Dato for udgivelse
23 Mar 2011 13:08
Dato for afsagt dom/kendelse
03 Feb 2011 10:44
SKM-nummer
SKM2011.192.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS R5-46/2010 og BS R5-210/2010
Dokument type
Dom
Emneord
Tab, debitorer, konstateret, fordringer, uerholdelige, tidspunkt, krav, opgjort
Resumé

Sagsøgerens tab på en fordring ansås først for konstateret i skatte- og momsmæssig henseende i 2009, da skyldneren afgav insolvenserklæring i fogedretten. Tabet var således ikke konstateret allerede i 2004 eller 2005, da kravet havde været bestridt for domstolene og under en voldgiftssag afsluttet i 2008 og således havde været genstand for en reel tvist.

Reference(r)
Momsloven § 27, stk. 6
Kursgevinstloven § 2
Kursgevinstloven § 3
Kursgevinstloven § 25
Henvisning
Momsvejledningen 2011-1 G.1.6.1
Henvisning
Ligningsvejledningen E.B.2.6.5

Parter

H1 A/S
(Advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommer

Bente Thanning

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører periodisering af fradrag for tab.

Sagsøger, H1 A/S, har i skattesagen (BS R5-210/2010) principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1 A/S' fordring mod G1 v/OP må anses for tabt skattemæssigt i indkomståret 2004, dog således at den beløbsmæssige opgørelse af H1 A/S' skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

H1 A/S har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' fordring mod G1 v/OP må anses for tabt skattemæssigt i indkomståret 2005, dog således at den beløbsmæssige opgørelse af H1 A/S' skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

H1 A/S har i momssagen (BS R5-46/2010) principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' fordring mod G1 v/OP må anses for tabt momsmæssigt, således at H1 A/S' momstilsvar for april 2005 skal nedsættes med det momsmæssige tab på denne fordring, som angivet af H1 A/S, og således at den beløbsmæssige opgørelse af momstilsvaret hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

H1 A/S har i subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' fordring mod G1 v/OP må anses for tabt momsmæssigt, således at H1 A/S' momstilsvar for regnskabsåret 2005 nedsættes med det momsmæssige tab på denne fordring, og således at den beløbsmæssige opgørelse af momstilsvaret hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har i begge sager påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringerne er gengivet i dommen.

H1 A/S, herefter kaldet H1, konstaterede i 2004 et tab på engagementet med G1 v/ OP. H1 har ved indkomstopgørelsen for 2004 fratrukket et tab vedrørende OP på 25.527.172 kr. og i april 2004 reduceret salgsmomsen med 6.381.793 kr., som vedrører momsen af det varekøb, som danner grundlag for det fratrukne tab.

H1 indgav i foråret 2005 konkursbegæring mod OP. Skifteretten nægtede den 9. august 2005 at afsige konkursdekret. Skifterettens kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret den 17. marts. 2006.

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed afsagde den 25. juli 2008 kendelse, hvor OP blev pålagt at betale 4.440.492,17 kr. til H1. OP havde ikke fremsat modkrav under sagen. Kravet blev forsøgt inddrevet ved fogedretten, hvor OP den 22. september 2009 afgav insolvenserklæring.

Landsskatteretten afsagde kendelser den 8. oktober 2009, hvor det bestemtes, at det skattemæssige tab ikke kan fradrages i indkomståret 2004 eller 2005, og at H1 ikke er berettiget til at fradrage tab i momsgrundlaget i april 2005. Landsskatterettens kendelser er ikke gengivet i dommen.

Den 13. december 2010 fremsendte SKAT forslag til afgørelse, hvorved H1 opnår momsfradrag for 5.764.050 kr. i september 2009. Der resterer herefter tvist om 731.183 kr., hvor der er uenighed om, hvordan indbetalinger skal fragå på momspligtige og momsfrie beløb. Denne tvist indgår ikke i denne sag.

Forklaringer

IP har blandt andet forklaret, at han har været økonomichef hos H1 A/S siden december 2005. Han har kendskab til sagen, og han har udarbejdet opgørelser i sagen. H1 foretager månedlige momsafregninger.

OP var entreprenør og købte materialer hos H1 til byggerier i perioden fra 2002 til 2004. Det største byggeri var ...1-byggeriet, som blev afleveret som det sidste byggeri i december i 2004. Der var tab på engagementet grund af fejlslagne byggerier.

Der blev leveret varer og afholdt udlæg i forbindelse med byggerierne. Bygherren i ...1 holdt betalingerne tilbage, fordi byggeriet var forsinket, og der var problemer med byggeriet. H1 havde sikkerhed i entreprisesummen i henhold til entreprisekontrakten.

Tabet på varekøb opstod i 2004, primært i det sidste halve år af 2004. Betalingerne fra bygherren stoppede i 2. halvår 2004. Der er ikke nogen del af fordringen, der er opstået efter 1. januar 2005.

Det skyldige beløb er fratrukket i regnskabet. Han har ikke lavet opgørelsen "Selvangivne tab på debitorer 2004", men det er tal fra H1 regnskab. De beløb, som er angivet, har lagt fast siden udgangen af 2004. Det er derfor hans opfattelse, at kravet kunne opgøres endeligt ved regnskabsaflæggelsen for 2004. Det anførte tab vedrørende G2 Tømrerforretning angår et konkursbo, hvor H1 havde tab på varerleverancer.

Bygherren indbetalte i 2005 de 4 rater, som H1 havde transport i. Betalingerne udgjorde i alt 10.521.354 kr. På grund af renteberegning for 2005 blev nedbringelsen af gælden mindre end det indbetalte beløb. Der er ikke siden kommet indbetalinger på gælden. Ingen af beløbene hidrører fra OP.

Han ved ikke, hvorfor kravet er opgjort til 28 mio. kr. i konkursbegæringen. Han kender ikke udgangspunktet, men det kan formentlig skyldes, at der alene er medtaget gæld for byggeriet ...2 i ...1, som udgør hovedparten af gælden. Han ved heller ikke, hvorfor det i Sø- og Handelsretten gøres gældende, at det skyldige beløb i hvert fald er 11 mio. kr., men han antager, at det skyldes, at det er ubestridt, at der skyldes 11 mio. kr. Det beløb, som der gøres krav på ved behandlingen af sagen i Sø- og Handelsretten, indeholder også krav fra de andre byggerier, som H1 solgte materialer til og finansierede for OP.

OP har aldrig formelt fremsendt modkrav på et bestemt beløb eller anlagt sag vedrørende modkrav. Han har ikke kendskab til, at OPs anbringender om modkrav er konkretiseret eller dokumenteret. Han er heller ikke bekendt med retssager mellem OP og H1, herunder sager ført ved Højesteret.

H1 har en økonomisk interesse i sagen, fordi der i 2004 var en stor indkomst, som der kan modregnes i. H1 har ikke haft sådanne overskud siden 2004. Det kan være risiko for, at fradraget ikke kan udnyttes, hvis det først gives i 2009, da der ikke har været eller vil blive betalt selskabsskat, som der kan foretages fradrag i. Der er også en økonomisk interesse i renterne i den mellemliggende periode.

Der er nu truffet afgørelse vedrørende tilbagebetaling af moms med 5.765.050 kr. Tilbagebetalingen er baseret på regnskabstallene fra den 31. december 2004 med hensyntagen til den mellemliggende historik. Der er stadig tvist om, hvordan fordelingen mellem varertilgodehavende og udlægstilgodehavende skal være.

Han er ikke bekendt med, om OP blev kreditvurderet. H1s sikkerhed bestod i transporter og kontrol med betalingsstrømmen, samt en tillid til økonomien i projekterne.

HJ har blandt andet forklaret, at han er advokat og har været i advokatfirmaet R1 siden maj 2001. Han repræsenterede H1 ved nogle drøftelser i foråret 2005. Mødet kom i stand, fordi han med rimelig hast af A blev bedt om at indgive konkursbegæring mod OP. A havde bedt ham lave nogle undersøgelser af OP og hans selskaber. Han fandt ud af, at OP havde nogle tidligere krakkede selskaber, og A havde fundet ud af, at OP var ved at flytte grunde over til sin hustru OT. Der skulle også findes løsninger på nogle byggeprojekter.

Der var en materialekonto, som var meget stor, og en udlægskonto, også med et betragteligt beløb. Det var væsentligt, at der blev fastsat en fristdato, og derfor blev inkassolovens § 10 ikke iagttaget. Det medførte hans første klagesag, da advokat JM efterfølgende indgav klage. Han blev frifundet ved klagesagen, blandt andet på grundlag af referatet fra mødet.

A ønskede egentlig ikke konkursen, men ville gerne have dialog med OP, styring med byggepladserne og betalingerne samt en anerkendelse af gælden. Der var også et spørgsmål om et større momsbeløb, som OP havde fået udbetalt direkte, og A ville have del i disse momspenge.

Konkursbegæringen medførte, at der blev fastsat et møde. Formålet med mødet var at drøfte en alternativ løsning til konkursbegæringen. På mødet drøftede de OPs økonomiske situation, og at OP ingen mulighed havde for at betale beløbet.

Der var igangværende byggerier, så det var vanskeligt at opgøre beløbet nøjagtigt. Der foregik også ting i det skjulte på byggepladserne med dobbeltfaktureringer, hvor OP fakturerede ting og køb, som ikke vedrørte byggerierne.

På mødet sagde OP, at han ikke ejede aktiver. OP sagde, at byggegrundene var belånt udover handelsværdien, så der var ikke grundlag for omstødelse. OP påstod, at han havde et modkrav. Det var åbenbart, at OP og A ikke kunne lide hinanden.

OP sagde på mødet, at han havde 4 grunde uden værdi. Han husker ikke, om OP nærmere forklarede, fra hvilket tidspunkt han var uden aktiver. Han husker ikke, om OP ejede eget hus på dette tidspunkt, men det kan højst være dette ene aktiv, som han var i besiddelse af. På mødet talte de kun om aktiver i form af de 4 byggegrunde og returbetalingen af moms. Advokat JM bekræftede, at OP ikke kunne betale fordringen. Advokat JM tog heller ikke efterfølgende forbehold overfor den del af referatet, hvor anføres, at det skulle undersøges, om OP skulle afgive insolvenserklæring.

På mødet blev der stillet betingelser, som er gengivet i mødereferatet. Advokat JM vendte først tilbage få timer før fristens udløb med et forslag om indhentelse af bindende forhåndsbesked, og advokat JM forholdt sig ikke i øvrigt til kravene. Der blev aldrig bogført op i OPs bogholderi, og modkravet blev aldrig specificeret. Løsningsforslaget fra advokat JM indeholdt ikke forslag til betaling, men alene en gældserkendelse i fogedretten. De valgte at fastholde fristdagen og genfremsatte konkursbegæringen.

Det er hans klare opfattelse, at OP ikke havde penge, som kunne indgå i en betalingsordning, og der blev aldrig tilbudt betaling. Advokat JM vendte tilbage og ville have en fuld akkord. Dette var A ikke indstillet på.

Han var på mødetidspunktet bekendt med den negative moms, som OP havde fået udbetalt, da A var pikeret over, at OP havde fået udbetalt momspengene. A mente, at han havde transport i momsbeløbet. Han har ikke set en transporterklæring på momsbeløbet. Momspengene var blevet brugt til at nedbringe andre kreditorers mellemværende med OP.

Andre kreditorer var begyndt at henvende sig til H1 for betaling, hvilket skulle stoppes på grund af den forretningsmæssige skadevirkning for H1.

Ud fra betragtninger om de 4 byggegrunde, den tilbagebetalte moms, byggerier, som var løbet løbsk, og hensynet til momsfradrag/tabsfradrag blev det besluttet at indgive konkursbegæring, da fastsættelse af fristdag var nødvendig for en eventuel omstødelse, og det var årsagen til, at kravet ikke bare blev taget til inkasso. Det hele var kaos, og det var nødvendigt at gøre noget i en fart.

OP har blandt andet, foreholdt sin forklaring fra Sø- og Handelsretten, forklaret, at det er korrekt, at han ikke ejer noget. Han har ikke drevet virksomhed siden 2004. Han har siden været ansat i et selskab. Hans hustru har altid ejet deres hus. Han havde den 31. december 2004 ingen aktiver i form af penge, værdipapirer eller andre aktiver, og han havde heller ikke aktiver af værdi i perioden forud.

Foreholdt sin forklaring fra Østre Landsret forklarede vidnet, at han heller ikke havde aktiver i 2005 og 2006. Han husker ikke, hvad han beskæftigede sig med fra efteråret 2004, hvor han lukkede sin virksomhed.

I efteråret 2004 skete der så mange ting ved mellemværendet med H1, som han skulle forholde sig til. Efter noget halløj i sommeren 2004 ringede han efter Told og Skat. Han følte, at han blev "jordet" og skulle have hjælp. To personer fra Told og Skat hjalp ham i august 2004 med at gennemgå økonomien i byggerierne, og de lavede et regnskab, hvor de kom frem til, at han havde et tilgodehavende på 13 mio. kr. hos H1 i august 2004. Der var også et krav mod H1 ved udgangen af 2004.

Han fratrak momsen på regningerne fra H1. Han husker ikke, om han gjorde det i hele perioden, frem til han afmeldte virksomheden.

Han har vundet to Højesteretssager over H1. Han har papirer på det. Han husker i dag ikke, hvad sagerne vedrørte. Han havde Kammeradvokaten fra København og Told og Skat med. Sagerne startede i Højesteret. Han vandt ikke penge ved sagen. Han husker ikke, i hvilket år sagerne blev ført.

Han blev oplyst om, at han udtalte sig under strafansvar i Sø- og Handelsretten og i Østre Landsret. Han forklarede, at han havde penge til gode i forbindelse med ...3-byggeriet i henhold til opgørelsen fra Told og Skat. Han husker i dag ikke, at han forklarede om attestation af fakturaer. Han husker, at han forklarede, at han ikke skyldte noget vedrørende byggerierne. Han kunne ikke overskue, hvordan H1 beregnede sit tilgodehavende.

Parternes synspunkter

H1 A/S har i sit påstandsdokument og tillæg til påstandsdokument blandt andet anført følgende:

"...

Debitor ophørte med at drive virksomhed i 2004 på grund af store økonomiske vanskeligheder og vanskeligheder med at fuldføre byggeprojekter. Debitor tilbød sagsøger mod saldokvittering at overtage og færdiggøre byggerierne samt at modtage et tilgodehavende momsbeløb, der åbenbart var hans eneste aktiv, hvilket sagsøger afslog. Mailen herom er fremlagt som bilag 3. På et møde den 10. november 2004 erklærede debitor, at han ikke kunne betale noget som helst.

Der er som bilag 4-7 fremlagt konkursbegæring af 1. april 2005, referat af møde den 12. april 2005, skrivelse af 27. april 2005 fra debitors advokat samt skrivelse af 3. maj 2005 til Skifteretten, hvor konkursbegæringen genfremsattes.

Som det fremgår af disse bilag, blev forhandlingerne foretaget under den forudsætning, at debitor var insolvent og intet havde at betale med. Det nævnes således i bilag 4, at konkursbegæringen kunne indsendes på et mindre, men stadig for OP "ubetaleligt og ubestrideligt beløb". Den løsning, der nævnes i bilag 4, omfatter heller ingen betalinger fra OP, hvilket også forudsætter, at han ikke havde mulighed herfor.

Da sagen blev gennemført i Skifteretten, erklærede OP ifølge udskrift af skifteretsbogen den 9. august 2005 bilag 8, at han ikke havde andre midler end en (påstået) fordring mod rekvirenten.

Det fremgår heraf:

"...

Han ejede ikke andet i dag end fordringen mod rekvirenten.

..."

Debitor havde dog ikke nogen fordring mod rekvirenten, hvilket er fastslået ved nedennævnte voldgiftssag, men denne ikke-eksisterende fordring var tilstrækkelig for skifteretten til at nægte konkursbehandling, idet man efter skifteretlig praksis er særdeles tilbageholdende med at erklære debitorer konkurs på grundlag af omtvistede fordringer.

I 2006 udtalte debitor til landsretten, jf. bilag 9:

"...

at han ikke er i stand til at betale 36 mio. kr.,. idet han intet ejer

...".

Landsretten stadfæstede kendelsen om at nægte konkursbehandling, men dette ændrer ikke ved at debitor efter sin egen forklaring var insolvent.

Det af debitor i landsretten forklarede viser, at debitor var insolvent i 2006, og sandsynliggør, at debitor også var det i 2004, henset til, at debitor ophører med at drive virksomhed ved udgangen af 2004. De forhold, der medfører, at han ikke har nogen midler i 2005, jf. bilag 8 og 2006 jf. bilag 9 må være indtrådt i 2004.

Da betingelsen for fradrag, jf. foran, er at sagsøgers fordring »efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig«, gøres det gældende, at fordringen må anses for tabt allerede i 2004, subsidiært i 2005.

Der er intet der tyder på, at debitor havde sådanne indkomster eller aktiver, at fordringen principielt kunne være betalt i 2004. Tværtimod tyder alt på, at insolvensen opstår på dette tidspunkt på grund af fejlslagne ejendomsprojekter og at debitors økonomi ikke på noget tidspunkt herefter har været bedre.

Som bilag 10 er fremlagt kendelse af 25. juli 2008, der dokumenterer, at OPs påstand i 2004 om at have en fordring mod sagsøger var grundløs.

Den 22. september 2009 har debitor afgivet insolvenserklæring i fogedretten jf. bilag 11.

Som bilag 12 er fremlagt redegørelse for forløbet i fogedretten af advokat SJ, der mødte på vegne af sagsøger i fogedretten. SKAT har ifølge det oplyste anerkendt, at tabsfradrag kan foretages i 2009.

Hvis retten finder, at der skatte- og momsmæssigt skal ske fradrag, men ikke finder, at dette skal ske med det fulde beløb eller at der skal ydes fradrag i et andet år end påstået i de nedlagte påstande skal sagen hjemvises til SKAT.

Den beløbsmæssige opgørelse

Der har, medens sagen har verseret ved SKAT og Landsskatteretten, været enighed om den beløbsmæssige opgørelse, således at nærværende sag alene vedrørte spørgsmålet om tidspunktet for fradrag. Uanset dette har sagsøgte under byretssagen bestridt den beløbsmæssige opgørelse.

Dette fremgår af Landsskatterettens kendelse side 11, hvor Landsskatteretten anfører, at man finder, at det er tilstrækkelig godtgjort, at selskabet har haft et krav mod G1 ved OP på i alt 25.527.172 kr. Endvidere vedlægges som bilag 13 referat af møde den 10. december 2008 med SKAT, hvor det af 4. afsnit fremgår, at SKAT har erklæret sig enig i beløbenes størrelse. Referatet er fremsendt til LJ den 10. december 2008.

..."

"...

SKAT har den 13. december 2010 bilag 21 fremsendt forslag til afgørelse i denne forbindelse, hvor der opnås fradrag for kr. 5.764.050 i september 2009, det vil sige hele det ønskede momsbeløb, bortset fra 731.183 kr. på grund af uenighed om, hvordan indbetalinger skal fragå på momspligtige og momsfrie beløb.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at sagsøgeren i 2004 eller 2005 havde konstateret et endeligt tab på fordringen mod G1 v/OP i skatte- og momsmæssig henseende, hvorfor sagsøgeren ikke er berettiget til at foretage fradrag for tabet i disse år i medfør af henholdsvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kursgevinstlovens §§ 2 og 25, samt momslovens § 27, stk. 6.

Det gøres herved gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at fordringen endeligt var konstateret uerholdelig i 2004 eller 2005, og at tabet var endeligt opgjort.

Efter fast skattepraksis kan tab på forretningsdebitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, frivillig likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Kravene til konstateringen af et tab på debitorer skal være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket, jf. Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, 2010-2, pkt. E.B.2.6.5 med henvisninger til praksis.

Af momslovens § 27, stk. 6, 1. pkt., følger, at der i afgiftsgrundlaget efter § 27, stk. 1, kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, er, at tabet er konstateret. Et tab kan anses for konstateret, når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav. Videre kan tabskonstateringen bestå i, at et tilgodehavende ved gennemførelse af tvangsakkord er nedskrevet med en bestemt andel af fordringen, eller ved frivillig akkord, når der ved tiltrædelse af denne er sket reduktion af kreditorernes krav mod en skyldner.

Betingelserne for tabsfradrag anses endvidere for opfyldt, når det af udskrift af udlægsbogen fremgår, at fogedforretning for den pågældende fordring har været forgæves, jf. herved Momsvejledningen 2010-2, pkt. G.1.6 med henvisninger til praksis.

I nærværende sag har sagsøgeren ikke godtgjort, at tabet på debitoren G1 v/OP var endeligt konstateret og opgjort i hverken 2004 eller 2005. E-mailen af 11. november 2004 fra OP til sagsøgeren dokumenterer hverken, at fordringen var tabt eller hvad tabet udgjorde. Der er ingen erkendelse af gælden i e-mailen og ikke nogen tilkendegivelse af, hvad mellemværendet udgør. Videre er der ingen meddelelse fra OP af, at fordringen ikke kan betales. Sagsøgeren foretog ingen retsskridt til inddrivelse af gælden mod G1 v/OP i 2004. Den omstændighed, at OP ifølge det af sagsøgeren oplyste på et ikke nærmere dokumenteret tidspunkt i 2004 ophørte med at drive virksomhed, er heller ikke ensbetydende med, at sagsøgeren havde konstateret et tab på fordringen i 2004.

Betingelserne for tabskonstatering i 2005 er heller ikke opfyldt. Sagsøgeren indgav ganske vist konkursbegæring mod G1 v/OP den 3. maj 2005 (efter at have tilbagekaldt en oprindelig begæring af 1. april 2005), men konkursbegæringen blev afvist af såvel Skifteretten ved kendelse af 9. august 2005 som af Østre Landsret ved kendelse af 17. marts 2006. For skifteretten anførte sagsøgeren, at OP skyldte kr. 36.393.919,15 "eller i hvert fald et beløb på ikke under 11 mio. kr.". OP gjorde gældende, at han havde et modkrav mod sagsøgeren, og at konkursbetingelserne bl.a. derfor ikke var opfyldt.

Skifteretten afviste konkursbegæringen med henvisning til, at konkursbetingelserne efter bevisførelsen, herunder en gennemgang af de fremlagte aftaler og fakturaer, og efter de afgivne vidneforklaringer, ikke med den fornødne sikkerhed kunne anses for opfyldt. Landsretten tiltrådte dette.

Sagsøgeren gennemførte ikke andre retslige inddrivelsesskridt mod G1 v/OP i løbet af 2005 og 2006, og herunder ingen inkassoprocedure. Sagsøgeren rejste derimod en voldgiftssag den 17. august 2006, som blev afgjort ved voldgiftsrettens kendelse af 25. juli 2008. Voldgiftssagen vedrørte alene en del af de i nærværende sag omhandlede byggeprojekter, og voldgiftssagen udgjorde ikke noget inddrivelsesskridt over for G1 v/OP.

Først den 9. december 2008 indgav sagsøgeren en fogedbegæring mod G1 v/OP, som den 22. september 2009 er påstemplet af byrettens fogedafdeling med debitors insolvens.

Det gøres på denne baggrund gældende, at tabet for sagsøgeren tidligst kan anses for konstateret i september 2009. Det fulde tab er i øvrigt ikke opgjort hermed, men alene det beløb på kr. 4.440.492,17 med tillæg af renter mv., som blev opgjort i fogedbegæringen, og som voldgiftssagen vedrørte.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter kursgevinstlovens § 2 og § 3, jf. § 25, medregnes tab på fordringer og gæld i det indkomstår, hvor tabet realiseres.

Det fremgår af Ligningsvejledningen, at fradrag på tab på debitorer skal ske i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Det nævnes, at disse særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidations på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Et tab kan under disse omstændigheder fradrages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.

Det anføres videre i Ligningsvejledningen, at nedskrivning af en fordring kan anerkendes,

"...

selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig.

..."

Det lægges til grund, at OP under møderne i skifteretten bestred størrelsen af H1 krav, idet han gjorde gældende, at han havde modkrav. Østre Landsret tiltrådte, at det ikke var godtgjort, at H1 havde et krav, som med tilstrækkelig sikkerhed kunne danne grundlag for afsigelse af konkursdekret.

Det fremgår af kendelsen fra Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, at OP fremsatte modkravet under sagens behandling for nævnet.

OP afgav insolvenserklæring under fogedretsmøde den 22. september 2009, på hvilket tidspunkt kravet må anses for konstateret og endeligt opgjort.

Retten finder ikke at der i sagen foreligger sådanne omstændigheder, at det anses for godtgjort med den krævede sikkerhed, at kravet var endeligt opgjort og uerholdelig allerede i indkomståret 2004 eller 2005.

Hverken OPs forklaringer, herunder forklaringer afgivet i skifteretten og Østre Landsret, eller det forhold at H1s krav er uændret i forhold til det opgjorte krav ultimo 2004, er således sådanne særlige omstændigheder, at det kan danne grundlag for at fravige hovedreglen om, at tabet skal være konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.

Da afgørelsen af, hvornår moms vedrørende tabet kan fradrages, sker efter samme kriterier som skattemæssigt fradrag for tab på debitorer, jf. SKATs styresignal af 24. juni 2010, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Det bestemmes, at H1 skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 80.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er fastsat på grundlag af sagens karakter og værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 A/S, skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 100.000 kr. Beløbet betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter