Dato for udgivelse
24 Mar 2011 10:17
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Mar 2011 09:49
SKM-nummer
SKM2011.203.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-203717
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Personalegoder, sommerhus, arbejdsgiver, markedsleje
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at et sommerhus ejet i sameje mellem Bs Uddannelses og Velfærdsfond og B forbundet, som Bs Uddannelses og Velfærdsfond stiller til rådighed for medarbejdere ved B A/S, ikke skal anses for at være stillet til rådighed for medarbejderne af arbejdsgiver, og at der derfor ikke skal ske beskatning af medarbejderne efter ligningslovens § 16.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at den skattepligtige lejeværdi ved udleje af ovennævnte sommerhus fra Bs Uddannelses- og Velfærdsfond til medarbejderne i B A/S kan fastsættes til samme markedsleje som ved udleje fra B forbundet til forbundets medlemmer uden at udløse beskatning ved medarbejderne forudsat, at den fastsatte leje svarer til markedslejen.

Hjemmel
Ligningsloven § 16
Reference(r)
Ligningsloven § 16
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 A.B.1.9.6

Spørgsmål:

  1. Kan SKAT bekræfte, at et sommerhus ejet i sameje mellem Bs Uddannelses- og Velfærdsfond og B forbundet, som Bs Uddannelses- og Velfærdsfond stiller til rådighed for medarbejdere ved B A/S, ikke skal anses for at være stillet til rådighed for medarbejderne af arbejdsgiver, og at der derfor ikke skal ske beskatning af medarbejderne efter Ligningslovens § 16, stk. 5
  2. Kan SKAT bekræfte, at den skattepligtige lejeværdi ved udleje af ovennævnte sommerhus fra Bs Uddannelses- og Velfærdsfond til medarbejderne i B A/S kan fastsættes til samme markedsleje som ved udleje fra B forbundet til forbundets medlemmer uden at udløse beskatning ved medarbejderne?
  3. Såfremt SKAT ikke kan svare bekræftende på spørgsmål i og 2, bedes SKAT bekræfte, at medarbejderne i B A/S kan vælge ikke at leje sommerhuset via B Uddannelses- og Velfærdsfond, men i stedet leje sommerhuset gennem B forbundet som medlemmer til den af forbundet fastsatte lejeværdi, og at medarbejderne herved ikke får stillet sommerbolig til rådighed af arbejdsgiver, og derfor alene vil blive beskattet, hvis den faktiske lejebetaling er lavere end den værdi, som de øvrige medlemmer i forbundet betaler (markedslejen)?

Svar:

  1. Ja
  2. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
  3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Disposition

B Uddannelses- og Velfærdsfond (fonden) påtænker at købe en feriebolig i sameje med B forbundet (forbundet), som skal stilles til rådighed for dels de ansatte i B A/S (selskabet) samt til medlemmerne i forbundet.

Faktiske forhold

Fonden er oprindeligt stiftet af B forbundet i Danmark og B forbundet i X-by afdeling ved indskud af aktier i B Holding A/S, hvilket udgjorde 48,6 % af aktierne i B Holding A/S. De resterende 51,4 % af aktierne ejes dels af B forbundet med 38,1 % af aktierne, og de resterende 13,3 % af aktierne ejes af medarbejdere og øvrige.

Der er ikke medarbejdere ansat i B Holding A/S, og fonden vil alene udleje til ansatte i B A/S, dog således at B forbundet kan udleje til sine medlemmer i de perioder, hvor Fonden har råderet over sommerhuset, men hvor medarbejdere i B A/S ikke ønsker at leje sommerhuset.

Fondens vedtægtsmæssige formål iht. Vedtægternes § 2:

er ved hjælp af modtagne overskudsandele fra B Holding A/S, efter ansøgning at sikre de ansatte/pensioneredes tidligere ansatte i B A/S med hensyn til uddannelse, sociale goder, velfærds goder og feriefaciliteter. Eventuel udbetaling må ikke have karakter af pensionslignende karakter. Tilsagn om støtte til enkeltpersoner må højest ydes i 1 år ad gangen.
Fondens ydelser kan ikke træde i stedet for ydelser, som de begunstigede ville have haft krav på i egenskab af forbundsmedlemmer hos stifterne eller som ansatte i B A/S.

Fondens primære indtægter består af overskudsandele i form af aktieudbytte fra aktiebesiddelsen B Holding A/S. Aktieudbyttet er skattefrit for fonden som følge af, at ejerandelen overstiger 10 %, jf. FBSKL § 3, stk. 1, SEL § 13 og ABL § 4A.

I henhold til vedtægternes § 6 ledes fonden af en bestyrelse på 3 personer, hvoraf stifterne hver vælger ét medlem, mens det sidste medlem vælges af medarbejderklubben v/B A/S. Formanden for bestyrelsen er altid B forbundets repræsentant, jf. vedtægternes § 7.

Fonden ejer allerede et sommerhus beliggende A-vej, Y-by, som alene stilles til rådighed for de ansatte i B A/S (selskabet).

Fondens bestyrelse ønsker at kunne stille yderligere sommerhuse/ferielejligheder til rådighed for ansatte i selskabet. Fonden ønsker imidlertid at reducere de administrative omkostninger, som man ikke anser for at stå mål med anvendelsen af sommerboligen. Derfor påtænker fonden at erhverve en eller flere ferieboliger i ind- og udland i sameje med forbundet, og derved udvide udbuddet af sommerhuse til medarbejderne i selskabet, men således at anvendelsen af ferieboligerne forhåbentligt vil medføre, at omkostningerne og ressourcerne til administration og vedligeholdelse ikke står i misforhold til den faktiske anvendelse af sommerhuset.

Det er påtænkt, at ferieboligerne skal ejes 75 % af fonden og 25 % af forbundet. Dispositionsretten over ejendommen fordeles ifl. ejerandelen, hvilket betyder, at fonden kan disponere over ejendommen 75 % af året. Medarbejderne i selskabet har dermed fortrinsret til ferieboligen 75 % af året, mens forbundets medlemmer i den resterende periode har fortrinsret til ferieboligen. For de perioder, hvor ferieboligen ikke udlejes til de ansatte i selskabet, kan medlemmerne i forbundet i stedet leje ejendommen og omvendt.

Der vil i alle tilfælde ske betaling af den fastsatte leje - uanset om sommerhuset lejes af medarbejdere i B A/S eller gennem forbundet eller af medlemmer i forbundet.

Lejeindtægter og omkostninger forbundet med driften af sommerhuset vil blive fordelt forholdsmæssigt ifl. ejerandel - uanset om ejendommen har været udlejet gennem B Velfærdsfond eller B forbundet.

Forbundet ejer i forvejen sommerhuse, der udlejes til forbundets medlemmer. Lejen er fastsat i et sådant niveau, at sommerhuset hviler i sig selv (er omkostningsneutralt for forbundet) og med hensigt på at sommerhuset lejes ud mest muligt. Der er således tale om en omkostningsbestemt leje for forbundet.

Der vil være et væsentligt sammenfald mellem de ansatte i B A/S og medlemmerne i forbundet.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ved udleje af sommerhus skal lejeren betale markedslejen for at undgå beskatning, jf. statsskattelovens § 4b.

Hvis lejeaftalen er indgået mellem ikke-interesseforbundne parter, vil den aftalte lejeværdi mellem parterne som udgangspunkt efter praksis blive anset for at være et udtryk for markedslejen, med mindre det konkret kan påvises, at parterne ikke har modsatrettede interesser.

Indgås en lejeaftale mellem interesseforbundne parter (f.eks. medarbejder/arbejdsgiver, hovedaktionær/selskab) skal det sikres, at parterne handler på armslængdevilkår, således at f.eks. en lejeaftale er indgået på markedsmæssige vilkår.

Er dette ikke tilfældet, vil SKAT kunne foretage en korrektion/justering af den aftalte leje/pris og dermed beskatte udlejer af merlejen og samtidig beskatte lejeren af forskellen mellem markedslejen og den faktiske betalte lejebeskatningen ved lejeren vil kunne ske dels som aktieudbytte, løn eller en skattepligtig gave afhængig af forholdet mellem lejer og udlejer.

Medlemmerne i forbundet står ikke i et ansættelsesforhold i relation til forbundet, hvorfor ligningslovens § 16, stk. 5, ikke finder anvendelse i forbindelse med rådighed over en sommerbolig for disse personer. Medlemmerne skal derfor i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, betale den faktiske markedsleje. Såfremt markedslejen er højere end den betalte leje, skal medlemmerne beskattes af differencen.

Det er vores opfattelse, at forbundet og medlemmerne ved vurderingen af markedslejen skal anses for at være uafhængige parter, hvorfor den aftalte pris for leje af sommerhuset som udgangspunkt vil være et udtryk for den faktiske markedsværdi. Forbundet vil have interesse i en høj lejeindtægt, mens medlemmet alene ønsker en lav lejepris. Derfor vil der ikke være grundlag for at beskatte forbundets medlemmer ved deres leje af sommerbolig via forbundet.

Hvis en fond foretager udleje af et sommerhus, skal det vurderes, om den fastsatte leje kan anses for at være et udtryk for markedslejen.

Det er i praksis fastlagt, at hvis en arbejdsgiver har en direkte og væsentlig indflydelse på en fonds beslutning (f.eks. gennem tilskud til dækning af udgifterne og/eller deltagelse i bestyrelsen mv.), så skal goder, der stilles til rådighed for arbejdsgiverens medarbejdere af fonden anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren efter ligningslovens § 16, jf. SKM 2002.536 LR og LV 2010, afsnit A.B. 1.9.6, og de heri fastlagte retningslinier vedrørende værdiansættelsen af godet skal lægges til grund.

Kendetegnende for B Uddannelses- og Velfærdsfond er:

  • At fonden ikke modtager tilskud fra B A/S, men alene modtager overskudsandele i form af aktieudbytter fra aktiebesiddelsen i B A/S.
  • Fonden er ikke stiftet af arbejdsgiveren, men derimod i fællesskab af B forbundet i Danmark og X-by afdelingen.
  • Arbejdsgiveren har ikke ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer i fonden.
  • Arbejdsgiveren vil som udgangspunkt ikke kunne varetage bestyrelsesposten i fonden.

Midlerne til driften af fonden og købet af ejendommen hidrører fra arbejdsgiverselskabet, og fondens indtægter er således ikke fra selskabet, men derimod en ikke fradragsberettiget udbetaling af udbytte til fonden, som følge af fondens delejerskab til selskabet.

Det er derfor vores opfattelse, at der ikke foreligger en sådan direkte og væsentlig indflydelse, som f.eks. i SKM 2002.536 LR, at et sommerhus vil blive anset for at være stillet til rådighed for medarbejderne efter LL § 16, stk. 5. Se hertil ligeledes SKM 2009.414 SR, hvor arbejdsgiveren ikke havde en sådan direkte og væsentlig indflydelse på fonden, at en sommerbolig ansås at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren, hvor en fond selv erhvervede en ejendom for midler, der ikke hidrørte fra arbejdsgiverens indskud ved fondens stiftelse eller efterfølgende tilskud fra arbejdsgiveren.

Se i lighed hermed SKM 2009.296 SR, hvor medarbejdere, der får stillet et sommerhus til rådighed af en feriefond stiftet for ubrugte feriepenge, ikke skal beskattes efter ligningslovens § 16, idet midlerne til købet af sommerhuset ikke hidrører fra arbejdsgiver, og fordi medarbejderne i personaleafdelingen og ledelsen ikke kan vælges til formand eller næstformand i feriefondens bestyrelse, hvorfor der ikke er en sådan direkte og væsentlig indflydelse på feriefonden som i SKM 2002.536 LR.

Det er derfor vores opfattelse, at LL § 16, stk. 5, ikke skal finde anvendelse på fondens udleje af ferie- bolig til medarbejderne i selskabet, hvorfor udlejen alene skal ske til markedsværdien for at undgå beskatning af medarbejderne efter SL § 4, litra b.

Det er ligeledes vores opfattelse, at den leje, som medlemmerne i forbundet og forbundet kan blive enige om, vil være den faktiske markedsleje, idet der ikke er tale om interesseforbundne parter.

I henhold til ovenstående skal vi venligst henstille til, at SKAT svarer bekræftende til de ovenstående spørgsmål.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Ligningslovens § 16, stk. 5:

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Praksis:

SKM2002.536.LR

I en bindende forhåndsbesked blev der spurgt om flere forhold vedr. en feriebolig i Schweiz og procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5. Efter en helhedsvurdering lagde Ligningsrådet bla. til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Pengeinstituttet havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. På den baggrund blev det bestemt, at der skulle ske beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5.

SKM2009.296.SR

Skatterådet bekræftede, at B Feriefond kunne stille sine sommerboliger til rådighed for ansatte og ledelsesmedlemmer i A-koncernen, uden at disse blev beskattet efter ligningslovens § 16. Det betød, at medarbejderne i forbindelse med feriefondens udlejning af sommerboliger ikke blev beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 5, men i stedet beskattedes efter statsskattelovens § 4. Dette indebar, at såfremt der udlejedes boliger til en pris, der lå under markedslejen, ville de ansatte blive beskattet af differencen mellem den betalte leje og markedslejen.

SKM2009.414.SR

Skatterådet fandt, at der ville ske beskatning af fri sommerbolig, såfremt arbejdsgiver via indskud af ejendomme stiftede en medarbejderstyret fond til udlejning af sommerboliger til de ansatte.

Skatterådet fandt dog, at såfremt den medarbejderstyrede fond via ekstern finansiering selv anskaffede de pågældende ejendomme, ville medarbejderne ikke blive beskattet af fri sommerbolig efter reglerne om personalegoder, LL § 16, stk. 5.

Skatterådet fandt videre, at arbejdsgiver ikke, uden skattemæssige konsekvenser kunne indskyde en større andel end svarende til grundkapitalen i fonden til brug for fondens køb af arbejdsgiver ejendomme.

Endelig bekræftede Skatterådet, at fonden kunne købe 2 nærmere angivne ejendomme af arbejdsgiveren til en pris svarende til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på overdragelsestidspunktet.

Ad Spørgsmål 1:

Det ønskes bekræftet, at et sommerhus ejet i sameje mellem B Uddannelses- og Velfærdsfond og B forbundet, som B Uddannelses- og Velfærdsfond stiller til rådighed for medarbejdere ved B A/S, ikke skal anses for at være stillet til rådighed for medarbejderne af arbejdsgiver, og at der derfor ikke skal ske beskatning af medarbejderne efter Ligningslovens § 16, stk. 5

Begrundelse:

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder.

Stiller en arbejdsgiver en sommerbolig til rådighed for en ansat, og betaler den ansatte ikke fuldt vederlag herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode.

I ligningslovens § 16, stk. 5, er den skattemæssige værdi af fri sommerbolig skematiseret. Værdien ansættes til ½ % eller ¼ % pr. uge af ejendomsvurderingen, alt efter hvilke uger, sommerboligen er stillet til rådighed.

I cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.4.1 er det anført, at ligningslovens § 16, stk. 5,"..finder anvendelse på f.eks. sommerboliger, der er stillet til rådighed af en feriefond, såfremt arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f.eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligerne. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f.eks. en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgivere ..."

Af ligningsvejledningen 2009, 1, afsnit A.B.1.9.6, fremgår endvidere følgende:

"LL § 16 finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren ikke afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren.

Det fremgår af sagen, at B Uddannelses- og Velfærdsfond oprindeligt er stiftet af B forbundet i Danmark og B forbundet i X-by ved indskud af aktier i B Holding A/S, hvilket udgjorde 48,6 % af aktierne i B Holding A/S. De resterende 51,4 % af aktierne ejes dels af B forbundet med 38,1 % af aktierne, og de resterende 13,3 % af aktierne ejes af medarbejdere og øvrige.

B Holding A/S ejer 75 % af aktierne i B A/S. De resterende 25 % ejes af M Holding ApS.

Fondens primære indtægter består af overskudsandele i form af aktieudbytte fra aktiebesiddelsen B Holding A/S. Aktieudbyttet er skattefrit for fonden som følge af, at ejerandelen overstiger 10 %, jf. FBSKL § 3, stk. 1, SEL § 13 og ABL § 4A.

I henhold til vedtægternes § 6 ledes fonden af en bestyrelse på 3 personer, hvoraf stifterne hver vælger ét medlem, mens det sidste medlem vælges af medarbejderklubben v/B A/S. Formanden for bestyrelsen er altid B forbundets repræsentant, jf. vedtægternes § 7.

Skatteministeriet lægger følgende oplysninger til grund for indstillingen:

At det kendetegnende for B Uddannelses- og Velfærdsfond er:

  • fondens indtægter er således ikke fra selskabet, men derimod en ikke fradragsberettiget udbetaling af udbytte til fonden, som følge af fondens delejerskab til selskabet.
  • at fonden ikke modtager tilskud fra B A/S, men alene modtager overskudsandele i form af aktieudbytter fra aktiebesiddelsen i B A/S.
  • at fonden ikke er stiftet af arbejdsgiveren, men derimod i fællesskab af B forbundet i Danmark og X-by afdelingen.
  • at arbejdsgiveren har ikke ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer i fonden.
  • at arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke vil kunne varetage bestyrelsesposten i fonden.
  • at fondens indtægter er en ikke fradragsberettiget udbetaling for selskabet af udbytte til fonden som følge af fondens delejerskab til selskabet.

På baggrund af disse oplysninger er det Skatteministeriets opfattelse, at B A/S ikke har en sådan direkte og væsentlig indflydelse på B Uddannelses- og Velfærdsfond, at sommerboligen kan anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Ad Spørgsmål 2:

Det ønskes bekræftet, at den skattepligtige lejeværdi ved udleje af ovennævnte sommerhus fra B Uddannelses- og Velfærdsfond til medarbejderne i B A/S kan fastsættes til samme markedsleje som ved udleje fra B forbundet til forbundets medlemmer uden at udløse beskatning ved medarbejderne?

Begrundelse:

Der henvises til begrundelsen spørgsmål 1.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares bekræftende under forudsætning af, at den fastsatte leje svarer til markedslejen.

Ad Spørgsmål 3:

Såfremt der ikke kan svares bekræftende på spørgsmål i og 2, ønskes det bekræftet, at medarbejderne i B A/S kan vælge ikke at leje sommerhuset via B Uddannelses- og Velfærdsfond, men i stedet leje sommerhuset gennem B forbundet som medlemmer til den af forbundet fastsatte lejeværdi, og at medarbejderne herved ikke får stillet sommerbolig til rådighed af arbejdsgiver, og derfor alene vil blive beskattet, hvis den faktiske lejebetaling er lavere end den værdi, som de øvrige medlemmer i forbundet betaler (markedslejen)?

Begrundelse:

Da Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter