Dato for udgivelse
09 Mar 2011 13:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
22 Feb 2011 10:01
SKM-nummer
SKM2011.154.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-197462
Dokument type
Bindende svar
Emneord
skat, indkomst og fradrag, selskaber
Resumé

Skatterådet bekræfter, at den påtænkte vedtægtsændring i A, B og C kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for medlemmerne, samt at A og B kan fusioneres ind i C uden skattemæssige konsekvenser for de indskydende foreninger. Endvidere bekræftes det, at en vederlagsfri overdragelse af aktiviteten i henholdsvis A og B til C (fusion) anses som en ikke erhvervsmæssig indtægt og derved vil være skattefri for den modtagende forening.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 4
Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 4
Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.C.6.1.6


Spørgsmål

  1. Kan den nedenfor beskrevne, påtænkte vedtægtsændring i A, B og C gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for medlemmerne?
  2. Kan A og B fusioneres ind i C uden skattemæssige konsekvenser for de indskydende foreninger?
  3. Kan en vederlagsfri overdragelse af aktiviteten i henholdsvis A og B til C (fusion) anses som en ikke erhvervsmæssig indtægt og derved være skattefri for den modtagende forening?
  4. Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende. kan C anvende reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, og derved ikke blive beskattet af transaktionen?
  5. Vil fusionen have skattemæssige konsekvenser for medlemmerne i henholdsvis A og B?

Spørgers forslag

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Bortfalder
  5. Nej

Skattemi-nisteriets indstilling

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Bortfalder
  5. Nej

Skatterådets svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Bortfalder
  5. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Foreningerne A´s og B´s formål er i samarbejde at udbrede kendskabet til....og at organisere foreningernes aktivitet m.v. i rammerne af et socialt befordrende foreningsliv baseret på det demokratiske fællesskabs værdier.

Ethvert medlem af enten A eller B er automatisk medlem af forening C.

Forinden gennemførsel af fusionen gennemføres der vedtægtsændringer, dels så aktiviteten i henholdsvis A og B kan udlodde aktiviteten til C ved opløsning, og dels så den historiske vedtægtsbestemmelse i alle tre foreninger om at udlodning ved opløsning anvendes til tilbagebetaling af medlemsindskud, bortfalder. Ved opløsning af foreningerne i henhold til den nuværende opløsningsbestemmelse skal foreningernes eventuelle formue anvendes i første række til forholdsmæssig - hel eller delvis - tilbagebetaling af medlemmers indskud. Herefter tilfalder eventuel overskydende formue ligeligt X og Y Kommune til fordel for disses idrætsforeninger. Efter vedtægtsændringen vil formuen ved opløsning alene blive udloddet til kommunernes idrætsforeninger.

Vedtægtsbestemmelser for A og B
A og B har hjemsted i henholdsvis X Kommune og Y Kommune. Foruden individuelle medlemmer er dette alene den reelle og formelle forskel mellem foreningerne. For at illustrere dette, kan bl.a. nævnes

  • at foreningerne deler ....
  • at det af vedtægterne fremgår, at foreningerne skal samarbejde
  • at medlemmerne i henholdsvis A og B automatisk bliver medlem af C.
  • at der ikke må være forskel i medlemskontingenterne og indskud mellem A og B
  • at generalforsamlingerne i A og B afholdes samtidigt
  • at foreningerne hæfter solidarisk
  • at visse vedtægtsændringer kræver deltagelse fra begge foreningers stemmeberettigede medlemmer

Foreningerne A, B og C er derfor reelt altid blevet betragtet som én forening. Den formelle opdeling beror alene på, at borgmestrene i henholdsvis X og Y Kommune af kommercielle årsager ønskede at have en forening i deres kommune.

Det er videre oplyst, at foreningerne ligger på kommunal grund i såvel X som Y. Der foretages intet kommercielt i foreningen, og de to borgmestre er inde i alle væsentlige spørgsmål, således også denne fusion, ligesom de var det, da foreningerne blev startet.

Forening C
Foreningen C´s formål er at forestå driften af A´s og B´s  aktiviteter og tilhørende bygninger samt andre fælles aktiviteter. Alle medlemmer af B og A er automatisk medlem af C, men registreres i de respektive sektioner. Nye medlemmer optages gennem A og B.

A og B betaler løbende et kontingent til C til dækning af foreningens udgifter. Kontingentet betales af A og B i forhold til indbetalte kontingenter eksklusiv indskud fra disse foreningers medlemmer.

Selskabsform
Foreningerne er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Foruden medlemskontingent har foreningerne tillige indtjening i form af eksterne indtægter, forpagtning mv., hvilket anses for at være erhvervsmæssige indtægter. Desuagtet er foreningerne ikke skattefritaget, idet de er almennyttige og derved anvender henlæggelsesreglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 3. Dette bevirker at ingen af foreningerne er selvangivelsespligtige, idet foreningernes formål alene er almengørende, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Økonomi
Vedlagt er kopi af årsrapporten for henholdsvis A, B og C for indkomståret 2009.

Medlemmerne
Medlemmerne betaler et indskud for at blive medlem. Herefter et medlemskontingent hvert halve år. Størrelsen på medlemskontingentet afhænger af medlemsvilkårene såsom fuldtidsmedlem mv.

Efter vedtægtsændringen, som gennemføres forud for fusionen, har medlemmerne ikke mulighed for at få refunderet medlemsindskuddet ved opløsning. Endvidere har medlemmerne ikke mulighed for at sælge deres medlemskab. Der er således ikke tale om omsættelige indskudsbeviser.

Disposition
Eftersom foreningsstrukturen alene er baseret på ønsker fra borgmestrene i Y og X Kommune og denne struktur er administrativt og driftsmæssigt krævende, har foreningerne været i dialog med borgmestrene om at fusionere foreningerne. På den måde skal der alene administreres én forening i stedet for tre foreninger.

Borgmestrene har accepteret, at foreningerne fusioneres, således at aktiviteten drives af én forening.

Foreningerne påtænker herefter at fusionere A, B og C, hvor sidstnævnte forening skal være den fortsættende forening. Herefter skifter C navn til.....

Det er hensigten, at A og B (indskydende foreninger) opløses i forbindelse med fusionen.

Der sker ingen vederlæggelse i forbindelse med fusionen, hverken til de to indskydende foreninger eller til medlemmerne heri.

Transaktionen er endnu ikke gennemført.

Der er ved anmodningen vedlagt følgende bilag:

  • Årsrapporter for 2009 for A, B og C.
  • Vedtægter for A, B og C. Det skal bemærkes, at vedtægtsændringen endnu ikke er gennemført, hvorfor det på fusionstidspunktet er de gamle vedtægter, der er gældende.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det skal indledningsvist bemærkes, at nærværende fusion ikke er omfattet af reglerne i fusionsskatteloven, idet der er tale om foreninger, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Spørgsmål 1

Det er repræsentantens opfattelse, at de påtænkte vedtægtsændringer i A, B og C ikke har nogen skattemæssige konsekvenser for medlemmerne. Der er ved vurderingen lagt vægt på følgende:

  • At der ikke er tale om omsættelige medlemsbeviser,
  • At der ikke sker ændringer i medlemsvilkårene, herunder retten til at benytte foreningernes faciliteter m.v. og
  • At vedtægtsændringerne bevirker, at medlemmerne ikke længere har mulighed for at få tilbagebetalt deres indskud eller en andel heraf ved opløsning, hvorfor denne ændring ikke anses for at have en økonomisk begunstigelse for medlemmerne, og derved ingen beskatning til følge.

Spørgsmål 2
Foreninger, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er alene skattepligtige af erhvervsmæssige indtægter og afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

I selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5 er der en nærmere definition af erhvervsmæssige indtægter i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 forstand. Det er repræsentantens opfattelse, foreningerne bl.a. har erhvervsmæssige indtægter i form af indtægter fra ikke-medlemmer samt bortforpagtning.

Eftersom foreningerne har erhvervsmæssige indtægter, som kan allokeres til anlægsaktiverne, kan der argumenteres for, at det er blandet benyttede aktiver. Derfor anses en andel af en eventuel fortjeneste ved overdragelse i forbindelse med fusionen for at være skattepligtig for foreningerne. Se bl.a. SKATs gengivelse af praksis herom i Ligningsvejledningens afsnit S.C.6.l.8.

Desuagtet kan foreninger i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 2, fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Det er repræsentantens opfattelse, at A og B har mulighed for at få fradrag efter denne bestemmelse, idet sammenlægningen og overdragelsen må anses for en fradragsberettiget udlodning, hvorved fusionen konkret ikke udløser beskatning.

Følgende betingelser anses for at skulle være opfyldt, for at denne bestemmelse finder anvendelse:

  • Foreningen skal være omfattet af selskabs skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6
  • Der skal være tale om en udlodning
  • Udlodning skal fyldestgøre de vedtægtsmæssige formål
  • De vedtægtsmæssige formål skal være almennyttige

Repræsentanten er af den opfattelse, at foreninger med A, B og C´s formål er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Derfor finder repræsentanten, at denne betingelse er opfyldt.

Ved fusionen overdrages hele aktiviteten i henholdsvis A og B til C omfattende aktiver, gæld og medlemmer uden vederlag. Eftersom der ikke sker vederlæggelse for transaktionen, finder repræsentanten, at der er tale om en udlodning.

Udlodningen anses uomtvisteligt for at være i overensstemmelse med foreningernes formål, dels fordi C har samme formål som de indskydende foreninger, og dels fordi udlodningen er i overensstemmelse med opløsningsbestemmelsen.

Foreningernes formål anses for at være almennyttige, idet formålet er ...

Som følge af ovennævnte finder repræsentanten, at foreningerne kan fradrage hele udlodningen og derved vil en eventuel avance ikke udløse betalbar skat for henholdsvis A og B.

Til støtte for påstanden henvises til TfS 2007, 1064 SR, hvor sammenlægning af to a.m.b.a. selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser.

Endvidere henvises til TfS 2010, 724 SR hvor Skatterådet bekræftede, at en forening i forbindelse med opløsning kunne fradrage udlodning af formuen til andre lokale almennyttige foreninger, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Spørgsmål 3
Det er repræsentantens opfattelse, at overdragelse af en aktivitet uden vederlæggelse, anses for at være et tilskud i skattemæssigt henseende. Selskabsskattelovens § 31 D anses ikke for at finde anvendelse for nærværende foreninger, idet foreningerne ikke er omfattet af selskaber, som kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31, stk. 1, jf. § 31 D, stk. 4 i samme lov.

Derimod finder repræsentanten, at tilskuddet i form af aktiviteten skal anses som ikke erhvervsmæssig indtægt, og derved ikke skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

I vurderingen har repræsentanten lagt vægt på, at der som nævnt ovenfor alene er tale om en formel fusion, som gennemføres af administrative årsager. Der sker således ingen reel ændring for foreningerne og deres virke. Derfor finder repræsentanten ikke, at transaktionen kan sidestilles med en erhvervsindkomst i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 forstand.

Til støtte for påstanden henvises til TfS 2007, 1064 SR, hvor sammenlægning af to a.m.b.a. selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser.

Spørgsmål 4
Det er repræsentantens opfattelse, at C er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Endvidere finder repræsentanten, at der er tale om en almennyttig forening, idet formålet er at tilbyde faciliteter til foreningens medlemmer, medlemskabet tilbydes til en videre kreds, samt at eventuel likvidationsprovenu skal udloddes til idrætsforeninger i henholdsvis X og Y Kommune.

Derfor finder repræsentanten, at C er berettigede til at foretage en regnskabsmæssig henlæggelse for den modtagne erhvervsmæssige indtægt efter reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 3 og herved undgå beskatning af de modtagne aktiviteter.

Spørgsmål 5
Det er repræsentantens opfattelse, at fusionen ikke har nogen skattemæssige konsekvenser for medlemmerne. I repræsentantens vurdering er der lagt vægt på følgende:

  • Forud for fusionen er medlemmerne både medlem af A henholdsvis B og C. Efter fusionen er medlemmerne alene medlem af C.
  • Medlemmerne har samme vilkår efter fusionen. Der sker således hverken forbedring eller forringelse af medlemsvilkårene.
  • Der sker ingen ændringer i medlemmernes rettigheder og forpligtigelser efter fusionen.
  • Medlemmerne i henholdsvis A og B har betalt samme medlemskontingent og indskud, hvorfor ingen medlemmer bliver begunstiget økonomisk i forbindelse med fusionen.
  • Indskudsbeviserne er ikke omsættelige.

Til støtte for påstanden henvises til TfS 2007, 1064 SR, hvor andelshaverne ikke blev indkomstskattepligtig af en omstrukturering af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. , nr. 6.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan den nedenfor beskrevne, påtænkte vedtægtsændring i A, B og C gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for medlemmerne?

Skatteministeriet bemærker, at spørgers repræsentant har oplyst, at foreningerne, A, B og C, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Af vedtægterne for C fremgår det, at foreningen består af to sektioner, benævnt B og A. Foreningens formål er at forestå driften af de to foreninger med tilhørende bygninger samt andre fælles aktiviteter.

Alle medlemmer af A og B er automatisk medlem af C, men registreres i de respektive sektioner, ligesom optagelse sker via de to foreninger.

Det fremgår af de indholdsmæssigt enslydende vedtægter for A og B, at foreningernes formål er....

Medlemmerne betaler et indskud for at blive medlem. Herefter et medlemskontingent hvert halve år. Størrelsen på medlemskontingentet afhænger af medlemsvilkårene såsom fuldtidsmedlem mv.

Det fremgår, at den enkelte forening, A og B, tegnes af formand eller næstformand i forbindelse med to andre medlemmer af bestyrelsen. Ved pantsætning og salg af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. For de forpligtelser, som bestyrelsen indgår på foreningens vegne, herunder også aftale med den anden forening samt C, hæfter alene foreningen.

Foreningerne, A, B og C hæfter solidarisk.

Det fremgår heraf, at for foreningens forpligtelser hæfter alene foreningen, idet hverken bestyrelsen eller medlemmer hæfter personligt.

I tilfælde af opløsning af den enkelte forening, A, B og C træffer generalforsamlingen, efter den endelige vedtagelse af opløsningen, ved simpel stemmeflerhed, bestemmelse om den nærmere fremgangsmåde ved afviklingen. Foreningens eventuelle formue anvendes i første række til forholdsmæssig, hel eller delvis tilbagebetaling af medlemmers indskud. Herefter tilfalder eventuel overskydende formue ligeligt X og Y Kommune til fordel for disses idrætsforeninger.

Der påtænkes herefter gennemført vedtægtsændringer for de tre foreninger, A, B og C, så henholdsvis A og B kan udlodde aktiviteten til C ved opløsning, og dels så den historiske vedtægtsbestemmelse i alle tre foreninger om at udlodning ved opløsning anvendes til tilbagebetaling af medlemsindskud, bortfalder.

Efter vedtægtsændringen har medlemmerne ikke mulighed for at få refunderet medlemsindskuddet ved opløsning, og formuen vil ved opløsning alene blive udloddet til kommunernes idrætsforeninger.

Skatteministeriet skal herefter bemærke, at ydelser af økonomisk værdi, som et medlem modtager fra en forening m.v. i kraft af sit medlemskab er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Endvidere bemærkes, at foretages der vedtægtsændringer i et selskab, forening m.v., kan dette efter praksis sidestilles med afståelse af et formueaktiv eller rettighed for medlemmet, når vedtægtsændringen vurderes at medføre en anden identitet af formueaktivet eller rettigheden.

Dette er kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem de ved vedtægtsændringen berørte parter m.v. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der knytter sig til ejerskab/ medlemskab af selskabet, foreningen m.v., gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem rettighederne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå eventuel interessefællesskab mellem parterne, sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Skatteministeriet bemærker, at medlemmerne i henhold til nugældende vedtægter ikke har mulighed for at sælge deres medlemskab. Der er således ikke tale om omsættelige medlemskaber eller lignede. Medlemmerne kan ikke få del i foreningens formue ved udtræden, men ved opløsning af foreningen er det dog bestemt at udlodning ved opløsning anvendes til tilbagebetaling af medlemsindskud.

Skatteministeriet finder, at det forhold, at vedtægterne ændres, så henholdsvis A og B kan udlodde aktiviteten til C, samt så vedtægtsbestemmelsen i alle tre foreninger om at udlodning ved opløsning anvendes til tilbagebetaling af medlemsindskud, bortfalder, ikke indebærer, at medlemmerne kan anses for at afstå noget af økonomisk værdi, når henses til, at medlemskabet er ikke-omsætteligt, samt når henses til, at medlemmerne i øvrigt har de samme rettigheder og vilkår som hidtil, og som før vedtægtsændringerne samt sammenlægningen.

Skatteministeriet finder herefter, at vedtægtsændringen i A, B og C kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for medlemmerne.

Besvarelsen af spørgsmål 1 indstilles derfor at være "Ja".

Spørgsmål 2

Kan A og B fusioneres ind i C uden skattemæssige konsekvenser for de indskydende foreninger?

Skatteministeriet bemærker, at nærværende fusion ikke kan gennemføres efter reglerne i fusionsskatteloven, idet der er tale om foreninger, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses skal der ske ophørsbeskatning af foreningens aktiver og passiver. Aktiverne og passiverne skal anses for afhændet/overdraget til værdierne i handel og vandel.

Spørgsmålet er herefter, om opløsning af de to foreninger og overførsel af deres aktiviteter til den fortsættende forening, C, indebærer ophørsbeskatning hos A og B.

I selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er det fastsat:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed."

I § 1, stk. 4, er det videre fastsat, at "som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom."

Den objektive skattepligt for foreninger, der er skattepligtige iht. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter ifølge bestemmelsen således alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., indebærer, at den skattemæssige fortjeneste eller det skattemæssige tab herved skal medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om bruttoindtægten ved virksomheden har været beskeden, og uanset om driften skattemæssigt har givet underskud i hele besiddelsen.

Spørgsmålet er derfor, om de to indskydende foreninger, A og B, driver erhvervsmæssig virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, og om der er tale om afhændelse m.v. af formuegoder, der har eller har haft tilknytning hertil.

Det er oplyst, at foreningerne har erhvervsmæssige indtægter, blandt andet i form af indtægter fra ikke-medlemmer samt bortforpagtning m.v., hvorfor en del af foreningernes indtægter således kan allokeres til anlægsaktiverne. Derfor må en andel af en eventuel fortjeneste ved overdragelse af aktiverne og passiverne anses for at have tilknytning til den erhvervsmæssig virksomhed og dermed være skattepligtig for foreningerne, medens den resterende del af udlodningen fra foreningerne i forbindelse med opløsning vil være en skattefri afhændelse m.v. af formuegoder, der ikke kan anses for at have tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Skatteministeriet har herved ikke taget nærmere stilling til, hvor stor en del, der kan henføres til erhvervsmæssig indkomst henholdsvis skattefri indkomst.

Repræsentanten har anført, at foreningerne, A og B, i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, kan fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige ved indkomstopgørelsen.

Foreningerne kan derfor fradrage hele udlodningen og derved vil en eventuel avance ikke udløse betalbar skat for de to foreninger.

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, er det fastsat:

"Stk. 2.  De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil."

Foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan ud over fradrag for driftsomkostninger, således foretage fradrag for udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Skatteministeriet bemærker videre, at begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2, administreres i overensstemmelse med de retningslinier, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i ligningslovens § 8 A, ligningslovens § 12 og boafgiftslovens § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening m.v. ikke kan godkendes som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter ligningslovens § 8 A, idet foreningen f.eks. ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinier af et objektivt præg. Formålet skal endvidere komme en vis videre kreds til gode, hvorved kræves, at den virksomhed vedkommende forening m.v. udøver ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, f.eks. i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Skatteministeriet finder ud fra en konkret vurdering, at udlodningen af formuen til C i forbindelse med opløsningen af de to foreninger, kan anses for at være udlodninger til " vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig.".

Det bemærkes herved, at i de to foreningers vedtægter er det bestemt, at foreningernes formål er...

Det er i vedtægterne, før vedtægtsændringerne, fastsat, at foreningernes eventuelle formue i første række anvendes til forholdsmæssig, hel eller delvis tilbagebetaling af medlemmers indskud, og først herefter tilfalder eventuel overskydende formue ligeligt X og Y Kommune til fordel for disses idrætsforeninger. Efter vedtægtsændringerne vil formuen alene skulle tilfalde idrætsforeninger i X og Y Kommune. Vedtægtsændringerne sker i henhold til det oplyste forud for opløsning af de to foreninger og overdragelse af aktiviteterne til den fortsættende forening, C.

C´s vedtægter vil her indeholde samme bestemmelse, om at formuen alene vil skulle tilfalde idrætsforeninger i X og Y Kommune.

Skatteministeriet har således henset til, at der er tale om tre foreninger, der drives samlet, at foreningerne har næsten enslydende vedtægter, at formuen i sidste ende efter sammenlægningen, alene vil kunne tilfalde idrætsforeninger i X og Y Kommune, at idrætsforeninger i praksis kan anses for at være af almennyttig karakter, og at foreningens formål i øvrigt forudsættes at blive fastsat i overensstemmelse med de to ophørende foreningers formål, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

Skatteministeriet finder derfor, at besvarelsen af spørgsmål 2 er "Ja".

Skatteministeriet skal herved dog bemærke, at hvor foreningen m.v. ved siden af erhvervsmæssig indkomst har andre ikke-erhvervsmæssige indkomstkilder, anses disse ikke-erhvervsmæssige indkomster for udloddet først, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 2. pkt.  Foreninger vil derfor kun kunne foretage fradrag for regnskabsårets udlodninger til kvalificerede formål i det omfang, udlodningerne overstiger regnskabsårets ikke-erhvervsmæssige indkomster.

Spørgsmål 3

Kan en vederlags fri overdragelse af aktiviteten i henholdsvis A og B til C (fusion) anses som en ikke erhvervsmæssig indtægt og derved være skattefri for den modtagende forening?

Den objektive skattepligt for foreninger, der er skattepligtige iht. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter ifølge bestemmelsen alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Foreningen, C, er efter det oplyste skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. forstås indtægt fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt fra drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 1. pkt.

Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, er ikke skattepligtige. Skattefri, ikke-erhvervsmæssige indtægter består hovedsagelig i beløb, som tilflyder en forening m.v. uden at denne skal udfolde nogen væsentlig aktivitet for at oppebære dem. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes gaver, indskud, medlemskontingenter samt tilskud.

Skatteministeriet finder ud fra en konkret vurdering, at den modtagende forening, C, ikke er skattepligtig af overførsel af aktiverne og passiverne fra de to ophørende foreninger, A og B.

Skatteministeriet indstiller derfor, at besvarelsen er spørgsmål 3 er "Ja".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende. kan C anvende reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, og derved ikke bliver beskattet af transaktionen?

Skatteministeriet bemærker, at eftersom svaret på spørgsmål 3 er "Ja", indstilles spørgsmål 4 at være "bortfaldet".

Spørgsmål 5

Vil fusionen have skattemæssige konsekvenser for medlemmerne i henholdsvis A og B?

Sammenlægningen af A, B og C, med C som den fortsættende forening, medfører at medlemmerne i de to foreninger udtræder som medlemmer i deres hidtidige foreninger, og i stedet indtræder som medlemmer i C.

Medlemmerne vil efter det oplyste have samme rettigheder og forpligtelser ved indtræden i C, som de havde før som medlemmer af A og B, og medlemmerne har således i øvrigt de samme rettigheder og vilkår som hidtil, som før vedtægtsændringerne samt sammenlægningen. Endvidere skal henses til, at de tre foreninger i henhold til vedtægterne reelt i øvrigt fungerer som én samlet forening.

Skatteministeriet finder derfor, at sammenlægningen af de tre foreninger kan ske uden skattemæssige konsekvenser for medlemmerne.

Skatteministeriet indstiller derfor at spørgsmål 5 skal besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter