Dato for udgivelse
15 Mar 2011 08:20
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Feb 2011 14:32
SKM-nummer
SKM2011.164.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-184892
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Reklameudgifter - sponsorbidrag til museum.
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne fradrage et endnu ukendt sponsorbidrag til et udenlandsk museums køb af møbler designet af en dansk møbeldesigner som reklameudgift/sponsorbidrag med det fulde beløb.

Hjemmel
Ligningsloven § 8, stk. 1.
Reference(r)
Ligningsloven § 8, stk. 1.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit E.B.3.6.

Spørgsmål:

  1. Kan spørger fradrage et endnu ukendt sponsorbidrag til et udenlandsk museums køb af møbler designet af en dansk møbeldesigner som reklameudgift/sponsorbidrag med det fulde beløb?

Svar:

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har rettighederne til alle møbler mv. tegnet af en dansk designer. Spørger har ingen egenproduktion, men har samarbejde med en række møbelproducerende licenstagere, der producerer møblerne under nøje samarbejde med spørger. Spørger modtager x% royalty for alle møbler mv., der sælges af licenstagerne. Spørgers indtægt er derfor direkte afhængig af licenstagernes møbelsalg.

Spørger har derfor en fortsat interesse i at markedsføre og brande navnet. Spørger modtager årligt royalty i størrelsen y millioner kr. fra licenstagerne, hvilket repræsenterer en omsætning på mindst z millioner kroner hos licenstagerne.

Spørger har tidligere doneret og sponseret møbler og penge til møbelindkøb til danske museer.

Initiativtageren til opførelsen af det udenlandske museum hedder LS, og han har igennem hele sit liv haft en stor interesse for den danske designers arbejde. LS startede da også sin karriere som agent for salg af designerens møbler.

Spørger har oplyst, at der alene er et forretningsmæssigt forhold til LS, som står bag museet.

Museet kommer bl.a. til at indeholde følgende:

Udstillinger med kunst og design af høj national og international kvalitet.

Designuddannelse i samarbejde med universitet og højskoler med nær sammenhæng til erhvervslivet.

International samling.

Forelæsninger og seminarer.

Restaurant og café.

Have og auditorium.

Yderligere er det planen, at museet skal huse en permanent udstilling af designerens møbler. I første omgang er museet ved at forhandle om køb af møbler til møblering af restaurant og cafe, foredragssal og enkelte møbler til udstilling. Det er til køb af disse møbler, at spørger ønsker at yde sponsorbidrag, mod skiltning af spørgers bidrag i de behørige lokaler. Skiltningen vil endda være dobbelt, da det (for de udstillede møblers vedkommende) må forventes at fremgå tydeligt, at de er tegnet af designeren.

Spørgers opfattelse ifølge anmodningen

Det er således en del af spørgers markedsføringsstrategi at yde sponsorater/give gaver til kulturinstitutioner. Spørger mener, at den reklameværdi, det er at have designerens møbler placeret på offentligt tilgængelige museer, er meget stor og vil medvirke til at øge offentlighedens kendskab til møblerne - og dermed forhåbentligt afspejle sig i licenstagernes salg, som spørger modtager royalty fra. For at sikre at spørger opfylder lovens krav, vil de i de tilfælde, hvor de ønsker at gøre brug af bestemmelserne om reklameudgifter, sikre at bidragsmodtagerne behørigt skilter med, at møblerne er købt med bidrag fra spørger, evt. at bidragsmodtagerne også gør opmærksom på dette i deres trykte materiale/hjemmeside, hvis møblerne omtales i dette.

Som nævnt er det spørgers markedsføringsstrategi med økonomiske bidrag at hjælpe til med, at designerens møbler kommer til at stå i offentlige kulturinstitutioners udstillinger og/eller publikumsområder i såvel Danmark som udlandet. Det er spørgers opfattelse, at den reklamemæssige værdi af disse bidrag langt overstiger bidragenes størrelse. Da alle spørgers licenstagere er danske, er det dermed noget, der også har positiv indflydelse på danske arbejdspladser og, i sidste ende, på danske skatteindtægter.

Spørger har tidligere kun ydet bidrag i Danmark, og ligningsvejledningen rummer ingen eksempler på udenlandske sponsorater. Spørger mener ikke, at det er en hindring, at sponsormodtager er hjemmehørende i udlandet, men for at være på den sikre side ønsker de et bindende svar, idet spørger ønsker at bruge sine penge mest effektivt. Hvis ikke der meddeles positivt bindende svar, vil spørger formodentligt hellere anvende sine midler til gaver til danske kulturinstitutioner/danske sponsorater.

Spørger har henvist til uddrag af Ligningsvejledningens afsnit E.B.3.6 Reklameudgifter, som er refereret under "Skatteministeriets indstilling og begrundelse". Spørger har endvidere henvist til følgende praksis:

Et selskab med en årlig omsætning på over 1 mia. kr. påtænkte i anledning af sit 100 års jubilæum at opføre en museumsbygning i materialer produceret af virksomheden. Bygningen skulle foræres til kommunen, der ejede byggegrunden. Bygningen forventedes at koste ca. 8 mio. kr. Overdragelsen ville være betinget af forskellige reklamemæssige aktiviteter i jubilæumsåret, herunder artikler og annoncering i fagblade og dagblade i forbindelse med indvielsen. Endvidere ville selskabet være berettiget til at anvende billeder mv. af bygningen til markedsføring samt til at fremvise bygningen til potentielle kunder. Endelig skulle bygningen forsynes med reklame, der oplyste om, at selskabet havde skænket denne til kommunen i anledning af jubilæet. Ligningsrådet afgav bindende forhåndsbesked om, at udgifterne til opførelse af museumsbygningen måtte anses for at have en sådan reklamemæssig værdi for selskabet, at udgifterne kunne fradrages.

En bank havde i anledning af sit 75 års jubilæum ladet opstille et klokketårn på byens torv og skænket tårnet til byen. Under hensyn til, at klokketårnet, hvis drift og vedligeholdelse blev varetaget af banken, var placeret foran bankens hovedsæde, og at det af dets sokkel fremgik, at det var banken, der var giver, fandt Landsskatteretten, at den afholdte udgift til klokketårnet måtte antages at tage sigte på at opretholde bankens almindelige omdømme og samtidig fremme dens interesse ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket. Udgiften var derfor fradragsberettiget efter LL § 8, stk. 1. Se en lignende afgørelse i TfS 1989, 242 LSR.

En selvejende institution, der havde til formål at drive kunstmuseum, skulle opføre en museumsbygning på 3.000 m2. En del af byggeriet var finansieret af et tilskud fra kommunen. Med henblik på helt at færdiggøre byggeriet skulle der bruges yderligere midler, der påtænktes fremskaffet, dels ved bidrag i henhold til LL § 8 A, efter hvilken bestemmelse institutionen var godkendt, dels ved bidrag fra erhvervsvirksomheder. De virksomheder, der ydede bidrag, ville være berettiget til reklamer i form af katalogreklamer og rumreklamer. Umiddelbart efter museets åbning skulle der udgives en publikation til beskrivelse af byggeriet og dets forløb samt en fortegnelse over bidragydere. Publikationen udsendtes bl.a. til den samlede dag- og fagpresse og solgtes fra museets kiosk (bl.a. til landets biblioteker). Reklamerne kunne være nævnelse af firmanavn eller helsideannoncer, til henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr. For større sponsorbidrag, op til 40.000 kr., kunne erhverves forskellige stationære skilte i museet med omtale af firmaet. Ligningsrådet afgav bindende forhåndsbesked om, at erhvervsvirksomheder, der ydede bidrag til kunstmuseet, opnåede reklame i et sådant omfang, at udgifterne kunne fratrækkes som driftsomkostninger, TfS 1988, 289 LR.

I øvrigt vil frivillige bidrag og gaveydelser ikke blot kunne fratrækkes ud fra et reklameudgiftssynspunkt, men også som en form for »varerabat«. Det er således antaget, at et malerfirma, der havde deltaget i opførelsen af en svømmehal, og som skænkede institutionen et kontantbeløb i stedet for en kutymemæssig tingsgave, kunne fratrække dette beløb som en rabat i tilknytning til entreprisen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at spørger kan fradrage et endnu ukendt sponsorbidrag til det udenlandske museums køb af møbler designet af en dansk designer som reklameudgift/ sponsorbidrag med det fulde beløb.

Lovregler:

Ligningslovens § 8, stk. 1.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Begrundelse:

Det lægges på baggrund af spørgers oplysninger til grund, at spørger og museet er uafhængige parter.

Det skal indledningsvist bemærkes, at ifølge bemærkningerne til lov 1959-12-14 nr. 325 gælder bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 1 for udgifter til reklame i såvel Danmark som i udlandet. Det er således ingen hindring for fradrag i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, at reklamen retter sig mod udlandet.

Generelt

Det er kendetegnende for reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit E.B.3.6.

For at opnå fradrag for en reklameudgift, herunder en udgift til et sponsorbidrag efter LL § 8, stk. 1, er der tillige et krav om direkte sammenhæng mellem det sponsoreredes karakter og firmaets virksomhed

Et sponsorbidrag er et bidrag, som en virksomhed yder til f.eks. kulturelle formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke. Sådanne udgifter er normalt fuldt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

Et afgørende element i vurderingen af den eventuelle reklameværdi for sponsorstøtten er karakteren af virksomhedsområdet sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag. I den forbindelse er det relevant at se på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe.

Det er endvidere en forudsætning for at kunne betragte sponsorbidraget som en fradragsberettiget reklameudgift, at bidraget primært ydes af reklamemæssige grunde og ikke hovedsagligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet.

Konkret

Møblerne vil blive placeret på museet, hvor de kan ses af en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Der vil være skiltning af spørgers bidrag i de relevante lokaler, og det forventes at fremgå tydeligt, at møblerne er tegnet af designeren. Det er dermed Skatteministeriets opfattelse, at beløbet til museet til indkøb af møbler vil bidrage til at fremme kendskabet til møblerne for de gæster, som besøger museet.

I nærværende sag yder spørger et bidrag til køb af møbler, som spørger har rettighederne til, og som de dermed modtager royalty fra i forbindelse med salg. Et øget salg af møbler vil dermed betyde en øget indtjening for spørger. Det er således Skatteministeriets opfattelse, at der er en direkte sammenhæng mellem det sponsoreredes karakter og spørgers virksomhed.

Der er tale om møbler af en betydelig værdi, som formentlig vil blive stående i museet i mange år fremover, og spørger har en ikke ubetydelig royalty-indtægt i forbindelse med salg af møblerne. Der ses endvidere at være en overensstemmelse mellem museets potentielle gæster og kredsen af potentielle købere af den type møbler.

Til trods for, at der kan blive tale om et betydeligt beløb, er det Skatteministeriets opfattelse, at virksomhedens reklameværdi står i rimeligt forhold til det ydede bidrag

Selvom beløbets størrelse endnu ikke er kendt, er det Skatteministeriets opfattelse, at jo større bidraget er, jo flere møbler vil der blive indkøbt, og dermed vil reklameværdien også være tilsvarende større.

Endelig ses bidraget at være ydet af forrentningsmæssige grunde, idet der ikke ses at være nogle personlige interesser fra spørgers interessenter til at donere et bidrag til museet.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at bidraget til det udenlandske museum er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Skatteministeriet skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med ja, idet spørger kan fradrage et endnu ukendt sponsorbidrag til det udenlandske museums køb af møbler designet af en dansk designer som reklameudgift/sponsorbidrag med det fulde beløb.

Skatteministeriet skal afslutningsvist bemærke, at den royalty, som spørger modtager i forbindelse med museets køb af møblerne, skal beskattes efter de almindelige regler om beskatning af royalty.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter