor V.3 at V.4 havde sagt at ToldSkat havde sagt god for fordelingen i regnskabet. Det endte med at V.4 kom til at udarbejde årsregnskab for 2003 og benyttede den oprindeligt valgte afregnigsmetode.

Sigtede kan huske at der under byggeriet i ...1 har været et kontrolbesøg fra ToldSkat. Det var i starten af byggeriet, hvor selskabet skulle havde moms tilbage. De henviste de til pågældende V.4 og V.2, fordi sigtede ikke selv har forstand på regnskaberne. Sigtede er ret sikker på, at der under kontrolbesøget blev snakket om principperne for opgørelse mellem erhvervsdelen og boligdelen.

Det er rigtig, at der fra l/S'et er blevet lavet arbejde, dels for sigtede privat, og dels for ejendommene. De fleste af folkene er ansat i l/S'et og hvis der skal laves VVS arbejde på en ejendom, så bliver der sendt en person ud, og bagefter bliver der lavet en faktura, hvor der beregnes en timepris på 225 kr. i timen og derudover bliver tillagt 10% på samtlige materialer som fortjeneste. Det er en aftale, som er indgået mellem sigtede og NN i forbindelse med, at NN trådte ind i I/Set. Når arbejdet er udført, er der udstedt faktura, og så overfører V.2 beløbene fra ejendommens konti til I/Set. Det er noget som selvfølgelig kun kan foregå, så længe sigtede er med i VVS-forretningen. Sigtede har iøvrigt også murere, tømrere og elektrikere ansat i VVS-forretningen, så der kan laves fulde arbejder. Sigtede ved ikke, hvordan der er beregnet moms på disse fakturaer. Det er noget som er foregået mellem V.2 og V.4. Det er ikke noget, sigtede har talt nærmere med dem om, og sigtede er gået ud fra, at det er foregået korrekt. Sigtede har i øvrigt jævnligt drøftelser med V.4. Sigtede blander sig normalt ikke i, hvordan bogføringen foregår, idet han går ud fra at dette er i orden efter aftale med V.4 og V.2. Sigtede ved, at han har dikteret V.4, at han i forbindelse med ombygningen hos sigtede, ikke ville høre noget om, at tingene ikke var gjort korrekt. Sigtede ville ikke have, at der skulle kunne sættes spørgsmålstegn ved noget af dette, specielt ikke i forhold til NN. Sigtede har ikke fået nogle fakturaer udstedt og fået dem i hånden i forbindelse med arbejde hjemme hos ham selv. V.4 har stået om samtlige momsregnskaber, og sigtede er ret sikker på, at V.2 og V.4 også har lavet momsregnskabet rigtigt. Sigtede har ikke nogle papirer vedrørende dette liggende hjemme hos sig selv. Alle papirerne vedrørende økonomi opbevares i firmaet. Det er i øvrigt ikke noget sigtede går så højt op i. Sigtede har ikke haft noget kendskab til, at der ikke skulle være beregnet moms af arbejdslønnen, men kun moms af materialerne. Sigtede har efterfølgende snakket med V.4 om dette, idet R1 Revision bragte det med fakturaerne op som et problem. Sigtede taler med V.4 ca. hver 14. dag, når V.4 er på besøg. V.4 har sagt, at også dette var iorden.

..."

Tiltalte T har forklaret, at han oprindeligt startede sin virksomhed som privat, og en stor del af ejendommene er købt privat, og senere er der blevet oprettet selskaber for ejendommene. Senere igen kom tiltaltes nevø, NN ind, og der blev dannet et l/S. Det var bogholderen V.2 og revisoren V.4, som varetog betalingerne, og alle de ansatte var oprindeligt ansat i H1 VVS. Da I/Set blev dannet, blev de private ejendomme og VVS-virksomheden adskilt. Der blev skrevet fakturaer imellem l/Set og firmaerne vedrørende ejendommene. Han var slet ikke involveret i førelsen af regnskabet. Det var V.2, der forestod det i samarbejde med V.4. Han blev involveret når V.4 rejste nogle spørgsmål, og de gennemgik de forskellige bilag, herunder opsummeringerne. Det er lokalemæssigt en mindre virksomhed, og de sad i samme rum, så de kunne tale sammen. Han havde ingen forstand på regnskaber og den tekniske del af regnskabernes opbygning. Det er V.2, der har ordnet det i samarbejde med V.4. Han er god til at drive forretning, og han rådførte sig med sin revisor vedrørende det regnskabstekniske. Han stolede på sin revisor. Han har også tillid til, at regnskaberne blev lavet rigtigt. Der har aldrig tidligere været problemer med det offentlige i anledning at regnskaberne. Det var også revisoren, der lavede momsregnskabet samt selvangivelsen, som han senere godkendte og underskrev. Det var V.2, der forestod den daglige bogføring og fordelte fakturaerne på de relevante konti. Da revisor V.3 kom ind i billedet, skyldtes det, at banken forlangte det. Han var i en situation, hvor han ikke kunne skifte bank. Han var involveret i et større byggeri til omkring 25 mio. kr., og det var mange penge for ham. V.3 havde stor gennemslagskraft. Han lyttede til, hvad revisoren sagde, og tænkte, at han måtte hellere høre efter og finde ud af, hvad det var. V.3 gav udtryk for, at al tidligere revision var forkert. Det undrede ham en del, fordi de aldrig havde haft problemer med det offentlige i anledning af regnskaberne. Han lod R1 Revision, som V.3 kom fra, foretage deres arbejde. Det tog lang tid. De var der i mere end en uge. De mente bl.a., at momsfordelingen på grunden var forkert, og at selskabsopbygningen var rodet. Han husker ikke tidspunktet for disse diskussioner. Han havde en almindelig skolebaggrund, og han havde haft tillid til sin revisor, som havde foretaget arbejdet upåklageligt igennem årene. Han blev lidt nervøs for V.3s synspunkter. Derfor kontaktede han en helt ny revisor med henblik på at undersøge, om V.4 havde rådgivet rigtigt eller forkert. Det var navnlig momsfordelingen på grunden, som han spurgte den revisor om som han kontaktede. Han nåede frem til, efter at have forelagt ham nogle af bilagene, at det tidligere revisorarbejde var lavet korrekt. Han regnede med, at enten ønskede V.3 at få ham som kunde eller også havde V.3 et helt anderledes syn på tingene. På tidspunktet var han presset på grund af det store engagement med banken. Det var en belastning for ham, at V.3 havde nogle helt andre synspunkter end dem, han troede var rigtige. Vedrørende lønrefusionen fremgår der ingen momsangivelse. Han mener ikke, at han medbragte disse bilag til revisoren hos V.4. Det var navnlig momsproblemet, som han drøftede med denne revisor. Han husker ikke, at han har set bilagene før, men han har nok reelt set dem. Det foregik på den måde, at der blev udfaktureret et timeantal af VVS-firmaet, og V.4 beregnede senere efter aftale med V.2, hvilken moms der skulle på. Han mener, at der er faktureret med moms, og det vil V.4 i hvert fald kunne svare på. Han er godt klar over, at der skal moms på alle fakturaer. Han blandede sig aldrig i V.2s arbejde. Han fik ikke forelagt nogle problemer af V.2 i den anledning. Han havde ingen indflydelse eller viden om, hvorledes momsregnskabet blev ført og afregnet. Det var V.2, der førte momsregnskabet. Tidligere fik han en "slip", som skulle underskrives. Nogle gange var beløbet højt, og nogle gange var beløbet lavt på slippen, men han gik aldrig ned i bilagene, som var grundlag for disse beløb.

Forespurgt af forsvareren forklarer tiltalte, at de samlede byggeomkostninger på G1 byggeriet var ca. 25 mio. kr. Han havde en kassekredit under byggeriet, som gav mulighed for at trække på op til 25 mio. kr. Det kan passe, at salgssummen vedrørende den del af byggeriet, som skulle sælges til G1 var på 15 mio. kr., og at der til dette beløb også skulle lægges moms.

Forespurgt af anklageren forklarer tiltalte, at der blev lavet noget arbejde på ejendommen ...3, hvor han selv bor. Der er udført arbejde på ejendommen i forbindelse med en tilbygning. Han mener, at det var omkring 2003 og 2004, at tilbygningen blev opført. Det var en mindre tilbygning, og han stod selv for arbejdet. Der blev også anvendt medarbejdere i I/S'et og derudover nogle af de ansatte tømrere og murere, som var i firmaet. Han havde en privat konto i VVS-firmaet, hvor alle materialer vedrørende byggeriet blev bogført. Det var V.2 og V.4 , der havde styr på denne konto. Han havde talt med V.4, inden byggeriet blev igangsat, fordi det skulle føres korrekt, og fordi NN, som nu var medejer, vist nok på tidspunktet med ca. 20%, ikke skulle føle sig snydt. NN skulle ikke betale for en del af hans private byggeri. Alle materialer, som er anvendt til byggeriet, fremgår af denne konto.

Foreholdt bilag F8, side 1, køb af Samsung, forklarer tiltalte, at det ikke er leveret til tiltaltes byggeri på privatadressen. Det er derimod leveret til en lejlighed. Det forholder sig ligeledes med fakturaerne, samme bilag side 8 og 9, til G2 og G3. De er heller ikke leveret til hans bopæl, og han kan ikke sige eller forklare nærmere hvorfor der er angivet hans privatadresse på disse fakturaer. Vedrørende fakturaeme fra G4 er dette blevet brugt til renovering af en lejlighed på ...2. Det fremgår bl.a. af fakturaerne, at der er købt 25 kg fugemasse, og det er alt for meget til en mindre tilbygning. Det sorte granit er også blevet brugt forbindelse med renovering af en lejlighed og heller ikke på privatbyggeriet. Han kan ikke sige, hvorfor flere af fakturaerne fra G5 er stilet til hans adresse. Arbejdet er heller ikke udført på privatadressen. Han benyttede en anden maler til dette arbejde.

Forespurgt af forsvareren forklarer tiltalte, at fakturaen til G6 Vinduer endnu ikke er betalt. Der er betalt et depositum, men der er ikke sket fuld betaling af fakturaen. G6 vinduerne blev leveret i en container på firmaets adresse, og det skyldtes, at byggeriet på privatadressen ikke var så langt fremskredet, at man kunne isætte vinduerne. Derfor var det praktisk og i øvrigt sædvanligt, at de havde noget stående i aflåste containere. Det var V.2, der foretog opdelingen på de enkelte konti og foretog mellemregningerne vedrørende privatbyggeriet. Aftalen var, at V.2 skulle forelægge fakturaer for tiltalte eller V.6, og hun måtte ikke betale nogle fakturaer uden, at en af de to havde godkendt fakturaerne. Det skete ved hjælp af et "hak", som blev skrevet på fakturaerne. Sikkerheden bestod i øvrigt nærmere i, at V.4, som kendte til privatbyggeriet, skulle gennemgå bogføringen for fejl. Det var V.4, der udarbejdede selvangivelserne for ham. Han har talt med V.4 om, at der på selvangivelsen blev afsat et beløb vedrørende privatbyggeriet, og han er bekendt med, at der blev afsat et større beløb, men han husker ikke om det var i 2003 eller i 2004. Han mener, at det må være til at undersøge på selvangivelsen.

Vedrørende ...erne forklarer tiltalte, at han har kørt ... igennem en del år. Han fik mulighed for at købe en ... af mærket .... Det er helt unikt og meget vanskeligt at blive godkendt til køb af en sådan bil. Den skal ikke bruges til gadebrug, men kun til udstillingerne mv. Han blev godkendt af bl.a. importøren, inden han kunne få lov til at købe bilen. Der skulle betales et depositum, og det kan passe, at han samlet har betalt omkring 4.1 mio. kr. i Euro, inden at bilen blev leveret. Det tog lang tid. Der er tale om en bil, som er det nærmeste man kan komme til en ... bil, der er ombygget til gadebrug. Det er ikke meningen, at man skal køre i den normalt. Der er f.eks. ikke CD-afspiller eller noget andet lignende udstyr. Bilen blev leveret til importøren. Tiltalte forklarer nærmere, at han har et event firma, hvor han har flere andre biler herunder også ...'er, og de bliver benyttet til forskellige arrangementer for firmaer og andet. Der bliver også taget billeder af bilerne. Det beløb, som han betalte for ...'en på 4,1 mio. kr., var uden afgifter. Meningen var, at den skulle bruges som PR i event firmaet, og det var en stor mulighed at kunne få en sådan bil til hans firma. Det viste sig, at han ikke kunne få forsikret bilen i Danmark. Efter nogle forhandlinger med sit forsikringsselskab, foreslog forhandleren, at bilen blev indregistreret i Tyskland, hvor den også senere blev forsikret. Han mener ikke, at bilen har været i Tyskland. Han ved ikke, om bilen blev faktureret til nogle personer i Tyskland, og om den derefter blev tilbagefaktureret til Danmark. Den er blevet forsikret via en motorklub i Tyskland. Fakturaerne blev sendt til ham. Han er ikke bekendt med, om der er blevet sendt en faktura til ham fra motorklubben i Tyskland. Han husker i hvert fald ikke at have set en sådan faktura. Han mener heller ikke, at han har set en faktura, hvorefter bilen blev solgt fra G7 og til selskabet i Tyskland. Han var ikke involveret i, hvordan det lykkedes at få bilen forsikret. Han var lykkelig for, at det lykkedes, således at han kunne bruge den i sit event firma. Han husker ingen samtaler om, hvordan det nærmere lykkedes at få bilen forsikret, og han var ikke involveret i papirgangen. Momsen var irrelevant, fordi det var en maskine, og derfor kunne momsen afløftes. Derfor tog han sig slet ikke af momsproblematikken vedrørende ...'en. Han vidste godt, at bilen var i Tyskland, fordi den skulle synes og godkendes af de tyske myndigheder i forbindelse med indregistreringen. Han har et autoværksted, som er specialiseret i reparation af ... biler. På det tidspunkt havde han i alt fem ... biler. Han fik prøveskiltene, fordi han havde værksted. Han husker ikke nærmere, hvornår han modtog prøveskiltene. Prøveskiltene blev leveret til værkstedet, og det skete efter forudgående ansøgninger, som han havde underskrevet. Det kan passe, at han har underskrevet ansøgningerne som angivet under F 10, side 37. Prøveskiltene skulle anvendes til de ikke-indregistrerede ...'er. Værkstedet betjente alene prøvebiler, og det kan ikke benyttes af almindelige bilister. Bilen har kørt på veje i forbindelse med events, også i Sverige. Der er også taget billeder af bilen. Både han og hustruen samt mekanikeren har kørt ...'en. Han har godkendt alle kørsler af denne bil, og det var vigtigt, fordi den skulle køre så få kilometer som muligt af hensyn til en mulig gensalgsværdi. I 2005 havde han et markedsføringsfirma, som han benyttede for at få jobs til bilen og til sit event firma. Markedsføringsfirmaet, ved V.5, havde indgået en aftale med G12 om, at bilen skulle deltage i en udstilling sammen med flere andre biler, som ikke tilhørte tiltalte. Han kørte til udstillingen med to ... biler, dels ...'en og dels den indregistrerede ... og yderligere en bil. Han mener bestemt ikke, at han kørte ...'en, men husker det ikke præcist. En lytter i DR kunne vinde en prøvetur i en .... Han er sikker på, at det var hustruen, der kørte prøveturen med vinderen af konkurrencen. På tidspunktet for prøveturen var han i Sverige.  Og det var kun en lille tur. Han kan ikke sige noget nærmere om længden. Hvis han havde vidst, at en prøvetur ville udløse en afgift på 6,5 mio. kr. ville vinderen have fået turen i den indregistrerede ..., som også var med. De har tjent mange penge på event virksomheden og på ... ... Han er bekendt med, at der er givet en prøvetur til en af journallisterne fra P3. Prøveturen fandt sted på en lukket bane. Han er tvivl om, hvorvidt bilerne var to dage i ..., og kan ikke sige noget nærmere om det.

Foreholdt det i politirapport af 22. juni 2005 angivne, passer det, at det var hustruen, der kørte en af ... bilerne, og at der var yderligere to biler, hvoraf den ene var på et fejeblad.

Forespurgt af forsvareren forklarer tiltalte, at han er [udeladt.red.SKAT], som samtidig kan køre på en almindelig vej. Bilen er alene til event brug. Han har også tidligere kørt ... biler og ... . Nærmere adspurgt forklarer tiltalte, at politiet har forsøgt at inddrage prøveskiltene, og at de undersøgte det ... værksted, som han har. Efter undersøgelserne måtte politiet erkende, at der var et værksted, og at der ikke var grundlag for at inddrage prøveskiltene. Han er et kendt navn i ..., og der kommer flere kendte navne og får repareret deres ... biler på værkstedet. Der er igennem tiden kommet mange ...'er med prøveskilte til værkstedet med henblik på reparation. Han er bekendt med, at der i forbindelse med, at SB vandt, blev rettet en henvendelse til importøren G7. Importoren blev spurgt, om han havde en åben ... bil, som kunne benyttes til at køre SB i fra lufthavnen. Importøren havde et andet bilmærke, og SB blev kørt fra lufthavnen i bilen. Der var prøveplader på bilen under transporten. Han har aldrig brugt sine biler til lystkørsel, og han har i forvejen en indregistreret ... bil. Han har været involveret i en diskussion med V.1 om, hvorvidt der skulle betales moms af ...'en. Efter nogle drøftelser endte det med, at han betalte momsen, som var på 1 mio. kr. Meningen var, at momsen skulle afløftes og tilbagebetales, fordi ...'en var en maskine. Beløbet er imidlertid aldrig blevet tilbagebetalt på grund af den verserende sag, hvor der er sket modregning i beløbet.

Forespurgt af forsvareren forklarer tiltalte, at han uanset den verserende sag er sikker på, at revisionen og bilageringen er foretaget korrekt, og at han ikke har gjort noget forkert.

Tiltalte T har supplerende forklaret, at han efter købet af ... vil mene, at den blev benytttet 10-15 gange årligt i forbindelse med events. Den har blandt andet deltaget i private arrangementer i Danmark og i Sverige, og den har også været med i forbindelse med en filmoptagelse. Bilen er meget bred, og i begyndelsen havde de ikke en trailer, som kunne transportere den. I 2006 fik de bygget en trailer til bilen i England. Han mener, at traileren er konteret under centeret. Prøvepladerne er registreret under det gamle VVS nummer, og der blev ansøgt om prøveplade til VVS-delen og værkstedet. På tidspunktet for ansøgningen den 24. maj 2005 kunne de ikke få noget nyt nummer godkendt på grund af den verserende sag Det er årsagen til, at prøvepladerne blev søgt i VVS-delen. Værkstedsforretningen blev påbegyndt omkring samme tidspunkt, i 2005, og der blev ansat personer i værkstedet. Om baggrunden herfor forklarer tiltalte, at han efter erhvervelsen af ...en mente, at der var et større forretningsmæssigt grundlag end hidtil. Derfor blev denne del "slået større op". Der er altid blevet ført selvstændigt regnskab for delen. Han søgte om prøveskiltene, og han markerede på bagsiden med et kryds, at den skulle bruges blandt andet til opvisninger.

Forevist bilag F10, side 36 - 40, hvor der ikke er nogen bagside, fastholder tiltalte, at han angav brugen. Ved afleveringen talte han med politiet, og han blev også udspurgt om det. Det er han helt sikker på. Han kan ikke sige, hvorfor der under "andet" ikke er anført noget. Han fik udleveret en vejledning. Tiltalte forklarede nu, at han mener, at traileren blev produceret i 2005. Han husker ikke registreringsnummeret, men vil kunne få det oplyst.

Vidnet V.1 har forklaret, at han i 2005 blev kontaktet af sin chef i anledning af, politiet havde modtaget en anmeldelse vedrørende momssvig. Politiet ønskede en nærmere vurdering af anmeldelsen, og der blev etableret et møde. I begyndelsen drejede anmeldelsen sig om fordelingen af moms på byggeriet af G1. De modtog en hel del materiale i forbindelse med ransagningerne af flere af Ts virksomheder. De fokuserede navnligt H2-Byg og på enkeltmandsvirksomheden H1. Der blev udarbejdet et internt notat, F2, side 1-4. Det viste sig, at der blev faktureret timer imellem 5 selskaberne, og der fremgik ikke moms af disse fakturaer. Det er vidnets opfattelse, at det ikke er en korrekt måde at fakturere på, fordi der skete en fakturering mellem selvstændige selskaber. De skal anses som en almindelig handel, når der foretages handel mellem ikke-interesseforbundne parter. Der foreligger ingen grunde til, at der skulle være momsfritagelse, i hvert fald modtog de ikke oplysninger herom. De ca. 19.000 kr., som fremgik af punkt 4, lønrefusion fra 2003, er ikke indeholdt i punkt 1, som også omhandler lønrefusion for 2002-2004, fordi det skyldes, at der var en faktura fra enkeltmandsvirksomheden H1. Punktet vedrørende administrationsvederlag fremgik som en indtægtsrapport i regnskaberne for 2002, 2003 og 2004. De spurgte nærmere til beløbet og fik oplyst, at det var en bogholders vurdering af administrationsvederlaget. Ejendomsadministration kan være momsfritaget, men det afhænger af ydelsens nærmere karakter. De undersøgte nærmere, hvilke ydelser der blev leveret til andre virksomheder, og de udbad sig en specifikation af disse ydelser. De modtog aldrig den ønskede specifikation, og derfor anså de ikke beløbene for momsfritaget. Der blev alholdt flere møder. Vidnet mener, at det var 2-3 møder, og T deltog i nogle af møderne. Under et af møderne blev T anmodet om nærmere oplysninger om administrationsvederlaget. Dette modtog de aldrig.

Vedrørende forhold 1a forklarer vidnet, at de forsøgte at sammenholde momsangivelserne med det, som fremgik af regnskaberne. De fandt ud af, at der for første kvartal var en stor difference på omkring 312.500 kr. De spurgte nærmere til differencen og fik oplyst, at det skyldtes en stor faktura på ca. 1,2 mio. kr. Det viste sig, at momsen efterfølgende var korrigeret i 2004, men angivelsen var indsendt for sent. Vidnet forklarer nærmere, at de først kom ind i sagen i 2005, og på det tidspunkt var momsangivelsen blevet rettet. Den forklaring, de fik fra revisoren, var, at der var tale om en proformafaktura vedrørende G1 byggeriet. Det var vidnets klare indtryk, at T godt kunne arbejde med tal, og at han vidste, hvad der foregik i selskaberne. Han har set interessentskabskontrakten, der var oprettet mellem T og NN i forbindelse med VVS-firmaet, men vidnet husker den ikke nærmere. Han husker ikke nærmere, om den indeholdt noget om administrationsvederlag. Han kan huske et møde, hvor administrationsvederlaget blev drøftet. Vidnet forklarer nærmere, at en aftale ikke er afgørende for momsbelægningen, men derimod ydelsens specifikke karakter. Momsvejledningen indeholder en nærmere præcisering af, hvornår der er momsfritagelse. Der er mange situationer, hvor en tilfaktureret faktura ikke er momsfritaget. Skatteretligt forholder det sig anderledes, idet sådanne fakturaer normalt kan fratrækkes. Vidnet forklarer, at det eksempelvis i forbindelse med momsfritagelse betyder, at der ikke må afløftes moms i forbindelse med særlig virksomhed, men at en sådan udgift kan fratrækkes skatteretligt.

I forbindelse med gennemgangen af samtlige bilag blev de opmærksomme på, at der var faktureret til privatadressen ...3, hvor T boede. De syntes, at det virkede mistænkeligt, at der blevet fundet bilag vedrørende privatbyggeriet i virksomheden. På det tidspunkt var byggeriet af G1 den eneste aktivitet, som der var i H2-Byg ApS, og derfor undrede det dem, at de fandt andre fakturaer. De vurderede særligt fakturaer, som angik hårde hvidevarer. De spurgte nærmere til fakturaen og fik oplyst, at de var blevet anvendt til en prøvelejlighed i G1 byggeriet. De bad T om at fremvise effekterne, men T vidste ikke, hvor de var. Vidnet har ikke været oppe i prøvelejligheden i G1 byggeriet. Vidnet har ikke tidligere hørt, at effekterne var blevet leveret til en ansats adresse og i dennes lejlighed. Han mener ikke, at T ønskede at kommentere fakturaeme side 8 og side 9. De fandt i alt 4 fakturaer fra G4, hvoraf en med blyant var blevet påført ...3. Da de fandt fakturaen, var denne tilføjelse sket. De forelagde fakturaerne for T, men han ønskede ikke at kommentere dem, heller ikke fakturaerne fra G5 side 14-22. Vidnet husker det således, at han holdt møde med T og revisoren, hvor det blev accepteret, at der ikke var fradragsret for disse fakturaer. Tiltalte og revisoren ønskede i øvrigt ikke nærmere at kommentere disse.

Forespurgt af forsvareren forklarer vidnet, at der foreligger mødereferater fra møderne. Vidnet har ikke været på privatadressen ...3 for at se, hvorvidt nogle af effekterne var der. Han har ikke kendskab til, hvilken gulvbelægning der er i tilbygningen på ...3. Skatteretligt skal fakturaerne vurderes som om, de er kommet tiltalte til gode, fordi de vedrører privatadressen. De havde en kraftig formodning om, at effekterne var kommet byggeriet til gode på ...3, og de fik ikke nogle andre oplysninger, som kunne afkræfte denne formodning. Under gennemgangen blev der ikke fundet en mappe, hvor fakturaeme vedrørende ...3 var samlet. Vedrørende punkt 5 forklarer vidnet, at han ikke har stået for sagsbehandtingen vedrørende ...'en, og han har kun deltaget i, hvorledes bilen blev handlet. Nærmere adspurgt forklarer vidnet, at de kunne konstatere, at der var en ... ... på privatadressen. og at den havde prøveplader. Det var naturligt, at de interesserede sig for, om registreringsafgiften blevet betalt. De fik oplyst, at bilen var købt hos importoren G7. T forklarede, at han fik leveret bilen hos forhandleren. De fandt nogle fakturaer fra et tysk firma, G8 AmbH, og det undrede dem. T forklarede, at bilen var blevet indregistreret i Tyskland, og at det skyldtes, at den ikke kunne forsikres i Danmark. De overvejede ikke en tiltalerejsning for overtrædelse af prøveskilte, fordi politiet oplyste, at bilen havde været anvendt til kørsel på offentlig vej. De hæftede sig ved, at bilen var blevet kørt i forbindelse med et radioprogram, og at T i øvrigt havde oplyst, at han ikke havde en trailer på tidspunktet, som kunne bære bilen. Prøveskilte kan anvendes til testture under reparationer og i købs- og salgsøjemed. Prøveskilte kan derimod ikke benyttes i forbindelse med fornøjelsesture. De var involveret i en selvstændig vurdering af, om der forelå en overtrædelse af bestemmelserne. Vidnet har læst disse bilag, men han har ikke selv udfærdiget dem.

Vidnet V.2 har forklaret, at hun gik på efterløn den 30. juni 2006, og forud for dette tidspunkt var hun ansat hos T. Hun har været ansat i 10-12 år hos T. Hun er uddannet kontorassistent og har endvidere taget kursus som merkonom. Hun har arbejdet 7 år i et vinfirma. Da hun kom, var der ingen kontordame. Ts far var ansat, og der var også ansat en person ved navn NB, som tog sig af det revisionsmæssige. Hun varetog al kontorarbejde og arbejdede med regnskabet i forretningen. Hun skrev fakturaer efter oplæg fra Ts far. I forbindelse med faktureringen skete der en automatisk bogføring i systemet, når hun skrev fakturaen. Hun holdt endvidere styr på, om lejerne betalte leje til tiden i de ejendomme, som T ejede. Det var revisoren, der undersøgte, om bogføringen var i orden. Hun deltog endvidere i den kvartalsmæssige angivelse af momsen. Revisoren kom én gang i kvartalet. Hvis hun havde problemet med, hvorledes en faktura nærmere skulle konteres, talte hun med revisoren. Hun husker ikke, om hun spurgte T om praktiske problemer, men han har nok været "med inde". Hun forklarer nærmere, at T mest var i "marken". Der var både ansat medarbejdere i ejendomsselskaberne og i VVS- firmaet, dog ikke i begyndelsen. I perioden fra 2001-2003 var der ansatte i ejendommene, bla. PN. Hun husker dog ikke længere, hvor mange der var ansat, og heller ikke om det var 16-17 personer. Der blev foretaget interne faktureringer mellem selskaberne. Nærmere adspurgt forklarer vidnet, at hvis der feks. blev opsat et toilet i ejendommene, skulle der lægges moms på fakturaen, men ikke på timerne. Revisoren havde fortalt hende, at der momsfrit kunne anvendes et vist antal timer årligt på ejendommene. Hun talte med revisoren om disse ting, men ikke med T. Hun har hørt om de leverede vinduer fra firmaet G6 Døre. De ventede på, at der kom en faktura fra ejeren LE, hvor der blev tilbagefaktureret noget. Når hun modtog en faktura, blev den lagt ind til T med henblik på godkendelse. Hun husker ikke nærmere, om fakturaerne vedrørende G6 Døre blev konteret. Hun husker, at de var blå. De personlige fakturaer vedrørende Ts privatadresse blev betalt af Ts ejendomme. De havde i firmaet en konto, benævnt T privat, og den havde vist nok nr. 8490, hvor de private fakeuraer blev konteret. Hun husker ikke nærmere, om fakturaerne fra G6 Døre kom ned på denne konto. Hun husker, at de ventede på en kreditnota fra firmaet G6 Døre. Hun kan ikke sige, hvorledes disse fakturaer er bogført.

Nærmere adspurgt forklarer vidnet, at T af og til kom med private udlæg, og hun vidste, at de skulle konteres på den private konto. Hun husker ikke længere, hvorledes hun fandt ud af, hvilke fakturaer der skulle ind på kontoen, og hvilke der ikke skulle. Det skete rutinemæssigt. Alle fakturaer passerede T. og han godkendte dem med et flueben. Hvis T med en gul lap angav, at de skulle på den private konto, blev de konteret dér. Revisoren kom hvert kvartal, og navnlig når der skulle laves momsregnskab.

Vidnet V.3 har forklaret, at han indgav anmeldelse om et eventuelt strafbart forhold. Han kom i kontakt med T i efteråret 2003 efter en henvendelse fra banken. Banken syntes, at T skulle have en anden revisor. I begyndelsen af 2004 blev arbejdet påbegyndt, og vidnet sendte to af sine medarbejdere ud til virksomheden med henblik på at gennemgå den og ejendommene. Efter nogle dage fik han oplyst, at der var problemer med momsangivelserne, dels vedrørende G1 bygningen og dels vedrørende faktureringen for udført arbejde på privatadressen. Vidnet tog derefter kontakt til T, og T oplyste til vidnet, at der vedrørende de fakturerede timer på privatadressen ikke skulle tillægges moms. Vidnet kunne ikke få nogle nærmere angivelser fra T af, hvorfor timerne var momsfrie. Vidnet bad derefter T om at få berigtiget momsangivelseme. I forbindelse med drøftelserne sagde T, at den tidligere revisor havde godkendt momsfordelingen vedrørende G1 byggeriet. T talte ikke nærmere om, at revisoren havde godkendt, at timerne ikke skulle momses. Det var ret åbenbart for vidnet, at disse timer skulle tillægges moms, og T gav aldrig en forklaring på, hvorfor timerne skulle være momsfrie. Vidnet mener, at han gjorde T opmærksom på momsproblematikken i marts 2004. Vidnet kan ikke sige noget nærmere om, hvorvidt T havde et direkte kendskab til disse momsproblemer forud for deres drøftelser. Det var vidnets indtryk, at T havde kendskab til problemerne vedrørende G1 momsen. Det er her, der er anledning til fortolkningsproblemer. T fortalte, at han havde drøftet problemet med en anden revisor, som havde godkendt fordelingen vedrørende G1 byggeriet. Han afbrød samarbejdet med T, fordi han ikke kunne påtegne regnskabet således som oplysningerne forelå. Han har ikke kendskab til, at der skulle være en 75.000 kr.s regel, hvorefter der ikke pålægges moms i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på ejendommen. Han følte sig tvunget til at anmelde forholdet på grund af indholdet af Revisorloven § 10, stk. 5, hvorefter der skal anmeldes væsentlige overtrædelser af moms- og skattelovgivningen til politiet. Bestemmelsen gav anledning til fortolkningsproblemer, og han søgte rådgivning, inden han foretog anmeldelsen. Rådgivningen blev søgt i forbindelse med, at sagen blev drøftet i anonymiseret form. Problemet vedrørende G1-ejendommen vejede tungt for vurderingen af, om forholdet skulle anmeldes i henhold til Revisorloven § 10, stk. 5. Han kan ikke sige, hvorledes denne vurdering ville være faldet ud, såfremt problemet vedrørende G1-ejendommen ikke havde foreligget. Det er rigtigt, at der var drøftelser vedrørende revisorhonoraret, og efter nogen diskussion endte det med, at han mod en hurtig betaling af honoraret med 80% ikke foretog sig yderligere. Dekorten på betalingen af honoraret havde intet med anmeldelsen til politiet at gøre.

Nærmere adspurgt forklarer vidnet, at han ikke har kendskab til en regel, hvorefter der er en grænse på 75.000 kr. vedrørende vedligeholdelse på egne udlejningsejendommen.

Vidnet mener, at de anvendte beløb på privatejendommen, var omkring 750.000 kr., og angivne regel ville ikke have haft betydning for hans anmeldelse.

Vidnet V.4 har forklaret, at han arbejder som revisor. Han er indehaver af et I/S, hvor revisorvirksomheden drives fra, og der er ansat en daglig leder på kontoret. Han har kendt T siden 1995, og han udfærdigede det første regnskab i 1996, og derefter har han bortset fra perioden, hvor R1 Revision overtog revisionen, været revisor for tiltalte. Han har mange kunder på ..., og kontakten til T blev skabt via en af vidnets klienter, som T kendte. T drev på daværende tidspunkt en VVS-forretning, og han ejede derudover tre ejendomme. Da vidnet kom til, blev der ikke foretaget nogen selvstændig bogføring, og han var med til at indføre den sammen med V.2, som blev ansat omtrent samtidig. Ts far havde tidligere sat priser på arbejder til brug for udfærdigelsen af fakturaerne. Vidnet var med til at indføre en kontoplan, som han havde kendskab til fra andre lignende virksomheder. Han foretog revisionen kvartalsvis ud fra den foreliggende bogføring, og han checkede samtidig for eventuelle fejl. Det var V.2, der forestod bogføringen, men af og til spurgte de T - f.eks. om en anskaffelsesværdi. V.2 leverede et godt stykke arbejde. Da nevøen NN kom ind i selskabet, var ejendomsdelen blevet større, og det var naturligt, at ejendomsdelen fik et selvstændigt momsnummer. I/Set fik et nyt momsnummer og ejendommene overtog det tidligere nummer fra VVS forretningen. Medarbejderne, der hidtil havde været ansat i VVS-delen, flyttede over i I/S, da det blev etableret i forbindelse med, at NN kom ind i firmaet. Den tidligere praksis, hvorefter timerne fra vedligeholdelsesarbejderne blev flyttet over til ejendommene, blev fortsat efter oprettelsen af l/S'et. Ved oprettelsen af I/S'et var det nødvendigt at foretage en opdeling i forhold til ejendommene, således at man kunne se den egentlige drift i VVS-forretningen. Den praksis, hvor der var en aftalt timepris for arbejder udført på ejendommene, fortsatte efter oprettelsen af l/S'et. Ved reparation af eksempelvis en trappe medførte denne praksis, at der blev opgjort et timeantal for arbejdet, og hvis der blev brugt materialer, blev de overført. I henhold til denne praksis blev timerne opgjort uden moms, og materialerne blev tillagt moms. I 2005 blev de gjort opmærksom på, at der kun måtte udføres arbejder for 75.000 kr. pr. ejendom pr. år. Han har taget fejl i sin rådgivning herom, og der skulle have været tillagt moms af disse beløb. Der er senere sket en berigtigelse og indbetaling af disse beløb - også af beløb op til de 75.000 kr.

Der verserer sag i Landsskatteretten angående grænsen på 75.000 kr., der senere er blevet forhøjet til 100.000 kr. For at undgå problemet, blev der fra 2006 ansat personer i ejendommene til at udføre arbejdet. Da de hørte om problemet, blev beløbene omgående indbetalt for 2002, 2003 og 2004. Der er ikke fuldstændig enighed om beløbenes opgørelse. V.2 var ansat i l/S'et, og der kom en lønreduktion på 3% uden moms fra ejendomsdelen i anledning af hendes arbejde. Han fastholder, at beregningen er rigtig, og han har fået bekræftet dette i et brev fra politiet i forbindelse med sagen. Reglerne herom er nu blevet implementeret fra EU regler. Vedrørende lønrefusionen fra 2003 var der en person ansat i ejendommen ...1 - G1 ejendommen. I "praksis" var han ansat i VVS-forretningen, og han forestod de praktiske opgaver, bla. oprydning under byggeriet.

Vedrørende forhold 1a forklarer vidnet, at han - efter at have set fakturaen - husker den. Da han gennemså balancen fra det pågældende år, bemærkede han fakturaen. Han kunne se, at regningen var forkert, fordi dækningsbidraget var alt for højt, og derfor antog han, at det var en fejl. Der kunne ikke være udført arbejde for beløbet grundet dækningsbidragets størrelse. Han glemte at få rettet fejlen, og den blev først medtaget delvist i det næste kvartal, og resten er blevet betalt via et senere kvartal. Der burde været skrevet en kreditnota inden kvartalets udgang, og derefter skulle der være skrevet fakturaer, som passede. Han talte med V.2 om, at der var begået en fejl. Fejlen kan også forårsages af dobbeltfakturering. Vidnet fastholder, at beløbet ikke er blevet unddraget, men det er blevet betalt for sent.

Da det blev konstateret, at selskabet havde lagt noget ud for T vedrørende fakturaerne på ...3, blev disse beløb også betalt straks. De anmodede om en skatteretlig omgørelse, og der verserer en sag for Skatteankenævnet herom. Hvis de får medhold i denne sag, vil der ikke foreligge nogen unddragelse.

Vedrørende bilag F2, side 4, forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til, om effekterne på fakturaerne fra G9, G10, G3, G4 og G5 er blevet leveret på ...3. Han har ikke undersøgt, om effekterne fysisk er placeret der eller et andet sted. Betalingen af G6 Døre er aldrig afsluttet, og der mangler en kreditnota. Han har derfor ikke gennemgået fakturaerne. Som følge af den manglende kreditnota var de foreløbige, og derfor lå de ikke i den mappe, som blev tjekket af ham. Han gennemgår alle betalte bilag over en vis størrelse. Han var revisor for T under byggeriet af G1-bygningen, men ikke på tidspunktet for byggeriets afslutning omkring den 1. oktober 2004, hvor R1 revison overtog. Der opstod et "slip", da vidnet igen overtog revisionen. Vidnet havde fortsat kendskab til forretningerne, og han gennemgik også det materiale, som han modtog fra R1 Revision. Det er formentlig årsagen til, at han ikke opdagede fejlene vedrørende bilagene fra G6 Døre. Han har ikke kendskab til, om fakturerede materialer var til privat brug eller til virksomheden. T har altid haft penge til gode i selskabet, og der har ikke været tale om nogen former for anpartshaverlån. Der var en mellemregningskonto, hvor private bilag blev konteret. For at undgå diskussion indbetalte de pengene, som blev krævet vedrørende de private bilag. Han havde nok spurgt til fakturaen fra G9 grundet størrelsen. Der var mange fakturaer i et byggeri som G1-byggeriet, der kostede omkring 25 millioner kr. Den del af byggeriet, som G1 købte, kostede 15,7 millioner kr. og beløbet var momspligtigt. Beløbet oversteg således den samlede købesum med mere end halvdelen, idet den ikke momspligtige del udgjorde omkring 12 millioner kr. Det havde altid været således, at de ansatte skulle anføre på fakturaerne om de var til privat brug eller til andet brug. Hvis der var købt større ting spurgte han altid til, hvor effekterne var blevet brugt. Normalt hørte fakturaerne til eksempelvis en lejlighed, som var under renovering, hvilket han selv kunne konstatere. Han kontaktede ToldSkat i anledning af sagen. Vidnet mente, at momslovens § 6 skulle forstås på en anden måde, men i 2006 blev han opmærksom på, at der var begået en fejl. Efter dette tidspunkt er der ansat personer, som varetager funktionen i ejendommene. Frem til oprettelsen af l/S'et havde de drøftet hensigtsmæssigheden af, at en medarbejder udførte arbejdet vedrørende ejendommene. Han skrev tiltaltes og selskabets selvangivelser på baggrund af regnskabsoplysningeme. Det var V.2, der udskrev fakturaerne. Han ved ikke, hvem der anmodede om, at få underskrevet fakturaeme i forhold 1A på omkring 1,5 million kr. Han kan ikke udelukke, at V.2 selv har udskrevet den, fordi hun kunne se, at der var blevet brugt mange timer. Han har ikke talt med T om, at momsen senere var blevet afregnet. Vidnet fastholder, at det af l/S kontrakten fremgår, hvorledes administrationsbidraget skal fordeles. Han har ikke modtaget nogen henvendelser fra SKAT angående specifikation af de ydelser, som vedrører administrationen. Han har deltaget i en lang række møder i anledning af sagen.

Vidnet forklarede supplerende, at den verserende sag i Landsskatteretten blandt andet vedrører forhold 1 - momsen på time prisen. Der er betalt 372.879 kr. i 4 angivelser vedrørende lønrefusionen vedrørende underpunkt 1 i forhold 1 og lønrefusionen for 2003 er også blevet betalt med 19.442 kr. Den for lavt ansatte indkomst med 350.583 kr. blev ændret, da agterskrivelserne kom i 2006.

Da I/Set blev oprettet, fik det et nyt CVR-nummer. Aktiviteterne i G1 VVS bestod fortsat, men uden VVS forretningen, som blev overført til l/S'et. Det gamle selskab, H1 VVS, fik derefter overført ejendommene og dette selskab indeholdt tillige aktiviteterne vedrørende centeret. Der kan godt udfærdiges flere regnskaber i samme selskab, men de skal selvangives sammen og momsangivelserne skal også indgives samtidig.

Forespurgt af forsvareren forklarede V.4, at det første krav som blev fremsat fra SKAT var på 4,7 millioner kr. Nu er situationen den, at T muligvis skal have et beløb tilbagebetalt. Det skyldes navnlig, at SKAT har anderkendt, at der kan komme et beløb til udbetaling fra den indregistrerede ... som følge af stilstand - perioden hvor bilen er uden nummerplader og ikke benyttes.

Vidnet V.5 har forklaret, at han var ansat i et reklamefirma - G11- som H1 havde hyret til reklamearbejde - primært vedrørende H4-delen, men også til de øvrige ...biler. Han havde hørt, at DR havde et radioprogram vedrørende biler, som varede i 3 uger. Han tog kontakt til en af værterne - IM - og de drøftede et større "set up", hvori H4-bilen og nogle ...'er indgik. Senere mødtes han med IM og den den anden studievært på en café for at drøfte tilrettelæggelsen. IM spurgte om det var muligt, at der kunne blive uddelt en præmie bestående i en køretur i en af ...erne. T deltog ikke i mødet, men han blev underrettet om det. De blev enige om et arrangement, hvor de kom med H4-bilen, ...en og ...'en. T deltog, og han blev interwiet om kørsel. Vidnet fik adgang til at fortælle om kørslen og muligheden for sponsoraftaler. Ts kone deltog også. På et tidspunkt blev der fundet en vinder, men det viste sig, at han ikke var særlig interesseret i prøveturen i ...en. Det endte med, at det var en kammerat, der fik tilbudt turen. Der var ikke indgået aftale om, hvilken ..., der skulle benyttes til prøveturen, og det var ikke nødvendigvis ...'en. Vinderen fik en tur rundt om blokken. Det var Ts kone, som kørte bilen og det var ...en der blev kørt i. T var ikke til stede på det tidspunkt.

Forespurgt af anklageren forklarede vidnet, at han har deltaget i et privat arrangement, hvor der blevet givet en prøvetur. Prøveturen blev givet på en lukket bane.

Vidnet V.6 har forklaret, at han er byggeprojektleder og han arbejder dels for T og dels for sig selv. Han blev hyret til at færdiggøre projektet på grunden, fordi den tidligere byggeleder havde sagt op. Han havde kontakten og forestod koordinationen til arkitekterne og entreprenørerne. Han stod også for aftalerne med de enkelte leverandører. Han foretog byggetilsyn for T. Når der kom en regning, godkendte han den og lagde den videre. Nogle af fakturaerne, som han ikke kunne genkende, blev lagt til T. De havde under byggeriet haft nogle store problemer, dels på grund af en konkurs og senere, fordi der blev iværksat en blokade mod ejendommen. Det gav meget ekstra arbejde. T var også involveret med henblik på at skaffe håndværkere. Han spurgte nogle gange V.2 om fakturaerne og nogle gange de enkelte entreprenører, som havde kendskab til de udførte arbejder. Han har intet kendskab til bogføring af bilagene vedrørende byggeriet på ...3. Når han havde godkendt fakturaeme, lagde han dem videre, og derefter havde han intet med dem at gøre.

Forevist bilag F7, side 7, faktura fra G9 forklarede vidnet, at materialerne er anvendt til en prøvelejlighed i G1-ejendommen. Han har godkendt bilaget. Der er 17 lejligheder. Han har ikke kendskab til, om effekterne skulle være hos PN.

Forevist faktura fra G10, bilag F7, side 8, mener vidnet, at effekterne blev brugt til byggeriet. Han har godkendt bilaget. Han mener også, at fakturaerne fra G3 vedrørende harpet muldjord er anvendt i forbindelse med byggeriet. Han kan derimod ikke sige noget nærmere om fakturaerne fra G4 og G5. Han har ikke godkendt disse fakturaer. Han har godkendt bilagene vedrørende G6 Døre. Han har muligvis gjort det ved en fejl, fordi han ikke havde noget kendskab til byggeriet på ...3. Fakturaerne fra G6 Døre var aconto fakturaer, og de gik normalt lidt hurtigere "igennem", fordi der senere skulle foretages ændringer. Måske har han set, at T havde godkendt bilagene, og det kan være årsagen til, at han alligevel godkendte dem. Når en byggesag bliver afsluttet, skal byggelederens konto helst stemme med revisorens. Han kan ikke sige, hvor meget der blev tjekket i den forbindelse, fordi det er vanskeligt. Det går normalt lang tid fra et byggeri afsluttes og til alle bilag m.v. er blevet betalt.

Forevist bilag F7, side 1, 2 og 3 forklarede vidnet, at det er ham, der har godkendt bilaget med og noteret kontoen på bilaget. De svungne håndskrifter på samme bilag er Ts.

Tiltalte har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydnig for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse
 
Forhold 1

Tiltalte har erkendt sig skyldig vedrørende unddragelse af moms med 46.929 kr. for varekøb i virksomheden H1 VVS l/S. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig og har forklaret, at han rådførte sig med sin revisor vedrørende regnskaberne, samt at han ikke havde viden om, hvorledes mornsregnskabet blev ført.

Revisor V.4 har forklaret, at han varetog revisionen for tiltalte i perioden fra 2002-2004, og at vidnets fejlagtige rådgivning medførte den manglende momsangivelse på arbejde udført mellem H1 VVS I/S og H2-Ejendommen I/S samt på vederlaget til administration mellem virksomhederne.

Domsmandsretten finder det herefter ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til momsunddragelse vedrørende lønrefusion og administrationsvederlag i perioden fra 2002 til 2004, hvorfor tiltalte frifindes for disse dele af tiltalen.

Domsmandsretten finder det alene bevist, at tiltalte er skyldig efter sin erkendelse for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 for unddragelse af moms med 46.929 kr.

Der er efter beløbets størrelse ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 289, hvorfor tiltalte frifindes herfor.

Forhold 1 a

Revisor V.4 har forklaret, at han i forbindelse med gennemgangen af balancen for det pågældende år blev opmærksom på fakturaen grundet dækningsbidragets størrelse, samt at han talte med V.2 om, at der var begået en fejl.

På denne baggrund finder domsmandsretten det ikke bevist, at tiltalte er skyldig efter tiltalen, hvorfor tiltalte frifindes.

Forhold 2-4

Tiltalte har forklaret, at fakturaeme fra G6 Døre angik materialer til byggeriet på tiltaltes privatbolig, og at de øvrige fakturaer ikke er anvendt på privatboligen. Tiltalte har endvidere forklaret, at han forud for byggeriet talte med V.4 om, at fakturaerne vedrørende privatbyggeriet skulle bogføres på tiltaltes private konto, fordi han ikke længere var eneejer.

Efter vidnet V.2s forklaring lægger domsmandsretten til grund, at tiltalte godkendte alle fakturaer, og at hun konterede dem på den private konto, hvis tiltalte foretog angivelse heraf. Efter vidnet V.6s forklaring lægges det endvidere til grund, at tiltalte ved sin signatur havde godkendt 3 fakturaer fra G6 Døre. Efter fakturaernes antal og beløb finder domsmandsretten det herefter bevist, at tiltalte havde forsæt til unddragelse af moms og skat vedrørende alle fakturaer fra G6 Døre, i alt 313.452,45 kr. inkl. moms. Efter bevisførelsen finder domsmandsretten det ikke tilstrækkelig godtgjort, at de øvrige fakturaer vedrørte effekter til det private byggeri, hvorfor tiltalte frifindes for disse beløb.

Domsmandsretten finder herefter tiltalte skyldig i det anførte omfang, ved at have unddraget moms med 62.690,49 kr. i forhold 2, og ved at have unddraget skat med henholdsvis 70.000 kr. og 120.000 kr. i forhold 3 og forhold 4.

Der er ikke grundlag for at henføre forhold 2 under straffelovens § 289, hvorfor tiltalte frifindes for denne del af tiltalen.

forhold 5

2 voterende udtaler

Det må lægges til grund, at tiltalte efter ansøgning havde fået udleveret prøveskilte, og at prøveskiltene lovligt kunne benyttes til ... ...en i forbindelse med Events. Under hensyn til at det af reglerne om faste prøveskilte fremgår, at de kan benyttes i forbindelse med overførsel til udstillingssted eller overførsel til et demonstrationssted ligesom de kan benyttes ved kortvarig kørsel i optog, finder vi det ikke godtgjort, at tiltalte havde forsæt til afgiftsunddragelse, og tiltaltes uagtsomhed kan efter vores opfattelse alene karakteriseres som simpel. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

1 voterende udtaler

Efter tiltaltes forklaring og den øvrige bevisførelse er det alene bevist, at ... ...en den 22. juni 2005 blev kørt fra ... til DR bygningen i forbindelse med et radioprogram - hvor den under en kortere tur blev anvendt til passagerkørsel - og at den samme dag blev kørt tilbage til ... under anvendelse af prøveskilt nr. ...

Efter bevisførelsen og indholdet af tiltaltes ansøgning om prøveskilte lægges det til grund, at ansøgningen ikke indeholdt oplysninger om, at tiltalte ville benytte prøveskiltene i forbindelse med Events. Efter det oplyste om formålet med den foretagne kørsel finder jeg ikke, at kørslen med ... ...en lovligt kunne ske under benyttelse af prøveskilte. Jeg finder det herefter - også efter oplysningerne om omfanget af tiltaltes ...bil-virksomhed - ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte havde forsæt til afgiftsunddragelse, som angivet i tiltalen.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 og skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 299.619,49 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med i fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 299.619,49 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

I salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jens Thoregaard tillægges der 60.000 kr. + moms. Statskassen udreder endeligt 45000 + moms.

..........

Østre Landsrets dom af 26. april 2010, S-2750-08

Byrettens dom af 12. september 2008 (SS 8-1091/2008) er anket af anklagemyndigheden med endelig påstand om domfældelse efter anklageskriftet i forhold 1, 1 a og 5 og domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 2 - 4 samt skærpelse.

Anklagemyndigheden har korrigeret de unddragne beløb i forhold 2 til 25.225,20 kr., til 69.300 kr. i forhold 3 og til 115.500 kr. i forhold 4, hvorefter de unddragne beløb i forhold 2-4 udgør i alt 210.025,20 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde i overensstemmelse med de for landsretten korrigerede, unddragne beløb.

T har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnerne V.1, V.4, V.2, V.6, V.5, V.7 og V.8, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet forklaring af SS.

Statsautoriseret revisor V.3s forklaring er dokumenteret for landsretten.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han havde den overordnede styring af sine virksomheder, hvor han styrede folkene og selv arbejdede som håndværker. Han interesserede sig ikke for det rent bogholderimæssige, som han trygt overlod til V.2, der var kontoruddannet og merkonom, og til revisor V.4. Han sad i samme kontor som V.2, som åbnede dagens post og foreviste ham alle fakturaer. Tiltalte godkendte alle fakturaer, før de blev betalt, idet han vidste, hvad de vedrørte, og om de fakturerede ydelser var leveret. Han påførte, hvis noget var privat. Herefter gav V.2 fakturaerne til de relevante personer, herunder V.6 til påføring af kontonumrner m.m. Tiltalte underskrev momsangivelseme hver 3. måned, men førte ingen kontrol og gik aldrig ned i bilagene. Han blev påtvunget R1 Revision, der er statsautoriserede revisorer, af sin bank, da mellemværendet med banken efterhånden var blevet temmelig stort. Han fik aldrig et ordentligt samarbejde med R1 Revision. Han husker ikke, om R1 Revision nævnte andre problemer i den hidtidige bogføring, end at fordelingen mellem boligudlejning og erhverv på G1-grunden var forkert opgjort. R1 Revisions holdning var dog, at alt hidtil var gjort forkert. Den problemstilling, han drøftede med R2, var fordelingen mellem bolig og erhverv. Han drøftede derimod ikke andre fakturaer eller spørgsmålet om moms på arbejdstimer med revisorer udenfor.

Statsautoriseret revisor NPs brev af 25. maj 2004 om et eventuelt strafbart forhold i forbindelse med den manglende fakturering af moms på lønandele gjorde ikke indtryk på ham. Han var generelt uenig med revisor V.3. Revisor V.3 indrømmede senere, at revisor V.4 havde udført bogføringen korrekt.

Øverst på fakturaerne fra G6 Døre og Vinduer under modtageradressen står der "T". Det betyder, at fakturaerne vedrørte ham privat eller en af hans byggesager. Han sagde bare til V.2, at de skulle betales. Det er V.2, der har påført kontonummer og bank. Hun videregav fakturaerne til de folk, der havde ansvar for de enkelte områder, herunder V.6, der havde ansvaret for G1-byggeriet. Han har ikke efterfølgende set fakturaerne, og fejlen er først opdaget i forbindelse med SKATs gennemgang af sagen. Betalingen skete, mens han havde R1 Revision. Revisor V.4 ville straks have opdaget fejlen. V.2 stod for betaling af hans private fakturaer, men han sagde ikke til hende, at de omhandlede fakturaer fra G6 Døre og Vinduer vedrørte ham privat. Man befandt sig i en meget turbulent periode. Et større tømrerfirma, der havde haft tømrerentreprisen, var gået konkurs, og da han var blokeret af fagforeningerne, måtte han lade arbejdet udføre af en række små selvstændige håndværksmestre. Faktura nr. 1671 af 11. september 2003 har han vistnok aldrig godkendt.

Tiltalte har om forhold 5 forklaret, at han fik ... en leveret i maj 2004, og at han på det tidspunkt havde 4 andre ...er. En af dem var indregistreret i Danmark. De øvrige 3 var ...biler. Han havde inden leveringen kontakt til flere forsikringsselskaber, som ikke ville kaskoforsikre ...en. Dels var den ikke indregistreret, dels havde han i forvejen en dyr ..., så risikoen ville blive for stor, for eksempel i tilfælde af brand. ...en blev derfor forsikret i Tyskland. Han vidste, at bilen var registret i Tyskland. men fik den leveret uden tyske nummerplader. Efter hans opfattelse kan man godt køre i en tysk indregistreret bil i Danmark. I hvert fald må han køre i den her i landet med henblik på events. Han driver også et ... værksted. Her vedligeholder han sine egne ... og reparerer andres. Han udskrev den første faktura i december 2005. Han overførte momsnummeret fra sit personlige vvs-firma til værkstedet. Det var hans ambition at blive ...forhandler, De faste prøveskilte er nødvendige, når bilen skal køre på vejen til events. Bilen er for bred til en sædvanlig trailer, så derfor kørte han i ...en i modsætning til de andre ...er, der blev transporteret på trailere. Han udfyldte blanketten på Motorkontoret, og personalet forklarede ham, at det var i orden at benytte faste prøveskilte i forbindelse med events. Han har lavet et reklamemateriale med henblik på, at firmaer og enkeltpersoner kan leje blandt andet ...en til private arrangementer. Tiltalte har adskillige gange haft ...en ude til sådanne private arrangementer. Hver gang har den kørt på faste prøve skilte. Bilen var kun hos G12 den 22. og 24. juni 2005. Det er ikke rigtigt, at han kørte den ved et arrangement i G12 den 24. juni 2005. Det var hans hustru, der sad bag rattet. Selv var han i Sverige. Han har til dato kørt 6041 km i bilen, heraf er ca. 500 km sket på almindelig vej.

V.1 har supplerende forklaret, at vvs firmaet har faktureret de andre selskaber et vederlag for administration. Når tiltaltes virksomheder fakturerer hinanden indbyrdes, skal der svares afgift på samme måde, som var det udenforstående, selvstændige enheder. De andre H virksomheder er momsregistrerede. Momspligten indtræder også ved fremsendelse af á contobeløb. Det var vidnets indtryk fra samtaler med virksomhedens ansatte, herunder V.2, tiltalte selv og revisor V.4, at tiltalte var en nøglefigur i selskaberne og "inde over en masse" i dagligdagen, og at han generelt havde føling med, hvad der foregik.

V.4 har supplerende forklaret, at han godkendte bogføringen af de i forhold 1 omtalte fakturaer. Han var dengang overbevist om, at han gjorde det rigtigt. VVS firmaet havde lagt løn ud for de andre firmaer. Alle tiltaltes ansatte var ansat dér. Det var et rent praktisk anliggende, så man sparede lønadministration i hvert enkelt selskab. Han troede, at man kunne udstede fakturaerne uden moms, idet de andre selskaber var momspligtige. Noget af momsen ville de kunne afløfte og noget ville de kunne fratrække som en omkostning i skatten.

Han studsede over beløbet på 312.509 kr., da han skulle lave momsregnskab. Han var sikker på, at der måtte være tale om en fejl, idet selskabet ikke havde så stort et dækningsbidrag. Momstilsvaret skulle jo modsvares af en meget stor indtægtspost. Et eller andet var galt, og han besluttede sig for ikke at betale momsen, før han havde undersøgt forholdet nærmere. De 200.000 kr. betalte han efter et skøn. Der rigtige havde været at udstede en kreditnota og ikke betale hen ad vejen.

Han havde et tæt samarbejde med V.2. Det var hende, der tog stilling til posteringer og kontonumre, og de havde mange telefonsamtaler. Han ved ikke, om V.2 drøftede sådanne forhold med andre, herunder tiltalte. Han indfandt sig i virksomheden hver 3. måned. Han kontrollerede tallene, men underskrev ikke momsregnskaberne. Han drøftede kun resultaterne med tiltalte, aldrig det bogholderimæssige.

De 118.000 kr, i administrationsbidrag korresponderer med et momsfradrag hos de administrerede eller i hvert fald nogenlunde, idet noget også er fradragsberettiget i skatten.

V.2 har supplerende forklaret, at hun var bogholder hos tiltalte. Hun åbnede posten og overgav fakturaer til tiltalte til godkendelse inden betaling.

Hun mener, at han angav på fakturaen, når noget var privat. Det var tiltalte og ikke hende, der vidste, hvad de enkelte fakturaer vedrørte. Når hun var i tvivl om moms og lignende. kontaktede hun revisor V.4, og det var også ham, der oplyste hende om, at arbejdsløn i et vist omfang var momsfritaget. Revisor holdt styr på timerne. Det er ikke hende, der har påført fakturaen af 30. april 2003 fra G6 Døre og Vinduer teksten ovenover tiltaltes signatur. Hun har alene skrevet oplysningerne vedrørende banken. Hun har aldrig set fakturaen af 11. september 2003 fra G6 Døre og Vinduer. 

V.6 har supplerende forklaret, at han efter sin konkurs blev ansat hos tiltalte som projektleder og byggeansvarlig for G1-byggeriet. Der er ham, der har skrevet "ok V.6 4/3 2003 konto 6530" i den tro, at á contofakturaerne omfattede G1-byggeriet. Han fik mange fakturaer i den periode og hæftede sig ikke ved indholdet. Han har heller ikke hæftet sig ved, at der i hovedet på fakturaen stod "T". Det var sædvanligt, at håndværksmestrene stilede deres fakturaer til tiltalte. Vidnet husker ikke, om han skrev ok og påførte kontonummer før eller efter, at tiltalte havde sat sin signatur på fakturaen. Han erindrer ikke at have set fakturaen af 11. september 2003. Det er en slutfaktum og hvis han havde set den, havde han formentlig opdaget fejlen. 

V.5 har forklaret, at tiltalte var i Sverige, da han aftalte arrangementet med G12. G12 skulle ikke betale, men vidnets virksomhed blev betalt for sin medvirken. Formålet var reklame for tiltaltes virksomhed. Den første vinder af programmet var slet ikke interesseret i at køre .... Det var et uheld, at ...en blev kørt den dag.

V.7 har forklaret, at hans firma fik en bøde i størrelsesordenen 400 til 500 kr. og chaufføren en tilsvarende bøde for at benytte en uregistreret ... i forbindelse med SBs triumftog gennem København. 

V.8 har forklaret, at han har et forsikringsagentur og gennem en årrække stod for tiltaltes forsikringer. Tiltalte forsøgte at få sin nye ... forsikret i vidnets selskab, men efter flere henvendelser til regionsdirektoren måtte vidnet afslå. Bilen havde for høj værdi. Vidnet forsøgte også forgæves at få ...'en forsikret gennem et tysk forsikringsselskab.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at tiltalte er skyldig som fastslået ved dommen.

Ad forhold 1a

Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at tiltalte er frifundet for tiltalen.

Ad forhold 2-4

Anklagemyndigheden har som følge af en fordeling af udgifterne til henholdsvis boligudlejning og erhverv nedsat de i anklageskriftet unddragne beløb fra 297.363 kr. til 210.025 kr. Herefter og efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er skyldig i at have unddraget skatter og afgifter som beskrevet i anklageskriftet med 210.025 kr.

Ad forhold 5

Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at den omhandlede ... var registreret i Tyskland, da tiltalte forsynede den med faste prøveskilte. Det lægges videre til grund, at tiltalte, der også dengang havde bopæl i Danmark, fik udleveret en vejledning om brug af faste prøveskilte på Motorkontoret. Endelig lægges det til grund, at ...en blev benyttet til kørsel på vej i erhvervsmæssigt øjemed i det i anklageskriftet beskrevne omfang.

Efter § 16 bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark skal ejeren, der på tidspunktet for indførslen har bopæl her i landet, straks lade et udenlandsk registreret køretøj registrere eller aflevere dets nummerplader.

Efter § 86 i registreringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000) kan der til en forhandler eller reparatør udleveres faste prøveskihe til registreringspligtige køretøjer, der ikke er registrerede.

Den omstændighed, at tiltalte i ansøgningsskemaet til Motorkontoret har betegnet sig som forhandler og reparatør, selv om der først var aktivitet i hans firma desangående i december 2005, bestyrker landsrettens opfattelse af, at tiltalte ville undgå at betale registreringsafgift.

Da tiltalte således har ført et udenlandsk registreret køretøj her i landet på faste prøveskilte, og da forholdet er begået med forsæt, er tiltalte skyldig som beskrevet i anklageskriftet.

Straffen, der fastsættes efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse 726 af 13. august 2000 og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. 1, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2.december 2002, fastsættes til fængsel i 6 måneder.

Henset til den tid der er gået, siden de strafbare forhold blev begået, og til at sagen i en længere periode efter byretsdommen beroede på anklagemyndighedens overvejelser, findes det upåkrævet, at den idømte fængselsstraf fuldbyrdes. Straffuldbyrdelsen udsættes derfor i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, som nedenfor bestemt.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 3.400.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.400.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter