Dato for udgivelse
04 Apr 2011 14:14
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Mar 2011 10:45
SKM-nummer
SKM2011.235.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-013207
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Administration af donationer til velgørende organisationer
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at spørger ikke skal beskattes af donationer til velgørenheds-organisationer, modtaget fra private og erhvervsdrivende donorer på vegne af disse organisationer, når spørger rent faktisk adskiller de indsamlede beløb fra sin egen økonomi og regnskab, og beløbene rent faktisk videregives til organisationerne.

Hjemmel
Statsskatteloven § 4
Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.A.1.1

Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke skal beskattes af donationer til velgørenhedsorganisationer, modtaget fra private og erhvervsdrivende donorer på vegne af disse organisationer?

Svar:

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et traditionelt anpartsselskab indregistreret i Danmark med det formål at lave overskud.

Spørger har udviklet en IT-platform (hjemmeside med tilhørende front end, back end og betalingssystem), hvor privatpersoner og på sigt også erhvervsvirksomheder kan oprette en "mini-hjemmeside", hvor de markedsfører et konkret indsamlingsprojekt.

Det kan for eksempel foregå således:

Peter skal løbe Copenhagen Marathon. Det vil Peter gerne benytte som en anledning til at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, måske fordi hans moster er død af kræft. Peter opretter nu en side på spørgers hjemmeside (lidt a la en Facebook-profil). På denne side skriver han, at han har sat sig det mål at gennemføre dette maraton, og at han i den forbindelse opfordrer sine venner/bekendte til at donere et beløb til Kræftens Bekæmpelse.

Dernæst sender Peter en e-mail til sine venner/bekendte, hvori der er et link til hans private indsamlingsside. Herefter klikker (nogle af) Peters venner/bekendte ind og donerer et valgfrit beløb til Kræftens Bekæmpelse (private donationer ligger typisk i niveauet 50 - 300 kr. per donation). Når Copenhagen Marathon er overstået har Peter for eksempel indsamlet 3.100 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

Der er ikke tale om, at der skal udføres arbejde for andre. Det er tanken, at donationen er knyttet til f.eks. gennemførelsen af et løb, for at man kan skabe en social legitimitet til at bede andre om at donere penge.

Flowet er sådan, at donationerne til velgørenhedsorganisationerne (i eksemplet Kræftens Bekæmpelse) efter forudgående aftale med Kræftens Bekæmpelse indbetales til spørger, som efterfølgende videresender det fulde beløb til den organisation, som indsamleren har valgt.

Ifølge den skriftlige aftale mellem organisationerne og spørger, har spørger en ubetinget pligt til at videregive det fulde indsamlede beløb, som de oppebærer på vegne af organisationen.

Det kan sammenlignes med, at A vil give B 100 kr., og at A giver de 100 kr. til C i henhold til en aftale mellem A og C om, at C skal videregive beløbet til B. I dette eksempel erhverver C heller ikke ret til de 100 kr. på noget tidspunkt. Endvidere giver C aldrig afkald på de 100 kr., fordi C aldrig har været berettiget til dem.

Grundlaget for at kunne hjælpe private og virksomheder med at iværksætte den ovenfor beskrevne indsamling baserer sig på den nævnte IT-platform, samt skriftlige aftaler med velgørenhedsorganisationer godkendt efter ligningslovens § 8a.

Substansen i aftalerne med velgørenhedsorganisationerne består af 2 led:

  1. Spørgers brugere kan vælge, at deres indsamlinger skal gå til en af disse velgørenhedsorganisationer efter indsamlerens valg (spørger kan ikke påvirke dette).
  2. For at stille denne indsamlingsmulighed til rådighed for organisationerne kan spørger fakturere velgørenhedsorganisationerne et på forhånd aftalt beløb på 5 % - 8,5 % af de oppebårne donationer.

Som det fremgår leverer spørger en tjenesteydelse til velgørenhedsorganisationerne. Tjenesteydelsen består navnlig i følgende:

Oppebære donationerne på vegne af organisationerne.

Videresende det fulde beløb til velgørenhedsorganisationen.

Opretholdelse og vedligeholdelse af indsamlingsportalen.

Sørge for oplysninger om donorerne til brug for indberetning til skat.

Som modydelser for denne tjenesteydelser er spørger berettiget til at fakturere organisationen en på forhånd aftalt procentsats af de indsamlede beløb på mellem 5% og 8,5%. Dette oplyses naturligvis over for donorerne.

Årsagen til at de donerede beløb oppebæres af spørger falder i to led. For det første har det været et ønske fra organisationerne, at den administrative byrde lettes, sådan at organisationerne modtager ét samlet beløb per indsamlingsprojekt. Dernæst er der den lavpraktiske begrundelse, at det ikke IT-mæssigt er muligt at integrere flere organisationers on line betalingssystemer i spørgers website/IT-portal.

Spørger arbejder i partnerskab med en række af de store danske velgørenhedsorganisationer.

Modellen er velkendt fra andre lande. Den mest kendte tilsvarende platform hedder Justgiving.com, som er en af verdens største sites for velgørenhedsdonationer. I England alene doneres der årligt hvad der svarer til cirka 2 mia. kr. via Justgiving.

Betalingsflowet er sådan, at alle donerede beløb går ind på spørgers bankkonto. På teksten på kontoudskriften angives et unikt ID for organisationen, der skal være modtager af transaktionen, samt et unikt transaktions ID. På baggrund af kontoudskrifter laves rapporter og afregning med velgørenhedsorganisationerne. Det er en fuldt transparent proces, som monitoreres og revideres af ekstern revisor, som for spørgers vedkommende er Deloitte.

Spørgers opfattelse ifølge anmodningen

Det er spørgers opfattelse, at Skatterådet kan svare bekræftende.

Det er en betingelse for, at der foreligger en skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4, at der er tilgået en skatteyder en fordel, der kan opgøres økonomisk, og der er aktualiseret, jf. for eksempel sammenfatningen i J. O. Engholm Jacobsen m.fl., Skatteretten I, 3. udgave, s. 141, som der også henvises til på SKATs hjemmeside.

Hverken betingelsen om en "økonomisk fordel" eller at indtægten skal være "aktualiseret" er opfyldt.

For det første giver spørger ikke afkald på en indtægt. Indtægten ydes fra donoren til organisationen. Spørgers ydelse er den ovenfor beskrevne tjenesteydelse, som faktureres organisationen med 5 - 8,5 % af donationen. Og den tjenesteydelse skal selvsagt indgå ved opgørelsen af spørgers skattepligtige indkomst.

Selvom det ikke bærer argumentationen alene, så skal det også understreges, at spørger har en ubetinget pligt til at videregive det fulde beløb til den organisation, som indsamleren har valgt.

Spørgers rolle kan sammenlignes med de personer, som nogle gange om året bistår nogle organisationer med at gå indsamlinger og samle ind i raslebøsser ved dørene. Disse indsamlere oppebærer også fysisk donationerne i første omgang, for derefter at videregive raslebøssens indhold til organisationen, når indsamlingsdagen er slut. Det er præcis det, som spørger gør; nemlig oppebærer donationerne på vegne af organisationen for derefter at videregive donationen til organisationen i henhold til en ubetinget juridisk bindende aftale derom.

For fuldstændigheds skyld skal det nævnes, at spørger er opmærksom på Skatterådets bindende svar af 24. november 2010 (Fotografsagen), refereret i SKM 2010.747 SR.

I Fotografsagen kunne Skatterådet ikke bekræfte, at amatørfotografer, der tilbyder fotoarbejder mod at modtageren donerer et beløb til en godkendt nødhjælpsorganisation, vil være skattefrie af betalingen.

Fakta i nærværende sag adskiller sig væsentligt fra Fotografsagen.

Spørger modtager ikke en gave, da der ikke foreligger en aktuel overdragelse af et formuegode, ej heller et løfte om en fremtidig ydelse og endelig ikke en eftergivelse af gæld. Det skyldes, at spørger - udover ikke at give afkald på en indtægt - har en ubetinget juridisk pligt til at videregive den fulde donation til den organisation, som indsamleren har valgt. På grund af den ubetingede juridiske pligt til at videregive det fulde beløb foreligger der udelukkende en gave fra indsamleren til den organisation, som udelukkende er valgt af indsamleren.

Således overføres der kun et formuegode (donationen) mellem de enkelte bidragydere og den organisation, som bidragyderen har valgt. Med andre ord: Spørger erhverver på intet tidspunkt ret til et formuegode som følge af donationerne.

Som Skatterådet anfører i Fotosagen, så findes der i skattelovgivningen ingen definition af, hvad der entydigt skal forstås ved en gave. Ifølge Skatterådet er det dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel. Og en sådan vederlagsfri formuefordel foreligger der ikke. Dels fordi spørger har en ubetinget juridisk pligt til at videregive beløbet, men mest fordi, at det ligger i aftaleforholdet at de enkelte donorer ikke donerer til spørger. Donorerne yder kun bidrag, fordi de gerne vil støtte det velgørende formål, som varetages af organisationen. En donor ville under ingen omstændigheder acceptere, at spørger kunne beholde donationen helt eller delvis. Og med sidstnævnte begrundelse adskiller denne sag sig markant fra Fotosagen, hvor betaleren/kunden fik leveret fotos som man med rimelighed kan anføre, at betaleren/kunden i sig selv ville være villige til at betale for.

Spørger er også opmærksom på Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2010.489.LSR, hvor medarbejderes afkald på løn med henblik på at yde bidrag til velgørende formål ikke kunne anses for et blankt afkald med den konsekvens, at beløbet var skattefrit for medarbejderen (Medarbejdersagen).

Nærværende sag adskiller sig også markant fra Medarbejdersagen. Årsagen er, at medarbejderen under alle omstændigheder havde et krav på løn som modydelse for det arbejde, som medarbejderen havde ydet for virksomheden. Spørger har ikke et krav på at modtage donationer - tværtimod. Som anført ville ingen privat giver donere et beløb til spørger, fordi spørger er en almindelig erhvervsvirksomhed med det formål at tjene penge. Derfor kan man end ikke sige, at spørger giver afkald på en indtægt forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse (hvilket i sig selv ville medføre, at der normalt ikke skal ske beskatning).

Opsummerende mener spørger, at spørgsmålet skal besvares bekræftende. Det skyldes, at spørger på intet tidspunkt oppebærer eller giver afkald på en indtægt. Tværtimod fakturerer spørger organisationerne for at stille den beskrevne indsamlingsmulighed til rådighed for organisationerne. Og den fakturering skal selvfølgelig medregnes ved opgørelsen af spørgers indkomst.

I tråd med det anførte erhverver spørger ikke ret til donationerne. Derfor er der heller ikke (som i Fotografsagen og i Medarbejdersagen) tale om, at spørger først erhverver ret til en indtægt, og efterfølgende giver afkald på den.

Endelig skal det fremhæves, at spørger ikke har nogen påvirkning på hvilken organisation, som skal modtage donationerne. Det valg træffes på forhånd ensidigt af indsamleren, som uden spørgers indblanden kan vælge iblandt de organisationer, som har indgået den her beskrevne aftale med spørger.

Donationerne i denne sag er derfor ikke hvad SKAT i Fotografsagen og i Medarbejdersagen beskriver som "afkaldsbeløb". Det er fordi, at spørger ikke giver noget afkald overhovedet, herunder ikke afkald på betaling for et stykke arbejde ydet for donoren/giveren/indsamleren. Til gengæld ydes der et stykke arbejde (tjenesteydelse) for organisationerne, hvilket faktureres til den omtalte sats og selvfølgelig skal indgå ved opgørelsen af spørgers skattepligtige indkomst.

Det skal præciseres, at spørgsmålet ikke omfatter den skattemæssige behandling af spørgers fakturering af tjenesteydelsen til de organisationer, som spørger samarbejder med. Endvidere omfatter spørgsmålet ikke den skattemæssige behandling af de donationer, som de velgørende organisationer oppebærer som følge af den her beskrevne model.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke skal beskattes af donationer til velgørenhedsorganisationer modtaget fra private og erhvervsdrivende donorer på vegne af disse organisationer.

Lovgrundlag:

Efter Statsskatteloven § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Praksis:

SKM2010.489.LSR (medarbejdersagen) omhandlede et selskab, der påtænkte at etablere et tv-show, hvor formålet var at samle ind til landsdækkende almenvelgørende og almennyttige foreninger. Under tv-showet skulle medarbejderen kunne klikke sig ind på et site og indgå en bindende aftale om afkald på løn/alternativt afkald på en lønstigning. Medarbejderen kunne forpligte sig til at give afkald på xx kr. i løn for et år på dette site. Der ville blive etableret forskellige beløbsrammer, eksempelvis 100-500 kr. pr. måned. Medarbejderen skulle modtage en skriftlig bekræftelse på lønafkaldet.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse, hvorefter de omhandlede afkald på fremtidig lønindtægt, måtte sidestilles med dispositive afkald, hvor afkaldsgiverne forbeholder sig, at afkaldsbeløbene anvendes til velgørenhed. Den enkelte arbejdstager kunne ikke antages at have givet et blankt afkald på løn. Der skulle derfor ske beskatning hos medarbejderne.

I SKM2010.747.SR (Fotosagen) kunne Skatterådet ikke bekræfte, at amatørfotografer, der tilbød fotoarbejder mod at modtageren donerede et beløb til en godkendt nødhjælpsorganisation, ville være skattefrie af betalingen. Der blev lagt vægt på, at fotograferne gav afkald på en betaling for et stykke arbejde, mod at opdragsgiveren donerede betalingen til en velgørende organisation. Der var dermed ligeledes tale om et dispositivt afkald.

SKM2010.693.SR omhandlede en forening, som indsamlede donationer fra en række butikker til en nærmere angiven hjælpeorganisation. Skatterådet fandt, at foreningen ikke ville være skattepligtig af disse, da hjælpeorganisationen - og ikke foreningen - var rette indkomstmodtager. Det var en forudsætning, at foreningen faktisk havde adskilt det indsamlede beløb fra sin egen økonomi, og at beløbet rent faktisk blev videregivet til organisationen.

I SKM2010.764.SR havde en organisation opbygget et website, hvor man som privatperson kunne gøre eller få en tjeneste for/fra sin kæreste, kollega eller ven. Tjenesterne var ment som små morsomheder. Eksempelvis at tage familiens opvask, at give en krammer, slå familiens græs, ordne familiens køleskab, holde op med at ryge, løbe 5 km.

Man kunne sende en e-mail til en udvalgt person, og i E-mailen blev det forklaret, at man ønskede at gøre en tjeneste, såfremt personer donerede x antal kroner til organisationen. Hvis personen var med på ideen, accepterede han tjenesten i e-mailen. Her gav personen afkald på selv at modtage et vederlag for tjenesten og accepterede at modtageren i stedet donerede et beløb til organisationen. Såfremt man ville tilbyde en tjeneste, valgte man med det samme det beløb, man ønskede at modtageren skulle donere til organisationen. Det var modtageren af tjenesten, der endeligt skulle acceptere tjenesten og det foreslåede beløb, der ønskedes doneret til organisationen.

I dette tilfælde kunne Skatterådet bekræfte, at de personer, der udførte tjenester for andre, ikke skulle beskattes af de ydelser, der blev doneret til velgørenhed i stedet for betaling for tjenesterne.

Der blev i sagen bl.a. lagt vægt på, der var tale om en række forholdsvis beskedne tjenester inden for en nær kreds af familie, venner og kollegaer samt at der var tale om enkeltstående ydelser. Det blev endvidere lagt vægt på, at de udbetalte beløb fra modtagerne af tjenesterne måtte anses for betalt direkte til organisationerne.

Begrundelse:

I nærværende sag er spørgsmålet, om spørger, der modtager donationerne og sender dem videre til de velgørende organisationer, er skattepligtig af donationerne.

Det følger af de almindelige gældende principper for rette indkomstmodtager, at skattepligten for en indkomst påhviler den juridiske eller fysiske person, der har erhvervet retlig adkomst til at oppebære indkomsten.

SKM2010.489.LSR (Medarbejdersagen) og SKM2010.747.SR (Fotosagen) omhandler begge tilfælde, hvor skatteyderne har udført et stykke arbejde, og dermed har erhvervet ret til en indkomst. Idet der i disse tilfælde gives afkald på indkomsten mod at denne i stedet tilfalder en velgørende organisation, har skatteyderne foretaget en indirekte råden over indkomsten, og den er i relation til statsskattelovens § 4 realiseret.

I nærværende sag udfører spørger ikke et stykke arbejde for den, der donorer pengene. Spørger har således ikke erhvervet ret til indkomsten og bliver dermed ikke skattepligtig af de modtagne beløb.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger ikke skal beskattes af donationerne til velgørenhedsorganisationerne.

Der er herved lagt vægt på, at spørger alene står for det praktiske i forbindelse med donationerne, mens det er organisationerne, der er de reelle indkomstmodtagere.

Skatteministeriet skal dog bemærke, at det er en forudsætning, at spørger rent faktisk adskiller de indsamlede beløb fra sin egen økonomi og regnskab, og at beløbene rent faktisk videregives til organisationerne, jf. principperne i SKM2010.693.SR.

Skatteministeriet skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmålet skal besvares med ja, idet spørger ikke skal beskattes af donationer til velgørenhedsorganisationer modtaget fra private og erhvervsdrivende donorer på vegne af disse organisationer.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter