Dato for udgivelse
28 Mar 2011 12:48
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Mar 2011 10:50
SKM-nummer
SKM2011.220.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-176944
Dokument type
Bindende svar
Emneord
vandværk, skattemæssig åbningsstatus, indgangsværdi
Resumé
Skatterådet kan ikke godkende den skattemæssige åbningsbalance pr. 1. januar 2010 for et vandværk.
Hjemmel
Lovbekendtgørelse 2010-12-07 nr. 1376
Reference(r)

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h
Selskabsskattelovens § 5D, stk. 2

Henvisning
Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.7
Henvisning
Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.6.5.3

Spørgsmål

  1. Kan den udarbejdede skattemæssige åbningsbalance pr. 1. januar 2010 godkendes?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har vedlagt anmodningen

  1. Årsrapport for 2009
  2. Reguleringsmæssig åbningsbalance pr. 1. januar 2010 udarbejdet af ingeniørgruppen og godkendt af konkurrencestyrelsen.
  3. Skattemæssig åbningsbalance pr. 1. januar 2010.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at de skattemæssige værdier kan ansættes i overensstemmelse med den af Konkurrencestyrelsen godkendte regulatoriske åbningsbalance.

Den reguleringsmæssige åbningsbalance er de værdier, som vandselskabet fremtidigt kan afskrive, med den virkning af forbrugernes vandpriser kan forøges, jf. bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftsregulering m.v. af vandsektoren (prisloftsbekendtgørelsen). Ved udarbejdelsen af et vandselskabs reguleringsmæssige åbningsbalance værdisættes selskabets anlægsaktiver til gennemsnittet af aktivets nedskrevne genanskaffelsesværdi og aktivets nedskrevne anskaffelsesværdi, jf. prisloftsbekendtgørelsens § 23, stk. 2.

Den skattemæssige åbningsbalance (de skattemæssigt afskrivningsberettigede aktiver) anses af spørgeren at svare til den reguleringsmæssige åbningsbalance.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Det er lagt til grund, at vandselskabet ifalder skattepligt 1. januar 2010 i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, jf. §§ 9 og 20 i lov nr. 460 af 12. juni 2009 (lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love).

De skattemæssige indgangsværdier for driftsmidler skal efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, ansættes til handelsværdien.

Et aktivs handelsværdi er afhængig af hvilken indtægt aktivet fremadrettet forventes at kunne oppebære. Værdi af et aktiv, der afspejler sig i handelsværdien mellem uafhængige parter, er således baseret på den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige frie pengestrømme, som aktivet forventes at kunne genere.

Dette er ligeledes i overensstemmelse med den regnskabsmæssige definition af et aktiv, hvor aktiv er defineret som "ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden" (bilag 1, afsnit C til Årsregnskabsloven).

Den lovgivningsmæssige regulering i vandsektoren medfører en meget specifik prisregulering, der direkte sigter på at påvirke vandvirksomhedernes, og dermed aktivernes, fremtidige indtjeningspotentiale. Dette kan ikke undgå at påvirke handelsprisen for virksomhedens driftsmidler, specielt strukturaktiver (eksempelvist nedgravede vandledninger).

Skatteministeriet finder derfor, at der skal henses til den meget specifikke lovmæssige regulering af indkomsten som gælder i vandsektoren. Denne fokus på indkomsten vil være til stede hos en eventuel køber og vil derfor også skulle gælde ved opgørelsen af handelsværdien af X Vandværks skattemæssige åbningsbalance.

Skatteministeriet bemærker i den sammenhæng, at prisen i handel og vandel (handelsprisen), for en virksomhed der er omfattet af et særlig snævert "hvile-i-sig-selv"- princip og hvor ejeren fx ikke umiddelbart må føre et overskud ud af virksomheden, naturligt må være meget lav. Dette følger direkte af prisloftsbekendtgørelsens § 26, hvorefter overskud i et kalenderår anses for en ekstraordinær effektiviseringsgevinst, der alene kan anvendes til investering i selskabets aktiviteter eller til nedsætning af selskabets forbrugerpriser.

Dette synspunkt finder støtte i skatteministerens bidrag til kommentar til DANVA's henvendelse af 1. april 2009 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalget i forbindelse med folketingets behandling lovforslagene L 150 og L 151 (2008-09). Herfra kan citeres:

"Hvilke værdier, der skal anvendes ved forsyningernes overgang til skattepligt eller overgang til en anden skattepligtsbestemmelse, inklusive den forslåede nye bestemmelse for vand- og spildevandsforsyninger, følger af reglerne i selskabsskattelovens §§ 5 B-D. Hovedreglen er, at aktiverne skal sættes til handelsværdien på overgangstidspunktet. Er overgangen omfattet af selskabsskattelovens § 5 C, indtrædes i aktivernes oprindelige anskaffelsessum og de hidtidige afskrivninger. Disse regler gælder, uanset om overgangen sker før eller efter den 1. januar 2010. Som det fremgår, kan forsyningerne ikke anvende nedskrevne genanskaffelsespriser som sådan, som indgangsværdier. Det vil kræve, at det kan dokumenteres, at de således opgjorte beløb svarer til aktivets handelsværdi."

Af disse grunde kan en handelsværdi for X Vandværks skattemæssige åbningsbalances aktiver, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke findes på baggrund af kostpriser, hvor der ikke henses til det fremtidige indkomstpotentiale for aktiverne. Genanskaffelsesværdien, korrigeret for restlevetid, kan kun anses for at være handelsværdien, hvis det kan dokumenteres at de to værdier svarer til hinanden, hvilket ikke ses at være tilfældet. Det bemærkes, at usikkerheden i værdiansættelsen af handelsværdien på det foreliggende grundlag tydeligt ses ved den betydelige forskel mellem de regnskabsmæssige værdier og værdierne ifølge den reguleringsmæssige åbningsbalance.

Spørgsmålet besvares med et "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter