Dato for udgivelse
27 May 2011 09:06
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Mar 2011 08:18
SKM-nummer
SKM2011.371.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
21. afdeling, B-2374-10
Dokument type
Dom
Emneord
Registreringsafgift, kørsel, prøveskilte, prøveplader
Resumé

Appellanten boede i Danmark og ejede et tysk indregistreret køretøj, som han ved forskellige lejligheder havde benyttet i Danmark. Det stedlige motorkontor havde fejlagtigt udstedt løse prøveskilte til denne kørsel. Den foretagne kørsel udløste i den konkrete situation ikke registreringsafgiftspligt. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at appellanten var i god tro om berettigelsen af at anvende køretøjet i Danmark. Endvidere fandt landsretten, at anvendelsen af køretøjet i Danmark var sket til de formål, som prøveskiltene var udstedt til. Dissens.

Reference(r)
Registreringsafgiftsloven § 1
Henvisning
 

Parter

A
(Advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Bloch Andersen, Sanne Kolmos og Alex Puggaard (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 8. juli 2010 (BS 1-1225/2009) er anket af A med påstand som for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A ikke er registreringsafgiftspligtig af Ferrari med stelnr. ...

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

På blanketten til brug for ansøgning om løse prøveskilte er anført, at den skal udfyldes af ansøgeren, der skal forevise legitimation med foto. På blanketten påfører ansøgeren navn, adresse, telefonnummer, cpr.nr., hvilken periode, ansøgeren ønsker at benytte løse prøveskilte, og ved afkrydsning angiver ansøgeren til hvilke(t) formål, benyttelsen skal ske. Om køretøjet skal ansøgeren oplyse om mærke og art, og derudover er der på blanketten tre rubrikker til udfyldning: "Seneste registreringsnummer", "Afmeldingsdato:" og "Stelnummer: (skal altid oplyses)".

Der er fremlagt 4 af de i alt 35 ansøgningsblanketter, der lå til grund for motorkontorets udlevering af prøveskilte til A, underskrevet henholdsvis den 22. august 2003, 12. september 2003, 9. september 2005 og 29. juni 2006. På disse er rubrikkerne med seneste registreringsnummer og stelnummer udfyldt, mens rubrikken med afmeldingsdato er blank.

I Rigspolitiets tilladelse af 24. august 2004 til såkaldt grænsekørsel er anført blandt andet:

"...

De har den 16. juli 2004 skrevet hertil og søgt om tilladelse til kørsel her i landet med en tysk registreret bil.

Det fremgår af sagen,

- at De er dansk statsborger,

- at De bor i Danmark på ovennævnte adresse, som er en bolig, De ejer,

- at De ... arbejder i Tyskland, Sverige og Norge, i forbindelse med besøg hos 
      leverandører og kunder,

- at den kørsel, der søges om tilladelse til, er privat kørsel.

Under hensyn til De bor på ovennævnte adresse, betragtes De som bosat her i landet i forbindelse med spørgsmålet om registreringspligt for bilen. (Se slutnote I).

Rigspolitiet giver dem hermed tilladelse til kørsel direkte fra den dansk/tyske, dansk/svenske og dansk/norske grænse til bopælen ... og retur i forbindelse med weekend- og ferieophold samt ved sædvanlige højtider. Tilladelsen omfatter kun én indkørsel tidligst fredag kl. 12.00 og én udkørsel senest mandag kl. 12.00, pr. weekend. (Se slutnote II).

...

Det understreges, at tilladelsen kun omfatter privat kørsel til bopælen ... og ikke yderligere kørsel. Det understreges endvidere, at De udsætter Dem for straf og/eller inddragelse af nummerplader, hvis De kører uden for de geografiske eller tidsmæssige begrænsninger, ligesom tilladelsen kan inddrages.

..."

I slutnoterne I og II i tilladelsen er der henvist til § 114 og 116, stk. 1, i den dagældende registreringsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000, og der står anført, at en afskrift af de nævnte bestemmelser er vedlagt.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han allerede inden levering blev kontaktet af en række personer, der var interesserede i at købe bilen, herunder en anpart i denne. Der er mange, der lever af denne form for bilhandel i Tyskland. Han købte bilen i november 2000 på G1 biludstilling og fik den leveret i maj 2003. Han har reelt kun anvendt prøveskiltene til kørsel mellem 1/3 og halvdelen af de dage, som han har købt tilladelse til, idet flere aflyste deres aftaler om fremvisning af bilen. Arrangementet i G2 var for folk, som ønskede at sælge de udstillede biler. Han har kun benyttet Rigspolitiets tilladelse til det, den er udstedt til. Fremvisning til købere og kørsel til og fra værksted var ikke omfattet af denne tilladelse, og derfor henvendte han sig til anden offentlig instans og fik udleveret prøveskiltene.

I de fleste af ansøgningerne om prøveskilte er anført det tyske indregistreringsnummer. Motorkontoret bar tydeligt præg af ikke at være et juridisk kontor, men et ekspeditionskontor, hvor man stod ved skranken i det lille lokale og udfyldte papirerne. Alt var kaos. Da han mødte frem første gang, blev han spurgt om, hvor bilen senest var indregistreret, og han svarede, at den ikke var indregistreret. Han blev dernæst spurgt om, hvor bilen kom fra, og han oplyste Italien. Den kvinde, der ekspederede ham, skrev derefter et "I" på blanketten i rubrikken for seneste registreringsnummer. Ved næste besøg skrev hun "Italien" i rubrikken. Efter bilens indregistrering i Tyskland den 8. juli 2003, skrev han det tyske registreringsnummer ... i rubrikken "seneste registreringsnummer", fordi det var det seneste registreringsnummer, og damen spurgte, hvor bilen var registreret. Han svarede "Tyskland", og hun påførte herefter "Tysk" i rubrikken. Siden skrev han selv registreringsnummeret og "Tyskland" i rubrikken, da han jo havde set, hvordan man gjorde. Han er på intet tidspunkt blevet spurgt til afmeldingsdatoen. At der på ansøgningen af 22. august 2003 står "Italien" og ikke det tyske registreringsnummer er en fejl, da bilen var indregistreret på det tidspunkt. Fejlen må skyldes de kaotiske forhold på kontoret. Damen, der genkendte ham, skrev bare "Italien". Han fik ikke et ord indført. Det samme gælder ansøgningen af 12. september 2003. Det var formentlig første gang i ansøgningen af 9. september 2005, at det tyske registreringsnummer blev anført, og at der blev påført "Tysk". Han ved ikke, om der på alle ansøgninger indtil da blev anført "Italien".

Han rettede ikke henvendelse til Rigspolitiet efter modtagelsen af tilladelsen til grænsekørsel for at høre om mulighederne for at opnå tilladelse til anden kørsel. Han tog heller ikke tilladelsen fra Rigspolitiet med og viste til motorkontoret. Han tænkte slet ikke i de baner.

Han er stødt over, at skattemyndighederne påstår, at det er hans ansvar. For et par dage siden søgte han på SKATs hjemmeside efter reglerne om prøveskilte, og der står intet om dette problem. Som lægmand er det ikke noget, man bør vide. Han gav alle oplysninger til Rigspolitiet, og motorkontoret hørte under Rigspolitiet. De havde derfor alle oplysninger. Motorkontoret burde have vejledt ham. I stedet er han nu fanget i et juridisk spil.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

I medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, skulle der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skulle registreres efter færdselsloven.

Efter den dagældende § 72 i færdselsloven, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 1320 af 28. november 2010, skulle motorkøretøjer, inden de blev taget i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader.

Der var ifølge bestemmelsen lovmæssigt bestemte undtagelser fra registreringspligten for så vidt angår traktorer, jf. færdselslovens § 74 og § 75, ligesom færdselsloven indeholdt visse bemyndigelsesbestemmelser bl.a. til justitsministeren i § 73, stk. 1, nr. 4, til at fastsætte bestemmelser om midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret, og i § 76 til at fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet, herunder om hvornår der indtræder dansk registreringspligt.

Om udlevering og anvendelse afløse prøveskilte var det i den dagældende registreringsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000, der er udstedt i medfør af blandt andet færdselslovens § 73, stk. 1, og § 76, bestemt, at løse prøveskilte kunne udleveres til kørsel med registreringspligtige køretøjer, der ikke var registrerede eller godkendte, og at de alene måtte anvendes af disse køretøjer til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel her i landet til nærmere angivne formål, herunder demonstrationskørsel og kørsel til afhentning eller udbringning af køretøjet i anledning af reparation eller salg, jf. § 98, jf. § 89, stk. 1, jf. § 86 og § 90. Løse prøveskilte kunne udleveres af ethvert motorkontor, der kun måtte udlevere løse prøveskilte til personer, som var motorkontoret bekendt, eller som kunne legitimere sig, jf. § 96.

Om kørsel i Danmark med udenlandske køretøjer var det i bekendtgørelsen endvidere bestemt, at en dansk bosiddende ejer af et fra udlandet indført køretøj, der var registreringspligtigt, straks ved køretøjets indførelse skulle foranledige køretøjet registreret eller aflevere nummerpladerne ved indførelsen, jf. § 114, stk. 1, 2. pkt., og ifølge § 115, stk. 1, måtte personer, der havde bopæl her i landet, ikke benytte et i udlandet registreret motorkøretøj til kørsel her i landet. Der kunne dog, jf. § 116, stk. 1, opnås tilladelse til, at køretøjet blev benyttet her i landet uden dansk registrering, hvis køretøjet ganske overvejende anvendtes uden for landets grænser, og der i øvrigt forelå ganske særlige grunde til ikke at kræve det registreret her i landet.

I medfør af sidstnævnte bestemmelse opnåede A Rigspolitiets tilladelse til grænsekørsel med virkning fra den 24. august 2004.

Med ikrafttræden 1. september 2004 blev ovennævnte bestemmelser om kørsel i Danmark med udenlandske køretøjer flyttet til den dagældende bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004, jf. dennes § 16, stk. 1, 2. pkt., § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, ligesom den dagældende registreringsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000, blev afløst af bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 med ikrafttræden 5. december 2005, uden at det indebar relevante indholdsmæssige ændringer i relation til ovenstående.

A fik den omhandlede bil indregistreret i Tyskland den 8. juli 2003, og han ansøgte herefter om og fik udleveret prøveskilte til kørsel i Danmark i alt 12 gange, inden han i juli 2004 ansøgte Rigspolitiet om tilladelse til kørsel i Danmark med en tysk registreret bil. Efter modtagelsen af Rigspolitiets tilladelse af 24. august 2004 til grænsekørsel ansøgte A om og fik udleveret prøveskilte til kørsel i Danmark i alt yderligere 19 gange frem til juni 2006. På baggrund af bevisførelsen, herunder As egen forklaring for landsretten, må det lægges til grund, at A adskillige gange benyttede bilen til kørsel i Danmark både før og efter at have modtaget Rigspolitiets tilladelse til grænsekørsel, og det er ubestridt, at denne kørsel ikke var omfattet af Rigspolitiets tilladelse.

Landsdommerne Bloch Andersen og Sanne Kolmos udtaler:

Færdselslovgivningen indeholder ikke nærmere regler om registrering i tilfælde af, at en person benytter et i udlandet registreret køretøj til kørsel i Danmark i videre omfang end tilladt efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 116. Det må antages, at sådan videre kørsel som udgangspunkt vil indebære, at der skal ske registrering af køretøjet i Danmark i overensstemmelse med hovedreglen i den dagældende registreringsbekendtgørelsens § 114. Afgørelsen heraf er imidlertid undergivet almindelige forvaltningsretlige regler, herunder proportionalitetsprincippet.

Motorkontoret udstedte fejlagtigt løse prøveskilte til A med henblik på kørsel med Ferrarien til bl.a. demonstration og reparation. Efter bevisførelsen for landsretten må det lægges til grund, at A var i god tro med hensyn til berettigelsen af at køre med Ferrarien i Danmark i overensstemmelse med de udstedte løse prøveskilte, og at kørslen faktisk skete i overensstemmelse hermed. At myndighederne efterfølgende konstaterede, at A ikke burde have haft udleveret løse prøveskilte til kørslen med Ferrarien, indebærer under disse omstændigheder ikke, at A har benyttet Ferrarien på en sådan måde, at den skal registreres her i landet. Ferrarien skal således ikke registreres efter færdselsloven, jf. registreringsafgiftslovens § 1, og der skal derfor ikke svares registreringsafgift af den.

Det forhold, at Rigspolitiets tilladelser til grænsekørsel indeholder angivelse af, at tilladelsen ikke omfatter yderligere kørsel, kan ikke bevirke nogen ændring heri.

På denne baggrund stemmer vi for at tage As påstand til følge.

Landsdommer Alex Puggaard udtaler:

I medfør af ovennævnte bestemmelser indebar As benyttelse af bilen til kørsel i Danmark, at bilen var registreringspligtig i Danmark, og A skulle dermed svare afgift til statskassen. Efter bilens indregistrering i Tyskland skete såvel udleveringen som anvendelsen af prøveskiltene i strid med bestemmelserne i den dagældende registreringsbekendtgørelse, jf. § 98, jf. § 89, stk. 1, jf. § 86, og anvendelsen af de løse prøveskilte fritog derfor ikke A fra registreringspligten og registreringsafgiftspligten.

Det kan i den forbindelse ikke føre til et andet resultat, at motorkontoret eventuelt har begået erstatningspådragende fejl i forbindelse med udleveringen af prøveskilte til A.

Med denne begrundelse stemmer jeg for at stadfæste byrettens dom.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 108.000 kr. Beløbet omfatter 8.000 kr. til retsafgift, og 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed samt sagens betydning.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke er registreringsafgiftspligtig af Ferrari med stelnr. ...

I sagsomkostninger for byretten og for landsretten skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 108.000 kr. til A.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter