Dato for udgivelse
01 Mar 2011 11:30
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Feb 2011 11:26
SKM-nummer
SKM2011.114.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-114857
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Grænsehandel, leveringssted, campingvogn
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan sælge en campingvogn uden moms efter reglerne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 til deres tyske samarbejdspartner, således at den tyske samarbejdspartner efterfølgende kan sælge campingvognen videre med tysk moms til en dansk kunde, når kunden har udvalgt campingvognen i spørgers udstillingslokaler og når spørger er behjælpelig med at indtaste oplysninger til et købstilbud på vegne af den danske kunde, som ønsker at købe en campingvogn hos den tyske samarbejdspartner.

 

Skatterådet afviser endvidere at besvare et supplerende spørgsmål, som blev fremsat af spørger efter at spørger havde modtaget Skatteministeriets indstilling i høring, og som bygger på faktiske omstændigheder, der er ændrede i forhold til de oprindeligt beskrevne.

Reference(r)
Momslovens § 4, stk. 1, og § 14, stk.1, nr. 2.
Henvisning
Momsvejledningen 2011-1, afsnit E.2.2.

Spørgsmål:

  1. Vil det have betydning for spørgers salg af en campingvogn uden moms efter reglerne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 til det tyske datterselskab, hvis spørger er behjælpelig med at indtaste oplysninger til et købstilbud på vegne af den person, som ønsker at købe en campingvogn hos det tyske selskab?
  2. Vil det have betydning for spørgers salg af en campingvogn uden moms efter reglerne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 til det tyske datterselskab, hvis kundens betaling til datterselskabet for den nye campingvogn delvis sker med en crosset check, udstedt af spørger?
  3. Vil det have betydning for spørgers salg af en campingvogn uden moms efter reglerne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 til det tyske datterselskab, hvis anvisningsprovision fra finansieringsvirksomhed vedrørende kundens finansiering af campingvognen tilkommer spørger?
  4. Vil det gøre nogen forskel i forhold til besvarelsen af spørgsmål 1, såfremt kunden i stedet for at taste købstilbuddet ind fra spørgers lokaler med bistand fra spørgers medarbejdere, i stedet fremsætter købstilbuddet på egen hånd fra egen computer.

Svar:

  1. Ja
  2. Nej - se begrundelsen
  3. Nej - se begrundelsen
  4. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er agent for et tysk selskab, der blandt andet producerer campingvogne og autocampere.

Spørger formidler salg af campingvogne mv. mellem den tyske producent og en række selvstændige campingforhandlere. Leverings- og betalingstransaktioner sker direkte mellem de enkelte forhandlere og den tyske producent.

Spørger ejer et selvstændigt selskab i Tyskland. Dette selskab forhandler campingvogne til såvel danske som tyske kunder, administrerer dansk ejede autocampere og udlejer autocampere i eget navn. Desuden råder selskabet over såvel lagerfaciliteter som ansat personale i Tyskland.

Spørger påtænker nu at iværksætte en procedure med salg af campingvogne til det tyske datterselskab med henblik på videresalg til kunder bosiddende i Danmark. Proceduren vil blive iværksat efter de kriterier, der er angivet i Skatterådets anvisning af, hvordan et grænsehandelskoncept kan indrettes med henblik på salg af campingvogne til danske kunder med tysk moms.

  • Spørger har etableret et samarbejde med et selvstændigt tysk selskab, datterselskabet, der er etableret i Tyskland med lokaler, parkeringsarealer og eget personale. Foruden salg af campingvogne beskæftiger det tyske selskab sig med udlejning af autocampere og parkeringsplads.
  • En dansk privat kunde henvender sig til spørger hvor Kunden får forevist en række campingvogne og forespørger på en række konkrete specifikationer. Såfremt han er interesseret i at købe får han af spørger tilbudt en vogn med de konkrete specifikationer. Hvis kunden ytrer ønsker om at købe en vogn i udlandet bliver han oplyst, at det kan spørger ikke klare men de kan hjælpe ham med at kontakte en sælger i Tyskland og hjælpe ham med at sende et tilbud til den udenlandske sælger. Hvis kunden således ønsker at købe en campingvogn med en række konkrete specifikationer med tysk moms henvises vedkommende til at kontakte det tyske selskab. Kunden kontakter det tyske selskab afgiver et købstilbud. Købstilbuddet afgives ved indtastning på det tyske selskabs hjemme side.
  • Prisen for Campingvognen er den pris som spørger har beregnet, at spørger kan sælge en tilsvarende campingvogn for til det tyske selskab. Kunden kan i samarbejde med spørger beregne en pris på eventuelt ekstraudstyr ud fra de leveringspriser som spørger kender fra det tyske selskab. Det er med baggrund i denne beregnede pris, at kunden via hjemmesiden spørger det tyske selskab, om de vil sælge en vogn med det ønskede udstyr til den beregnede pris. Det står dog fortsat det tyske selskab frit, om de vil sælge en tilsvarende vogn til den pris som kunden har tilbudt.
  • Det tyske selskab sender en slutseddel til underskrift til kunden.Når slutsedlen er modtaget i underskrevet stand afsender det tyske selskab en ordre på køb af en campingvogn med de ønskede specifikationer til spørger.
  • Spørger sælger campingvognen til det tyske selskab uden moms efter reglerne om EU-varehandel, og campingvognen fragtes til det tyske selskabs adresse ved spørgers foranstaltning. I det omfang campingvognen er på lager i Danmark vil den blive fragtet fra Danmark til Tyskland. I modsat fald vil spørger bestille en campingvogn med de ønskede specifikationer hos producenten med levering i Tyskland. Det er således ikke givet, at vognen vil komme fra spørger.
  • Når campingvognen er modtaget på den tyske adresse udfærdiger det tyske selskab en faktura til kunden med beregning af tysk moms.
  • Kunden afhenter campingvognen hos det tyske selskab, der forinden har ladet campingvognen indregistrere i Danmark efter fuldmagt fra køber. Køber transporterer selv campingvognen hjem.
  • Den økonomiske risiko ved kundens manglende betaling påhviler alene det tyske selskab.
  • Kunden sælger i visse tilfælde en brugt campingvogn til spørger. Spørger udsteder i de tilfælde en crosset check til sælgeren af den brugte campingvogn. Såfremt kunden ønsker at anvende salgssummen i forbindelse med køb af en ny campingvogn, kan kunden i stedet for at indløse checken i sin bank, bede spørger om at sende checken direkte til det tyske selskab, der får checken underskrevet af kunden inden den indgår som en del af betalingen for den nye campingvogn.
  • Kundens eventuelle salg af en brugt campingvogn til spørger er det tyske selskab uvedkommende.
  • Spørger formidler kontakt mellem kunden og et finansieringsselskab og modtager formidlingsprovisionen herfor. Provisionen udløses først, når der er indgået en finansieringsaftale mellem køber og finansieringsinstituttet på grundlag af salgsaftalen mellem køber og det tyske selskab. Finansieringsselskabet sender et finansieringstilbud til det tyske selskab udarbejdet i kundens navn. Kunden kan herefter vælge at acceptere det tilbudte lån eller afstå fra finansiering af købet. Eventuelle forhandlinger i forbindelse med finansieringen foregår direkte mellem kunden og finansieringsselskabet. Spørger deltager ikke i disse forhandlinger, og spørgers involvering består alene i henvisning af kunden i finansieringsselskabet.

Der er tale om en påtænkt disposition.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger finder, at ovenstående fremgangsmåde i det hele efterlever de kriterier, hvorefter grænsehandelskoncepter kan indrettes med henblik på, at udnytte forskellen mellem den danske og den tyske momssats på campingvogne, jf. Skatterådets tilkendegivelse af 20. juni 2006.

Spørger lægger herunder specielt vægt på, at salget sker i samarbejde med et selvstændigt selskab, som er etableret i Tyskland, og som i Tyskland driver virksomhed med salg af campingvogne samt udlejning af autocampere og parkeringsplads.

Spørger lægger endvidere vægt på, at den økonomiske risiko ved kundernes manglende betaling alene ligger hos det tyske selskab.

Spørger lægger desuden vægt på, at det ikke er givet, at der er tale om en konkret vogn stående i Danmark men en campingvogn med en række konkrete specifikationer, indretning osv.

Ad. Spørgsmål 1:

Køber afgiver sit købstilbud til det tyske selskab ved indtastning via dettes hjemmeside. Der er således tale om et købstilbud, som afgives direkte mellem kunden og det tyske selskab. Som en service over for kunden ønsker spørger at tilbyde, at købstilbuddet kan afgives på spørgers edb-udstyr med henblik på, at vi kan være køberen behjælpelig med at udfylde formularen. Det står dog kunden frit for at afgive købstilbuddet via sin egen PC eller selv at udfylde et udskrevet købstilbud og sende det til det tyske selskabs adresse.

Det er spørgers opfattelse, at denne service ikke ændrer på, at handelsaftalen er indgået direkte mellem det tyske selskab og køber og således ikke kan diskvalificere konceptet for ikke at være i overensstemmelse med Skatterådets retningslinjer og heller ikke i strid med den nyligt afsagte Højesterets kendelse i den såkaldte Jet-Trade sag.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares benægtende.

Der er således afgørende konkrete forskelle imellem Jet-Trade sagen og det ønskede setup.

  • Der er ikke i alle tilfælde tale om en helt bestemt vogn stående i Danmark (Dette kan dog være tilfældet i enkelte sager). Konceptet er således udformet for at imødekomme et specifikt ønske fra kunden om en campingvogn af et bestemt mærke, med en bestemt indretning og bestemt udstyr. Denne kan være på lager i Danmark eller skal særskilt bestilles til levering efter endt produktion.
  • Det er kunden der henvender sig til det tyske selskab. Det danske selskab vil alene såfremt det ønskes fra kunden side yde en yderst begrænset bistand.
  • Det tyske selskab vil have hele den økonomiske risiko ved transaktionen, og ikke kun en lille forud fastsat provision for at gennemføre transaktionen.

Spørger er i høringssvaret kommet med følgende bemærkninger:

Det er i momsmæssig sammenhæng fuldstændig irrelevant i hvilken teknisk sammenhæng et købstilbud fremsættes/handel indgås.

Det afgørende for bedømmelsen er således alene de rent juridiske forhold. Nemlig mellem hvilke parter der indgås en aftale og hvor varen befinder sig på tidspunktet for varehandlens indgåelse.

Der er overhovedet ingen tvivl om, at på det tidspunkt, det tyske selskab overdrager rettigheden til varen til kunden, befinder varen sig i udlandet. Altså kan der overhovedet ikke være tvivl om, at leveringsstedet er i Tyskland.

Det fremgår af Højesterets bemærkninger offentliggjort i Højesterets dom SKM2010.396.HR, at en række forhold skal indgå i vurderingen. Se vore bemærkninger i kursiv ud for hvert punkt:

1.  det er et ufravigeligt krav, at varerne befinder sig her i landet inden de transporteres til Tyskland med henblik på senere at blive afhentet af den danske kunde.

Varen befinder sig i Tyskland ved handlens berigtigelse og hvor ejerskabet overgår mellem de to parter. Punktet er ikke opfyldt.

2.  at varerne fremvises for kunden hos den danske forhandler i forhandlerens forretningslokale og lagerføres af den danske forhandler,

En tilsvarende vare fremvises i den danske forhandlers forretningslokaler, men er ikke nødvendigvis den vare, som ender med at blive kundens ejendom. Punktet er ikke opfyldt.

3.  at kunden hos den danske forhandler får oplyst, hvor og hvornår varen kan afhentes i Tyskland, hvorefter den danske forhandler kontakter sin tyske samarbejdspartner og oplyser, at der er en kunde på vej for at afhente varen,

Den danske kunde får hos det tyske selskab oplyst hvor og hvornår han kan afhente sin vare. Den danske forhandler har ikke nogen rolle heri. Punktet er ikke opfyldt.

4.  at købets omfang (model, evt. stelnummer for både mv., farve, andet udstyr mm.) og prisen for varen er aftalt mellem den danske detailforretning og kunden. Det bør i den forbindelse søges afdækket, om prisen f.eks. er forhandlet mellem den danske detailforretning og kunden, således at prisen afviger fra forretningens normale listepris; særligt klart, hvis der er underskrevet en "slutseddel" eller "købsaftale" vedrørende handlen mellem den danske forhandler og kunden (men f.eks. i et af forhandleren etableret tysk datterselskabs eller filials/tysk momsnummers navn), men mens varen er ejet af den danske forhandler og befinder sig på den danske forhandlers lager, vil realiteten være, at aftalen om køb er indgået mellem den danske forhandler og kunden; er der tale om en campingvogn, som indregistreres i Danmark inden transporten til Tyskland vil dette i sig selv underbygge, at købsaftalen er indgået mellem den danske forhandler og kunden,

Prisen er ikke forhandlet mellem det tyske selskab og kunden i de danske lokaler. Kunden fremsætter et tilbud som det tyske selskab kan tiltræde eller ej. Punktet er ikke opfyldt.

Der er ikke underskrevet slutseddel eller lignende i de danske lokaler. Punktet er ikke opfyldt.

Campingvognen påtænkes indregistreret i Danmark forinden den eventuelle transport til Tyskland.

5.  at det tyske selskab/filial/momsnummer ikke i øvrigt driver virksomhed med salg af den pågældende vare, ikke har noget varelager og forretningslokale, herunder demonstrationslokale,

Det tyske selskab har egen selvstændig forretning i Tyskland. Punktet er ikke opfyldt.

6.  at den danske forhandler må anses for forpligtet over for den danske kunde til at sørge for, at kunden hos den tyske samarbejdspartner kan få varen udleveret mod at betale den aftalte pris,

Den danske forhandler har ingen forpligtelser overfor kundens handel med det tyske selskab. Punktet er ikke opfyldt.

7.  at kunden får varen udleveret mod kontant betaling til det tyske mellemled, og at det tyske mellemled herefter betaler den danske forhandler; der skal således foretages en konkret gennemgang af de faktiske pengestrømme i forbindelse med transaktionerne med henblik på at konstatere, hvornår betalingen sker fra kunden, og hvornår det tyske led overfører købesummen til den danske forhandler; den omstændighed, at det tyske led først betaler den danske forhandler, når kunden har afhentet og betalt varen, er ensbetydende med, at det tyske mellemled ikke har nogen økonomisk risiko i forbindelse med transaktionerne. Hvis det tyske mellemleds "betaling" for varen sker ved en ren modregning mellem den danske forhandler og det tyske mellemled mellem henholdsvis en foretagen indbetaling fra den danske kunde til den danske forhandler i Danmark og den danske forhandlers krav på betaling fra det tyske mellemled (som f.eks. i konstruktionen i grænsehandelsarrangementerne i SKM2008.61.SR og SKM2008.62.SR), er der reelt ikke sket en udveksling af en vare mod vederlag mellem den danske forhandler og det tyske mellemled, men reelt et salg fra den danske forhandler direkte til den danske kunde, som har betalt forhandleren for varen i Danmark,

Det er alene det tyske selskab som bærer den økonomiske risiko ved transaktionen med kunden. Punktet er ikke opfyldt.

8.  at det tyske mellemled alene modtager et fast (symbolsk eller meget lavt) beløb pr. kunde, uanset prisen på varen, mens den danske forhandler reelt oppebærer hele avancen ved salget af varen, dvs. at den danske forhandler reelt har fortjenesten ved salgene,

Det tyske selskab modtager en helt normal salgspris for sit salg af varen og skal ikke afregne andet til den danske forhandler end købsprisen for varen. Det tyske selskab forventes at opkæve et honorar pr handel svarende til ca. 1 % af salgssummen ekskl. moms. Punktet er ikke opfyldt.

9.  at den danske forhandler har risikoen for, at varen ikke afhentes og købesummen betales af kunden, f.eks. fordi det tyske mellemled har ret til at returnere uafhentede varer til den danske forhandler, og

Risikoen påhviler alene det tyske selskab. Kommer kunden ikke og henter vognen, så er det det tyske selskab som har tabet. Punktet er ikke opfyldt.

10. at det tyske mellemled som følge af ovennævnte forhold reelt ikke foretager sig andet end at udlevere varen til den danske kunde mod modtagelse af købesummen med henblik på videresendelse heraf til den danske detailforretning.

Det tyske selskab agerer som i enhver anden forretningsmæssig situation med samme muligheder for gevinst og risici for tab. Der er ikke tale om nogen udleveringsforretning. Punktet er ikke opfyldt.

Spørger finder således ikke, at der er belæg for Skatteministeriets opfattelse om leveringsstedets bestemmelse, når der henses til betingelserne i Højesterets dom. Skatteministeriet lægger således i svar alene op til, at det er den rent tekniske foranstaltning omkring indtastningen af købstilbuddet, der knytter transaktionen til Danmark.

Et tilsvarende eksempel:

En almindelig dansk privatkunde, går ind i en dansk forretning, som eks. handler med senge, bliver enige med sig selv om hvilken pris han vil give. Tilbyder at købe en seng til den pris som han har besluttet sig for at give. Butikken afslår men oplyser ham om, at han kan forsøge sig hos selskabets tyske søsterselskab. De oplyser ham hjemmesiden og tilbyde ham at låne en pc. Hvis kunden tager imod er der risiko for dansk moms hvis det tyske datterselskab ikke lige har en sådan seng på lager men må købe den i Danmark. Hvis han derimod afslår og kører hjem til sig selv og overvejer situationen og alligevel beslutter sig for at forespørge det tyske selskab så er der alene tysk moms på købet.

Der kan helt sikkert findes en lang række tilsvarende situationer. Skatteministeriet må således erkende, at det er helt almindelig forretningsmæssig situation når masser af virksomheder ikke længere har lager af alle varer, men køber dem ind ad hoc i det omfang, som der er kunder til.

Spørger må således henstille til, at der alene bliver set på faktum i spørgsmålene med baggrund i Højesterets dom samt i øvrigt på leveringsstedsbestemmelserne i EU´s momssystemdirektiv.

1.  Aftale om køb og salg indgås mellem dansk privatkunde og selskab i Tyskland.

2.  Varen befinder sig i Tyskland ved handlens berigtigelse og hvor ejerskabet overgår mellem de to parter.

3.  Prisen er alene aftalt mellem de to parter.

4.  Det tyske selskab har alene risikoforpligtelserne overfor den danske privat kunde.

5.  Det tyske selskab forventes at opkæve et honorar pr handel svarende til ca. 1 % af salgssummen excl. moms.

6.  Det tyske selskab er ikke et udleveringssted for danske varer men er en helt almindelig tysk virksomhed med både personale og faciliteter til sin rådighed. Selskabet har endvidere andre aktiviteter end den forespurgte handel.

Der er således tale om en helt almindelig handelstransaktion mellem en dansk privatkunde og et tysk selskab. Hvor og hvordan købstilbuddet fremsættes kan ikke på nogen måde spille nogen rolle ved fastlæggelse af leveringsstedet.

Der er således efter spørgers opfattelse ingen tvivl om, at leveringsstedet ikke er i Danmark når omstændighederne er som ovenfor beskrevet, hvilket er i overensstemmelse med de oplysninger, som er lagt til grund for spørgsmålet

Ad spørgsmål 2:

Købers salg af en brugt campingvogn i tilknytning til køb af en ny campingvogn gennem det tyske selskab er udelukkende en sag mellem køber og Spørger.

Ved spørgers køb af den brugte campingvogn udsteder spørger en crosset check til sælger. Det tyske selskab har erklæret sig indforstået med at modtage en sådan check som delvis betaling for den nye campingvogn. Sælger underskriver den crossede check i forbindelse med afhentningen af vognen i Tyskland.

Det er spørgers opfattelse, at det ikke kan have indflydelse på spørgers momsfrie salg af campingvognen til det tyske selskab, hvordan køber erlægger sin betaling til det tyske selskab.

Spørger lægger herved vægt på, at kunden salg af en brugt campingvogn til spørger og kundens køb af en ny campingvogn hos det tyske selskab udgør to adskilte transaktioner.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares benægtende.

Ad spørgsmål 3:

Salg af campingvogne og formidling af kundens finansiering af campingvognen udgør efter praksis to selvstændige transaktioner i forhold til moms og lønsumsafgiftslovgivningen, idet der er tale om henholdsvis momspligtigt salg af varer og momsfri finansieringsvirksomhed.

Det er derfor spørgers vurdering, at spørgers momsfrie salg af campingvogne til det tyske selskab ikke kan anfægtes af det forhold, at det er spørger og ikke det tyske selskab, der formidler kontakten mellem kunden og finansieringsselskabet og modtager formidlingsprovisionen herfor.

Det forudsættes naturligvis, at provisionen først udløses, når der er indgået en finansieringsaftale mellem køber og finansieringsinstituttet på grundlag af salgsaftalen mellem køber og det tyske selskab.

Ad spørgsmål 4:

Vi er enige i, at det ikke er Skatterådets opgave at rådgive virksomhederne. Men når Skatteministeriet alene fæstner sig ved en enkelt teknisk detalje såsom hvor købstilbuddet fremsættes, så er det efter vores opfattelse fuldstændig urimeligt, at man ikke ønsker at besvare spørgsmålet.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Momslovens § 4, stk. 1:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 14, stk. 1, nr. 2:

Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

(...)

2)   Når varen forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg til andre EU-lande, og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land.

Praksis:

SKM2010.396.HR:

H1 ApS, som drev detailforretning i Danmark med salg af bl.a. jetbåde, markedsførte i årene 1998 til 2002 et grænsehandelsarrangement, hvorefter firmaets varer kunne købes med tysk moms i stedet for med dansk moms, hvis kunden købte båden hos G1 i Tyskland og afhentede båden der.

Om dette arrangement lagde Højesteret til grund, at bådene blev forevist i H1 ApS forretningslokaler i Danmark. Efter kundens valg af en båd kontaktede H1 ApS G1 og oplyste, at der ville komme en kunde, hvorefter H1 ApS transporterede båden til Tyskland. Kunden fik båden udleveret mod kontant betaling til G1, og G1 betalte herefter H1 ApS. G1s fortjeneste bestod alene i et fast beløb på 500 kr. pr. båd, G1 drev ikke i øvrigt virksomhed med salg af både, og G1 fandtes heller ikke at være berettiget til at disponere over båden på anden måde, herunder ved salg til tredjemand.

Højesteret fandt, at de danske kunders købsaftale under disse omstændigheder reelt måtte anses for indgået med H1 ApS og ikke med G1, som alene måtte anses for at have fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådens udlevering og købesummens betaling. H1 ApS' levering, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., var således sket til den danske kunde og ikke til G1.

Da båden befandt sig i Danmark på det tidspunkt, hvor transporten til den danske kunde (aftageren) begyndte, var leveringsstedet her i landet, jf. momslovens § 14, nr. 2, 1. pkt., og der skulle derfor betales moms i Danmark.

SKM2010.734.SKAT
Skatteministeriet har på baggrund af ovennævnte Højesteretsdom udarbejdet et styresignal, der redegør for de konkrete forhold, der er afgørende for fastlæggelsen af det momsmæssige beskatningssted for transaktionerne i grænsehandelskoncepter.

Det fremgår af styresignalet:

"Uanset om der er indgået en skriftlig aftale eller ej, skal der lægges vægt på nedenstående forhold, når det skal afgøres, om beskatningsstedet er i Danmark. Bemærk, at nedenstående omfatter alle grænsehandelskoncepter uanset aktivernes karakter, herunder campingvogne, hårde hvidevarer, både og elektronikudstyr mv. Selv om der i det nedenstående refereres til Tyskland, gælder styresignalet også for grænsehandelsarrangementer indgået med andre EU-medlemsstater. De forhold, der ifølge Højesterets dom i SKM2010.396.HR skal indgå i vurderingen er:

1.  det er et ufravigeligt krav, at varerne befinder sig her i landet inden de transporteres til Tyskland med henblik på senere at blive afhentet af den danske kunde

2.  at varerne fremvises for kunden hos den danske forhandler i forhandlerens forretningslokale og lagerføres af den danske forhandler,

3.  at kunden hos den danske forhandler får oplyst, hvor og hvornår varen kan afhentes i Tyskland, hvorefter den danske forhandler kontakter sin tyske samarbejdspartner og oplyser, at der er en kunde på vej for at afhente varen,

4.  at købets omfang (model, evt. stelnummer for både mv., farve, andet udstyr mm.) og prisen for varen er aftalt mellem den danske detailforretning og kunden. Det bør i den forbindelse søges afdækket, om prisen f.eks. er forhandlet mellem den danske detailforretning og kunden, således at prisen afviger fra forretningens normale listepris; særligt klart, hvis der er underskrevet en "slutseddel" eller "købsaftale" vedrørende handlen mellem den danske forhandler og kunden (men f.eks. i et af forhandleren etableret tysk datterselskabs eller filials/tysk momsnummers navn), men mens varen er ejet af den danske forhandler og befinder sig på den danske forhandlers lager, vil realiteten være, at aftalen om køb er indgået mellem den danske forhandler og kunden; er der tale om en campingvogn, som indregistreres i Danmark inden transporten til Tyskland vil dette i sig selv underbygge, at købsaftalen er indgået mellem den danske forhandler og kunden,

5.  at det tyske selskab/filial/momsnummer ikke i øvrigt driver virksomhed med salg af den pågældende vare, ikke har noget varelager og forretningslokale, herunder demonstrationslokale,

6.  at den danske forhandler må anses for forpligtet over for den danske kunde til at sørge for, at kunden hos den tyske samarbejdspartner kan få varen udleveret mod at betale den aftalte pris,

7.  at kunden får varen udleveret mod kontant betaling til det tyske mellemled, og at det tyske mellemled herefter betaler den danske forhandler; der skal således foretages en konkret gennemgang af de faktiske pengestrømme i forbindelse med transaktionerne med henblik på at konstatere, hvornår betalingen sker fra kunden, og hvornår det tyske led overfører købesummen til den danske forhandler; den omstændighed, at det tyske led først betaler den danske forhandler, når kunden har afhentet og betalt varen, er ensbetydende med, at det tyske mellemled ikke har nogen økonomisk risiko i forbindelse med transaktionerne. Hvis det tyske mellemleds "betaling" for varen sker ved en ren modregning mellem den danske forhandler og det tyske mellemled mellem henholdsvis en foretagen indbetaling fra den danske kunde til den danske forhandler i Danmark og den danske forhandlers krav på betaling fra det tyske mellemled (som f.eks. i konstruktionen i grænsehandelsarrangementerne i SKM2008.61.SR og SKM2008.62.SR), er der reelt ikke sket en udveksling af en vare mod vederlag mellem den danske forhandler og det tyske mellemled, men reelt et salg fra den danske forhandler direkte til den danske kunde, som har betalt forhandleren for varen i Danmark,

8.  at det tyske mellemled alene modtager et fast (symbolsk eller meget lavt) beløb pr. kunde, uanset prisen på varen, mens den danske forhandler reelt oppebærer hele avancen ved salget af varen, dvs. at den danske forhandler reelt har fortjenesten ved salgene,

9.  at den danske forhandler har risikoen for, at varen ikke afhentes og købesummen betales af kunden, f.eks. fordi det tyske mellemled har ret til at returnere uafhentede varer til den danske forhandler, og

10. at det tyske mellemled som følge af ovennævnte forhold reelt ikke foretager sig andet end at udlevere varen til den danske kunde mod modtagelse af købesummen med henblik på videresendelse heraf til den danske detailforretning.

Bemærk, at ikke alle forhold nødvendigvis skal være opfyldt. Der skal ske en samlet konkret bedømmelse af hvert enkelt arrangement.

Hvis det ud fra en gennemgang af arrangementet må konstateres, at købsaftalen må anses for indgået mellem den danske forhandler og kunden, og den tyske samarbejdspartner alene har fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med varens udlevering og købesummens betaling, skal der betales dansk moms af leverancerne til kunderne. Der kan ikke i den forbindelse lægges nogen vægt på, at der foreligger formelle fakturaer fra den danske forhandler til det tyske mellemled og fra det tyske mellemled til kunden."

Begrundelse:

For at fastslå, hvor leveringsstedet er, i et grænsehandelskoncept som det foreliggende, skal der foretages en konkret bedømmelse af, om der er indgået en aftale mellem det danske selskab og den danske kunde - eller om der er tale om to selvstændige køb mellem henholdsvis det danske selskab og det tyske datterselskab og mellem det tyske selskab og danske kunde.

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at spørgers tyske datterselskab har et fast forretningssted i Tyskland, hvor selskabet - udover salg af campingvogne til danske kunder - sælger campingvogne til tyske kunder, forestår udlejning af autocampere mv. Selskabet råder over lagerfaciliteter samt ansat personale i Tyskland.

Det fremgår endvidere, at danske kunder kan henvende sig til spørger og udvælge en campingvogn. Kunden afgiver herefter bestilling af en campingvogn med en række konkrete specifikationer direkte til det tyske datterselskab, via det tyske selskabs hjemmeside.

Når det tyske selskab har indgået en endelig aftale med kunden, afgiver det tyske selskab en ordre til spørger om køb af en campingvogn med de pågældende specifikationer. Hvis spørger har en sådan campingvogn på lager vil den blive leveret til det tyske selskab. Hvis spørger ikke har campingvognen på lager, bestiller spørger den fra producenten til levering direkte til det tyske datterselskab.

Kunden afhenter herefter campingvognen i Tyskland. Det tyske selskab har forinden ladet campingvognen indregistrere i Danmark efter fuldmagt fra køber.

Skatteministeriet finder indledningsvist, at i de tilfælde, hvor campingvognen ikke befinder sig i Danmark på det tidspunkt, hvor aftalen indgås mellem det tyske selskab og den danske kunde, vil leveringsstedet være i Tyskland, jf. SKM2010.727.SKAT uanset det nedenfor anførte.

Ad spørgsmål 1:

Det ønskes i spørgsmål 1 besvaret, om det har betydning for spørgers salg af en campingvogn uden moms efter reglerne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 til den tyske samarbejdspartner, hvis spørger er behjælpelig med at indtaste oplysninger til et købstilbud på vegne af den person, som ønsker at købe en campingvogn hos det tyske selskab.

Begrundelse:

Skatteministeriet finder, at hvis aftalen mellem den danske kunde og det tyske selskab er indgået via en computer, der befinder sig i spørgers lokaler i Danmark, med bistand fra spørgers personale og vedrører en campingvogn, der befinder sig i Danmark på spørgers lager, må leveringsstedet anses for at være i Danmark.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at aftalen under disse omstændigheder reelt set må anses for at være indgået mellem den danske kunde og spørger.

Skatteministeriet har herved lagt vægt på, at varerne fremvises for kunden hos den danske forhandler i forhandlerens forretningslokale og lagerføres af den danske forhandler, og at købets omfang (model, udstyr mv.) er aftalt og prisen er beregnet sammen med den danske forhandler - og bestillingen herefter indtastet af den danske forhandlers personale, således at det for kunden samlet set må fremstå således, at købet er aftalt med den danske forhandler.

Skatteministeriet indstiller på den baggrund, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Ad spørgsmål 2:

Det ønskes besvaret, hvorvidt det vil have betydning for spørgers salg af en campingvogn uden moms efter reglerne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 til den tyske samarbejdspartner, hvis kundens betaling til det tyske selskab for den nye campingvogn delvis sker med en crosset check, udstedt af spørger.

Begrundelse:

Det fremgår af de faktiske omstændigheder, at spørger i visse tilfælde, i forbindelse med en kundes køb af en ny campingvogn, vil købe en brugt campingvogn fra kunden.

Kundens betaling for den brugte campingvogn vil i de tilfælde bestå i en crosset check udstedt fra spørger til kunden (sælgeren af den brugte campingvogn). Den crossede check kan hvis kunden ønsker det indgå som delvis betaling for kundens køb af en ny campingvogn fra det tyske selskab. Som sagen er oplyst, står det kunden frit for, at vælge at indløse checken i banken og betale den fulde pris kontant eller på anden vis.

Skatteministeriet finder, jf. højesterets dom i SKM2010.396.HR og SKM2010.734.SKAT, at spørgsmålet om, hvor der leveringsstedet må antages at være, skal afgøres på baggrund af en vurdering af de samlede faktiske omstændigheder i grænsehandelskonceptet.

Skatteministeriet finder, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, at leveringsstedet efter en samlet vurdering af alle de faktiske omstændigheder, må antages at være i Danmark.

Skatteministeriet finder herefter ikke, at det forhold, at spørger køber en brugt campingvogn af kunden medfører, at leveringsstedet ikke længere kan anses for at være i Danmark.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "nej" - kundens salg af en brugt campingvogn har ikke nogen selvstændig betydning for bedømmelsen af leveringsstedet.

Ad spørgsmål 3:

Det ønskes besvaret, om det vil have betydning for spørgers salg af en campingvogn uden moms efter reglerne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 til den tyske samarbejdspartner, hvis anvisningsprovision fra finansieringsvirksomhed vedrørende kundens finansiering af campingvognen tilkommer spørger.

Begrundelse:

Spørger har oplyst, at spørgers eneste opgave i forbindelse med formidlingen er selve henvisningen af kunden til finansieringsselskabet. Spørger deltager ikke i eventuelle forhandlinger om vilkår for finansieringen eller indgåelsen af aftale om finansieringen i øvrigt.

Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, finder Skatteministeriet, at leveringsstedet er i Danmark. Skatteministeriet finder ikke, at det forhold, at Spørger modtager formidlingsprovision i forbindelse med henvisning at kunderne til et finansieringsselskab ændrer på det forhold.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares med "nej".

Ad spørgsmål 4:

Det ønskes besvaret, om det vil gøre nogen forskel i forhold til besvarelsen af spørgsmål 1, såfremt kunden i stedet for at taste købstilbuddet ind fra spørgers lokaler med bistand fra spørgers medarbejdere, i stedet fremsætter købstilbuddet på egen hånd fra egen computer.

Lovgrundlag:

Skatteforvaltningslovens § 21:

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Skatteforvaltningslovens § 23: 

Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal der betales et gebyr på 300 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter § 20 i personskatteloven. Gebyret betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes.

Skatteforvaltningslovens § 24:

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk.2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk.3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Begrundelse:

Spørger fremsatte oprindeligt spørgsmål 1-3.

Spørgsmålene vedrører en påtænkt disposition, dvs. at spørger har beskrevet et koncept, der ønskes sat i værk, og de faktiske omstændigheder de ønsker at handle efter.

Skatteministeriet udarbejdede herefter udkast til sagsfremstilling, der blev sendt i høring hos spørger, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 5, jf. stk. 4.

Skatteministeriets udkast til sagsfremstilling var ikke i overensstemmelse med spørgers forslag.

Efter at have modtaget Skatteministeriets udkast til svar, ønsker spørger herefter at fremsætte et nyt spørgsmål, spørgsmål 4, hvor spørger justerer på de faktiske omstændigheder i konceptet, og herefter ønsker besvaret, om Skatterådet på den baggrund vil ændre indstilling til konceptet.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at der kan anmodes om bindende svar vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, der er foretaget eller som spørgeren påtænker at foretage.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, jf. bemærkningerne til § 23, at en anmodning kan afvises, når spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, og besvarelsen dermed snarere har karakter af rådgivning. (Jf. L 110 2004/2005-2) (LOV 2005 427).

Skatteministeriet finder, at såfremt spørger, efter at have modtaget en indstilling, der ikke er i overensstemmelse med det ønskede vedrørende et påtænkt koncept, blot kan tilføje et nyt spørgsmål, hvor der justeres en smule på indholdet af konceptet, vil Skatterådets svar få karakter af rådgivning.

Skatteministeriet indstiller på den baggrund, at spørgsmål 4 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter