Dato for udgivelse
02 Feb 2011 10:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
25 Jan 2011 13:15
SKM-nummer
SKM2011.73.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-181064
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Sundhedsordning, koordinator, diagnose, læge
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejdere, der ved brug af det i sagen omhandlede tilbud bliver diagnosticeret hos en privat praktiserende speciallæge, vil være skattepligtige af værdien af denne diagnosticering.

Skatterådet kunne bekræfte, at medarbejdere, der ved brug af tilbuddet får bistand fra en koordinator hos firmaet, der udbyder tilbuddet, vil være skattepligtige af værdien af denne bistand.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4.

Ligningslovens §§ 16 og 30.

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.B.1.9.24


Spørgsmål

  1. Vil medarbejdere, der ved brug af det i sagen omhandlede tilbud bliver diagnosticeret hos en privat praktiserende speciallæge, være skattepligtige af værdien af denne diagnosticering?
  2. Vil medarbejdere, der ved brug af tilbuddet får bistand fra en koordinator, således koordinator undersøger ventetider i det offentlige behandlingssystem og herudfra informerer medarbejderen, være skattepligtige af værdien af denne bistand fra koordinator?

Svar

  1. Nej
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har indgået aftale med et privat firma om hjælp til en hurtig diagnose og relevant behandling for medarbejdere, der står overfor en potentiel langvarig sygemelding og i den forbindelse har brug for en diagnose fra en speciallæge.

Formålet med ordningen er at nedbringe den periode, hvor en medarbejder er sygemeldt.

Perioden med sygdom/sygemelding søges nedbragt ved at gøre ventetid på diagnose fra speciallæge og ventetid på behandling så kort som muligt. Det sker ved, at det private firma sikrer adgang til hurtig diagnose hos en privat speciallæge og efterfølgende sikrer, at den syge kommer hurtigst muligt i gang med behandling i det offentlige behandlingssystem- eller i privat regi ved brug af ventetidsgarantien.

Ordningen er for alle ansatte, som sidder i uopsagt, fuldtidsstilling og med en anciennitet på minimum 1 år. Herudover er det en forudsætning, at medarbejderen har en henvisning til speciallægeundersøgelse fra egen praktiserende læge.

Ordningen er frivillig at benytte. Det forventes, at medarbejdere, der benytter ordningen, er indstillet på at være tilgængelige og fleksible i forhold til at blive kontaktet og benytte de tider, som tilbydes.

Ordningen løber foreløbig på forsøgsbasis fra 1. oktober 2010 til 1. oktober 2011.

Et forløb koster kr. 12.950 pr. medarbejder.

Det er et krav fra det private firma, at afbud til behandling skal ske senest to timer før en konsultation eller behandlings begyndelse. Sker dette ikke, vil firmaet fakturere spørger op til kr. 1500 for udeblivelse eller for sent afbud. Denne udgift betales af medarbejderens arbejdsplads.

Hvordan fungerer ordningen:

Medarbejdere, der står overfor en potentiel langvarig sygemelding og i den forbindelse af egen læge har fået en henvisning til en speciallæge, indsender en række dokumenter til det private firma, hvorefter medarbejderen bliver kontaktet af en koordinator, som følger den syge gennem diagnose til behandling/operation.

Koordinator:

Koordinatoren kontakter medarbejderen senest 24 timer efter, at det private firma har modtaget indsendte dokumenter, og træffer de nødvendige aftaler i forbindelse med diagnosticering. Koordinatoren laver alle fornødne aftaler med speciallæger, klinikker og hospitaler.

Medarbejderen kan altid kontakte sin koordinator, hvis der er noget, der giver anledning til tvivl i forbindelse med forløbet.

Koordinatoren er telefonisk tilgængelig på hverdage i tidsrummet kl. 09 - 15.

Når medarbejderen er diagnosticeret, sikrer koordinator, at medarbejderens behandlingsforløb påbegyndes hurtigst muligt. Når behandlingsforløbet er påbegyndt, vil koordinatoren kontakte medarbejderen for at sikre, at behandlingen forløber som planlagt.

Koordinatoren kontakter nærmeste leder, når medarbejderen er blevet diagnosticeret og overgår til behandling. Kontakten drejer sig alene om en status - hvor er medarbejderen i forløbet. Lederen får ingen information om selve diagnosen eller den efterfølgende behandling, men alene at der er stillet en diagnose og at medarbejderen nu overgår til behandling.

Lederen kan herefter kontakte medarbejderen, så de i fællesskab kan planlægge, hvorledes arbejdspladsen bedst muligt kan understøtte medarbejderen i hurtig tilbagevenden til arbejdet.

Koordinator kontakter også nærmeste leder, hvis der opleves uhensigtsmæssigheder i forbindelse med forløbet, således at leder kan følge op i forhold til medarbejderen.

Forløbet:

1. Henvisning

Den medarbejder, der står overfor en mulig hel eller delvis sygemelding skal gå til egen praktiserende læge. Hvis den praktiserende læge vurderer, at der er behov for diagnose hos speciallæge, skal medarbejderen have speciallægehenvisningen udskrevet på papir, da den skal medbringes ved første konsultation, og en kopi af den skal sendes ind til det private firma.

Sammen med nærmeste leder udfylder medarbejderen en formular og erklæring.

Medarbejderen vil blive kontaktet af det private firmas koordinator indenfor 24 timer efter modtagelse af dokumenterne.

2. Diagnose

Senest 10 hverdage efter, at det private firma har modtaget ovenstående dokumenter, vil den syge få tilbudt en tid hos relevant speciallæge af firmaet.

Forhåbentlig er undersøgelsen hos speciallægen nok til, at diagnosen kan stilles. I nogle situationer kan der være brug for at se andre læger, få foretaget en scanning eller lignende. Når det er tilfældet, garanterer det private firma, at det samlede udredningsforløb frem til diagnose maksimalt varer 6 uger. I dette forløb er det koordinatoren, der aftaler tider til undersøgelser mv. og koordinerer dette med den syge.

Dækningen ophører, hvis der ikke kan stilles en diagnose indenfor tre måneder fra det tidspunkt, hvor det private firma har modtaget henvisningen. For komplicerede forhold, der strækker sig ud over tre måneders udredning, har spørger mulighed for, mod særskilt afregning for de enkelte ydelser, at aftale en fortsættelse af udredningsforløbet. Det er den enkelte arbejdsplads der bærer denne udgift. Det er ikke muligt at videreføre ydelsen for medarbejderens egne midler.

3. Behandling

Efter diagnose hos speciallæge overgår medarbejderen til behandling/operation i det offentlige sundhedssystem. Hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan overholde behandlingsgarantien, som pt. er på 30 dage, er medarbejderen omfattet af det udvidede frie sygehusvalg med evt. mulighed for behandling på privathospital. Koordinatoren hjælper medarbejderen med at sørge for, at den syges rettigheder i det offentlige sundhedsvæsen mht. ventetider overholdes.

Koordinatoren er således med i hele forløbet, og kontakter medarbejderen mindst én gang efter det afsluttede udredningsforløb, såfremt medarbejderen er blevet henvist til behandling/operation i det offentlige sundhedssystem. Dette gøres for at sikre, at behandlingen i offentligt regi fremskrider som forventet. Fremskrider behandlingen ikke som forventet, kontakter koordinatoren det offentlige behandlingssted på vegne af medarbejderen, såfremt denne ikke selv kan overskue sin situation.

Fysisk behandling

Såfremt den stillede diagnose fordrer behandling af fysioterapeut eller kiropraktor, sørger koordinatoren for, at denne behandling kan påbegyndes. Medarbejderen behandles hos et af det private firmas centre.

Hurtig genoptræning

Er der efter operationen brug for ambulant fysioterapeutisk genoptræning, er det en opgave for hjemkommunen. Såfremt kommunen ikke kan efterkomme genoptræningen i overensstemmelse med den lovpligtige genoptræningsplan, sikrer det private firma, at genoptræningen igangsættes i privat regi indtil kommunen kan overtage, dog max 2 måneder.

Psykologisk rådgivning

En stillet diagnose kan udløse behov for professionel psykologisk støtte. Med i ordningen er op til 10 timers bistand, såfremt speciallægens stillede diagnose kan behandles hermed. Det er speciallægen og koordinatoren, der foretager denne vurdering.

Der er døgnberedskab med en responstid ved alvorlige hændelser på normalt maksimalt 36 timer fra rekvisition/afdækning af problem ved alvorlige hændelser og 72 timer ved trivselsproblemer.

I ordningen er der et loft på 10 konsultationer. Ved behov for længerevarende indsats er det muligt at tilkøbe konsultationer, hvilket altid sker efter aftale med medarbejderens arbejdsplads (over 10 konsultationer). Disse vil i givet fald skulle finansieres af den enkelte arbejdsplads.

De personlige konsultationer foregår som udgangspunkt i specialistens konsultation, men kan i særlige tilfælde påbegyndes f.eks. på sygehuset, på arbejdspladsen eller i hjemmet. Nogle sager vil dog blive afsluttet allerede ved den indledende telefoniske kontakt i Rådgivningscenteret.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger mener, at både spørgsmål 1 og 2 skal besvares med nej. Spørger er fremkommet med særlige bemærkninger vedrørende koordinatorbistand.

Koordinatorbistand:

Integreret del af ydelsen:

I bemærkningerne til L97 2002 (senere "Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger) (Lov nr. 389 af 6. juni 2002)") er det understreget, at motivationen for at fjerne beskatningen af den behandling, som medarbejderen modtager, er, at denne opfattes som en barriere af både medarbejdere og virksomheder.

Det er spørgers opfattelse, at bistand fra det private firma til at koordinere og undersøge ventetider har en så tæt tilknytning til hovedformålet og det faktiske forløb, at dette må anses for en integreret del af den faktiske visitationsprocedure. Såfremt værdien af koordinatorbistanden bliver skattepligtig for den enkelte medarbejder, vil det - som det også er beskrevet ovenfor og i bemærkningerne til lovforslaget - være en væsentlig barriere for brugen af tilbuddet blandt spørgers ansatte.

Tilsvarende pointeres det i bemærkningerne til lovforslaget, at: "alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med denne behandling, herunder udgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning, vil være omfattet af skattefriheden."

En forudsætning for et hurtigt forløb:

Det er endvidere spørgers opfattelse, at koordinatorfunktionen har afgørende betydning for den hurtighed, hvormed en medarbejder kan gennemføre et forløb. Fjernes koordinatorfunktionen fra ordningen, må det formodes, at gennemsnitstiden for et forløb forøges betragteligt.

I forarbejderne til Ligningslovens § 30, er der netop lagt vægt på en "hurtig udredning af sygdomsforløbet".

Yderligere pointeres det også i bemærkningerne til lovforslaget, at hurtig behandling er et af de væsentlige sigter med lovforslaget:

"For det første får medarbejderen i tilfælde af sygdom en hurtigere behandling, hvilket giver større chancer for et optimalt behandlingsresultat, end det er tilfældet ved selv en kortere ventetid. En hurtigere behandlingstid medfører desuden, at generne, såvel de fysiske som de psykiske, for medarbejderen og dennes familie, minimeres. Endvidere kan nogle sygdomstilfælde undgås. Derudover vil gennemførelsen af forslaget have en god effekt på det psykiske arbejdsmiljø, idet medarbejderne ved, at virksomhedens ledelse bekymrer sig om deres velbefindende.

For det andet er det en fordel for arbejdsgiveren, der får mindsket sygefraværet og hurtigere får sine medarbejdere tilbage og således undgår de omkostninger af såvel økonomisk som organisatorisk karakter, der er forbundet med længerevarende personalefravær."

I praksis sker den hurtige udredning af sygdomsforløbet både ved adgang til diagnosticering i privat regi, samt ved at det private firma varetager koordineringsdelen. Et sygdomsforløb af den karakter, der er relevant for at indgå i forløb hos det private firma, er for den enkelte medarbejder forbundet med et stort personligt ressourceforbrug. Selve sygdoms- og behandlingsforløbet fylder på dette stadie ofte så meget for medarbejderen, at denne ikke kan varetage den praktiske håndtering.

Spørger er derfor af den opfattelse, at bistand til koordinering, udover at måtte anses for en integreret del af selve diagnosticeringen og den praktiske håndtering af sygdomsforløbet, er en essentiel komponent i at sikre forløbets hurtighed og dermed er omfattet af Ligningslovens § 30.

En minimal del af ydelsen:

Det kan oplyses, at ud fra det private firmas vurdering er det ca. 10 % af det samlede antal forløb, hvor der efterfølgende er behov for indsats fra koordinator i form af vejledning om ventetider. Firmaet vurderer endvidere, at den samlede arbejdsopgave fra koordinator i gennemsnit varetages på 30 minutter pr. forløb. Koordinators rolle er derfor en endog meget begrænset, men vigtig del af det samlede forløb.

I arbejdsgivers interesse:

Spørger mener, at såfremt bistand fra koordinator ikke anses som en integreret del af den faktiske visitationsprocedure, sker bistanden fra koordinator primært i arbejdsgivers interesse.

Medarbejderen har ingen økonomisk fordel af at blive hurtigere diagnosticeret eller at modtage orientering fra koordinator i forhold til ventetider i det offentlige, eftersom medarbejderen modtager fuld løn i hele sit sygeforløb. Et kortere sygeforløb har således umiddelbart ingen reel økonomisk værdi for medarbejderen. Det er arbejdsgiveren, der har en økonomisk interesse i, at sygeforløbet forkortes.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Statsskattelovens praksis

Efter Statsskattelovens praksis kan der gives skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af en medarbejders sundhedsudgifter. Det er en forudsætning, at der skal være tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Der skal endvidere være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Bagatelgrænsen

Ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., angiver at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.( i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

For så vidt angår værdiansættelse af goder fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Personaleplejefritagelsen

Ligningslovens § 16 omfatter dog ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Det afgørende for, om noget falder udenfor § 16 er således, om der er tale om;

  • et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
  • at det ydes på arbejdspladsen
  • som led i almindelig personalepleje

Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til ydelserne på de enkelte medarbejdere.

Ligningslovens § 30

Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning. Det betyder, at ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derudover er arbejdsgiver betalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af skattefriheden under nærmere angivne betingelser. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller rygeafvænning, eller såfremt medarbejderens har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst.

I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

Det er i stk. 3 en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

Endelig skal der efter stk. 4 foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sundhedsydelser er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Retspraksis.

SKM2004.217.LR

Ligningsrådet fandt, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.

SKM2004.371.LR

Ligningsrådet godkendte at ansatte, der deltog i en sundhedsundersøgelse, som blev gennemført på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skulle beskattes i den anledning. Sundhedsundersøgelsen omfattede måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skulle de ansatte besvare en række spørgsmål, med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Hvis der viste sig at være behov for yderligere undersøgelser eller egentlig behandling, blev den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der var tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Den enkelte medarbejder gennemgik hverken en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling.

SKM2005.203.LR

Ligningsrådet fandt, at medarbejderne skal beskattes, hvis de deltager i den sundhedsordning, som virksomheden påtænker at tilbyde. Der er tale om en årlig sundhedsundersøgelse, som skal gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi. Sundhedsundersøgelsen skal omfatte måling af blodtryk, kolesterol, lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Derudover skal medarbejderne besvare en række spørgsmål med det formål af få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Undersøgelsen vil finde sted med lægelig assistance fra en sundhedsklinik. Bliver der i forløbet opdaget tegn på sygdomme, som kræver nærmere undersøgelse eller lægelig behandling, vil dette foregå via medarbejderens egen læge. Ligningsrådet gjorde gældende, at den påtænkte ordning har karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Der er således tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter er skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

SKM2009.537.SR

Skatterådet bekræftede, at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgivers foranledning og i arbejdsgivers regi ikke skal beskattes. Sundhedsundersøgelsen er en generel undersøgelse af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt en kuliltemåling og en måling af kondital. Undersøgelsen foretages med det formål, at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Der er ikke tale om en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling.

SKM2007.63.SR

Skatterådet bekræftede, at en arbejdsgiver kan tilbyde en ordning til deres medarbejdere efter reglerne i ligningsloven § 30. Ordningen tager sigte på en hurtig udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte medarbejdere med henblik på, at medarbejderen hurtigere har mulighed for at vende tilbage til arbejdet. Ordningen omfatter alene den indledende behandling i form af udredning af patientens eventuelle sygdom. Brug af ordningen forudsætter, at medarbejderen er henvist hertil fra en læge. Det er Skatterådets opfattelse, at ordningen ud fra en samlet vurdering kan godkendes efter ligningsloven § 30. Skatterådet har især henset til, at medarbejderne er henvist til ordningen fra egen læge.

Skatteministeriets begrundelse:

Spørgsmål 1:

Vil medarbejdere, der ved brug af det i sagen omhandlede tilbud bliver diagnosticeret hos en privat praktiserende speciallæge, være skattepligtige af værdien af denne diagnosticering?

Udgangspunktet i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, er, at goder, der stilles til rådighed for medarbejderne af arbejdsgiveren er skattepligtig indkomst.

Imidlertid kan arbejdsgiverbetalte goder være skattefrie efter forskellige regler, såfremt nærmere angivne betingelser er opfyldte.

Statsskattelovens praksis

Der er i denne sag ikke tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, hvorfor den nævnte ydelser ikke kan være skattefri efter statsskattelovens praksis.

Bagatelgrænsen

Der er ikke i denne sag tale om et gode, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed for arbejdets udførelse, hvorfor det ikke kan være omfattet af bagatelgrænsen.

Personaleplejefritagelsen

Behandlingen hos speciallæge foregår ikke på arbejdspladsen, og endvidere er der her ikke tale om et gode uden væsentlig økonomisk værdi, hvorfor den nævnte ydelse ikke kan anses for at være almindelig personalepleje.

Ligningslovens § 30

Arbejdsgiverens betaling af diagnosticering hos en speciallæge, kan være skattefri efter ligningslovens § 30 om skattefrihed for arbejdsgiverens betaling for medarbejdernes lægefagligt begrundede behandling ved sygdom eller ulykke. Dette fremgår af SKM2007.67.SR om en lignende ordning:

"Ordningen omfatter ikke selve behandlingen af en konstateret sygdom eller ulykke, men tilsigter alene at dække den indledende udredning af patientens eventuelle sygdom. Det kan derfor diskuteres, om ordningen vil være omfattet af ligningsloven § 30.

Af lovbemærkningerne til ligningsloven § 30, lov nr. 389 af 6/6 2002 (L 97-2 2001/02) fremgår bl.a. følgende:

"Med forslaget udbygges den eksisterende skattefrihed efter ligningslovens § 30, således at der også bliver skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, som er lægefagligt begrundet. Dette indebærer nærmere, at der skal foreligge en lægehenvisning til behandlingen. Alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med denne behandling, herunder udgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning, vil være omfattet af skattefriheden."

Af bemærkningerne fremgår således, at alle dele af behandlingen herunder forundersøgelser mv. er omfattet af skattefriheden. Da der skal foreligge en egentlig lægehenvisning til behandlingen, må bemærkningerne dog tolkes på en sådan måde, at der er tale om forundersøgelse, transport mv. i forbindelse med en allerede konstateret sygdom eller ulykke. Ordningen tilsigter at tage hånd om medarbejdere, der er langtidssygemeldte, og det må derfor lægges til grund, at medarbejderne er konstateret syge, dog uden der nødvendigvis er stillet en egentlig diagnose endnu.

Ligningsloven § 30 omfatter også forebyggende behandlinger, hvis de er lægefagligt begrundet. En ordning der tager sigte på en hurtig udredning af sygdommen, således at man evt. kan begrænse sygdommens omfang samtidig med, at medarbejderen har mulighed for en hurtigere raskmelding og derved hurtigere genoptagelse af arbejdet, vil alt andet lige være sygdomsforebyggende.

Det følger af Ligningsvejledning, Alm. Del, afsnit A.B.1.9.24, at det for så vidt angår en af arbejdsgiveren betalt forsikringsordning, ikke vil være i strid med bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren begrænser tilbuddet til f.eks én betalt behandling pr. medarbejder. Hvis man sammenholder dette med, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne eller af praksis, at arbejdsgiveren skal tilbyde at dække hele sygdomsforløbet fra forundersøgelse til genoptræning, syntes det rimeligt at godkende, ordningen efter ligningsloven § 30.

Ud fra en samlet vurdering, er det herefter SKATs opfattelse, at ordningen kan godkendes efter ligningsloven § 30."

Arbejdsgiverens betaling af diagnosticering hos en speciallæge kan således også her som udgangspunkt være skattefri efter ligningslovens § 30.

Der stilles dog en række betingelser for skattefriheden.

Én af disse betingelser er, at arbejdsgiverens udgift afholdes som led i den generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte.

Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

I denne sag har spørger netop opstillet begrænsninger efter et af disse to kriterier, da det er et krav, at medarbejderen sidder i uopsagt, fuldtidsstilling og med en anciennitet på minimum 1 år. Betingelsen er derfor opfyldt.

Endvidere er det i ligningslovens § 30 et krav, at der foreligger en lægehenvisning til behandlingen.

Da det er et krav fra spørgers side, at medarbejderen fra egen praktiserende læge har henvisning til speciallæge, er også denne betingelse opfyldt.

Da der således er tale om arbejdsgiverens betaling af lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, som er omfattet af ligningslovens § 30, vil medarbejdere, der ved brug af tilbuddet bliver diagnosticeret hos en privat praktiserende speciallæge, ikke være skattepligtige af værdien af denne diagnosticering.

Vedrørende fysisk behandling:

Skatteministeriet skal bemærke, at skattefriheden for ydelser til kiropraktorbehandling alene er betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Vedrørende genoptræning:

Genoptræning er også omfattet af ligningslovens § 30, se de ovenfor citerede bemærkninger til lov nr. 389 af 6/6 2002.

Vedrørende psykolog:

Skatteministeriet skal bemærke for så vidt angår behandling for psykiske lidelser, der kræves det, at behandlingen sker hos en psykolog med autorisation efter dansk ret eller en psykiater.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Spørgsmål 2:

Vil medarbejdere, der ved brug af tilbuddet får bistand fra en koordinator, således koordinator undersøger ventetider i det offentlige behandlingssystem og herudfra informerer medarbejderen, være skattepligtige af værdien af denne bistand fra koordinator?

Først skal det fastlægges, hvorvidt bistand fra en koordinator er et personalegode.

Koordinatorens hovedfunktion er at hjælpe medarbejderen igennem behandlingsforløbet på bedste vis. Dette sker ved at lave alle nødvendige aftaler med læger mv., følge op på behandling og aftaler samt være til rådighed telefonisk for medarbejderen mv.

Der sker en orientering af lederen, men dette er ikke koordinatorens hovedfunktion. Orienteringen drejer sig alene om en status på, hvor medarbejderen er i forløbet. Lederen får ingen information om selve diagnosen eller den efterfølgende behandling, men alene at der er stillet en diagnose, og at medarbejderen nu overgår til behandling.

Da koordinatorens primære funktion er at hjælpe medarbejderen igennem forhandlingsforløbet, er det Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om et personalegode, når arbejdsgiveren betaler for, at medarbejderen får bistand i form af en koordinator

Udgangspunktet er derfor ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, hvorefter goder, der stilles til rådighed for medarbejderne af arbejdsgiveren, er skattepligtig indkomst.

De arbejdsgiverbetalte goder kan være skattefrie efter forskellige regler, såfremt nærmere angivne betingelser er opfyldte.

Statsskattelovens praksis

Der er ikke tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, hvorfor den nævnte ydelse ikke kan være skattefri efter statsskattelovens praksis.

Bagatelgrænsen

Der er ikke i denne sag tale om et gode, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed for arbejdets udførelse, hvorfor det ikke kan være omfattet af bagatelgrænsen.

Personaleplejefritagelsen

Konsulentbistanden foregår ikke på arbejdspladsen, og endvidere er der her tale om en ydelse af ikke uvæsentlig økonomisk værdi, hvorfor den nævnte ydelse ikke kan anses for at være almindelig personalepleje.

Ligningslovens § 30

Konsulentbistanden er ikke lægefagligt begrundet behandling. Udgifter, der er nødvendige i forbindelse med en sådan lægefagligt begrundet behandling, såsom udgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning er også omfattet af bestemmelsen.

Konsulentbistanden er imidlertid ikke nødvendig i forbindelse med den lægefaglige behandling. Der er tale om en ekstra service, som det private firma har valgt at tilbyde i deres produkt.

Der er endvidere ikke tale om en service, der har så tæt sammenhæng med den lægefagligt begrundede behandling, at den ikke kan udskilles herfra.

Konsulentbistanden kan således ikke være skattefri efter ligningslovens § 30.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse:

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets begrundelse og indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter