Dato for udgivelse
14 Mar 2011 15:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
01 Feb 2011 12:39
SKM-nummer
SKM2011.163.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
19. afdeling, B-2991-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Realkreditinstitut, aktier, næring
Resumé
Realkreditinstitut ikke anset for næringsdrivende med aktier.

Retten lagde vægt på, at instituttet er undergivet en nærmere regulering i realkreditloven især med hensyn til placering af ansvarlig kapital og begrænsninger i, hvilke accessoriske virksomheder instituttet kan drive. Realkreditloven stiller således krav om, at instituttet til stadighed har en ansvarlig kapital af en vis størrelse, og at denne i overvejende grad placeres i sikre og rimeligt likvide aktiver. Et realkreditinstitut er som følge heraf nødt til at foretage en risikospredning i forbindelse med selskabets placering af den ansvarlige kapital.

Retten lagde til grund, at H1 A/S' handel med aktier, der er finansieret af egne midler, sker som led i placering af selskabets ansvarlige kapital med henblik på risikospredning og med det formål at sikre, at den ansvarlige kapital løbende er til stede og samtidig opnår løbende afkast og værditilvækst.

Retten fandt ikke, at de hos selskabet ansatte porteføljemanagere havde en sådan aktuel tilknytning til det finansielle marked med hensyn til køb og salg af aktier, at dette i sig selv kan begrunde, at instituttet ansås for næringsdrivende.

Reference(r)
Aktieavancebeskatningsloven § 3 (dagældende)
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 S.G.8.1.1
Redaktionelle noter
Det har ikke været praktisk muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede domstekst. For at undgå overtrædelse af bestemmelserne om tavshedspligt, har SKAT valgt alene at offentliggøre dommens indledning og "Rettens begrundelse og resultat"

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat H. C. Vinten)

mod

H1 A/S
(advokat Hans Severin Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Linde Jensen, Jon Fridrik Kjølbro og Camilla Ljørring (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 28. september 2005, drejer sig om, hvorvidt H1 A/S i indkomstårene 1999-2001 har været næringsdrivende med handel med aktier og dermed omfattet af aktieavancebeskatnings lovens § 3.

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt endelig påstand om, at H1 A/S skal anerkende, at den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999 og 2000 forhøjes med henholdsvis 1.820.435 kr. og 12.058.396 kr. og i indkomståret 2001 nedsættes med 250.583.168 kr.

Sagsøgte, H1 A/S, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af H1 A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet ansættelse, hvorved det skal lægges til grund, at de af H1 A/S ejede aktier i G1 A/S, G2 A/S og G3 A/S tilhører anlægsbeholdningen.

 

"...

Udeladt - jvf. redaktionelle noter [red.SKAT.dk]

..."

 

Rettens begrundelse og resultat

For landsretten gør Skatteministeriet gældende, at H1 A/S's handel med aktier, der i selskabets regnskaber er bogført som omsætningsaktier, med virkning fra 1. januar 1999 er sket som led i selskabets næring, således at selskabet for indkomstårene 1999-2001 skal næringsbeskattes af aktier efter dagældende aktieavancebeskatningslovs § 3, medmindre aktierne er erhvervet før 1. januar 1999 eller er anerkendt som anlægsaktier af skattemyndighederne.

Af dagældende aktieavancebeskatningslovs § 3, stk. 1, fremgår:

"...

Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

..."

Af forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1980-8 1, Tillæg A, spalte 3333) fremgår blandt andet:

"...

Aktier anses for næringsaktier i samme omfang som efter hidtidig praksis. Dette gælder i første række, når de er erhvervet af skattepligtige, der har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, når aktierne er erhvervet med videresalg for øje.

..."

Næringsbegrebet i aktieavancebeskatningslovens § 3 må forstås som handelsnæring, således at erhvervelsen af aktierne skal være sket som led i en erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af varer af den pågældende art med det væsentlige formål at opnå fortjeneste ved videresalg, jf. herved U 1998.1507H og TfS 2000.294V.

Afgørelsen af, om H1 A/S i 1999-2001 kan anses for at have drevet handelsnæring med køb og salg af aktier, må bero på en samlet vurdering af selskabets forhold, herunder navnlig formålet med og arten og omfanget af selskabets handel med aktier.

H1 A/S er et realkreditinstitut omfattet af dagældende realkreditlov (nu lov om finansiel virksomhed).

Efter realkreditlovens § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, må realkreditinstitutter alene drive realkreditvirksomhed, hvorved forstås ydelse af lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag udstedelse af realkreditobligationer.

Efter realkreditlovens § 2, stk. 2, kan realkreditinstitutter herudover drive virksomhed, der må anses for accessorisk hertil. Bestemmelsen giver realkreditinstitutter mulighed for at udøve virksomhed på umiddelbart tilgrænsende områder, og forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1989-90, Tillæg A, spalte 907) nævner som eksempel herpå

"...

vurdering af fast ejendom og ejendomsdatasystemer. Også aktivitetsområder, der er af afgørende betydning for institutternes distributions- og afsætningsmuligheder kan nævnes. Endelig kan nævnes aktiviteter ved køb og salg af obligationer og andre værdipapirer, dels i forbindelse med obligationsudstedelse, dels i forbindelse med institutternes anbringelse af de til egenkapitalen svarende midler.

..."

Vedtægterne for H1 A/S er udformet i overensstemmelse hermed. Det fremgår således af § i vedtægterne fra 1998, at selskabet har til formål

"...

at drive realkreditvirksomhed, det vil sige yde lån mod pant i fast ejendom, ... herunder på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer. Selskabets formål er endvidere at drive virksomhed, der er accessorisk knyttet til realkreditvirksomhed, og i datterselskabsform at drive pengeinstitutvirksomhed og forsikringsvirksomhed.

..."

Finanstilsynet, der fører tilsyn med realkreditinstitutter, har i brev af 17. september 1993 meddelt H1 A/S tilladelse til

"at deltage i handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer fra den 1. oktober 1993."

Af brevet fremgår endvidere, at tilladelsen ikke omfatter handel med aktier og warrents m.v., men

"...

H1 A/S kan dog som hidtil købe og sælge børsnoterede aktier for egen regning, så længe dette sker som led i virksomhedens egen porteføljepleje.

..."

H1 A/S har således hverken efter realkreditloven, forarbejderne hertil eller Finanstilsynets brev af 1. oktober 1993 udtrykkelig tilladelse til at drive næring med køb og salg af aktier.

Ved vurderingen af, om H1 A/S i forhold til dagældende aktieavancebeskatningslovs § 3 alligevel skal anses for at drive handelsnæring med aktier, lægger landsretten vægt på, at selskabet er undergivet en nærmere regulering i realkreditloven, herunder balanceprincip (§ 48), solvenskrav (§ 53) og placeringsregler (§§ 60-61).

Af forarbejderne til realkreditloven (Folketingstidende 1989-90, Tillæg A, spalte 895) fremgår blandt andet om placeringsreglerne:

"...

Placeringsreglerne omhandler alene midler, der ikke vedrører udlånsvirksomheden. Placeringen af disse midler er ikke en del af et realkreditinstituts primære virksomhed. Placeringsreglerne skal sikre, at midlerne i overvejende grad placeres i sikre og rimeligt likvide aktiver. Herved tilgodeses hensynet til, at midlerne svarende til egenkapitalen skal fungere som sikkerhed for udlånsvirksomheden, dvs. at de skal have den forudsatte værdi, hvis de skal anvendes efter deres formål. Placeringsreglerne vedrører både midler svarende til egenkapitalkravet og overskydende midler i forhold til egenkapitalkravet. Det skyldes, at der er behov for en stødpude, hvis de aktiver, midlerne er placeret i, skulle tabe i værdi som følge af kurstab.

..."

Realkreditlovens krav til placering af selskabets ansvarlige kapital har således til formål at sikre, at midlerne i overvejende grad placeres i sikre og rimeligt likvide aktiver, således at midlerne kan fungere som sikkerhed for udlånsvirksomheden.

På tilsvarende måde har realkreditlovens begrænsninger med hensyn til accessorisk virksomhed til formål at beskytte mod tab. Det fremgår således af forarbejderne (Folketingstidende 1989-90, Tillæg A, spalte 907-908):

"...

Ifølge stk. 4 må realkreditinstitutter ikke drive anden virksomhed end realkreditvirksomhed, udlån på grund af udstedelse af andre værdipapirer og accessorisk virksomhed. Bestemmelsen tilsigter at forhindre, at ejerne af de udstedte obligationer påføres risiko for tab som følge af instituttets engagement i andre aktiviteter, hvor realkreditinstituttet ikke umiddelbart har særlig kompetence.

..."

Realkreditloven stiller således krav om, at realkreditinstitutter til stadighed har en ansvarlig kapital af en vis størrelse, og at denne i overvejende grad placeres i sikre og rimeligt likvide aktiver, og et realkreditinstitut er som følge heraf nødt til at foretage en risikospredning i forbindelse med selskabets placering af den ansvarlige kapital.

På den baggrund lægger landsretten til grund, at H1 A/S's handel med aktier, der er finansieret af egne midler, sker som led i placering af selskabets ansvarlige kapital med henblik på risikospredning og med det formål at sikre, at den ansvarlige kapital løbende er til stede, og samtidig opnå løbende afkast og værditilvækst.

Dette støttes tillige af bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig JPs erklæring og forklaring, hvorefter landsretten finder det godtgjort, at H1 A/S' erhvervelse af aktier i ikke uvæsentligt omfang er begrundet i forretningsmæssige og strategiske hensyn. Det gælder type 1-5 aktierne, der udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede aktiebeholdning. For så vidt angår type 6 aktier lægger landsretten endvidere til grund, at den væsentligste investering i denne aktietype i 1999 skyldtes geninvestering.

Efter det oplyste finder landsretten ikke grundlag for at fastslå, at H1 A/S eller de hos selskabet ansatte porteføljemanagere har en sådan aktuel tilknytning til det finansielle marked med hensyn til køb og salg af aktier, at dette i sig selv begrunder, at H1 A/S skal anses for næringsdrivende ved handel med aktier. Det forhold, at personer, der er ansat til at varetage selskabets investering i aktier, der vedrører betydelige beløb, har relevant uddannelsesmæssig og professionel baggrund, fører ikke til en anden vurdering i sagen.

Hverken antallet af handler, omsætningshastigheden, aktiebeholdningen set i forhold til H1 A/S' egenkapital eller omsætningen fra aktiehandlen set i forhold til selskabets samlede omsætning findes at medføre, at aktiehandlen må anses for at have et så betydeligt omfang, at dette i sig selv begrunder, at H1 A/S har drevet næring ved handel med aktier. Dette støttes tillige af den efterfølgende udvikling i aktiebeholdningen set i forhold til egenkapitalen og den samlede aktivmasse.

På den baggrund, og navnlig henset til formålet med erhvervelsen af aktierne, finder landsretten, uanset omfanget af selskabets beholdning af og handel med aktier, at H1 A/S ikke kan anses for at drive handelsnæring med aktier.

Landsretten tager derfor påstanden om frifindelse til følge.

Som følge af sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til H1 A/S, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, jf. § 316, stk. 1.

Ved sagens anlæg blev sagens værdi opgjort til 160.000 kr.

I forlængelse af hovedforhandlingen har H1 A/S opgjort sagens værdi efter henholdsvis påstanden i stævningen og en efterfølgende ændret påstand, og de samlede skattemæssige konsekvenser pr. 31. december 2006 er beregnet til henholdsvis 748.489.504 kr. (påstanden i stævningen) og 137.488.863 kr. (den ændrede påstand). Beløbene fremkommer som summen af skatten af påstandsbeløbene for 1999-2001, skatten af realiserede gevinster og oppebårne udbytter for 2002-2006, samt den latente skat på de pr. 31. december 2006 urealiserede gevinster.

Da sagen efter Skatteministeriets påstand for landsretten angår indkomstårene 1999-2001, udgør sagens værdi som udgangspunkt den skattemæssige værdi for H1 A/S for disse indkomstår. Som følge heraf har realiserede gevinster og udbytte i årene 2002-2006 og den latente skat på urealiserede gevinster pr. 31. december 2006 som udgangspunkt ikke betydning. Endvidere bemærkes, at havde Skatteministeriet fået medhold i synspunktet om, at aktier som udgangspunkt skulle anses for erhvervet som led i næring, ville det føre til beskatning af realiserede aktieavancer og udbytter i 1999-2001, idet der dog samtidig ville blive ydet fradrag for realiserede tab på salg af aktier i samme periode.

På den baggrund har landsretten ikke fundet at kunne tage udgangspunkt i H1 A/S's opgørelse af sagens værdi ved fastsættelse af sagens omkostninger.

Landsretten har imidlertid ved fastsættelse af sagens omkostninger taget hensyn til, at sagen må anses for at have videregående og væsentlig betydning for H1 A/S.

På den baggrund og henset til sagens karakter og omfang finder landsretten, at sagsomkostningerne passende kan fastsættes til 540.000 kr. Beløbet er til dækning af udgift til advokatbistand og indeholder delvis moms, idet H1 A/S har oplyst, at selskabet har delvis fradragsret for moms, og at momsprocenten udgør 8.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

H1 A/S frifindes.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 540.000 kr. til H1 A/S.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter