Dato for udgivelse
15 Mar 2011 15:39
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Feb 2011 10:31
SKM-nummer
SKM2011.172.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-195549
Dokument type
Bindende svar
Emneord
bonus, syntetisk, obligation, retserhvervelse, bidrag, naturaliegode, aflønning
Resumé
Skatterådet bekræftede, at en udskudt bonus i form af en syntetisk obligation først retserhverves ved udløbet af den årlige udskydelsesperiode, når der tildeles en obligation, da der var en reel usikkerhed, om den syntetiske obligation blev konverteret til en rigtig obligation. Yderligere bekræftede Skatterådet, at markedsværdien af obligationen på tildelingstidspunktet anses for et naturaliegode, der ikke var omfattet af bidragspligten i arbejdsmarkedsbidragsloven.
Hjemmel
Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2
Statsskatteloven § 4
Reference(r)

Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2
Statsskatteloven § 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.A.2.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-2, afsnit E.B.8.3.1

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at udskudt bonus i form af en syntetisk obligation retserhverves og dermed først skal beskattes ved udløbet af den årlige udskydelsesperiode, når der tildeles en obligation?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at markedsværdien af obligationen på tildelingstidspunktet anses for et naturaliegode, der ikke er omfattet af bidragspligten i arbejdsmarkedsbidragsloven?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

På baggrund af de nye krav til aflønning i den finansielle sektor af visse medarbejdergrupper, jf. L 49 fremsat af Økonomi- og Erhvervsministeriet den 9. november 2010, skal Selskabet pr. 1. januar 2011 implementere nye principper og vilkår i relation til det nuværende aflønningssystem. De nye aflønningsprincipper kommer til at omfatte direktion, bestyrelse samt udvalgte medarbejdere i koncernen, der anses at kunne påvirke koncernens risiko i væsentligt omfang.

De kommende regler i lov om finansiel virksomhed om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder kræver gennemførsel af nye aflønningsprincipper, herunder udskydelse af udbetaling med en vis procentdel af den beregnede bonus. Der bliver også krav om, at mindst 50 % af enhver variabel løndel sker i form af et instrument, der afspejler virksomhedens kreditværdighed, f.eks. i form af obligationer.

Forslaget til disse regler blev fremsat i starten af november 2010, og forventes vedtaget 16. december 2010, og med ikrafttræden 1. januar 2011. For Selskabet er det blandt andet følgende regulative krav, der på denne baggrund skal tilgodeses i den nye incitamentsstruktur med virkning for 2011 og fremadrettet;

 

  • At udbetalingen af mindst 40 % - eller 60 % ved større variable løndele - af enhver variabel løndel sker over en periode på mindst tre år, eller mindst fire år for bestyrelse og direktion.
  • At den udskudte variable løndel er betinget af, at Selskabets økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel, og at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet.
  • At mindst 50 % af enhver variabel løndel sker i form af et instrument, der afspejler Selskabets kreditværdighed.
  • At variable løndele i form af et instrument, der afspejler Selskabets kreditværdighed, bindes i en passende periode, og at medarbejderen ikke foretager hedging eller anden risikoafdækning af den risiko der knyttes til instrumentet.

Selskabet er ikke en børsnoteret virksomhed og ønsker af forskellige årsager, blandt andet grundet strukturen i ejerkredsen, ikke at bruge aktier som instrument, der afspejler kreditrisikoen i henhold til L 49.

Selskabet ønsker i stedet at benytte obligationer som instrument, der afspejler kredit-risikoen i virksomheden.

Disse regulative krav er tiltænkt implementeret i en model, hvor der efter beregningen af den variable løndel skal ske en fordeling af udbetalingen af 40 % / 60 % af den beregnede bonus over en periode på enten tre eller fire år, dvs. udskudt udbetaling med årlig tildeling.

Den del af den beregnede bonus, som kan komme til udbetaling i umiddelbar forlængelse af beregningen, vil også bestå af et mix af henholdsvis kontanter og et instrument, som afspejler kreditværdigheden i Selskabet. Sidstnævnte variable løndel vil blive i form af en obligation udstedt af Selskabet, med de nedenfor beskrevne karakteristika, som efter tildelingen bindes i periode på seks måneder, hvor indfrielse er afskåret.

Den udskudte bonusdel sker også i et mix af henholdsvis kontanter og et instrument, som afspejler kreditværdigheden i Selskabet. Tildeling af sidstnævnte variable løndel vil blive afhængig af vilkår, som beskrevet nærmere nedenfor.

Oplysninger om dispositionen

Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af den long term incentive model, som Selskabet pt. har under overvejelse og ønsker udformet som vilkår for udbetaling af variabel aflønning til den berørte personkreds.

Beskrivelse af den nye incentive model

I den planlagte model vil der efter opgørelsen af den variable løndel ske en fordeling af udbetalingen af 40 % eller 60 % af den beregnede bonus over en periode på enten tre eller fire år, dvs. udskudt udbetaling. Den udskudte bonusdel sker i et mix af henholdsvis kontanter og et instrument, som afspejler kreditværdigheden i Selskabet.

Bonus som kan overdrages umiddelbart efter beregningen

Den del af den beregnede bonus, som kan komme til udbetaling i umiddelbar forlængelse af beregningen, vil også bestå af et mix af henholdsvis kontanter og et instrument, som afspejler kreditværdigheden i Selskabet. Sidstnævnte variable løndel vil blive i form af en obligation udstedt af Selskabet, med de nedenfor beskrevne karakteristika, som efter udstedelsen bindes i periode på seks måneder, hvor indfrielse er afskåret.

Obligationerne udstedes af Selskabet med en fast løbetid på 3,5 eller 4,5 år.

Obligationsbasereret bonus hvis udbetaling skal udskydes (angående spørgsmål 1)

For så vidt angår den udskudte bonusdel, som skal være i "ikke kontant vederlæggelse", overvejer Selskabet en model, hvor 20 % / 30 % af den samlede beregnede bonus udskydes i form af et antal ikke rentebærende syntetiske obligationer udstedt til underkurs afhængig af forholdene på beregningstidspunktet.

At der foreligger et syntetisk obligation i selve udskydelsesperioden skyldes blandt andet, at medarbejderen - i modsætning til en egentlig obligation - ikke i udskydelsesperioden har et retskrav på betaling af et bestemt beløb, og at der ikke udstedes en obligation af Selskabet. De syntetiske obligationer er reelt et instrument, der skal "skygge" og dermed afspejle udviklingen i Selskabets kreditværdighed over en længere periode, og giver principielt alene ret til afregning af et kontant beløb ved udløb til den aktuelle kurs på en obligation, i lighed med såkaldte fantomaktier, hvor bonussen afhænger af kursudviklingen på en given aktie.

De syntetiske obligationer udskydes over en periode på i alt tre til fire år regnet fra udløbet af det relevante bonusår og udgør reelt en foreløbigt beregnet bonus. Den endelige tildeling af denne udskudte bonusdel vil ske ligeligt i intervaller med et års mellemrum og sker i form af obligationer.

Antallet af syntetiske obligationer, der efter endt udskydelsesperiode, konverteres til tildelte obligationer bestemmes af forretningsafkastet for koncernen over udskydelsesperioden. Dvs. hvor stor en andel af de udskudte syntetiske obligationer, som ender med en udstedelse af obligationer, og dermed en endelig bonus allokering, afhænger af koncernens akkumulerede forretningsafkast p.a. i perioden fra beregning af bonussen til de årlige tildelingstidspunkter. Har der været en utilfredsstillende udvikling i dette nøgletal, bortfalder en del af de syntetiske obligationer.

Udover udviklingen i forretningsafkastet bliver den endelige bonus allokering - på grundlag af kravene i kommende regulativer - også afhængig af om de individuelle resultater/handlinger opgjort i det enkelte bonusår (basisår) også på længere sigt har været opretholdt.

Der er dermed tale om, at antallet af syntetiske obligationer ved "indgangen til udskydelsesperioden" bliver foreløbigt, og det endelige antal af disse syntetiske obligationer først fastlægges efter endt udskydelsesperiode, og selve tildelingen af bonussen sker i form af obligationer.

Obligationerne tildeles således successivt i løbet af udskydelsesperioden initialt til kurs 82,50 og efterfølgende til kurser, der herefter tilrettes effekten af, at obligationen ikke er rentebærende (se til illustration vedlagte tal eksempel).

Der er forbud mod hedging af såvel den udskudte bonusdel som de faktiske tildelte obligationer, dvs. at den enkelte medarbejder ikke kan sikre sig mod et helt eller delvist bortfald af det udskudte bonusbeløb som følge af negative udsving af værdien af disse instrumenter.

Obligationerne tildeles af Selskabet med en fast løbetid på 3½ / 4½ år blandt andet for at tilgodese udskydelseselementet i de regulative regler, og udgør herefter et almindeligt pengekrav. Efter den årlige tildeling af obligationer vil der - på grundlag af de forventede regulative krav - blive fastlagt en passende bindingsperiode for obligationen, som i øjeblikket vurderes til at være seks måneder. I denne bindingsperiode er en indfrielse af obligationerne ikke mulig.

Efter udløbet af bindingsperioden kan obligationen indfries, eller medarbejderen kan vælge at beholde obligationen til salg / indfrielse på et senere tidspunkt eller ved udløb. Indfrielseskursen for de tildelte obligationer afhænger af udviklingen i Selskabets solvensgrad. Kursen vil således afhænge af følgende principper:

Udgangspunktet er, at Selskabet har en solvens på ca.18 %. Har Selskabet om 3½ år opretholdt en solvens på >12 % kan fordringen indfries til kurs 100. Er solvensen om 3½ år < 12 %, udgør kursen 95. Ved en solvens om 3½ år på < 10 %, udgør kursen 75. En solvens om 3½ år på < 8 %, vil resultere i kurs 25. Værdiansættelsen af obligationen bestemmes dermed af udviklingen i Selskabets solvensgrad i løbet af løbetiden. Denne opbygning er sket under hensyntagen til, at de regulative krav, der tilsiger, at der skal anvendes et instrument, der afspejler virksomhedens kreditværdighed.

Illustrativ figur vedrørende udskudt obligationsbaseret bonusdel

Som nævnt ovenfor indebærer den langsigtede "obligationsbaserede" incitamentsmodel, at 20 % / 30 % af den samlede beregnede bonus bliver udskudt og også samtidig konverteres til et antal ikke rentebærende syntetiske obligationer udstedt til underkurs.

De syntetiske obligationer har deres eksistens i selve udskydelsesperioden. Over udskydelsesperioden bliver årligt 10 % (ud af 30 %) af den udskudte bonusdel tildelt i form af obligationer, forudsat at koncernens akkumulerede forretningsafkast p.a. i perioden fra beregning af bonussen til det årlige tildelingstidspunkt har været tilfredsstillende, og forudsat at de oprindelige individuelle resultater/handlinger fortsat karakteriseres som opfyldte. Er dette ikke tilfældet, bortfalder en del af den udskudte bonus.

Antallet af syntetiske obligationer, der efter endt udskydelsesperiode, konverteres til tildelte obligationer bestemmes af to forhold:

1) Udviklingen i forretningsafkastet for koncernen over udskydelsesperioden, og

2) Hvorvidt de individuelle resultater og/eller handlinger opgjort i det enkelte bonus år også på længere sigt har været opretholdt

Har der været en utilfredsstillende udvikling i et af disse krav, resulterer dette i en reduktion i antallet af de syntetiske obligationer, og evt. i et bortfald, såfremt situationen kræver dette. At den udskudte bonusdel kan bortfalde fuldt ud, skyldes indholdet af de regulative krav, idet udbetalingen af den udskudte bonus skal være betinget af, at der ikke er sket en væsentlig forringelse af Selskabets økonomiske situation. Det skal nævnes, at de præcise retningslinjer for hvor væsentlig en økonomisk forringelse i forretningsafkastet osv. der skal være aktuel før der sker et bortfald af den (hele) udskudte bonusdel, er endnu ikke på plads. Det er dog ingen tvivl om, at den udskudte bonusdel kan mistes, afhængig af blandt andet udviklingen af forretningsafkastet for koncernen over en længere årrække.

Efter den årlige tildeling af obligationer vil der blive fastlagt en passende bindingsperiode for obligationen. I denne bindingsperiode er en indfrielse af obligationerne ikke mulig.

Til illustration af den udskudte bonusdel, se nedenstående figur:

Visning af billede: udskydelsesmodel

Livscyklussen for den obligationsbaserede udskudte bonusdel kan illustreres således:

Visning af billede: beregning

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1:

Dette spørgsmål angår den del af den beregnede bonus, hvis "udbetaling" bliver udskudt i form af et antal syntetiske obligationer med en kurs, der er afhængig af forholdene på beregningstidspunktet. Antallet af syntetiske obligationer, der efter endt udskydelsesperiode bliver endelige, og tildeles i form af obligationer, bestemmes blandt andet af et performance kriterium, nemlig udviklingen i forretningsafkastet for koncernen over udskydelsesperioden. Desuden foreligger der en udskudt bonusdel med en variabel kurs, da kursen på den endelige bonus allokering afhænger af forholdene på tildelingstidspunktet.

Det ønskes bekræftet, at denne udskudte bonus først retserhverves i skattemæssig sammenhæng og dermed først skal beskattes på det tidspunkt, at der sker en faktisk tildeling af obligationer.

Det er vores klare opfattelse, at beskatningstidspunktet for medarbejderne er sammenfaldende med selve tildelingen af obligationerne, og at det er værdien på udstedelsestidspunktet, som anses for et skattepligtigt løngode. De syntetiske obligationer er reelt en foreløbigt beregnet bonusandel, hvor den endelige bonusandel først gøres op og beregnes endeligt i forbindelse med tildelingen af egentlige obligationer.

Det er ganske rimeligt, at der i denne situation er symmetri mellem fastlæggelsen af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt for et udskudt bonusbeløb, og de nye aflønningskrav, som netop medfører, at der skal ske udskydelse med betaling af en vis procentdel af et givent bonusbeløb, hvis endelige størrelse også skal være afhængig af udviklingen i Selskabets kreditværdighed henover en længere periode.

Et grundlæggende princip i skattelovgivningen er, at en indtægt skal beskattes, når der er erhvervet endeligt ret til den. Dette retserhvervelsesprincip er også styrende for beskatningstidspunktet for lønaccessorier modtaget i ansættelsesforhold.

En bonus, hvis endelige berettigelse og størrelse afhænger af udviklingen i eksempelvis økonomiske nøgletal, vil efter skatteretlig praksis først blive betragtet som retserhvervet på det tidspunkt, hvor det - på baggrund af udviklingen i de fastlagte økonomiske betingelser - er muligt at fastlægge, hvad der eventuelt skal komme til udbetaling.

Der er talrige eksempler i praksis på, at økonomiske betingelser knyttet til en bonusordning, medfører, at bonussen er suspensiv betinget, og først retserhverves på det tidspunkt, at det kan konstateres, om de økonomiske betingelser var opfyldt. Også i SKATs styresignal fra december 2009 (SKM2009.749.SR) omkring retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter, slås det fast, at: "En betingelse knyttet til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt."

Styresignalet omhandler købe- og tegningsretter, men bemærkningerne vedrørende retserhvervelsestidspunktet må helt givet ligeledes omfatte andre typer af bonusordninger herunder kontantbonus, aktier og lignende ordninger.

Som et eksempel på, at økonomiske betingelser skubber beskatningen, kan nævnes en nyere afgørelse af den 25. august 2009 (offentliggjort som SKM2009.538.SR). Her fastslår Skatterådet, at en SAR, dvs. en Stock Appreciation Right, der er en form for kontantbonus, først beskattes på det tidspunkt, hvor bonussen rent faktisk kan beregnes, og hvor betingelserne for bonus er opfyldt. I den konkrete sag var udbetaling af bonussen betinget af, at den underliggende akties kurs ændrede sig over måleperioden. Hvis kursen var uændret, ville der ikke ske udbetaling. Hvis medarbejderen fratrådte eller afgik ved døden i måleperioden, ville medarbejderen eller dennes bo have ret til en forholdsmæssig andel af en beregnet bonus. Skatterådet lagde i afgørelsen afgørende vægt på det tidspunkt, hvor bonussen endeligt kunne udmåles, og at dette tidspunkt var netop sammenfaldende med dét tidspunkt, hvor betingelsen for bonus var opfyldt.

Det er også generelt anerkendt i praksis, at en indkomst først kan anses for endeligt retserhvervet og således først skal beskattes, når grundlaget for beregningen af indkomstens størrelse fremstår klart, og beløbets størrelse samt tidspunktet for udbetalingen lader sig bestemme med en høj grad af sikkerhed.

I forhold til udskudte bonusbetalinger har SKAT også i ny afgørelse bekræftet, at beskatningstidspunktet er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor bonussen endeligt kan udmåles under forudsætning af, at den udskudte bonusbetaling er afhængig af objektive mål, som i øvrigt er udenfor medarbejderens rækkevidde.

I SKM2010.479.SR blev der spurgt om, hvornår der skete beskatning af en udmålt bonus, hvor udbetalingen blev udskudt, og hvis udbetaling var betinget af opfyldelse af en række forskellige objektive betingelser primært i form af økonomiske mål set over en længere årrække. Udbetalingen af den foreløbigt udmålte bonus skulle udskydes henover en 3-årig periode med enten evt. årlig pro rata udbetaling, eller udbetaling én gang efter udløbet af denne treårige udskydelsesperiode. Det fremgår endvidere af sagen, at denne udskydelse af udbetaling med en vis procentdel af en optjent bonus skete på foranledning af forskrifter om aflønning i den finansielle sektor, som Finansinspektionen i Sverige havde vedtaget pr. 1. januar 2010. Dvs. der forelå en situation, som kan sidestilles med den situation, at Selskabet står i qua fremsættelsen af L 49.

I denne afgørelse udtalte SKAT følgende:

"Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at en medarbejder, der som en del af koncernens bonus-system, får bundet 50 % eller 60 % af sin udmålte kontantbonus til eventuel forholdsmæssig udbetaling over de følgende tre år, først beskattes af denne udskudte bonus på de tre udbetalingstidspunkter, hvis det endelige bonusbeløb er afhængig af vilkårene i én af nævnte modeller A, B eller C.

Det er SKATs vurdering, at de vilkår, der stilles for udbetalingen af bonus i alle 3 modeller er objektive, forstået således, at medarbejderen ikke ensidigt kan sikre betingelsernes opfyldelse, og dermed bonusens udbetaling. Det er desuden kendetegnet for alle 3 modeller, at den del af bonusen, der udskydes kan variere betydeligt i forhold til det opsparede grundbeløb/foreløbige beløb, afhængig af betingelserne i den af de nævnte modeller, der bliver gældende. Det fremgår af det oplyste, at medarbejderen ikke har rådighed over det opsparede beløb og der er forbud mod hedging (sikring af beløbet). Da bonusen desuden er afhængig af nogle fremtidige forhold, kan beløbet ikke endelig opgøres før de nævnte skæringspunkter.

Det er derfor SKATs vurdering, at den udskudte del af bonusen, har lighed med den i SKM2009.538.SR omhandlede SAR, idet der i begge tilfælde er tale om, at der tildeles et beregnings-grundlag/løfte om udbetaling af et bonusbeløb, hvis nogle på forhånd fastlagte objektive betingelser opfyldes. Skatterådet fandt i SKM2009.538.SR, at bonusen var løn og var skattepligtig, når betingelserne for udbetaling var opfyldt, der var således tale om, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt.

SKAT finder derfor tilsvarende i nærværende sag, at retserhvervelsestidspunktet udskydes til vilkårene i den af de beskrevne modeller, der kommer til at gælde, er opfyldt.

Da en andel af bonusen beregnes og udbetales hvert år, er det SKATs opfattelse, at retserhvervelsen sker med 1/3 hvert år, da alle betingelser for opgørelse af en andel bonus er til stede, og der sker udbetaling."

Denne afgørelse indeholder mange lighedspunkter med den tiltænkte incentive model. På grundlag af indholdet af SKM2010.479.SR er det vores klare opfattelse, at der i denne konkrete model også først sker retserhvervelse af den udskudte bonus på det tidspunkt, at der sker en tildeling af obligationer, som efterfølgende skal undergives en bindingsperiode.

Den udskudte bonus i form af syntetiske obligationer er reelt en foreløbigt beregnet bonus, hvis endelige beregning først kan ske, når det kan konstateres, om og i givet fald hvor stor en negativ udvikling der har været i forretningsafkastet for koncernen over udskydelsesperioden, og om de oprindelige individuelle handlinger/resultater fortsat er opfyldt, jf. formuleringen af den kommende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 77 a, stk. 4.

Afhængig af om disse betingelser er opfyldt eller ej, kan en andel af de syntetiske obligationer bort-falde uden kompensation. Medarbejderen har ingen mulighed for at råde over den udskudte bonus-del, der er også undergivet et hedgingforbud. Selve tildelingen af den udskudte bonus, som sker i form af obligationer, er 100 % afhængig af udviklingen i forretningsafkastet i den forudgående ud-skydelsesperiode, og om de oprindelige individuelle handlinger/resultater fortsat er opfyldt. Herudover er værdien af den udskudte bonus variabel, idet værdien af den tildelte bonus afhænger af forholdene på de respektive tildelingstidspunkter. Det er derfor vores opfattelse, at der hersker reel usikkerhed både om den udskudte bonus del kommer til udbetaling, og hvilken værdi den udskudte bonusdel har indtil selve tildelingen af obligationen.

At en bonus, der på grundlag af regulative bestemmelser skal udskydes, og hvis udbetaling blandt andet er betinget af at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentlig forringet, i skattemæssig sammenhæng først retserhverves når disse betingelser er opfyldt, fremgår også af bemærkningerne til L 49. Dette synspunkt er også at genfinde i et notat fra Skatteministeriet, som arbejds-gruppen nedsat under Økonomi- og Erhvervsministeriet efteråret 2009, indhentede om netop beskatningstidspunktet. Af notatet fremgår det blandt andet, at betingelser knyttet til selskabets performance normalt vil udskyde beskatningstidspunktet af en udskudt bonus.

På dette grundlag er det samlet set vores opfattelse, at medarbejderne først skal beskattes af den udskudte del af bonussen på de konkrete tidspunkter, hvor der sker tildeling af obligationen, og at der derfor skal svares bekræftende på spørgsmål 1.

Spørgsmål 2:

Det er vores opfattelse, at obligationer tildelt på grundlag af de ovenfor angivne aflønningsvilkår og med de ovenfor beskrevne karakteristika ikke skal sidestilles med vederlag i penge. De tildelte obligationer, evt. efter endt udskydelsesperiode, indebærer, at medarbejderne opnår et tilgodehavende i Selskabet, og der er tale om et instrument, som skal afspejle udviklingen i Selskabets kreditværdighed over en længere periode.

Også i relation til de kommende regler i lov om finansiel virksomhed anses obligationerne for ikke kontant vederlæggelse men derimod aflønning i form af et instrument, der skal udtrykke soliditeten i virksomheden. Dette tilgodehavende skal også i skattemæssig sammenhæng kvalificeres som et naturaliegode, og ikke vederlag i penge, og der er derfor ikke hjemmel til at pålægge AM-bidrag af værdien af de udstedte obligationer efter arbejdsmarkedsbidragslovens regler angående vederlag i penge i § 2, stk. 1, nr. 1. 

Værdien af de udstedte obligationer er vederlag i form af et naturaliegode, der skal beskattes som B-indkomst. Der er efter vores opfattelse ikke hjemmel til at pålægge AM-bidrag af værdien af de udstedte obligationer efter arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2 indeholder en udtømmende opregning af hvilke naturalier, der er omfattet af bidragspligten, og obligationer modtaget som et led i ansættelsesforhold er ikke positivt nævnt.

Vores opfattelse er også i overensstemmelse med SKATs juridiske vejledning om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2010-2, hvor følgende fremgår af afsnit B.1.9.3.

"Det nævnte løntillæg kan dog ikke sidestilles med vederlag i penge og der skal derfor ikke indeholdes A-skat eller AM-bidrag , jf. KSL § 43, stk. 1 og 2, samt KSL bek. (bek. nr. 1247 af 11. december 2009) § 18.  Der er ikke hjemmel i AMBL til at pålægge AM-bidrag af værdien af medarbejderobligationer, jf. AMBL § 8, stk. 1, litra a og b.

Bemærk, at lov om arbejdsmarkedsbidrag er ændret ved lov nr. 471 af 12. juni 2009. Reglerne om, hvilke indkomster, der er AM-bidragspligtige for lønmodtagere, findes efter lovændringen i AMBL §§ 2 og 3. Der er heller ikke efter lovændringen hjemmel til at pålægge AM-bidrag af værdien af medarbejderobligationer. Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 2011. 

Værdien af en sådan medarbejderobligation er B-indkomst for den ansatte jf. dog afsnit B.1.9.3.1"

På dette grundlag er det vores opfattelse, at der skal svares bekræftende på spørgsmål 2.

Supplerende bemærkninger ved mail af 3. februar 2011

"Vedr. spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at tildelte obligationer udgør et naturaliegode.

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2 indeholder en udtømmende opregning af hvilke naturalier, der er omfattet af bidragspligten, og obligationer modtaget som et led i ansættelsesforhold er ikke eksplicit opregnet. Der er således ikke er hjemmel til at pålægge AM-bidrag af værdien af de udstedte obligationer efter arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2. 

At obligationer skal anses for naturaliegode, som er B-indkomst og som ikke falder ind i lovens anvendelsesområde fremgår af SKAT´s juridiske vejledning om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2011-1, som senest er opdateret den 21.januar 2011. Følgende fremgår af afsnit B.1.9.3:

"Ved en medarbejderobligationsordning forstås, at virksomheden udsteder gældsbreve til medarbejderne på nærmere angivne beløb med angivelse af forrentning og løbetid m.v., således at medarbejderne uden at yde fuldt vederlag opnår et tilgodehavende i virksomheden.

Værdien af en sådan medarbejderobligation er skattepligtig som et løntillæg til medarbejderne. De tidligere regler i LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, om skattefri udlodning af medarbejderobligationer er ophævet, jf. afsnit B.1.9.3.1.

Det nævnte løntillæg kan dog ikke sidestilles med vederlag i penge og der skal derfor ikke indeholdes A-skat eller AM-bidrag , jf. KSL § 43, stk. 1 og 2, samt KSL bek.   (bek. nr. 1247 af 11. december 2009) § 18.   Der er ikke hjemmel i AMBL til at pålægge AM-bidrag af værdien af medarbejderobligationer, jf. AMBL § 8, stk. 1, litra a og b.

Bemærk, at lov om arbejdsmarkedsbidrag er ændret ved lov nr. 471 af 12. juni 2009. Reglerne om, hvilke indkomster, der er AM-bidragspligtige for lønmodtagere, findes efter lovændringen i AMBL §§ 2 og 3. Der er heller ikke efter lovændringen hjemmel til at pålægge AM-bidrag af værdien af medarbejderobligationer. Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 2011. 

Værdien af en sådan medarbejderobligation er B-indkomst for den ansatte, jf. dog afsnit B.1.9.3.1".

Også i forhold til anden lovgivning kvalificeres de tildelte obligationer som et naturaliegode, og ikke vederlag i penge.

Dette gælder i relation til de regulative krav jf. lov om finansiel virksomhed (FIL), hvorefter mindst 50 % af den variable løndel skal bestå af et "ikke kontant" bonusinstrument i form af aktier, aktielignede instrumenter, instrumenter som afspejler virksomhedens kreditværdighed m.v.

Følgende fremgår af FIL § 77 a, stk. 1, nr. 3: "Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, på tidspunktet for beregningen heraf skal bestå af aktier eller aktiebaserede instrumenter i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud, eller af instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed, herunder hybrid kernekapital i virksomheden, der opfylder kravene i § 129, stk. 2, jf. dog stk. 2. For forsikringsselskaber kan mindst 50 pct. af den variable løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet."

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at mindst halvdelen af bonussen sker i vederlæggelse, der ikke er i kontante bonusmodeller med årlig udbetaling. Den beskrevne model, som Selskabet har implementeret er udarbejdet med henblik på at opfylde denne bestemmelse, og modellen opfylder bestemmelsens formål og ordlyd. Obligationerne er aflønning, der udtrykker udviklingen i Selskabets kreditværdighed over en længere periode, og medarbejderen modtager et naturaliegode, og ikke et kontant bonus vederlag.

Også i relation til spørgsmålet om lønsumsafgiftsforpligtelse fremgår det af SKAT´s praksis, at obligationer ikke skal sidestilles med vederlag i penge, men udgør et naturaliegode. I SKM 2007.301 SR kommer Skatterådet til den konklusion, at medarbejderobligationer - i lighed med aktieordninger - ikke er omfattet af lønsumsafgiftsforpligtelsen, når betingelserne i Ligningslovens § 7 A er opfyldt. Dvs. Skatterådet foretager bedømmelsen af lønsumsafgiftsspørgsmålet på grundlag af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3, hvoraf fremgår; “Ved opgørelsen af lønsummen skal aflønning i naturalier medregnes til lønsummen i det omfang, de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven". Hvis Skatterådet var af den opfattelse, at medarbejderobligationer skulle sidestilles med kontant vederlag, ville også Ligningslovens § 7A medarbejderobligationer være omfattet af lønsumsafgiftsforpligtelsen i medfør af Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, der fastslår: " Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5."

Afgørende for om de tildelte (indkomstskattepligtige) obligationer skal medregnes til lønsummen, er om en sådan naturalieydelse berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. Dette forhold er pt. ikke afklaret endeligt hos Selskabet. Foreligger der et naturalie, som berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven, bliver de tildelte obligationer medregnet til lønsummen hos Selskabet. Er dette ikke tilfældet, vil de tildelte obligationer ikke indgå i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften.

Endeligt skal vi bemærke, at det er vores opfattelse, at obligationer som udstedes som en del af den løbende aflønning til medarbejderne udgør en fradragsberettiget driftsomkostning for Selskabet."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad. spm. 1

Spørger ønsker at få bekræftet, at en udskudt bonus i form af syntetiske obligationer først retserhverves på tidspunktet, hvor der tildeles en obligation, og beskatningen af denne bonus er udskudt til dette tidspunkt.

Generelt skal Skatteministeriet bemærke, at hvis der er knyttet betingelser, der medfører, at der er en reel usikkerhed, om hvorvidt en aftale bliver gennemført, så udskydes retserhvervelsen indtil betingelserne i aftalen er opfyldte.

Hvornår der foreligger retserhvervelse afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen. Betingelser som en ansat selv har kontrol over vil ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen er, hvorvidt der er en reel usikkerhed om betingelserne opfyldes. Retserhvervelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor der ikke længere hersker tvivl om betingelserne i aftalen opfyldes.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

..."

Praksis

SKM2009.749.SKAT - Styresignal

Styresignalet omhandler bl.a., hvornår købe- og tegningsretter kan anses for retserhvervet. I styresignalet er følgende nævnt om, hvorvidt økonomiske mål udskyder retserhvervelsen:

"Udnyttelse betinget af at økonomiske mål opnås

En betingelse knyttet til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Eksempel:

Medarbejderne har i 2009 fået tildelt købe- eller tegningsretter til aktier, der kan udnyttes til erhvervelse af aktier i selskabet i oktober 2009, oktober 2010 og oktober 2011. Udnyttelsen er for hvert år betinget af, at selskabet på de nævnte tidspunkter har nået nærmere fastsatte økonomiske mål. Er købe- eller tegningsretterne omfattet af de hidtidige regler?

Det er kun udnyttelsen i oktober 2009, der er omfattet af de hidtidige regler. De købe- eller tegningsretter, der først kan udnyttes i 2010 og 2011, fordi udnyttelsen er betinget af, at økonomiske mål nås, kan først anses for endeligt retserhvervet i henholdsvis 2010 og 2011."

SKM2009.538.SR

Skatterådet fandt, at en SAR ikke var en finansiel kontrakt, men en metode til at beregne fremtidig bonus. Beløbet skulle beskattes som løn, når betingelserne for bonus var opfyldt. En SAR var et løfte om bonus på et bestemt tidspunkt og størrelsen af bonussen var afhængig af kursstigningen på moderselskabets aktier. Den var ikke knyttet til ejerskab af aktier og kunne ikke overdrages. Der ville kun blive udbetalt bonus, hvis der skete ændringer i aktiekursen.

SKM2010.261.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det kunne aftales, at en andel af bonus som kom til udbetaling i 2009, kunne overføres til en medarbejderaktieordning, idet Skatterådet fandt, at der allerede var erhvervet ret til bonus.

I sagen til spm. 1 har SKAT skrevet følgende:

"Om bonusordningen i filialerne er oplyst, at bonussen kan udgøre 0 kr., hvis de opstillede mål ikke nås.

Ud fra det oplyste om ansættelsesforholdet og at bonussen kan være 0 kr., kan medarbejderne ikke forvente at få en bonus, og det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er erhvervet ret til bonussen, før det meddeles den ansatte, at der gives bonus."

SKM2010.479.SR

Skatterådet bekræftede i denne sag, at en bonusordning, hvor en del af den optjente bonus opspares og udbetaling gøres afhængig af resultatkrav over de næste 3 år, efter 3 forskellige modeller, medfører udskydelse af retserhvervelsen af den del af bonussen, der opspares.

SKAT lagde vægt på følgende i sagen:

"Det er SKATs vurdering, at de vilkår, der stilles for udbetalingen af bonus i alle 3 modeller er objektive, forstået således, at medarbejderen ikke ensidigt kan sikre betingelsernes opfyldelse, og dermed bonusens udbetaling. Det er desuden kendetegnet for alle 3 modeller, at den del af bonusen, der udskydes kan variere betydeligt i forhold til det opsparede grundbeløb/foreløbige beløb, afhængig af betingelserne i den af de nævnte modeller, der bliver gældende. Det fremgår af det oplyste, at medarbejderen ikke har rådighed over det opsparede beløb og der er forbud mod hedging (sikring af beløbet). Da bonusen desuden er afhængig af nogle fremtidige forhold, kan beløbet ikke endelig opgøres før de nævnte skæringspunkter."

Skatteministeriet indstilling og begrundelse

I den konkrete sag har rådgiver oplyst følgende vedrørende de syntetiske obligationer:

  • De syntetiske obligationer er kendetegnet ved, at medarbejderen i udskydelsesperioden ikke har et retskrav på betaling af et bestemt beløb.
  • De syntetiske obligationer er en foreløbig beregnet bonus, der udskydes over 3 til 4 år.
  • Antallet af syntetiske obligationer, der efter endt udskydelsesperiode konverteres til obligationer, bestemmes af forretningsafkastet for koncernen over udskydelsesperioden.
  • Udover udviklingen i forretningsafkastet bliver den endelige bonus allokering på grundlag af kravene i kommende regulativer - også afhængig af om de individuelle resultater/handlinger opgjort i det enkelte bonusår (basisår) også på længere sigt har været opretholdt.
  • Det endelige antal af syntetiske obligationer fastlægges først efter endt udskydelsesperiode.
  • Har der været en utilfredsstillende udvikling i et af disse krav, resulterer dette i en reduktion i antallet af de syntetiske obligationer, og evt. i et bortfald. Den udskudte bonusdel kan mistes, afhængig af blandt andet udviklingen af forretningsafkastet for koncernen over en længere periode.

Det er Skatteministeriet vurdering, at hvis der opstilles økonomiske mål, der medfører en reel usikkerhed, om medarbejderne får konverteret de syntetiske obligationer til rigtige obligationer, så kan dette medføre en udskydelse af retserhvervelsen. Der er ved vurderingen lagt særlig vægt på, at der opstilles økonomiske mål, der kan medføre et fuldstændigt bortfald af retten til de syntetiske obligationer, såfremt disse økonomiske mål ikke opnås. Det forudsættes, at der er en reel usikkerhed om opnåelsen af objektive mål og at medarbejderne ikke ensidigt kan sikre opfyldelsen.

Skatteministeriet finder ud fra det oplyste, at den skattemæssige retserhvervelse af de syntetiske obligationer er udskudt til tidspunktet, hvor der bliver tildelt en obligation.

Skatteministeriet indstiller, at der svares Ja til spørgsmål 1.

Ad. spm. 2

Spørger ønsker at få bekræftet, at værdien af obligationerne på tildelingstidspunktet er et naturaliegode, der ikke er omfattet af bidragspligten i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Arbejdsmarkedsbidragsloven omfatter vederlag i penge og visse specifikke naturaliegoder som der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af til staten.

Lovgrundlag

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2:

"Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

1)   Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

2)   Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 6.

3)   Ethvert vederlag i penge eller naturalier for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.

4)   Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, jf. dog § 3, nr. 4.

5)   Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger etableret i udlandet, når indbetalingerne i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst for lønmodtageren, jf. dog § 3, nr. 4.

Stk. 2.  Vederlag i form af naturalier som nævnt i stk. 1 indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige værdi. Ved naturalier forstås i denne lov:

1)   Fri kost og logi.

2)   Bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige.

3)   Multimedier, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3.

4)   Fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.

5)   Fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.

6)   Fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

7)   Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.

..."

Skatteministeriet indstilling og begrundelse

Det er Skatteministeriets opfattelse, at stk. 2 i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 nævner de naturaliegoder, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af.

Skatteministeriet finder, at de i sagen nævnte obligationer ikke er naturaliegoder omfattet af stk. 2.

Det fremgår af det oplyste i sagen, at obligationerne vil blive udstedt med en indfrielsesret. Såfremt en sådan indfrielsesret kunne udnyttes på retserhvervelsestidspunktet, ville dette kunne medføre, at når der sker retserhvervelse af obligationerne bliver dette sidestillet med penge.

I den konkrete sag sker der båndlæggelse, når obligationerne retserhverves og de kan derfor ikke sidestilles med kontant vederlag.

Skatteministeriet indstiller, at der svares Ja til spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.

Skatterådet skal bemærke til det oplyste i spørgsmål 1, at Selskabets fradrag for de syntetiske obligationer skal ske på det tidspunkt, hvor der sker retserhvervelse for modtagerne af obligationerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter