Dato for udgivelse
15 Mar 2011 11:40
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Feb 2011 08:26
SKM-nummer
SKM2011.168.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-177140
Dokument type
Bindende svar
Emneord
vedtægtsændring, aktie, afståelse
Resumé
Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i et familieejet selskab, hvor 99% af de eksisterende A-aktier ændres til B-aktier og stemmeandelen på A-aktierne ændredes til 1000 stemmer pr. A-aktie, ikke medførte skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.
Hjemmel
Aktieavancebeskatningloven § 1
Reference(r)
Aktieavancebeskatningloven § 1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 S.G.2.3.1.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.B.2.1.4.8

Spørgsmål

Kan det bekræftes, at det ikke medfører skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Selskab A, herunder at aktionærernes anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer ikke ændres, såfremt (afrundet) 99% af A-aktierne ændres til B-aktier, og ethvert A-aktiebeløb på kr. 1.000 tillægges en stemmevægt på 1.000?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskab A er et familieejet selskab, som bl.a. ejer 75% af aktierne i Selskab B, der er moderselskab i en koncern. De resterende 25% af aktierne i Selskab B ejes af Selskab C.

Aktierne i Selskab A ejes af Person A og dennes 3 børn Person B, Person C og Person D. Alle aktionærerne har bopæl og er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Der er to aktieklasser i selskabet, som har en stemmevægt på henholdsvis 10 stemmer for ethvert A-aktiebeløb på kr. 1.000 og 1 stemme for ethvert B-aktiebeløb på kr. 1.000. Aktierne og stemmerne i selskabet er fordelt på følgende:

Alle aktier

Andel af aktier

A-aktier

B-aktier

Stemmer

Stemmer i pct.

Person A

X

51,04%

X

X

X

64,83%

Person B

X

15,86%

X

X

X

11,65%

Person C

X

16,63%

X

X

X

11,77%

Person D

X

16,48%

X

X

X

11,75%

X

100,00%

X

X

X

100,00%

Person A er i dag bestyrelsesformand i Selskab A og næstformand i Selskab B. Person C er menigt bestyrelsesmedlem i både Selskab A og i Selskab B.

Oplysninger om dispositionen

Det påtænkes ved en vedtægtsændring at reducere A-aktiekapitalen ved, at 99% af de eksisterende A-aktier ændres til B-aktier samt ændre stemmeretten for aktierne, således at der knyttes en større stemmeandel pr. A-aktie.

Baggrunden for den påtænkte vedtægtsændring er, at der herved skabes mulighed for at bevare en effektiv ledelse og beslutningsproces for Selskab A og Selskab B, selv om aktierne i Selskab A som følge af fremtidige generationsskifter bliver fordelt blandt flere familiemedlemmer.

Med den nuværende fordeling af aktierne råder Person A gennem sine A- og B-aktier over ca. 65% af stemmerne i Selskab A og ejer ca. 51% af aktierne.

Det tilstræbes, at den eller de personer fra næste og kommende generationer af familien, der bedst kan være den drivende kraft i Selskab A og Selskab B, kan få en bestemmende/væsentlig indflydelse, selv om de økonomiske værdier og dermed aktierne i Selskab A ved fremtidige generationsskifter fordeles mellem flere familiemedlemmer. Herved sikres det, at Selskab A og Selskab B kan fortsætte som en familieejet virksomhed med en effektiv ledelse og beslutningsproces.

Det er muligt at opnå en sådan struktur ved en vedtægtsændring, hvorefter (afrundet) 99% af de eksisterende A-aktier ændres til B-aktier, mens de resterende A-aktier tillægges en større stemmeretsandel.

Det påtænkes at ændre stemmerne knyttet til A-aktierne, således at der til ethvert A-aktiebeløb på kr. 1.000 knyttes 1.000 stemmer (i dag: 10 stemmer), mens der til ethvert B-aktiebeløb på kr. 1.000 knyttes 1 stemme.

Der vil ikke ved den påtænkte vedtægtsændring blive ændret ved A-aktiernes eller B-aktiernes økonomiske rettigheder. Den eneste forskel mellem A-aktierne og B-aktierne er og vil fortsat være antallet af stemmer knyttet til aktierne.

Efter gennemførelsen af vedtægtsændringen vil der blive følgende fordeling af stemmerne mellem aktionærerne, hvilket (afrundet) svarer til den gældende fordeling:

Alle aktier

Andel af aktier

A-aktier

B-aktier

Stemmer

Stemmer i pct.

Person A

X

51,04%

X

X

X

64,99%

Person B

X

15,86%

X

X

X

11,61%

Person C

X

16,63%

X

X

X

11,71%

Person C

X

16,48%

X

X

X

11,69%

X

100,00%

X

X

X

100,00%

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Baggrunden for den påtænkte ændring af stemmeretten knyttet til aktierne er at gøre det muligt at bevare en effektiv ledelse og beslutningsproces for Selskab A og Selskab B, også efter de økonomiske værdier og dermed aktierne i Selskab A ved fremtidige generationsskifter fordeles mellem flere familiemedlemmer. Der overføres ikke i forbindelse med vedtægtsændringen aktier eller rettigheder af økonomisk værdi mellem de enkelte aktionærer. Formålet er alene det rent forretningsmæssige at bevare en effektiv ledelse og beslutningsproces, selv om koncernen fortsætter som en familieejet dansk virksomhed med flere aktionærer.

I medfør af den tidligere aktieselskabslov kunne stemmeretsforskelle i et aktieselskab kun ske op til en faktor 1-10. I den nye selskabslovs §§ 45-46 er der genindført (det var også muligt indtil 1973) mulighed for stemmeløse aktier. Der er derfor også - som det mindre i det mere - givet mulighed for, at aktier kan have en stemmevægt på fx 1.000:1. I forarbejderne og Betænkning nr. 1298/2008 om "Modernisering af selskabsretten", s. 162 ff., som ligger til grund for den nye selskabslov, er bl.a. anført, at der i de fleste lande kan udstedes stemmeløse aktier, og at det i mangel af dokumenterede skadevirkninger ved stemmeløse aktier bør være op til selskabet og dets aktionærer at beslutte, om der skal være stemmeløse aktier. Lovgivers intention om, at det bør være selskabet og dets aktionærer, der uden lovmæssige restriktioner skal tage stilling til, hvilken stemmevægt de enkelte aktier skal tildeles, ville reelt blive undergravet, såfremt en vedtægtsændring af stemmeretten i eksisterende selskaber i skattemæssig henseende skulle anses som afståelse af aktier.

Aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, angiver, hvad der i lovens forstand skal anses som afståelse:

"Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse"

Ændring af et selskabs vedtægter er ikke nævnt som en af de dispositioner, som udgør en afståelse af aktier. Skattemæssig afståelse kommer kun på tale, såfremt vedtægterne ændres så markant, at den enkelte aktionærs aktier kan anses for at have skiftet identitet.

I forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven fra 2005 (skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 78 af 16. november 2005, almindelige bemærkninger, punkt 2.4) er om vedtægtsændringer anført:

"Efter praksis sidestilles væsentlige ændringer i rettighederne, der er knyttet til aktien, med afståelse af aktien. Der kan være tale om ombytning af aktier i samme selskab med aktier med andre rettigheder, uanset at de nye aktier har samme kursværdi som de gamle aktier. Der kan også være tale om vedtægtsændringer, som væsentlig ændrer rettighederne knyttet til aktierne. Det afgørende er, om indholdet af rettighederne knyttet til aktien efter vedtægtsændringen har et væsentligt andet indhold således, at aktierne har en anden identitet efter vedtægtsændringen."

I ligningsvejledningen 2011-1 S.G.2.3.1.2 er om de grundlæggende betingelser for, at en vedtægtsændring kan medføre afståelse af aktier, bl.a. anført

"Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer..."

Det fremgår således udtrykkeligt, at en vedtægtsændring ikke kan anses som en ændring af aktiernes identitet og dermed som en skattemæssig afståelse, såfremt der ikke med vedtægtsændringen indtræder en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Den påtænkte vedtægtsændring vil ikke føre til, at de enkelte aktionærers stemmeret forskydes, og der vil ikke blive ændret ved, at hovedaktionæren, Person A, både før og efter vil besidde ca. 65% af stemmerne og dermed flertallet. Der ændres ikke ved de økonomiske rettigheder, som er knyttet til aktierne, idet der hverken før eller efter den påtænkte vedtægtsændring vil være forskel på de økonomiske rettigheder, der er knyttet til A- og B-aktierne. Den påtænkte vedtægtsændring medfører derfor ikke nogen formueforskydning mellem selskabets aktionærer og kan allerede derfor ikke anses for at udgøre en skattemæssig afståelse.

Dette underbygges af udtalelser om vedtægtsændringer, der angår aktiernes stemmeret, i forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven samt af, at Landsskatteretten og SKAT i en næsten undtagelsesfri fast administrativ praksis har undladt at statuere afståelse ved vedtægtsmæssige ændringer af stemmerne knyttet til de enkelte aktier.

I forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven fra 2005 (skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 78 af 16. november 2005, til § 30, stk. 1) er anført:

"Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling."

I Skatteministeriets "Redegørelse om retssikkerhed" fra marts 1992 side 138-174 er der foretaget en grundig analyse af, hvorvidt vedtægtsændringer i et aktie- eller anpartsselskab kan anses som afståelse. Det konkluderes om vedtægtsændringer angående stemmeret side 141:

"Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeret, må på baggrund af skattemyndighedernes mangeårige praksis anses for at være uden skatteretlig virkning."

Det anføres i analysen bl.a. (side 143-145), at Ligningsrådet i en afgørelse fra 1985 tilsyneladende søgte at stramme praksis, men at Landsskatteretten i TfS 1985, 170 LSR tilsidesatte Ligningsrådets afgørelse, hvorefter Ligningsrådet vendte tilbage til sin praksis om, at vedtægtsændringer angående stemmeret ikke anses som afståelse.

I TfS 1985, 170 LSR havde Ligningsrådet bl.a. begrundet sin afgørelse med, at ændringen af de hidtidige aktier til B-aktier alene kunne anses at være begrundet i et ønske om at undgå avancebeskatning ved afståelse af B-aktierne i november 1984. Landsskatteretten udtalte imidlertid kortfattet hertil:

"Landsskatteretten fandt ikke, at der var anledning til at fravige den faste praksis - som også fremgår af statsskattedirektoratets ligningsvejledning - hvorefter omdannelse af A-aktier til B-aktier ved vedtægtsændring ikke anses for en skattemæssig overdragelse."

I ligningsvejledningen 2011-1 S.G.2.3.1.2 er det særligt om ændring af stemmeret knyttet til de enkelte aktier anført:

"Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i Revision og Regnskabsvæsen 1981 Skattemæssige Meddelelser 187 SD, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS 1988, 705 LR - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TfS 1992, 130 LR, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10:1, i overensstemmelse med § 67, stk. 1 i aktieselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002 om aktieselskaber (ASL). Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, medmindre der foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TfS 1992, 345 LR."

Der henvises i ligningsvejledningen til Landsskatterettens kendelse i TfS 1993, 285 LSR. I denne kendelse fandt Landsskatteretten heller ikke, at en vedtægtsændring, hvorefter forskellen mellem rettighederne for A-aktier og B-aktier blev ophævet, således at A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmeværdi og samme udbytteret, kunne anses for afståelse af aktier. Endvidere er henvist til den ovenfor nævnte kendelse i TfS 1985, 170 LSR samt til det daværende Statens Ligningsdirektorats afgørelse i Revision og Regnskabsvæsen 1969 Skattemæssige Meddelelser p. 45 DEP. I sidstnævnte afgørelse udtalte Statens Ligningsdirektorat, at en vedtægtsmæssig ændring af aktiernes rettigheder ikke ville statuere skattepligtig overdragelse.

Den faste administrative praksis om, at en vedtægtsændring af stemmeretten knyttet til de enkelte aktier ikke anses som skattemæssig afståelse, har sikker støtte i den skatteretlige litteratur. Der kan bl.a. henvises til Erik Banner-Voigt, Preben Underbjerg Poulsen og Sørensen Rasmussen: "Aktieavancebeskatning", 2. udg., 2006, s. 306 f., Bent Ramskov: Intern Selskabsomstrukturering, 2001, s. 186 ff. og s. 192 ff., Henrik Peytz: Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer, 2. udg., 2008, s. 509 f., Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, s. 565, og Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 13. udg., 2009, s. 572 f.

I en enkelt afgørelse, Skatterådets afgørelse SKM2007.433.SR, er der statueret afståelse som følge af en påtænkt ændring af stemmeretten ved en vedtægtsændring. Uden at det er nødvendigt at diskutere, om afgørelsen er korrekt eller ej, kan det konstateres, at de faktiske omstændigheder i SKM2007.433.SR adskiller sig afgørende fra de faktiske omstændigheder, som er gældende i nærværende anmodning.

I SKM2007.433.SR lagde SKAT/Skatterådet afgørende vægt på

  • at der ikke var tale om en generel vedtægtsændring, da den kun omfattede to aktionærer, som var far og søn, og
  • at der blev flyttet væsentlig indflydelse (stemmer) fra faderen til sønnen, idet faderens stemmeandel gik fra 50% til 5,56%, mens sønnens stemmeretsandel gik fra 25% til 69,44%. Formålet med ændringen var således ifølge SKAT/Skatterådet, at sønnen skulle have stemmemajoriteten, og at der ikke skulle betales herfor.

I nærværende anmodning om bindende svar er de faktiske omstændigheder derimod,

  • at alle aktionærerne i Selskab A omfattes af vedtægtsændringen, og
  • at der kun i uvæsentlig grad flyttes stemmeandele mellem aktionærerne, og at der ikke ændres ved, at Person A både før og efter den påtænkte vedtægtsændring vil have mere end 50% af stemmerne i Selskab A.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørger ønsker at få bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor 99% af A-aktierne ændres til B-aktier og de resterende A-aktier tillægges en stemmeværdi på 1.000 pr. aktie, ikke medfører skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.

Praksis

Ligningsvejledningen 2011-1 S.G.2.3.1.2 Vedtægtsændringer:

" Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i Revision og Regnskabsvæsen 1981 Skattemæssige Meddelelser 187 SD, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS 1988, 705 LR - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TfS 1992, 130 LR, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10:1, i overensstemmelse med § 67, stk. 1 i aktieselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002 om aktieselskaber (ASL). Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TfS 1992, 345 LR.

I SKM2007.433.SR fandt Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor en aktionær ville overføre stemmerettigheder til sin søn, ville medføre afståelse. Vedtægtsændringen ville medføre, at faren gik fra at have 50% af stemmerne til at have 5,56% af stemmerne.

..."

Skatteministeriets vurdering af spørgsmålet

Det fremgår af praksis i Ligningsvejledningen, at en vedtægtsændring kun kan sidestilles med overdragelse af aktier, når der sker en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssiges anses for at foreligge afståelse.

Følgende fremgår af det oplyste vedr. vedtægtsændringen:

  • Formålet med vedtægtsændringen er at bevare en effektiv ledelse og beslutningsproces, selvom aktierne bliver fordelt blandt flere familiemedlemmer.
  • Der er tale om en generel vedtægtsændring, hvor alle aktionærerne deltager.
  • Stemmeværdien der flyttes mellem aktionærerne er på maksimalt 0,16%.
  • Ingen aktionær opnår mere indflydelse eller får mindre indflydelse pga. vedtægtsændringen.

I den konkrete sag sker der en ændring af aktiernes stemmeværdi og hermed en ændring af stemmeforholdet mellem A- og B-aktierne. Det er Skatteministeriets opfattelse, at en flytning af stemmer mellem aktieklasser kan medføre en forskydning af værdi mellem aktieklasserne. Forskydningen i den konkrete sag er begrænset til internt i den enkelte aktionærs formue og der sker derfor ingen formueforskydning mellem aktionærerne.

Det er Skatteministeriets vurdering, at den fremlagte ændring af aktiernes stemmeværdi ikke vil medføre skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.

Skatteministeriet indstiller, at der svares Ja til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter