Dato for udgivelse
09 Mar 2011 13:00
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Feb 2011 09:44
SKM-nummer
SKM2011.153.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-138062
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Fraflytning - skattepligt til Danmark - sommerhus - bolig til rådighed - planloven.
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers fulde skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, vil ophøre pr. dato for fraflytning til Spanien, da spørger har bopæl til rådighed i Danmark. Spørger ejer foruden to helårsejerlejligheder, som planlægges udlejet på uopsigelige 3-årige lejekontrakter, et sommerhus, som spørger, ifølge planlovens bestemmelser, har en personlig ret til at bo i hele året.

Som følge af besvarelsen af spørgsmål 1, bortfalder de af spørger stillede spørgsmål 2-8.

Skatteministeriet kommer dog med en vejledende udtalelse i spørgsmål 5 og 8 om, at et af spørger privat ejet pantebrev samt et gældbrev er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 20, stk. 2, 1. pkt. i lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love, hvorefter gevinst og tab på fordringerne vil være skattefri henholdsvis ikke fradragsberettiget i medfør af den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 14, stk. 1-2.

Hjemmel
Kildeskatteloven § 1
Reference(r)

Kildeskatteloven § 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 afsnit D.A.1

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers fulde skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, vil ophøre pr. dato for fraflytning til Spanien, uanset at han ejer to helårsejerlejligheder samt et sommerhus?
  2. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, bedes Skatterådet tilkendegive, på hvilke punkter den henholdsvis etablerede og planlagte udlejning af de to helårsejerlejligheder skal ændres, for at spørgers fulde skattepligt kan ophøre ved fraflytningen til Spanien.
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at kursen på et privat pantebrev, hvor debitorerne er spørgers datter og svigersøn, pr. 30.06.2010 vil have kurs 60, således at denne kurs kan lægges til grund ved spørgers fraflytning til Spanien, jf. kursgevinstlovens § 37?
  4. Hvis Skatterådet mener, at pantebrevet har en anden kurs, bedes denne oplyst.
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at en ved spørgers fraflytning realiseret kursgevinst på det i spørgsmål 3 nævnte pantebrev vil være skattefri, henholdsvis at et realiseret kurstab ikke kan fradrages, jf. overgangsreglen i § 20, stk. 2, 1. pkt. i lov nr. 724 af 25. juni 2010, samt den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 14, stk. 1-2, som er ophævet ved ændringsloven?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at et gældsbrev opr. stort kr. ... udstedt af B ApS med sikkerhed i ejerpantebrev med pant i en række nærmere angivne ejendomme pr. 30.09.2010 har kurs 80?
  7. Hvis Skatterådet mener, at gældsbrevet har en anden kurs, bedes denne oplyst.
  8. Kan Skatterådet bekræfte, at en ved spørgers fraflytning realiseret kursgevinst på det i spørgsmål 6 nævnte gældsbrev vil være skattefri, henholdsvis at et realiseret kurstab ikke kan fradrages, jf. overgangsreglen i § 20, stk. 2, 1. pkt. i lov nr. 724 af 25. juni 2010, samt den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 14, stk. 1-2, som er ophævet ved ændringsloven?

Svar

  1. Nej
  2. Bortfalder, se indstilling og begrundelse til spørgsmål 1
  3. Bortfalder, se indstilling og begrundelse
  4. Bortfalder, se indstilling og begrundelse
  5. Bortfalder, se dog indstilling og begrundelse
  6. Bortfalder, se indstilling og begrundelse
  7. Bortfalder, se indstilling og begrundelse
  8. Bortfalder, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger agter at fraflytte Danmark for at tage bopæl i Spanien, hvor han har en ejerlejlighed.

Lejligheden er hidtil anvendt privat til ferieformål og til udlejning, men vil efter fraflytning blive anvendt til bolig.

Spørger er alene, men har voksne børn, der bor i Danmark. Efter fraflytning vil spørger fortrinsvis opholde sig i Spanien og alene være i Danmark pga. ferie og lignende.

Spørger har været bosiddende i udlandet i en længere periode, men er pr. 27. september 2000 flyttet tilbage til Danmark.

Spørger er eneejer af selskabet A ApS, som ikke længere har driftsaktiviteter, idet disse er solgt. Ved spørgers tilflytning er indgangsværdien på anparterne i A ApS pr. 27.9.2000 fastsat til kr. ....

Spørgers væsentligste aktiv er det helejede selskab A ApS. Det er planen at likvidere selskabet inden fraflytning.

Likvidation forventes at ske med afgivelse af erklæring iht. selskabslovens § 216 og efter indhentet skattekvittance. Er likvidationen ikke gennemført inden fraflytning, vil der blive udarbejdet en fraflytteropgørelse, jf. ABL § 39.

A ApS' væsentligste aktiv er et gældsbrev, der er etableret i tilknytning til afvikling af et mellemværende med B ApS.

Gældsbrevet er udstedt den 15. november 2005 som led i, at sidstnævnte selskab samt spørgers ejendomme pr. 1. januar 2005 blev overtaget af den hidtidige forpagter.

B ApS er efterfølgende fusioneret med et selskab C ApS ejet af køber og fortsættes under navnet C ApS. I forbindelse med den planlagte likvidation af A ApS vil dette gældsbrev blive udlagt til spørger.

Spørger ejer desuden et gældsbrev oprindelig stort kr. ..., der blev etableret samtidig med gældsbrevet til A ApS, og tilsvarende til afvikling af B ApS' mellemværende med spørger.

Begge gældsbreve er annuiteter med 20 års løbetid, hvor sideordnede ejerpantebreve i fast ejendom er givet til sikkerhed for gældsbrevene. Både gældsbreve og ejerpantebreve er tiltrådt af køber.

Betalinger ifølge gældsbrevene er sket i henhold til de aftalte vilkår, og det kan tilføjes, at spørger er medlem af bestyrelsen i C ApS, således at han har indblik i dettes økonomi. C ApS må betegnes som et velkonsolideret selskab. Aktiviteten er drift af hotel og restaurant i  X-by, Y-land.

Udover ovennævnte gældsbrev ejer spørger tillige et gældsbrev, hvor debitor er hans datter og svigersøn. Pantebrevet er udstedt i forbindelse med, at spørger i december 2007 ydede et lån, stort kr. 800.000 i forbindelse med disses køb af andelslejlighed.

Lånet er et annuitetslån over 30 år med månedlige ydelser og det forrentes med 4 % p.a.

Spørger ejer følgende ejendomme i Danmark:

Sommerhus

Repræsentanten har oplyst, at ejendommen er opført i 1962 med en tilbygning i 1987. Ejendommen er et uisoleret stenhus, hvor der ikke er indlagt varme. Huset er dermed ikke anvendeligt som helårsbolig, selvom planloven måtte tillade dette. Hvis ejendommen skal anvendes i vinterperioden vil det forudsætte, at huset bliver isoleret, samt at der installeres et varmesystem.

Det fremgår af foreliggende ejendomsoplysninger (BBR-meddelelse) vedrørende sommerhuset, at dette er opført i 1962 med en væsentlig om- eller tilbygning i 1987. Ydervæggene består af mursten og tagdækningen er stråtag. Det samlede boligareal udgør 281 kvm., hvoraf de 105 kvm. udgør et udnyttet areal af tagetagen. Sommerhuset har 8 værelser og 2 badeværelser. I henhold til BBR-meddelelsen udgør varmeinstallationen "Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr".

Repræsentanten oplyser hertil, at varmeinstallationerne blev sløjfet af den tidligere ejer og at der ikke har været centralvarmesystem i spørgers ejertid.

Som dokumentation herfor er der indsendt kopi af den salgsopstilling, som blev udarbejdet i forbindelse med et forsøg på salg af sommerhuset i 2007. Her er der ikke omtalt noget om et centralvarmesystem.

Repræsentanten har yderligere indsendt købsaftalen fra 2002, hvor spørger købte sommerhuset. Det er her anført, at varmeinstallationen er elvarme.

Repræsentanten har yderligere oplyst, at spørger i sin ejertid alene har anvendt sommerhuset til ferieophold, og at det frem til et salg er planen at fortsætte denne anvendelse efter fraflytning til Spanien ved feriebesøg i Danmark om sommeren.

Sommerhuset blev i 2007 sat til salg gennem ejendomsmægler Z, men det har på trods af markedsføring ikke været muligt at finde en køber, hvilket må tilskrives det for tiden meget træge ejendomsmarked.

Af samme årsag har sommerhuset været taget af markedet i 2009, men spørger har kontaktet en ny ejendomsmægler med henblik på igen at sætte sommerhuset til salg i håb om, at markedet har rettet sig. Spørger er indstillet på, at der skal ske en nedregulering af salgsprisen, men afventer mæglernes udspil herom. Spørger har endvidere i foråret 2010 haft forhandlinger med en spansk ejendomsmægler om et mageskifte af sommerhuset. Forhandlingerne førte imidlertid ikke til en overtagelse på grund af manglende enighed om pris i bytteforholdet.

Ejerlejlighed a, beliggende ....

Ejendommen er en 3-værelses ejerlejlighed på 75 m2, som spørger har erhvervet i 1987 og efter tilflytning til Danmark har boet i.

Da spørger erhvervede en anden lejlighed var det med henblik på at sælge lejligheden a, men på grund af udviklingen på ejendomsmarkedet med pludseligt kraftigt faldende priser, blev planerne ændret. Lejligheden blev i stedet udlejet på en lejekontrakt, der er tidsbegrænset til 3 år.

Dette lejeforhold er af pågældende lejer opsagt, men lejligheden er pr. september 2010 genudlejet for en ny 3-års periode.

Repræsentanten har oplyst, at såvel den nye lejekontrakt, som den tidligere, er/var uopsigelig fra spørgers side i en periode af 3 år.

Der er indsendt en kopi af 2 sider af lejekontrakten for lejemålet påbegyndt i september 2010. Det fremgår heraf, at lejemålet er tidsbegrænset til 3 år, og vedrørende opsigelse at lejer kan opsige lejemålet med 3 måneders varsel.

Ejerlejligheden b, beliggende....

Spørger bor i denne lejlighed, som han erhvervede ved skøde pr. 22. oktober 2008

Ejerlejligheden ønskes som udgangspunkt solgt i forbindelse med fraflytningen til Spanien, men da ejendomsmarkedet fortsat er dårligt, er det planen at udskyde et salg og i første omgang udleje lejligheden på en 3-årig lejekontrakt, som er uopsigelig fra spørgers side i den tidsbegrænsende lejeperiode og i øvrigt af indhold svarende til lejekontrakten for ejerlejligheden a.

Repræsentanten oplyser, at det forventes, at lejligheden kan udlejes umiddelbart i forbindelse med fraflytningen. Hvis dette ikke skulle være tilfældet, vil lejligheden være stillet til rådighed for udlejning gennem mægler.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers opfattelse ifølge anmodning

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at fuld skattepligt til Danmark påhviler personer, der har bopæl her i landet.

Ved afgørelsen af om der er bopæl her i landet lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at han agter at have hjemsted her i landet. Dette fremgår af punkt 3 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 samt af ligningsvejledningen afsnit D.A.1.1.

I praksis er statuering af bopæl afhængig af, om der er rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

I forbindelse med at spørger flytter til Spanien, vil lejligheden b, som anført, blive udlejet uopsigeligt i en periode af 3 år til en udenforstående lejer. Endvidere er lejligheden a lejet ud til tredjemand.

Det er på denne baggrund repræsentantens opfattelse, at spørgers bopæl i Danmark vil blive opgivet ved fraflytning til Spanien og udlejning som anført, således at hans besiddelse af de to lejligheder ikke vil begrunde en fortsat fuld skattepligt til Danmark, og den fulde skattepligt dermed ophører.

Om en sommerbolig i Danmark kan medføre bopæl her i landet - og dermed også fuld skattepligt til Danmark - beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold. I en fraflytningssituation er udgangspunktet, at den fortsatte besiddelse af et sommerhus eller anden ejendom, der ikke kan sidestilles med en helårsbolig, ikke konstituerer bopæl her i landet.

Dette udgangspunkt modificeres dog, hvis der foreligger andre væsentlige tilknytningsmomenter til Danmark. Er dette tilfældet vil afgørelsen om fortsat bopæl ske på grundlag af en samlet bedømmelse af de foreliggende omstændigheder. Væsentlige tilknytningsmomenter vil typisk være væsentlige erhvervsinteresser her i landet. Udgangspunktet modificeres også, hvis et sommerhus rent faktisk fungerer som skatteyderens sædvanlige bolig. Et sommerhus må således alene anvendes til ferie eller lignende formål for ikke at statuere bopæl. Dette fremgår af ligningsvejledningen afsnit D.A.1.1.2.2.

Praksis viser, at den fulde skattepligt ikke ophører, hvis en pensionist ved fraflytning fra landet bevarer sin bopælsmulighed i et sommerhus som følge af planlovens regler, jf. SKM2005.396.

Afgørelsen tager imidlertid ikke stilling til spørgsmålet i den situation, hvor det som her ikke er muligt at anvende sommerhuset som helårsbolig, medmindre der foretages væsentlige bygningsinvesteringer til isolering og installation af varme.

I tillæg hertil bemærkes, at spørger, så længe han fortsat ejer sommerhuset, alene vil opholde sig her i landet i perioder på under 3 måneder og i forbindelse med afholdelse af ferie og besøg hos familie og venner, jf. at alle erhvervsmæssige aktiviteter bortset fra udlejning af de to ejerlejligheder er afviklet og selskabet A ApS likvideres.

Sommerhuset er ubeboeligt i vinterperioden, da det ikke kan varmes op i tilstrækkelig grad på grund af manglende isolering. Spørger har ikke noget ønske om at foretage større investeringer i sommerhuset til isolering og installation af varme, da sommerhuset er sat til salg med henblik på købers anvendelse som fritidsbolig. Spørger vil i øvrigt som nævnt kun opholde sig i huset uden for vinterperioden og i forbindelse med kortvarige ferier i Danmark og besøg hos familie og venner her i landet. Skulle det lykkes at få sommerhuset solgt, regner spørger med at leje et sommerhus, når han fremover holder ferie i Danmark.

Den fortsatte besiddelse af ejendommen frem til salg er under disse omstændigheder ikke tilstrækkelig til at begrunde fuld skattepligt, som derfor vil ophøre ved fraflytning til Spanien.

Spørgsmål 3-4

Pantebrevet er udstedt ultimo 2007 med en pålydende rente på 4 % p.a., således at renten opfylder kravet til mindsterente på udstedelsestidspunktet, jf. den nu ophævede bestemmelse i kursgevinstloven § 38. Mindsterenten var på udstedelsestidspunktet 4 % p.a.

Da pantebrevet har sikkerhed i fast ejendom, forrentes og afdrages med månedlige ydelser og debitorerne er nærtstående, vil pantebrevets kurs skønsmæssigt være 60.

Da mindsterentekravet er opfyldt, vil en eventuel kursgevinst, der anses for realiseret ved fraflytning være skattefri, jf. den tidligere affattelse af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, der vil have virkning for spørger, da fordringen er erhvervet inden 27. januar 2010, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, § 20 stk. 2, 1. pkt. Pantebrevets kursværdi ved fraflytning får derfor ikke nogen skattemæssig betydning.

Det er herefter repræsentantens opfattelse, at begge spørgsmål kan besvares med ja. Kan den skønnede kurs 60 ikke anerkendes, ønskes oplyst, hvad SKAT vurderer, er kursen på det forventede fraflytningstidspunkt, efteråret 2010.

Spørgsmål 5-8

Gældsbrevet er udstedt d. 15. november 2005 som led i overdragelse pr. 1. januar 2005 og fusion af B ApS med købers selskab C ApS. Ved etablering af gældsbrevet er der sket en ændring af de oprindelige vilkår for mellemregningen, hvorfor der ved stiftelse af gældsbrevet må anses at foreligge et nyt gældsforhold, hvor debitor og kreditor er uafhængige parter. Det bemærkes, at gældsbrevet er omsætteligt.

Gældsbrevet er et annuitetslån med 20 års løbetid, og det er udstedt med en pålydende rente på 5,5 % p.a., således at renten opfylder kravet til mindsterente på udstedelsestidspunktet, jf., den nu ophævede bestemmelse i kursgevinstloven § 38. Mindsterenten var på dette tidspunkt 2 %.

Da der er stillet sikkerhed i fast ejendom, og kreditor er velkonsolideret og har en fortsat god indtjening, vil gældsbrevet skønsmæssigt kunne ansættes til kurs 80 pr. 1. august 2010.

Kan den skønnede kurs 80 ikke anerkendes, ønskes oplyst, hvad SKAT vurderer kursen er pr. august 2010.

Da debitor på gældsbrevet må anses for at være uafhængig af spørger som ved oprettelsen af gældsbrevet ophører med at være hovedanpartshaver i debitorselskabet, og da mindsterentekravet er opfyldt, vil en eventuel kursgevinst, der anses for realiseret ved fraflytning, være skattefri, jf. overgangsreglen i § 20, stk. 2, 1. pkt. i lov nr. 724 af 25. juni 2010, samt den tidligere bestemmelse i kursgevinstloven § 14, stk. 1-2, som er ophævet ved ændringsloven. Pantebrevets kursværdi ved fraflytning får derfor ikke nogen skattemæssig betydning.

Det er herefter repræsentantens opfattelse, at begge spørgsmål kan besvares med ja.

Spørgers bemærkninger til sagsfremstillingen

Spørger er ikke fremkommet med bemærkninger til sagsfremstillingen.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1:

Generelt:

Lovgrundlag:

Kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

  1. personer, der har bopæl her i landet

Planlovens § 41, stk. 1:

En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til helårsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling i henhold til byggelovens § 2, stk. 1, litra c. .....

Praksis:

SKM2005.396.LSR

En pensionist, der efter planlovens bestemmelser havde en personlig ret til at bo i sit sommerhus hele året, ansås for at have bevaret en bopælsmulighed her i landet, og hans fulde skattepligt her til landet var derfor bevaret efter fraflytning til udlandet.

Det pågældende sommerhus er i afgørelsen beskrevet således:

"Ifølge vurderingsoplysningerne findes der på ejendommen, der har et samlet grundareal på 1.765 m², et sommerhus opført i 2000 med et beboet areal på 170 m² indrettet med 5 værelser, køkken, 2 toiletter og 2 badeværelser. Sommerhuset er opført med træbeklædte ydermure og tegltag, og huset opvarmes ved elovne. "

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse:

Pligt til at svare indkomstskat til den danske stat i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven påhviler personer, der har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark i relation til den nævnte bestemmelse, henses der blandt andet til, om den pågældende person faktisk har bevaret en bopælsmulighed i Danmark. Efter praksis vil fortsat dispositionsret over den indtil fraflytningen benyttede bolig eller eventuelt en anden bolig som udgangspunkt medføre, at bopælen anses for opretholdt, medmindre boligen udlejes uopsigeligt for udlejeren i mindst 3 år, eller det godtgøres, at personen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

På grundlag af de foreliggende oplysninger finder retten, at klagerens fulde skattepligt her til landet må anses for opretholdt efter en fraflytning, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der er herved henset til, at klageren har bevaret en bopælsmulighed i sommerhuset C, idet klageren i henhold til planlovens bestemmelser har en personlig ret til at bo i ejendommen hele året, uanset ejendommens beliggenhed i et sommerhusområde.

Konkret

Det ønskes bekræftet, om spørgers fulde skattepligt vil ophøre pr. dato for fraflytning til Spanien, uanset spørger ejer to helårsejerlejligheder samt et sommerhus.

Helårslejligheder

Det er oplyst, at spørger efter fraflytning til Spanien fortsat vil være ejer af to lejligheder. Begge lejligheder vil blive søgt udlejet på 3-årige kontrakter, og det er yderligere oplyst, at kontrakterne vil være uopsigelige fra spørgers side. Det er efterfølgende oplyst, at lejligheden a fra september 2010 er udlejet for en 3-årig periode.

Som udgangspunkt er personer, som har bopæl har i landet, fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Fastlæggelsen af bopælsbegrebet ved fraflytning sker i princippet ud fra en samlet bedømmelse af skatteyderens forhold, hvor den fortsatte råden over en helårsbolig normalt vil være ensbetydende med, at bopælen anses for opretholdt.

I det omfang en person ved fraflytning udlejer sin hidtidige bolig i Danmark uopsigeligt for en periode på mindst 3 år, ses der ifølge administrativ praksis imidlertid bort fra en sådan bolig ved vurderingen af, hvorvidt bopæl er opgivet.

På dette grundlag er det Skatteministeriets vurdering, at den fortsatte råden over helårslejlighederne ikke vil bevirke, at spørger er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, når det lægges til grund, at de pågældende lejligheder udlejes på 3-årige lejekontrakter, som er uopsigelige fra spørgers side.

Den omstændighed at spørger ikke måtte få lejlighederne udlejet på ovenstående vilkår inden fraflytningen til Spanien vil ikke ændre på Skatteministeriets vurdering, for så vidt lejlighederne bliver stillet til rådighed for udlejning - på tilsvarende vilkår - gennem en mægler, og spørger således har afskåret sig fra en faktisk råden over lejlighederne.

Sommerhus

Det er endvidere oplyst, at spørger siden 2002 har ejet et sommerhus, om hvilket det er oplyst, at det er opført i 1962 med en tilbygning i 1987 og at det er et uisoleret stenhus, hvor der ikke er indlagt varme. Repræsentanten har endvidere oplyst, at sommerhuset derved ikke er anvendeligt som helårsbolig, uanset planloven måtte tillade dette.

Det er efterfølgende oplyst, at sommerhuset har elvarme.

Spørger planlægger fortsat at anvende sommerhuset til ferieophold om sommeren frem til et salg af huset.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at på baggrund af de foreliggende oplysninger, har spørger ved sommerhuset en bopæl til rådighed i Danmark. Skatteministeriet lægger herved vægt på, at spørger, som har ejet sommerhuset i over 8 år, og som har opnået folkepensionsalderen og derved har ret til folkepension, efter planlovens § 41 har en personlig ret til at benytte sommerhuset til helårsbeboelse.

Skatteministeriet skal endvidere henvise til Landsskatterettens kendelse SKM2005.396. LSR, hvor en pensionist, der efter planlovens bestemmelser havde en personlig ret til at bo i sit sommerhus hele året, ansås for at have bevaret en bopælsmulighed her i landet, hvorved den fulde skattepligt til Danmark var bevaret efter fraflytningen til udlandet. Det indgik ikke i Landsskatterettens vurdering, om huset faktisk var egnet som helårsbolig.

Skatteministeriet indstiller med den begrundelse, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Ad. Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det oplyst, på hvilke punkter den henholdsvis etablerede og planlagte udlejning af de to helårsejerlejligheder skal ændres, for at spørgers fulde skattepligt kan ophøre ved fraflytningen til Spanien.

Spørgsmålet bortfalder, idet begrundelsen for at spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende efter Skatteministeriets opfattelse ikke skyldes forholdene vedrørende udlejningen af de to ejerlejligheder.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad. Spørgsmål 3-4

Generelt:

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 37, stk. 1:

For skattepligtige omfattet af § 12 betragtes gevinst og tab på fordringer og kontrakter omfattet af denne lov som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller en kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles det ved anvendelse af reglen i 1. pkt., stk. 2-7 og §§ 38-38B med ophør af skattepligt.

SKM2008.530.SKAT

Skatteministeren har opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien med virkning fra 1. januar 2009.

Opsigelsen indebærer bl.a. at medmindre man er i de overgangsordninger der blev lavet i forbindelse med opsigelsen, beskattes fuldt skattepligtige i Danmark, bosat i Spanien, efter danske regler uanset skattepligten i Spanien.

Overgangsreglerne vedrører personer hjemmehørende i Spanien senest den 28. november 2007 og som modtog pension fra Danmark den 31/1 2008.

Konkret:

Det ønskes bekræftet, at kursen på et privat pantebrev pr. 30. juni 2010 vil have kurs 60, således at denne kurs kan lægges til grund ved spørgers fraflytning til Spanien, jf. kursgevinstlovens § 37.

Kursgevinstlovens § 37 om fraflytningsbeskatning finder anvendelse, hvis en persons skattepligt efter KSL § 1 ophører på grund af fraflytning, idet fraflytningen sidestilles med realisation af fordringer og finansielle kontrakter.

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 er det på baggrund af de foreliggende oplysninger om spørgers bevarelse af bopælsmulighed fundet, at spørgers fulde skattepligt til Danmark efter KSL § 1 er bevaret ved fraflytningen til Spanien.

Sammenholdes dette med, at der efter 1. januar 2009 ikke foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Spanien, hvorefter spørger, der siden 27. september 2000 har boet i Danmark, kunne blive hjemmehørende i Spanien, er det Skatteministeriets vurdering, at KGL § 37 ikke finder anvendelse. Der skal således ikke ske fraflytterbeskatning efter denne bestemmelse.

Da spørgsmålene 3-4 har som forudsætning, at spørgers fulde skattepligt ophører ved fraflytningen til Spanien og der som følge heraf skal ske fraflytterbeskatning efter KGL § 37, bortfalder spørgsmålene, da spørgers fulde skattepligt til Danmark ikke findes at ophøre ved fraflytningen.

Under henvisning til det oven for anførte samt til besvarelsen af spørgsmål 1 indstiller Skatteministeriet derfor, at spørgsmål 3-4 besvares med "Bortfalder, se indstilling og begrundelse".

Ad. Spørgsmål 5

Generelt:

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt. (nugældende, ikrafttræden 27. juni 2010):

Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Kursgevinstlovens § 14, stk. 1 og 2, 1. og 2. pkt. (dagældende):

Stk. 1. Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.

Stk.2. gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4.

Lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love.

§ 20, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-5, kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6 .........har virkning for fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 eller senere.

Konkret:

Det ønskes bekræftet, at en ved spørger fraflytning realiseret kursgevinst på det i spørgsmål 3 nævnte pantebrev vil være skattefri, henholdsvis at et realiseret kurstab ikke kan fradrages, jf. overgangsreglen i § 20, stk. 2, 1. pkt. i lov nr. 724 af 25. juni 2010, samt den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 14, stk. 1-2, som er ophævet ved ændringsloven.

Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 3-4 bortfalder spørgsmålet, da spørgers fulde skattepligt til Danmark ikke findes at ophøre ved fraflytningen, hvorved der ikke skal ske ophørsbeskatning efter kursgevinstlovens § 37.

Skatteministeriet kan dog vejledende udtale, at da det private pantebrev, hvor debitor er spørgers datter og svigersøn, efter det oplyste er erhvervet af spørger i december 2007, vil fordringen være omfattet af overgangsbestemmelsen i § 20, stk. 2, 1. pkt. i lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Da fordringens forrentning på 4 % opfylder mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet, vil et eventuelt tab ikke være fradragsberettiget, ligesom en eventuel gevinst vil være skattefri, jf. dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 1-2.

Skatteministeriet skal på baggrund af ovenstående indstille, at spørgsmål 5 besvares med "Bortfalder, se dog indstilling og begrundelse".

Ad. Spørgsmål 6-7

Det ønskes bekræftet, at kursen på et gældsbrev, udstedt af B ApS med sikkerhed i ejerpantebrev med pant i en række nærmere angivne ejendomme pr. 30. september 2010 vil have kurs 80.

Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 3-4 indstiller Skatteministeriet, at spørgsmål 6-7 besvares med "Bortfalder, se indstilling og begrundelse".

Ad spørgsmål 8:

Det ønskes bekræftet, at en ved spørger fraflytning realiseret kursgevinst på det i spørgsmål 6 nævnte gældsbrev vil være skattefri, henholdsvis at et realiseret kurstab ikke kan fradrages, jf. overgangsreglen i § 20, stk. 2, 1. pkt. i lov nr. 724 af 25. juni 2010, samt den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 14, stk. 1-2, som er ophævet ved ændringsloven.

Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 3-4 bortfalder spørgsmålet, da spørgers fulde skattepligt til Danmark ikke findes at ophøre ved fraflytningen, hvorved der ikke skal ske ophørsbeskatning efter kursgevinstlovens § 37.

Skatteministeriet kan dog vejledende udtale, at da gældsbrevet, hvor debitor er B ApS, efter det oplyste er erhvervet af spørger i 2005, vil fordringen være omfattet af overgangsbestemmelsen i § 20, stk. 2, 1. pkt. i lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Da fordringens forrentning på 5,5 % opfylder mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet, vil et eventuelt tab ikke være fradragsberettiget, ligesom en eventuel gevinst vil være skattefri, jf. dagældende kursgevinstlovens § 14, stk. 1-2.

Skatteministeriet skal på baggrund af ovenstående indstille, at spørgsmål 8 besvares med "Bortfalder, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter