Dato for udgivelse
11 May 2011 08:49
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Nov 2010 11:12
SKM-nummer
SKM2011.317.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, S-0510-10
Dokument type
Dom
Emneord
Ansvarsgennembrud, bedrageri, maskeret, udlodning, udenlandsk, bankkonto
Resumé

T var i årene 2001 - 2006 hovedaktionær og direktør i et selskab der drev murervirksomhed. T tilegnede sig midler tilhørende selskabet ved at indtægter var tilgået ham personligt og dermed ikke blevet beskattet i selskabet ligesom kundeindbetalinger ikke var blevet angivet momsmæssigt. Endvidere havde T afgivet urigtige momsangivelser.

T var også tiltalt for bedrageri ved at have afgivet urigtige oplysninger til kommunen vedr. lønrefusioner.

T var bl.a. tiltalt for at have overført 500.000 kr. fra selskabets konto til en bankkonto i Luxembourg. I selskabet var medtaget et indestående på denne konto med 195.000 kr. Overførslen blev dels anvendt til dækning af en personlig skyld på 138.624 kr.

Byretten fandt T delvis skyldig. Retten fandt ikke, at det var bevist at T havde overført de 500.000 kr. til bankkontoen i Luxembourg med skattesvig for øje hvorfor forholdet blev begrænset til unddragelse af 138.624 kr. der var anvendt til dækning af den personlige gæld.

Byretten fandt T delvis skyldig i tiltalen og straffen blev fastsat til 6 måneders fængsel hvoraf 3 måneder blev gjort ubetinget samt en tillægsbøde på 840.000 kr.

T blev endvidere pålagt personligt at hæfte for selskabets unddragne skatter og afgifter. Kravet blev opgjort til 498.220 kr.

Erstatningskravet fra kommunen vedr. bedrageri BLEV fastsat til 23.567 kr.

Landsretten fandt, at der ikke var sket nogen bogføring i selskabet af overførslen på 500.000 kr. til bankkontoen i Luxembourg før efter den foretagne ransagning, hvorfor det fandtes bevist at T med forsæt til skatteunddragelse undlod at selvangive beløbet.

De forsætlige skatte- og momsunddragelser blev herefter opgjort til 879.941 kr. Landsretten udtalte, at det var en skærpende omstændighed at unddragelserne var sket over flere år og på en systematisk måde.

Landsretten udmålte herefter frihedsstraffen til 10 måneder. Der var ikke, efter størrelsen af de forsætlige unddragelser, grundlag for helt eller delvist at gøre straffen betinget.

Landsretten bemærkede, at hverken tiltaltes personlige forhold eller andre omstændigheder kunne føre til en fravigelse af udgangspunktet om anvendelse af ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af straffelovens § 289.

Tillægsbøden blev fastsat til 850.000 kr. og erstatningskravet blev opgjort til 401.818 kr.

Med de ændringer stadfæstede landsretten dommen.

Reference(r)
Straffeloven § 289, jf. skattekontrolloven § 13, stk. 1
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jan Schneider)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Olav D. Larsen og Jakob Bjerre (kst.) med domsmænd


-----------

Byrettens dom af 19. februar 2010 SS-11-4251/2009

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. januar 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved som anpartshaver, direktør og daglig leder i H1 ApS med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 2001- 2006 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved skatteansættelse af anpartsselskabet, idet selskabet selvangav overskud af selvstændig virksomhed for lavt med 881.765 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 247.382 kr. i skat.

2

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som anpartshaver, direktør og daglig leder i H1 ApS med forsæt til afgiftsunddragelse at have været ansvarlig for, at der i perioden 1.1.2002-31.3.2007 blev angivet udgående afgift for lavt med 254.899 kr. og angivet indgående afgift for højt med 114.034 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 366.442 kr. i moms.

3

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved som anpartshaver, direktør og daglig leder i H1 ApS med forsæt til skatteunddragelse I indkomstårene 2002- 2006 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sine personlige skatteansættelser, idet han ikke selvangav maskeret udbytte fra anpartsselskabet med i alt 1.433.281 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 555.574 kr. i skat.

4

straffelovens § 279 - bedrageri - ved at have anmodet kommunen om og fået udbetalt lønrefusion for udbetalt løn under sygdom til nedennævnte medarbejdere, uagtet de ikke var fraværende på grund af sygdom:

V.1 for perioden 28. sept. 2004 til 1. okt. 2004

2.511 kr.

samme for perioden 9. nov. 2004 til 19. nov. 2004

5.714 kr.

samme for perioden 12. april 2005 til 22. april 2005

5.228 kr.

samme for perioden 28. september 2005 til 7. oktober 2005

5.121 kr.

samme for perioden 24. oktober 2006 til 3. november 2006

 5.943 kr.

eller i alt

24.517 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har efter sin endelige påstand påstået tiltalte dømt i overensstemmelse med anklageskriftet dog at overskuddet ad forhold 1 er selvangivet for lavt med 850.822 kr., at det unddragne momsbeløb ad forhold 2 er 357.222 og at det maskerede udbytte ad forhold 3 er 1.388.461 kr. Anklagemyndigheden har på den baggrund påstået tiltalte idømt fængselsstraf og en tillægsbøde.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte personligt pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for selskabets unddragne skatter og afgifter.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Kommunen har påstået, at tiltalte skal betale 24.517 kr. i erstatning ad forhold 4.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har ikke fremsat størrelsesmæssige indsigelser imod erstatningskravet.

Sagens oplysninger

Retten har i medfør af retsplejelovens § 850 pålagt anklagemyndigheden at udarbejde en skriftlig forelæggelse af sagen. Af den skriftlige forelæggelse fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagen vedrører hovedsagelig udeholdelse af indtægter fra selskabet H1 Aps, hvorved hovedaktionær og direktør T har tilegnet sig midler tilhørende selskabet ved at disse indtægter er tilgået ham personligt og dermed ikke blevet beskattet i selskabet, ligesom kundeindbetalinger ikke er blevet afgiftsberigtiget (moms) og angivet overfor SKAT. Endvidere vedrører sagen urigtige momsangivelser.

..."

Sagens person/selskab

Tiltalte er uddannet murer og har siden 20. november 1994 drevet sin virksomhed i selskabet H1 Aps fra adressen ...1. Tiltalte er direktør i selskabet og eneste tegningsberettiget. (bilag 13 i sagsomslaget)

Selskabets revisor har i perioden 23. september 1998 - 14. februar 2007 været revisor V.3. (bilag 13 i sagsomslaget)

Virksomheden har siden starten været registreret overfor SKAT for moms, indeholdelse af A-skat samt selskabsskat.

Tiltalte har i gerningsperioden haft følgende konti, som har været benyttet, jfr. R75 oplysning fra ToldSkat for skatteårene 2002 til og med 2005: (sagsomslagets bilag 2, gul fane bilag A)

...1

...2

Selskabet har i gerningsperioden haft følgende konti, som har været benyttet, jfr. Bilag 11 mappe 1 hvid fane 1 side i 22

...3

Sagens opstart

Det fremgår af sagsfremstillingen, bilag 11 mappe 1, at SKAT sammen med Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (bagmandspolitiet) i 2006 foretog efterforskning mod V.12 og ægtefællen JK for skattesvig. Under ransagningen hos disse mistænkte blev der fundet materiale, der angav, at de i 2002 og 2003 havde fået lavet en omfattende ombygning af deres ejendom, og at en af de lokale håndværkere var tiltaltes selskab. Af materialet fremgik, at en del af entreprisesummen var holdt uden for fakturering.

På baggrund af disse fund rettede SKAT den 14. november 2006 henvendelse til politiet og anmodede om bistand til efterforskning med mistanke om skatteunddragelse, ved at indtægten på det nævnte arbejde hos V.12 og JK ikke var indtægtsført i selskabet, ligesom der kunne være mistanke om, at det samme kunne være tilfældet i andre sager. (bilag 2 i sagsomslaget)

Politiet foretog sammen med SKAT efter kendelse ransagning den 27. februar 2007 på tiltaltes bopæl. Det fremgår af ransagningsrapporten, at der blev fundet en del papirer på bopælen og at ikke alt var ordnet i mapper eller ringbind. I en bankboks tilhørende tiltalte blev der fundet 194.000 kr. i kontanter, i et arkivskab hos tiltalte blev der fundet 2.000 kr. og 755 Euro, ligesom der blandt nogle håndskrevne papirer fundet i et skab på bopælen blev fundet 7.000 kr. (bilag 4 med underbilag i sagsomslaget). Disse kontante beløb, i alt 203.000 kr. og 755 Euro blev beslaglagt.

Tiltalte blev den 27. februar 2007 afhørt af politiet under overværelse af sagsbehandleren fra SKAT.

Den 8. maj 2007 blev der foretaget ransagning hos revisor V.3, hvor der blev beslaglagt regnskabsmateriale for gerningsperioden.

Der er endelig efterfølgende efter kendelse om edition indhentet oplysninger fra pengeinstitutter med konti tilhørende tiltalte og selskabet.

Det fremgår af det beslaglagte materiale, at der i Luxembourg er en udenlandsk konto, formentlig tilhørende tiltalte. Tiltalte har ikke ønsket at medvirke til, at politiet får oplysninger fra denne konto.

Efterfølgende sagsbehandling

SKAT har koncentreret sine undersøgelser om indtægtssiden, idet man af procesøkonomiske årsager har fravalgt at undersøge tiltaltes valutatransaktioner, handel med værdipapirer og fradrag på udgiftssiden. Helt enkelt har man koncentreret sig om at undersøge, hvorvidt der var udeholdt indtægter fra beskatning.

SKATs arbejde hermed er i sagsfremstillingen beskrevet således

"Revisors bogføring på hans økonomiprogram printes ud kvartalsvis. Der fremgår ikke af bogholderiet tekster på de enkelte posteringer men bilagshenvisning til kassekladden. SKAT har derfor på konto 1000 - udført arbejde gennemgået alle posteringer og fundet frem til hvor beløbet stammer fra og påført med kuglepen hvor/hvem beløbet stammer fra. I enkelte tilfælde er det forekommet, at der ifølge kassekladden er betalt en række udgifter uden revisor har kunnet se, at der er sket hævninger på kassekreditten. Her har revisor konkluderet, at der må have været en kunde indbetaling, der er brugt hertil og indtægtsført et beløb lig udgifterne med teksten i kassekladden - udført arbejde. Her har SKAT ved gennemgangen fundet ud af hvilken kunde eller andet der ligger bag og påført dette på kontoudtoget for konto 1000 ligesom det fremgår af SKATs sagsfremstilling beskrevet under de punkter hvor det optræder."

Det bemærkes, at kassekladden efter det oplyste er udført af tiltaltes hustru. (f.eks. side 6 3-1).

Det blev under denne sagsbehandling konstateret, at der for en række indtægtsgrupper var sket udeholdelser af indtægter fra bogføringen og dermed fra beskatning. Det drejer sig om

  • Arbejdsgivernes Elev Refusioner - kaldet AER 
  • Sygedagpengerefusioner 
  • Løntilskud til navngivne medarbejdere 
  • Tiltalte har beholdt tilbagebetalt vægtafgift vedr. selskabets biler 
  • Udeholdte løntilskud for DS 
  • Udeholdte kundeindbetalinger og herunder 2 forhold, hvor selskabet har afholdt nogle udgifter på tiltaltes private ejendom eller som gaver til tiltaltes familie. Der er ikke faktureret for disse udgifter, hvorfor de betragtes som maskeret udlodning til tiltalte. 
  • "Sort" arbejde for V.12 
  • Overførsel på 500.000 kr. fra selskabets konto til en konto i F1 Bank i Luxembourg. Det gøres gældende, at denne konto tilhører tiltalte, og at der derfor er tale om en maskeret udlodning, der skal beskattes efter reglerne i statsskatteloven.

Der kunne derudover konstateres en række bogføringsfejl, som SKAT har reguleret regnskabet med, men disse bogføringsfejl er ikke en del af ansvarssagen.

Der er til forelæggelsen vedhæftet en række bilag, som indeholder oversigter over de beløb, som samlet udgør tiltalen. Oversigten fordeler tallene på henholdsvis tiltalte personligt og selskabet, idet bemærkes, at tiltaltes regnskab følger kalenderåret og selskabets regnskabsår er 1. april til 31. marts.

Af bilagene fremgår under teksten "Begæringen" det tal, som fremgår af SKATs tiltalebegæring henholdsvis under fane 1, specifikation af indkomstændringer for T, fane 2, specifikation af indkomstændringer for H1 Aps og fane 3, specifikation af momsændring for selskabet.

bilag 1

samlet oversigt over udeholdte indtægter

bilag 2

oversigt over udeholdte elevrefusioner (AER)

bilag 3

oversigt over udeholdte sygedagpengerefusioner

bilag 4

oversigt over udeholdte sygedagpengerefusioner m.v. for NN

bilag 5

oversigt over løntilskud til DS

bilag 6

oversigt over udeholdte kundeindbetalinger

bilag 7

oversigt over "sort" arbejde udført for V.12

bilag 8

oversigt over momsændringerne

AER - Bilag 11, mappe 1. hvid fane 1

Arbejdsgivernes elevrefusioner udbetales til de arbejdsgivere, der har udbetalt løn under skoleophold. Det hedder i bekendtgørelsen, at skolen udfylder en særlig refusionsblanket med forskellige data om eleven samt om undervisningens længde. Når skoleopholdet er afsluttet sendes blanketten til elevens arbejdsgiver, der påfører blanketten de resterende oplysninger og indsender den til AER.

Efterforskningen påviste, at der på tiltaltes private konto var indbetalt et beløb fra AER (2.160 kr. vedr. SM,) som den 31. marts 2007 er indbetalt på kt....1 , tiltaltes konto, jfr. side 1 3. SKAT kunne ikke se beløbet anført i bogholderiet. Ved politiets mellemkomst fik SKAT fra AER udleveret bilag 1 3-5, udbetalingsoversigter fra AER vedr. H1 Aps.

Det fremgår, at de fleste beløb er bogført, men at enkelte beløb, som er udbetalt på check, er ikke bogført. Dette er anført på side 1 3-4 og vil blive nærmere dokumenteret under hovedforhandlingen.

En samlet oversigt over disse beløb fremgår af bilag 2 til denne forelæggelse.

Tiltalte har ikke ønsket at lade sig afhøre til disse forhold.

Lønrefusion vedr. medarbejder NN - Bilag 11 mappe 1 hvid fane 2

Der er udbetalt ydelser fra kommunen til tiltalte efter reglerne i sygedagpengelovens § 54, hvorefter en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen, samt efter reglerne i Beskæftigelsesindsatslovens § 71, hvorefter tilskud til arbejdsgiveren, for en medarbejder, der er godkendt til at modtage flexydelse, udbetales til arbejdsgiveren, der udbetaler løn til den ansatte flexjobber.

Tiltalte har ved skrivelse af 19. juli 2006 til kommunen, flexgruppen, anmodet om refusion for lønudgiften til NN. Tiltalte har i den forbindelse oplyst sit private kontonummer ...1. Kontoen er tiltaltes private konto.

Det fremgår af flere udbetalingsbilag, at beløbene er indsat på selskabets NemKonto. Det fremgår af sagsomslagets bilag 14, skrivelse af 6. juli 2009 fra F2 Bank til politiet, hvilken skrivelse vil blive dokumenteret, at man flere gange havde påtalt overfor tiltalte, at han benyttede sin private konto som selskabets NemKonto. Det oplyses endvidere, at kunden selv kunne ændre det offentliges oprindelige forslag til NemKonto til et andet kontonummer.

Beløbene er alle indsat på denne konto men er ikke bogført i selskabet. Der vil blive redegjort for de enkelte beløb og den manglende bogføring under hovedforhandlingen.

En samlet oversigt over disse beløb fremgår af bilag 3 til denne forelæggelse.

Tiltalte har ikke ønsket at lade sig afhøre til disse forhold.

Sygedagpengerefusion for en række medarbejdere - Bilag 11 mappe 1 hvid fane 3

Efter de førnævnte regler har tiltalte fået udbetalt en række refusionsbeløb for medarbejdere, der har været sygemeldt fra arbejdet.

Efterforskningen påviste, at der på tiltaltes private konto ...2 var indbetalt beløb, som var refusioner fra kommuner for sygedagpenge for andre ansatte end NN (siderne 3 6-13). På den baggrund anmodede politiet de relevante kommuner om at fremsende oversigter over udbetalte beløb. (siderne 3 4-5). Det fremgår, at NemKonto blev indført i 2005 (skete retteligt i 2004), og at alle tidligere udbetalinger er sket med check.

Det kan konstateres, at samtlige udbetalinger fra 17. oktober 2002 til og med 4. marts 2004 er sket med check og at ingen af beløbene er indtægtsført.

Samtlige udbetalinger fra 11. november 2004 til og med 22. februar 2007 er sket til tiltaltes private konto ...2. Ingen af beløbene er indtægtsført.

Der vil blive redegjort for de enkelte beløb og den manglende bogføring under hovedforhandlingen.

En samlet oversigt over disse beløb fremgår af bilag 4 til denne forelæggelse.

Tiltalte har ikke ønsket at lade sig afhøre til disse forhold.

Tilbagebetaling af vægtafgift - Bilag 11 mappe i hvid fane 4

Efterforskningen påviste, at der på tiltaltes private konto ...2 2 gange var indsat vægtafgiftsrefusioner vedr. selskabets biler. (4 2 og 4 og 4 3 og 5) Beløbene er ikke indtægtsført i selskabet. (4 6)

Tiltalte har ikke ønsket at lade sig afhøre til disse forhold.

Løntilskud vedr. DS - bilag 11 mappe 1 hvid fane 5

Det fremgår af side 5 38, at revisor i kassekladden har indtægtsført under teksten udført arbejde et beløb på 46.696,41 kr. Dette har revisor i kassekladdens margen beskrevet som en kunde med 28.125 og løntilskud fra kommunen med 18.571,41 kr.

Dette beløb er konteret på kontoen 1000, udført arbejde, som bilag 103/7 (side 5 39)

SKATs undersøgelser viste, at beløbet fra kommunen vedrørte en check på 18.571,41 kr. som løntilskud til DS,(siderne 5 49 og 5 37) Beløbet var bogført i kassekladden men under konto 1000 jf. ovenfor.

Politiet anmodede derefter kommunen om oplysninger om udbetalinger af løntilskud til nævnte DS.

Af side 5 43 fremgår oversigt over kommunens udbetaling af løntilskud til bl.a. cpr. nr ... med 3 beløb eller i alt 19.939,10 kr. Disse beløb er udbetalt i henhold til ansøgning om løntilskud efter reglerne i beskæftigelsesindsatsloven. DS har i jobtræning hos tiltalte ad flere omgange.

To af beløbene er udbetalt med check og et beløb modregnet i Ts personlige B-skatter, siderne 5 44-46, men ingen af dem er indtægtsført. Der vil blive redegjort for beløbene og den manglende bogføring under hovedforhandlingen.

En samlet oversigt over disse beløb fremgår af bilag 5 til denne forelæggelse.

Tiltalte har ikke ønsket at lade sig afhøre til disse forhold.

Udeholdte indtægter for udført arbejde eller leverede materialer, manglende registrering af tilgodehavende hos kunder og selskabets betaling af tiltalte private udgifter - bilag 11 mappe 2 hvid fane 6

Under SKATs arbejde med det beslaglagte regnskabsmateriale blev der fundet

  • en række kladdeopgørelser
  • udstedte fakturaer, som ikke sås indtægtsført 
  • leverandørfakturaer, hvor man ikke kunne konstatere bogført noget tilsvarende udført arbejde. 
  • arbejde udført for tiltalte eller dennes familie og er derfor at betragte som gaver for tiltalte, som selskabet har betalt og derfor er maskeret udlodning for tiltalte.

Tiltalte blev foreholdt disse oplysninger, men ønskede ikke at lade sig afhøre hertil.

Politiet har derfor afhørt en række vidner, som samstemmende har forklaret, at de har fået udført arbejde og har betalt til tiltalte, oftest kontant eller med check.

Af procesøkonomiske årsager blev det besluttet, at skrive til et antal udvalgte kunder og at afhøre enkelte.

En samlet oversigt over beløbene fremgår af bilag 6 til denne forelæggelse. Beløbene og den manglende bogføring vil blive gennemgået under hovedforhandlingen.

Urigtige angivelser af moms - Bilag 11 mappe 2 hvid fane 8

Under tiltalebegæringens fane 3 redegøres der for forhold 2. Anklagemyndighedens samlede oversigt over forhold 2 fremgår af bilag 8 til denne forelæggelse samt af bilag 6 og bilag 7 til denne forelæggelse.

Ved udeholdelsen af omsætning fra bogføringen og dermed fra beskatning er der samtidig sket urigtig angivelse af udgående moms (salgsmoms) oG derved unddragelse af momstilsvar.

Som tidligere anført har tiltalte udført "sort" arbejde for V.12, og der er for disse arbejder ikke svaret udgående moms.

Ved gennemgangen af selskabets regnskab kunne det konstateres, at de angivelser af udgående moms (salgsmoms) og indgående moms (købsmoms), som var blevet foretaget i gerningsperioden ikke svarede til de tilsvarende tal i selskabets bogføring, som den blev beslaglagt hos revisor V.3, idet for enkelte perioder var blevet angivet for lidt i udgående moms og for meget i indgående moms. Differencen for perioden fremgår af tiltalebegæringen fane 3 og en oversigt over differencerne fremgår af side 8 1.

Ved gennemgangen af det beslaglagte materiale kunne det konstateres, at der var skrevet et antal fakturaer, som ikke fremgik af bogføringen. Efterforskningen påviste, at disse var blevet afvist af kunderne på grund af forskellige forhold, som mangler og modregning. Disse fakturaer skal anføres som indgående moms og først fradrages i samme, når beløbet er opgivet. Disse beløb fremgår af tiltalebegæringen som for lidt angivet moms som følge af yderligere debitorer med 14.409 kr. En oversigt herover fremgår af bilag 6 og 8 til denne forelæggelse.

Det kunne konstateres, at der var udført arbejde for tiltalte og dennes familie. Arbejdet er aldrig blevet faktureret og derfor heller ikke angivet som udgående moms. En oversigt over disse fremgår af bilag 6 og 7 til denne forelæggelse.

En gennemgang af tallene fra regnskab og angivelser vil blive gennemgået under hovedforhandlingen.

Udeholdte indtægter for udført arbejde hos V.12 og JK - Bilag 11 mappe 2 hvid fane 10.

Som indledningsvis anført startede denne sag ved at politi og SKAT hos V.12 fandt dokumentation for, at T havde udført "sort" arbejde på dennes ejendom og det var disse dokumenter, der dannede grundlag for rettens tilladelse til ransagning hos tiltalte. I forbindelse med ransagningen afgav tiltalte forklaring, hvor han tilstod, men han har ikke efterfølgende ønsket at afgive forklaring, og hans forsvarer har tilkendegivet, at han nu nægter sig skyldig.

Det drejer sig om 5 forhold. En redegørelse for disse 5 forhold fremgår af siderne 10 1-5 og af bilag 7 til denne forelæggelse.

Overførsel af penge fra Selskabets konto til konto i F1 Bank i Luxembourg - Bilag 11 mappe 2 hvid fane 11.

Fra materiale, der er fundet under ransagning hos V.12, fremgår, at denne i fax af 26. september 2003 anmodede sin bank om at overføre 30.000 kr., eller hvad der svarer hertil i Euro til F1 bank i Luxembourg, konto ...4 tilhørende Mr. T (side 10 41).

Den 18. august 2003 har V.12 anmodet sin bank om at overføre UK £ 3.787,30 kr. til samme konto, tilhørende Mr. T. (side 10 43).

Den 20. april 2004 har V.12 anmodet sin bank om at overføre 30.000 kr. til samme konto, tilhørende mr. T. (side 10 45).

Ved ransagningen hos V.12 blev endvidere fundet side 11 7, Cash Deposit vedr. konto nr. ...4 af 12. februar 2002 med Mr. T.

Den 6. april 2006 er der fra selskabets konto med F3 Bank overført 500.000 kr. til Luxembourg. (side 11 4).

Af side 11 9 fremgår kopi af mail, hvorefter der fra F3 Bank anmodes om overførsel fra F3 Banks konto hos F1 Bank til konto tilhørende H1 Aps. (side 11 9).

Kontoen i Luxembourg er ikke nævnt i selskabets årsregnskaber før 2006/2007, hvor der under likvide beholdninger, men uden angivelse af kontonummer, er anført Luxembourg 195.000 kr. (side 11 19). Der er i øvrigt ingen oplysninger om kontoen i selskabets regnskaber.

Det gøres gældende, at kontoen i F1 Bank i Luxembourg tilhører tiltalte, hvorfor overførslen fra selskabets konto er maskeret udlodning, som er udeholdt fra beskatning.

..."

Af kontoudtog fra F1 Bank [bilag 11, hvid fane i bilag 11-21] fremgår, at der den 6. april 2006 var et negativt indestående på kontoen på 138.624 kr. Kontoen har tiltalte som kontohaver.

Herefter hedder det videre i den skriftlige forelæggelse

"...

Ad forhold 4 bedrageri overfor kommunen med hensyn til lønrefusioner for udbetalt løn under sygdom.

Der er rejst tiltale for, at tiltalte for 2 medarbejdere har fået udbetalt lønrefusioner uagtet de ikke har været syge.

For så vidt angår forholdet vedr. V.15 påstås der frifindelse.

For så vidt angår V.1 påstås der domfældelse, idet det dog bemærkes, at der i anklageskriftet er en skrivefejl der vil blive berigtiget, idet perioden 12. april 2005 til 22. maj 2005 rettelig skal være 12. april 2005 til 22. april 2005. Det gøres gældende, at der foreligger dokumentation i form af arbejdssedler for medarbejderne at de har været på arbejde de dage og i de perioder, hvor tiltalte har anmodet og fået lønrefusion.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, V.1 og V.12.

Forklaringerne er gengivet som følger i retsbogen

Tiltalte forklarede vedrørende sagens generelle omstændigheder, at han er uddannet murer og siden 1994 har drevet murervirksomhed i selskabsform. Han overtog firmaet efter sin far, BA. Fra 1995- 1998 havde han revisor PP som revisor, og derefter gik han over til revisor V.3. Hovedårsagen hertil var, at V.3 kunne gøre det meget billigere end den tidligere revisor. Den tidligere revisor var også mere krævende, end V.3 var. Tiltalte kan, med det han ved i dag, også se, at han var dygtigere og mere omhyggelig end V.3. Tiltalte har ikke selv noget nærmere kendskab til bogføring. Når tiltalte udsteder fakturaer, sker det således, at kunden får et hvidt originaleksemplar, og han beholder selv 2 kopier, som han sætter i en fakturamappe. Han kan ikke afvise, at det i enkelte tilfælde kan være smuttet med at få fakturaerne sat i mappen lige med det samme. Kasserapport føres af revisor eller af tiltalte og hans hustru, CA, der heller ikke er regnskabsuddannet. De fører en kassebog, men ofte sker det også, at denne føres af revisor. Tiltalte afleverede hver 3. måned regnskabsbilag til V.3. Det foregik almindeligvis sådan, at tiltalte afleverede bilagene i en plastikpose, ligesom han afleverede ringbindet med fakturakopier. Hvis tiltalte har skrevet fejl på en faktura, har han almindeligvis smidt den ud, men det kan også godt være hændt, at han har sendt sådanne fakturaer med til revisoren. Tiltalte har også haft fakturaer, der var skrevet fejl på, liggende på kontoret. Betaling til trælasthandler m.v. er foregået således, at han løbende har betalt acontobeløb. Hvis han f.eks. har modtaget en check fra en kunde, har han ved flere lejligheder videresendt denne til trælasthandlen. Sådanne checks skulle selvfølgelig være ført i kassebogen. Hvis de ved en fejl ikke var det, gik han ud fra, at revisor rettede op på fejlen. Revisor har skældt ud over, at han har fået bilagene for sent. Tiltalte har ikke spurgt revisor om nærmere rådgivning med hensyn til deres førelse af kassebogen. Efter at han er skiftet til revisor V.13, bliver der stillet langt større krav til, at bilagsmaterialet skal være i orden. Hvis tiltalte har betalt trælastregninger eller lignende med indtægter, som ikke er ført i kassebogen, har V.3 spurgt ham, hvorfra pengene kommer, hvilket han så har forklaret. Revisor har været bekendt med tiltaltes konti såvel i privat regi som i selskabsregi. Han ved ikke, hvad årsagen er til, at der er gået refusion af sygedagpenge ind på hans privatkonto.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 14, skrivelse af 6. juni 2009 fra F2 Bank, hvoraf bl.a. fremgår, at "da selskabets engagement blev overført hertil, var NemKonto tilknyttet Ts privatkonto. Det blev påtalt flere gange og ændret den 8. december 2008."

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke på noget tidspunkt har ændret nogen registrering af en NemKonto.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede vedrørende AER-udbetalinger. Det fremgår af bilag 11, ringbind I, hvid fane 1, side 1-3 med underbilag, at beløbene på henholdsvis 19.300,50 kr., 8.190,00 kr., 7.947,00 kr., 15.273,68 kr., 2.160,00 kr., og 17.442,00 kr., ikke er gået ind på selskabets konti. Heraf er beløbet på 2.160,00 kr. indsat på Ts privatkonto, mens de øvrige beløb er udbetalt via check. De omhandlede beløb kan desuden genfindes på oversigtsbilag 1 og 2.

Tiltalte forklarede, at han ikke har kendskab til, om de omhandlede beløb er indført i kassebogen. Checkudbetalingeme kan han have anvendt til at betale regninger med. Han går ud fra, at det er det, der er tilfældet vedrørende de omhandlede checks, ligesom han er gået ud fra, at hans revisor har sørget for at indtægtsføre disse beløb. Han har ikke været opmærksom på, at beløbet på 2.160 kr. er indgået på hans egen konto, idet han sjældent ser sine kontoudskrifter. Han ved ikke, hvorfor nogle beløb er udbetalt pr. check, og andre er overført til konti. Når han har betalt regninger, f.eks. ved G1 med modtagne checks, har han almindeligvis noteret dette ned og vedlagt dette til revisor.

Dikteret og vedstået.

Anklageren oplyste på forespørgsel fra forsvareren, at hun ikke har undersøgt, til hvem de omhandlede checks er udbetalt.

Anklageren dokumenterede vedrørende sygedagpengerefusion og løntilskud for NN fra sagens bilag 11, hvid fane 2.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke ved, hvorfor de beløb, som er opgjort i oversigtsbilag 3, er indgået på hans private konto. Han ved heller ikke, hvorfor han i skrivelse af 19. juli 2006 til kommunen anførte en anden privatkonto som den konto, kommunen skulle overføre beløb til. Det er formentlig en fejl. Han husker, at han på et tidspunkt blev opmærksom på, at der ved en fejl var overført refusionsmidler til hans private konto. Det var en medarbejder ved F2 Bank, der fortalte om det, og i forlængelse heraf blev fejlen rettet, således at et beløb på knap 200.000 kr. blev overført til selskabets konto. Han husker ikke, om denne overførsel fandt sted, inden politiet havde foretaget ransagning.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede vedrørende sygedagpengerefusioner, at de omhandlede refusionsbeløb, jf. oversigtsbilag 4, er indgået på tiltaltes private konto nr. ...2. Anklageren dokumenterede i den forbindelse fra bilag under hvid fane, nr. 3.

Tiltalte forklarede hertil, at når han anmoder om refusion af sygedagpenge, er det sket ved, at han har sendt en meddelelse til kommunen, hvori han anmoder om refusion af sygedagpenge. Det kan godt passe, at han de første år i perioden modtog beløbet pr. check, men han husker ikke, hvad der er sket med disse checkbeløb. Han ved heller ikke, hvordan "...2-kontoen" er blevet til firmaets NemKonto. Han mener ikke, at det er ham, der har meddelt dette til de offentlige myndigheder. Han har stadig såvel "...2-kontoen" som "...1-kontoen". Som tidligere forklaret var det en ansat i F2 Bank, V.16, der gjorde ham opmærksom på, at nogle sygedagpengebeløb var gået ind på en forkert konto. I forlængelse heraf rettede de op på fejlen. Som nævnt husker han ikke, hvornår dette skete.

Dikteret og vedstået.

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvordan refusion af vægtafgift vedrørende Kia, reg.nr. ..., på 4.855,00 kr. i november 2006 er gået ind på hans private konto. Denne konto var identisk med selskabets NemKonto, men han har ikke noget kendskab til, hvordan den er blevet til selskabets NemKonto.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede vedrørende løntilskud til DS fra sagens bilag 11 under hvid fane 5.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke har puttet de omhandlede løntilskudsbeløb i egen lomme. Han kan godt have anvendt de pågældende checks til at betale G1 og andre. Dette er sket ved, at han har betalt på posthuset. Revisor har haft oplysninger om disse løntilskudsbeløb, idet tiltalte har medsendt en mappe med kopier af anmodninger til kommunen til revisor. Han er gået ud fra, at revisor har sørget for at indtægtsføre beløbene rigtigt.

...

Tiltalte forklarede supplerende, at han ved siden af murervirksomheden ejer 2 udlejningsejendomme i et I/S sammen med sin bror, V.15. Han ejer desuden 2 udlejningsejendomme i anpartsselskabet. Han er sikker på, at han ikke har brugt de omhandlede checks til at betale regninger i I/S'et.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-7, 6-8, 6-14, 6-15, 6-3, 6-3-1, 6-4 og 6-5.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke ved, hvorfor beløbet på 50.000 kr. vedrørende G2 Byg [bilag 6-8] ikke er bogført. Der er tale om en acontoindbetaling, hvilket er baggrunden for, at der ikke er anført noget momsbeløb. Det pågældende acontobeløb er fratrukket en senere endelig faktura over for G2 Byg, jf. [bilag 6-10].

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-9, 6-10, 6-18 og 6-65.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke husker nærmere om en acontoindbetaling på 25.000 kr. fra G2 Byg. Han kan således ikke forklare, hvorfor beløbet eller det samlede beløb vedrørende G2 Byg ikke er bogført. Der var en del bøvl med indbetalingerne fra G2 Byg, som senere gik konkurs.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-24, 6-25, 6-26, 6-27 og 6-28.

Tiltalte forklarede vedrørende faktura fra G1 af 15. januar 2002 [bilag 6-25, 6-26 og 6-27], at der er tale om fliser m.v. leveret til V.4. Tiltalte udførte i den forbindelse et arbejde, og det er efterfølgende blevet faktureret og bogført over for V.4. Der kan godt være tale om, at det først er blevet faktureret i 2006.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-41, 6-43, 6-55, 6-56 og 6-57.

Tiltalte forklarede hertil, at han har modtaget den check, som kan ses i kopi i bilag 6-43 fra SK. Der er tale om, at politiet fandt en kopi af checken i hans papirer. Han har således modtaget beløbet på 6.640 kr., men ved ikke, om det er blevet indtægtsført. Det kan godt være, at han har betalt regninger med checken.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-52, 6-53, 6-54, 6-55, 6-56, 6-57 og 6-34.


Tiltalte forklarede vedrørende arbejde udført i 2002 for F4 Bank/F5 Bank, at han husker arbejdet, men ikke husker nærmere om, hvordan det blev betalt. Han ved således ikke, om beløbet er blevet bogført. Revisor har fået tilsendt mappen med fakturaer. Tiltalte mener også, at revisor fik tilsendt udskrift af alle private konti, herunder kontoen i F6 Bank, som beløbet er gået ind på, jf. bilag 6-57.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-85, 6-86-1, 6-86-2 og 6-86-3.

Tiltalte forklarede vedrørende faktura udstedt til PJ [bilag 6-85], at han ikke husker opgaven og heller ikke husker, hvordan betalingen er sket. Han har ikke nogen forklaring på, at beløbet ikke er bogført.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-88, 6-34 og 6-95.

Tiltalte forklarede, at han på daværende tidspunkt almindeligvis sendte girokort ud sammen med sine fakturaer. Girokortene vedrørte selskabets konto. Han ved ikke, om faktura vedrørende V.9 [bilag 6-8 8] er blevet betalt. Han husker, at det var hans bror, der udførte det pågældende arbejde.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-31 og 6-95.

Tiltalte forklarede vedrørende G3, at der blev udført noget arbejde i en børnehave. Han husker ikke nærmere om betalingen af dette beløb. Han mener ikke, at han i dag har noget udestående med G3.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-134 og 6-95.

Tiltalte forklarede, at V.6 selv udførte det omhandlede kloakarbejde, ligesom han selv havde alle materialer. Tiltaltes bror, V.15, har skrevet under som ansvarlig kloakmester, og så vidt tiltalte er orienteret, fik han en flaske Gammel Dansk for sin ulejlighed.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-3, 6-139, 6-140, 6-141, 6-142, 6-143 og 6-144.

Tiltalte forklarede, at han har ejet ejendommen ...3 personligt siden 1995. Han har ad flere omgange fået realkreditlån i ejendommen. Lånene har blot stået på en konto, idet påtænkte renoveringsarbejder endnu ikke er blevet gennemført. Selskabet har indkøbt varerne omhandlet i fakturaer fra slutningen af 2003 og begyndelsen af 2004 [bilag 6-139, 6-140, 6-141, 6-142, 6-143 og 6- 144]. Langt hovedparten af effekterne er anvendt på ejendommen ...4, som er en ejendom ejet af anpartsselskabet. Det eneste fra disse fakturaer, som er anvendt på ...3, er legablokke og lidt cement. Han har ikke udstedt faktura fra selskabet til sig selv ved-rørende legablokke og cement og det murerarbejde, der er udført. Det er udført af hans far.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-152 og 6-155.

Tiltalte forklarede, at DA er hans svigerfar. DA afgik ved døden i foråret 2009. Hans svigerfar har antagelig ikke haft råd til at betale restbeløbet på 10.000 kr. Han har ikke overvejet at udstede kreditnota i den anledning. Han har ikke eftergivet svigerfaderen beløbet.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-170.

Tiltalte forklarede, at han ikke har udført arbejde for V.7 personligt. Han har derimod udført arbejde for G4 Ejendomme, hvor hun var vicevært eller lignende. Det er ham, der har skrevet brevet fremlagt som bilag 6-170 til V.7. Der er tale om, at han rykker for betaling vedrørende G4 Ejendomme. Han ved ikke, hvorfor der står 7.500 kr. på rykkerskrivelsen.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-173 og 6-165.

Tiltalte forklarede, at han husker opgaven vedrørende SN, men husker ikke, hvordan den blev betalt. Han ved ikke, hvorfor den ikke er bogført.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-177, 6-178 og 6-165.

Tiltalte forklarede vedrørende restbetaling fra JT på 3.750 kr., at der gælder det samme som anført ovenfor vedrørende SN.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-162, 6-180 og 6-165.

Tiltalte forklarede, at det var hans bror, der udførte opgaven for V.5. Der var tale om en forsikringssag. Han mener ikke, at selskabet har noget udestående i den anledning.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-184.

Tiltalte forklarede vedrørende G5 at han mener, at fakturaen af 25. januar 2005 [bilag 6-185] er blevet betalt af G5. De har haft samarbejde med G5 og har i den forbindelse haft beløb, som de skyldte hinanden. Disse beløb er ikke blevet afregnet ved modregning.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-64, 6-34, 6-78, 6-74, 6-65 og 6-66-1.

Tiltalte forklarede hertil, at han husker opgaven på ...2 for G2 Byg som han selv var med til at udføre. Han husker ikke nærmere om, hvilke beløb han modtog, men han husker, at G2 Byg ikke betalte det fulde beløb. De er nu gået konkurs. Forevist udateret skrivelse vedrørende indbetaling af 25.000 kr. kontant og 15.000 kr. på check forklarede tiltalte, at det må være ham, der har skrevet den pågældende skrivelse på firmaets brevpapir. Han husker ikke i dag, om han har modtaget de 40.000 kr. som anført.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-198.

Tiltalte forklarede hertil, at det er ham, der har skrevet beskeden til LT fremlagt som bilag 6-198. Det var hans far, der udførte arbejdet. LT har efterfølgende betalt beløbet på 3.200 kr. Tiltalte går ud fra, at der er udstedt faktura, men ved det ikke med sikkerhed.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-205, 6-206, 6-208 og 6-209.

Tiltalte forklarede hertil, at han husker den omhandlede opgave for G2 Byg. Han ved ikke med sikkerhed, om han har fået penge for opgaven, men han mener ikke, at det er tilfældet. Han modtog flere gange indbetalinger fra G2 Byg, hvor det var svært at afgøre, hvilken gæld der blev betalt af på.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-216 og 6-217.

Tiltalte forklarede vedrørende arbejde udført for LV [bilag 6-216], at arbejdet ikke er betalt, idet hun havde mangelsindsigelser. Fakturaen var i hans fakturamappe, som blev overleveret til revisoren. Revisor sagde flere gange til ham, at når han ikke fik pengene, skulle beløbet ikke føres ind i momsregnskabet.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe, hvid fane 6, bilag 6-23 1, 6-232 og 6-234.

Tiltalte forklarede vedrørende skrivelsen til V.10 fremlagt som bilag 6-231, at det ikke er ham, der har skrevet den. Han ved ikke, hvem der har skrevet den, men det er hverken revisor eller tiltaltes kone. Det eneste arbejde, han har udført hos V.10, er den forsikringsskade, som fremgår af fakturaen fremlagt som bilag 6-234.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-259, 6-192, 6-267, 6-268 og 6-269.

Tiltalte forklarede vedrørende arbejde udført for V.11 [bilag 6-267], at det er rigtigt, at V.11 betalte 118.000 kr. kontant til tiltalte. Ca. en uge efter ransagede politiet hos tiltalte og beslaglagde beløbet, som han havde lagt i sin bankboks. Årsagen til, at han ikke satte pengene ind i banken, var, at han var bange for, at F2 Bank, som han skyldte et større beløb, ville sætte sig på pengene. Beløbet blev ikke bogført i maj 2006, idet revisor som nævnt sagde, at der ikke skulle bogføres, før pengene gik ind. Han nåede heller ikke at bogføre beløbet, inden politiet ransagede. Han havde forud herfor haft en del tab på valutaforretninger.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-271.

Tiltalte forklarede vedrørende arbejde udført for TL [bilag 6-2711, at en del af fakturaen er betalt, men resten er ikke betalt. Han husker ikke årsagen til, at den pågældende ikke har betalt hele gælden.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6, bilag 6-279.

Tiltalte forklarede vedrørende arbejde udført for NS [bilag 6-279], at det nok er ham, der har skrevet den omhandlede skrivelse til NS. Han husker ikke baggrunden for, at tilbuddet blev på 24.000 kr. mod en opgjort pris inkl. moms på 33.541 kr. Han ved ikke, hvorfor det kontonummer, som er anført, er hans privatkonto, men mener, at denne konto må være påført ved en fejl. NS har aldrig betalt beløbet.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 10, bilagl0-6, 10-7, 10-8, 10-20, 10-21, 10-22, 10-23, 10-24, 10-25, 10-26, 10-27 og 10-1.

Tiltalte forklarede vedrørende arbejde udført for V.12 på ...5, at han husker opgaven. Han husker, at han fik godt 300.000 kr. herfor. Han modtog aconto 100.000 kr., jf. bilag 10-20.

Det er endvidere tiltalte, der har skrevet kontonummer ...3 i F7 Bank til V.12. Fakturaen af 20. juni 2002 [bilag 10-23], er skrevet af hans kone efter anvisning fra tiltalte. Skrivelsen fremlagt som bilag 10-25 til V.12, hvori der er anført et restbeløb 150.000 kr. efterfulgt af "derefter får jeg 80.000 kr. i kontanter" er ikke skrevet af tiltalte. Det er tiltaltes far, der har skrevet det. Det er rigtigt, at beløbet på 80.000 kr. er indbetalt på tiltaltes privatkonto, men han har videreafregnet det over for sin far. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 27. februar 2007 [bilag 5, side 4, sidste halvdel og øverst på side 5] forklarede tiltalte, at han mener at have forklaret, som han gør i dag over for politiet. Han mener således ikke, at han har forklaret til politiet, at beløbet på 80.000 kr. blev indsat på hans konto i F1 Bank i Luxembourg. Han har heller ikke forklaret, at han og V.12 begge var lige interesseret i at udholde 80.000 kr. for fakturering, så de kunne undgå moms og derved begge tjene derpå. Det er rigtigt, at han har underskrevet rapporten, men det skyldes, at politiet og SKAT gik hårdt til ham.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 10, bilag 10-9, 10-10, 10-11, 10-12, 10-3 1, 10-33, 10-34, 10-35, 10-36, 10-37, 10-3 8 og 10-40.

Tiltalte forklarede hertil, at brevet af 6. december 2002 [bilag 10-34] ikke er skrevet af ham, men af hans far. Aftalen om at udeholde noget af det fakturerede er ikke indgået af tiltalte, men af tiltaltes far. Kontoen i F1 Bank er oprettet i tiltaltes navn, men i realiteten var det hans fars konto. Det er rigtigt, at det omhandlede beløb på 70.000 kr. er gået ind på kontoen i F1 Bank. Beløbet er gået til tiltaltes far. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringrapport den 27. februar 2007 [bilag 5, side 5 på midten] forklarede tiltalte, at han også over for politiet forklarede, at det var faderen, der havde fået pengene. Han har således ikke forklaret, at han kunne erkende at have udeholdt 43.754 kr. fra fakturering. Årsagen til, at han skrev under på politirapporten, var som nævnt, at politiet og SKAT gik hårdt til ham.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 10, bilag 10-43, 10-44 og 10-31.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke har nogen forklaring på den overførsel af 3.787 £ til kontoen i F1 Bank fra V.12. Det er hans far, der må have aftalt dette med V.12. Hans far afgik ved døden i 2006.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 10, bilag 10-41 og bilag 6-5.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke ved, hvad beløbet på 4.038 euro, som er overført til F1 Bank-kontoen, vedrører. Han ved heller ikke, om der kan være udført arbejde for det, men han tror det ikke. Der kan være tale om, at hans far har bedt V.12 om at overføre nogle penge for ham. Foreholdt sin forklaring som gengivet i den tidligere nævnte politirapport, side 6, 3, sidste afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke mener at have forklaret som anført, at det var betaling for at lave pejs, motionsrum og skorsten på V.12' bopæl. Årsagen til, at han skrev under på politirapporten, var som nævnt, at han følte sig presset af politiet.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 10, bilag 10-45 og 10-46.

Tiltalte forklarede hertil, at det med disse 30.000 kr. forholder sig helt som vedrørende de 4.038 euro. Han har heller ikke forklaret som anført i politi-rapporten vedrørende dette beløb.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 11, bilag 11-3-1, 11-4, 11-9 og 11-19.

Tiltalte forklarede hertil, at overførslen af 500.000 kr. fra selskabets konto til tiltaltes konto i F1 Bank skyldtes, at kontoen som følge af valuta-spekulation stod i minus. Han besluttede derfor i selskabets regi at overføre 500.000 kr. for at forsøge at vinde det tabte tilbage. Han gik ud fra, at SJ fra F3 Bank sørgede for at ændre kontoen i F1 Bank til en konto for ApS'et. Tiltalte har ikke før for nylig modtaget kontoudskrifter fra kontoen. Det kan godt være, at SJ gik ud fra, at Luxembourg-kontoen allerede var en konto i selskabets regi.

Under diktatet af forklaringen bemærkede tiltalte, at dette ikke er rigtigt. SJ vidste efter hans opfattelse, at der var tale om en personlig konto, og at den skulle ændres til en anden selskabskonto. Dette stemmer i øvrigt overens med, at indeståendet på kontoen er anført i selskabets regnskab [bilag 11-19] som "Luxembourg 195.000 kr." Revisor har ikke modtaget kopi af kontoudtog. Foreholdt sin forklaring som gengivet i den nævnte politirapoort, side 7, sidste afsnit og 2. sidste afsnit, forklarede tiltalte, at det er en rigtig gengivelse af hans forklaring over for politiet. Foreholdt sin forklaring som gengivet på side 6, 1. afsnit, forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at det var V.12, som havde foreslået, at han skulle oprette den nævnte konto.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 9, bilag 9-1.

...

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 8, bilag 8-12, 8-13, 8-14, 8-15, 8-5, 8-6, 8-43, 8-1 og 8-2.

Tiltalte forklarede vedrørende moms, at det var revisor, der lavede momsregnskabet.

Revisor meddelte resultatet af momsregnskabet til tiltalte på skrift, eller hvis de ikke havde tid til dette, telefonisk. Det er ofte forekommet, at revisor har været presset af tiden som følge af, at tiltalte afleverede regnskabsbilagene lidt sent. Han havde kontakt til V.3 hvert kvartal i forbindelse med at der blev udarbejdet momsregnskab. Tiltalte afleverede så vidt muligt bilagene i datoorden, ligesom han afleverede bogen med fakturaer og forskellige andre oplysninger. Han afleverede ikke leverandørmappen til revisor. Foreholdt skrivelse med anpartsselskabets stempel på, fremlagt som bilag 8-2 ,og fundet hos revisor forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der har skrevet "lav momsen, så den cirka bliver 25.000 kr.". Tiltalte har ikke nogen forklaring på de uoverensstemmelser, som kan konstateres i oversigtsbilaget fremlagt som bilag 8-1. Han har blot indberettet det beløb, som revisor har regnet ud.

Dikteret og vedstået.

...

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 6- 250, 6-251 og 6-252.

Tiltalte forklarede hertil, at SM var ansat som murerlærling. Der er tale om nogle mursten, som blev leveret til den pågældende. SM har aldrig betalt beløbet, men der er ikke tale om nogen gave.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens forhold 4, bilag 3-17, 3-18, 3-19 og 3-20.

Tiltalte forklarede hertil, at de almindeligvis én gang om ugen udfylder ugesedler vedrørende det udførte arbejde i den forgangne uge. Det er almindeligvis medarbejderne selv, der udfylder ugesedlen. Tiltalte har ikke nogen forklaring på, at der foreligger 2 ugesedler vedrørende uge 40/41 for V.1 [bilag 3-18 og 3-19]. Andre medarbejdere overtager en medarbejders arbejde ved sygdom. Det kan således godt være tiltalte, tiltaltes bror eller tiltaltes far, der har arbejdet på G6 den 27., 28., 29. og 30. september og 1. oktober 2004, jf. herved dagseddel fremlagt som bilag 3-19.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens forhold 3, bilag 3-12, 3-14, 3- 15 og 3-16.

Tiltalte forklarede, at han heller ikke har nogen forklaring på, at der er udstedt 2 ugesedler vedrørende uge 46/47 i 2004 [bilag 3-14 og 3-15]. V.1 var syg i en længere periode.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens forhold 3, bilag 3-8, 3-10 og 3-11.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kender noget til den gule lap, som SKAT har fundet på ugesedlen fremlagt som bilag 3-10.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens forhold 3, bilag 3-3, 3-4, 3-5 og 3-6.

Tiltalte forklarede hertil, at når en medarbejder har været syg, og tiltalte har udført det arbejde, som medarbejderen skulle have lavet, er det ofte sket, at tiltalte har skrevet på medarbejderens ugeseddel. Det er det, der kan være sket på ugesedlen fremlagt som bilag 3-4.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 3 og bilag 3-1.

Tiltalte forklarede, at det må være V.1, der har udfyldt ugesedlen fremlagt som bilag 3-1, men det kan i overensstemmelse med det, han har forklaret ovenfor, ligeså godt være tiltaltes timer.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 11, mappe 2, hvid fane 9, bilag 9-59, 9-59-1 og 9-54.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke ved, hvorfor den omhandlede udgift til motorcykelforsikring er blevet betalt af anpartsselskabet. Han mener ikke, at han har tilmeldt den til betalingsservice på selskabets konto. Han har haft motorcyklen siden 1994. Det er ikke det forhold, at tiltaltes økonomi ikke var for god i 2006, der gjorde, at den blev betalt som anført.

Dikteret og vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 17, 18 og 19.

V.2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat som skatterevisor ved SKAT. Han var tilknyttet efterforskningen vedrørende V.12, hvorved de blev opmærksomme på tiltaltes forhold. Vidnet var med på adressen i forbindelse med ransagningen den 27. februar 2007. Kontoret fremtrådte umiddelbart meget rodet, og som det fremgår af kosterrapporten, blev der beslaglagt adskillige bunker papir under overskriften "diverse papirer". I tiden efter ransagningen forsøgte de at få overblik over materialet og koncentrerede sig i den forbindelse om indtægtssiden. Senere fik de materiale fra revisor og fra pengeinstitutter. På revisorens kontospecifikation, eksempelvis bilag 6-3, kan man i første kolonnne se datoen for bogføringen og i næste kolonne nummeret på bogføringsjournalen. Det er vidnet, der i hånden har påført navne på posteringerne i kontospecifikationen. Dette har han gjort ud fra oplysningerne i indtægtsbilag m.v., hvor beløb og dato har passet. Det er ikke alle fakturaer, der er fundet. En del er fundet hos tiltalte, og nogle har de fået udleveret fra kunderne. Han kunne desuden konstatere, at der i forbindelse med faktureringen blev benyttet flere forskellige nummerrækker. Udover fakturaer fandt de også forskelligt kladdemateriale vedrørende udført arbejde. Han gennemgik også fakturaer fra G1 og andre leverandører og sammenholdt oplysningerne herpå om leveringsadresse med øvrige oplysninger i materialet. De opfordrede T til at hjælpe til med oplysninger, idet det ellers kunne blive nødvendigt at kontakte kunderne. T sagde hertil, at de blot kunne kontakte kunderne. Der var også forskellige oplysninger om refusion af sygedagpenge m.v., hvorfor de tog kontakt til de forskellige relevante myndigheder og fik nærmere oplysninger herom. Når vidnet på kontospecifikationen fremlagt som bilag 6-34 ud for en overførsel den 2. november 2002 til G2 Byg har skrevet 784, er der tale om en fejl. Det skal rettelig være 843. Vidnet var til stede i forbindelse med afhøringen af T den 27. feburar 2007. Stemningen i forbindelse med afhøringen var stille og rolig. Det var politimanden ST, der foretog afhøringen, og vidnet bistod.

Anklageren fremlagde bilag 21, 21-1, 21-2 og 21-3.

Vidnet gennemgik de omhandlede bilag og forklarede hertil, at han har gennemgået 34 kontoudtog fra G1 ud af 60 mulige for den omhandlede 5-års periode. De resterende kontoudtog har han ikke fundet. I forbindelse med den gennemgang har han fundet tilfælde, hvor checkindbetaling fra en kunde er blevet anvendt til betaling af en leverandør. Eksempler herpå er betalingen fra V.10 omhandlet i bilag 21 og betalingen fra KJ i kasserapporten bilag 21-3. Den sidste indbetaling er blevet opdaget og rettet af revisor. På kasserapporten fremlagt som bilag 21-2 er der betalt forskellige udgifter på i alt 46.696 kr., men da revisor ikke har kunnet se, hvorfra pengene til betaling af disse udgifter er kommet, har han konteret dette som udført arbejde. Vidnet har identificeret de omhandlede indtægter, og han har noteret det i hånden på bilaget. Et beløb på 18.571 kr. vedrørte rettelig refusion fra kommunen, hvorfor vidnet også har foretaget regulering af momsbeløbet. I forbindelse med SKAT's gennemgang af materialet har de - bl.a. af procesøkonomiske grunde - holdt sig fra gennemgang af tiltaltes valutahandel og terminsforretninger. Det er mest almindeligt, at man i en virksomhed som tiltaltes foretager løbende bogføring på computeren, men metoden med at føre en kasserapport er også gangbar forudsat, at den føres rigtigt. Revisor har ikke på kontospecifikationen anført nogen tekst til at vise, hvad det drejer sig om. Det burde han nok have gjort. Vidnet har ikke forholdt sig til, om selskabet er næringsdrivende vedrørende valutahandel, og er ikke bekendt med, om et eventuelt tab i så fald vil kunne fratrækkes. Hvis det er rigtigt, at checks modtaget fra kunderne, er blevet anvendt til betaling af leverandører, skal såvel indtægten som udgiften indgå i regnskabet. Dette indebærer under den givne forudsætning, at beløbet ikke påvirker resultatet.

Dikteret og vedstået.

V.3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han indtil 2007 var revisor for anpartsselskabet og T. Aftalen var, at tiltalte skulle sørge for, at der blev bogført en kassekladde og herefter i forbindelse med momsregnskabet aflevere kassekladde og bilag til vidnet. Vidnets opgave var herefter at indsætte bevægelserne i hans regnskabsprogram, efter at han havde afstemt kontooplysningerne med bilagene. I den forbindelse skulle han også udarbejde momsregnskab. Vidnet modtog almindeligvis bilagene i nummerorden i en plastikpose sammen med kassekladden. Han fik også kontoudtog fra banken vedrørende selskabets kassekredit. Han fik ikke selskabets fakturamappe med og heller ikke leverandørmappen. Til at begynde med var oplysninger om refusion af sygedagpenge og lignende med i kassebilagene, men i den sidste periode var der ingen oplysninger herom.

Vidnet gennemgik materialet med udgangspunkt i kontoudtog fra kassekreditten, som han afstemte. Han fik ikke yderligere oplysninger end de nævnte og havde ikke kontakt til tiltaltes bank. I forbindelse med afstemningen, konterede han de enkelte posteringer i kontoplanen. Forevist kasserapport fremlagt som bilag 21 forklarede vidnet, at der vedrørende bilag 115 og 116 er tale om, at selskabet har modtaget en check fra JD på 15.409 kr., hvilket beløb er anvendt til betaling til R1. Dette fremgår af tiltaltes kasserapport og gav ham ingen problemer at kontere. Forevist kasserapport fremlagt som bilag 21-2 forklarede vidnet, at der her er tale om, at en række udgifter er betalt, uden at vidnet umiddelbart kunne se, hvorfra betalingen kom. Han konterede indbetalingen på 46.696 kr. som "udført arbejde", men fik ikke nærmere oplysninger om, hvorfra beløbet egentlig kom. Der stod, at der var tale om et beløb indbetalt med check. Dette er foregået mange gange. Hvis en check er blevet anvendt til betaling af udgifter, som ikke er ført i kasserapporten, har han ingen mulighed for at opdage det. Forevist skrivelse fremlagt som bilag 11, hvid fane 8, bilag 8-2, forklarede vidnet, at der er tale om en besked fra tiltalte til ham. Det angives i skrivelsen, at leverandørgælden er på 150.000 kr. Han modtog ikke dokumentation herfor. Det anføres desuden, at debitorerne ikke er gjort op. Den sidste besked "lav momsen, så den ca. bliver 25.000 kr." har han i det hele set bort fra. Tiltalte oplyste, at det var tiltaltes hustru, CA, der lavede kasserapporten. Efter at vidnet havde foretaget kontering, overførte han tallene til regnskabssystemet i computeren. Han foretog afstemning af kontoudtoget fra banken. I forbindelse med denne afstemning kunne han fange eventuelle sammenlægningsfejl m.v. Dernæst kørte han en balance ud for perioden og udskrev en momsseddel til tiltalte. Der er tale om en momsangivelse som den, der f.eks. er fremlagt som bilag 8-25. Tiltalte var ofte sent ude med materialet til vidnet, og det skete derfor ret tit, at vidnet måtte meddele momsbeløbet over telefonen til tiltalte. I disse tilfælde har han også sendt momsangivelsen på skrift til tiltalte. Det var tiltalte selv, der foretog indberetningen over for skattevæsenet. Forevist bilag udarbejdet af SKAT, fremlagt som bilag 8-1, forklarede vidnet, at han ikke har nogen forklaring på de uoverensstemmelser, der er mellem den indberettede moms og den, der faktisk fremgår af regnskabet. Han har ikke efterfølgende tjekket, hvilket beløb tiltalte har indberettet til SKAT. Vidnet er naturligvis gået ud fra, at tiltalte har indberettet det beløb, som vidnet har udregnet. Der var visse problemer i samarbejdet mellem vidnet og tiltalte, idet tiltalte som oftest kom alt for sent med materialet. Vidnet påtalte dette, men det hjalp overhovedet ikke. Der er ikke, som han husker det, nogen forskel på den måde, han udførte sit arbejde i 2006 i forhold til de tidligere år. Han har således ikke nogen forklaring på mønsteret i differencerne, som fremgår af bilag 8-1. Vidnet har ikke i forbindelse med revisionen set private kontoudtog. Vidnet lavede også personligt skatteregnskab, men det gjorde han på grundlag af skattemappen over oplysninger registreret hos SKAT. Tiltaltes indtægter blev indberettet via Multidata. Hvis der var blevet trukket beløb ud af selskabet, blev dette konteret på mellemregningskontoen mellem tiltalte og selskabet. Hvis der herved var tale om et ulovligt anpartshaverlån, blev der gjort bemærkninger herom i regnskabet. Han har ikke i sin revision været nærmere inde i selskabets aktie- og valutahandler. Der blev blot medtaget et beløb primo og et beløb ultimo. Når en faktura sendes ud, skal der efter hans opfattelse ikke nødvendigvis ske bogføring. Dette skal ske, når beløbet bliver betalt. I forbindelse med det kvartårlige momsregnskab skal eventuelle ikke-betalte fakturaer medtages i momsregnskabet. Fakturaer, der ikke er blevet betalt, skal således medtages i momsregnskabet. Vidnet har aldrig set kreditnotaer i tiltaltes regnskab. Forevist side fra årsregnskabet 2006/2007 fremlagt som bilag 11-5, forklarede vidnet, at han fik oplysninger om de omhandlede likvide beholdninger, idet de nævnte konti havde deres eget nummer på kontoplanen. Han mener, at han i den forbindelse fik dokumentation via kontoudtog fra henholdsvis F7 Bank og F3 Bank. Vedrørende indeståendet på Luxembourg-kontoen 195.000 kr. er der tale om oplysninger, som han har fået fra tiltalte. Han mener ikke, at han har fået nogen nærmere dokumentation herfor, men han mener, at han kunne se, at beløbet blev overført fra kassekreditten. Foreholdt, at der her er tale om en overførsel på 500.000 kr. forklarede vidnet, at han ikke uden at være i besiddelse af regnskabsbilagene kan give nogen forklaring herpå. Han har ikke haft grund til at tvivle på tiltaltes oplysninger og har ikke på noget tidspunkt set kontoudtog vedrørende Luxembourg-kontoen. Vidnet har som nævnt ikke fået kontoudtog fra tiltaltes personlige konti og har derfor naturligvis heller ikke foretaget afstemning heraf.

Dikteret og vedstået.

V.4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han bor ...6. Han afhentede nogle fliser m.v., som det fremgår af faktura af 18. januar 2002 [bilag 6-25]. Det blev udfaktureret til H1 ApS, og vidnet udførte selv arbejdet, men blev bistået af tiltalte i et vist omfang. Han husker ikke, om han fik faktura vedrørende opgaven. Han husker, at T efterfølgende har hjulpet til med renovering af hans køkken. På den baggrund må fakturaen fra 2002 vedrøre omforandring af hans gæstetoilet. Han har 10x10 fliser i sit køkken, men mener, at fliserne i gæstetoilettet er lidt større. Han husker ikke, hvordan beløbet til T blev betalt, men det er blevet betalt.

Dikteret og vedstået.

V.5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at H1 i januar 2005 udførte det arbejde, der fremgår af faktura fremlagt som bilag 6-180. Der var tale om, at en bilist havde påkørt vidnets mur. Bilistens ansvarsforsikring skulle betale for skaden. Vidnet har efterfølgende ved Tryg Forsikring undersøgt, om beløbet er blevet betalt. Tryg Forsikring har bekræftet, at beløbet er betalt i marts 2005 med check, samt at checken er hævet den 17. juni 2005.

Dikteret og vedstået.

V.6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han skulle have lavet et nedsivningsanlæg. Han talte i den forbindelse med tiltalte og med tiltaltes bror, V.15. Det var vidnet selv, der udførte det meste af arbejdet. Tiltalte udfyldte ansøgning fremlagt som bilag 6-134, og vidnet købte en flaske whisky eller lignende til V.15, ligesom han betalte et mindre beløb, højest 2.000 kr.

Dikteret og vedstået.

V.7 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun ikke i dag husker, at tiltaltes firma har udført murerarbejde for hende personligt. Firmaet har derimod udført arbejde for det firma, som hun er ansat i. Foreholdt sin skrivelse af 26. juni 2007 til politiet [bilag 6-171] forklarede vidnet, at hun ikke i dag husker nærmere om det pågældende arbejde.

Dikteret og vedstået.

V.8 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun er ejer af G5. Hun har modtaget faktura af 25. januar 2005 [bilag 6-184] fra tiltalte. Hun har netop betalt restbeløbet vedrørende denne faktura. Samarbejdet mellem vidnet og tiltalte er foregået således, at hun har sendt fakturaer til tiltalte, og tiltalte har sendt fakturaer til hende. Der gik ofte lang tid, inden tiltalte sendte faktura for udført arbejde. Årsagen til, at hun først nu har betalt fakturaen, er, at tiltalte også skulle betale et beløb til hende i henhold til en faktura udstedt af hende.

Dikteret og vedstået.

V.9 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han fik udført det arbejde, der er beskrevet i faktura af 26. februar 2003 [bilag 6-88] af murerfirmaet. Vidnet går ud fra, at regningen er blevet betalt, men husker det ikke specifikt. I forlængelse af, at han fik en forespørgsel fra politiet, rettede han henvendelse til T og spurgte, om de havde et mellemværende, hvortil T svarede, at hvis de havde det, ville murerfirmaet have rykket for betaling. Han husker ikke i dag, hvordan betalingen foregik.

Dikteret og vedstået.

V.10 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han ejer ejendommen ...7. Han har fået foretaget renovering af ejendommen og er stadig i gang med det. Det er sket ved eget arbejde og ved venners hjælp. Vidnet har ikke, før han blev indkaldt til afhøring hos politiet, set skrivelsen fremlagt som bilag 6-231. Tiltalte har hjulpet lidt til i forbindelse med ombygningen af huset. Tiltalte har bl.a. støbt gulvet på badeværelset.

Vidnet og tiltalte spiller fodbold i samme klub. Vidnet har herudover fået opmuret et hjørne af sit hus i forbindelse med en påkørsel. Betalingen for dette arbejde foregik via skadevolderens forsikringsselskab. Foreholdt sin forklaring som gengivet i bilag 6- 229-1 forklarede vidnet, at han ikke mener at have forklaret, at han har betalt det omhandlede beløb på knap 40.000 kr. til tiltalte. Herudover kan det godt passe, at han har forklaret som anført.

Retsformanden indskærpede vidnet sandhedspligt og strafansvar på ny og oplyste i den forbindelse, at der ikke er tale om, at vidnet kan udsætte sig selv for straf ved at afgive forklaring i overensstemmelse med forklaringen til politirapport.

Vidnet fastholdt sin afgivne forklaring, men pointerede, at tiltalte har udført arbejde i mindre omfang i forbindelse med renovering af badeværelset og i øvrigt i forbindelse med renoveringen.

Dikteret og vedstået.

V.11 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at tiltaltes anpartsselskab har udført store arbejder på vidnets ejendom. Arbejdet blev betalt over 2 gange. Den første faktura af 5. november 2005 [bilag 6-259] blev betalt ved bankoverførsel, mens den næste, dateret 1. maj 2006, blev betalt kontant til tiltalte. Vidnet hævede beløbet på godt 118.000 kr. i sin bank og gav tiltalte kontanterne. Der forinden havde vidnet spurgt tiltalte, hvordan han ville have pengene. Hertil svarede tiltalte, at det var fint med kontant betaling.

Dikteret og vedstået.

V.1 mødte som vidne.

Vidnet forklarede, at han har været ansat som timelønnet murersvend i tiltaltes anpartsselskab. Dagsedler blev almindeligvis udfyldt af den enkelte medarbejder hver 14. dag. Det kunne også ske, at de udfyldte dagsedler i forbindelse med, at de alle var samlet. Anmodning til kommunen om refusion af dagpenge er foregået således, at vidnet delvis har udfyldt standardformularen og underskrevet den. Vidnet har nærmere bestemt oplyst arten af sygdommen, mens resten er blevet udfyldt af tiltalte og kommunen. Vidnet har også nogle gange skrevet lægens navn. Forevist dagsedler fremlagt som bilag 3-3-18 og 3-3-19 forklarede vidnet, at han ikke har nogen forklaring på, hvordan det kan være, at der er udfyldt 2 dagsedler for den samme periode. Det er vidnet, der har udfyldt begge. Der kan måske være tale om, at han først har udfyldt én dagseddel, som så kan være blevet væk hos tiltalte, og at vidnet derefter kan være blevet bedt om at udfylde en ny. Han husker det således, at det er dagsedlen fremlagt som bilag 3-3-19, der blev udfyldt først, men er ikke sikker herpå. Det er videre vidnet, der har underskrevet blanketten fremlagt som bilag 3-13, ligesom det er ham, der har udfyldt dagsedlerne fremlagt som bilag 3-14 og 3-15. Han har heller ikke nogen nærmere forklaring på, hvordan det kan være, at han har udfyldt 2 dagsedler for den samme periode, som ikke er overensstemmende. Han mener, at dagseddel fremlagt som bilag 3- 14 er udfyldt senere end den, der er fremlagt som bilag 3-15. Ugesedlen fremlagt som bilag 3-10 er også udfyldt af ham. Han husker ikke, hvad den gule lap, som kan ses fotokopieret på bilaget, vedrørte, men det er ham, der har udfyldt den. Han kan ikke i dag med sikkerhed sige, at datoerne den 19. og 20. april er rigtige. Det er endvidere ham, der har udfyldt ugesedlen fremlagt som bilag 3-4. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 29. maj 2008 [bilag 3-9-1] side 2, 2. sidste afsnit og side 5, første afsnit, forklarede vidnet, at T flere gange kom til vidnet og bad om at få lavet en ny ugeseddel, idet den, vidnet havde lavet og afleveret var bortkommet. Vidnet kan ikke huske, om det var tilfældet i forbindelse med de konkrete ugesedler, som han har fået forevist.

Dikteret og vedstået.

V.12 mødte som vidne.

Anklageren oplyste, at vidnet og vidnets hustru har været sigtet i sagen, men at sigtelserne er frafaldet inden jul og at fristen for statsadvokatens omgørelse heraf er udløbet.
Vidnet bekræftede, at han har modtaget skrivelse fra anklagemyndigheden herom.
Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret og forklarede herefter, at han i 2002 fik udført et større murerarbejde på sin ejendom. Det var tiltaltes murerfirma, der udførte arbejdet. Tiltalte har ikke efter 2002 udført arbejde for vidnet. Forevist skrivelse 20. juni 2002 [bilag 10-23 og 10-24] og notits fremlagt som bilag 10-25 forklarede vidnet, at det er det arbejde, der er tale om. Vidnet husker ikke nærmere vedrørende notitsen, som er fundet hos ham. Det er rigtigt, at beløbene til T i forbindelse med betalingen er opdelt således, at 150.000 kr. er indbetalt på selskabets konto, og 80.000 kr. er indbetalt på Ts private konto. Vidnet går ud fra, at det er tiltalte, der har ønsket betaling ad 2 gange på den måde. Vidnets kontakt til murerfirmaet var primært gennem tiltalte. Alt vedrørende fakturering og betaling var efter aftale mellem vidnet og tiltalte. Vidnet lærte BA at kende i forbindelse med, at han udførte arbejde på ejendommen. Forevist faktura af 6. december 2002 fremlagt som bilag 10-31, 10-32 og 10-33 forklarede vidnet, at det er ham, der har skrevet "betalt" på notitsen fremlagt som bilag 10-34. Det kan godt passe, at han i forbindelse med betalingen har opdelt beløbet således, at 50.000 kr. er overført til selskabets konto, og 70.000 kr. er overført til en konto i Luxembourg, jf. herved bilag 10-37 og 10-38. Han kan ikke i dag redegøre nærmere for, hvad overførslen på 70.000 kr. vedrørte, men det samlede beløb omhandlet i fakturaen er betalt. Årsagen til, at en del af beløbet blev overført til Luxembourgkontoen, var, at tiltalte ønskede dette. Tiltalte sagde, at det ville hjælpe i forbindelse med afregningen over for tiltaltes far. Herudover var det let for vidnet at indbetale på en konto i Luxembourg, idet han havde konti i Luxembourg i forvejen. Forevist mail af 18. august 2003 [bilag 10-43], fax af 20. april 2004 [bilag 10-45], og fax af 26. september 2003 [bilag 10-41] forklarede vidnet, at der er tale om, at vidnet anmoder sin bankforbindelse om fra vidnets Luxembourgkonti at overføre beløb til tiltaltes Luxembourgkonto. De omhandlede beløb er på henholdsvis 3.787,30 £, 30.000 kr. og 30.000 kr. Der var tale om, at T henvendte sig til vidnet med de omhandlede beløb i kontanter og bad vidnet om at sørge for overførsel til Ts konto i Luxembourg. Vidnet modtog således beløbene i kontanter fra T og overførte tilsvarende beløb til Ts konto. Vidnet kan ikke helt huske, hvem der kom med pengene i forbindelse med den ene af overførslerne. Det kan have været tiltalte eller tiltaltes far. I forbindelse med de 2 øvrige overførsler kan han huske, at det var tiltalte, der kom med pengene.

Dikteret og vedstået.

Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han stadig driver murerfirmaet, men nu alene har 2 lærlinge ansat. Politiets henvendelser til kunderne har været meget skadelige for forretningen. Han er gift og har 2 sønner, hvoraf den ene er hjemmeboende. Tiltaltes mor døde i 2003, hans far i 2006, svigerfar i 2009 og nu for få uger siden hans svigermor. Dette samt sagen har været hårdt for ham, men i særdeleshed for hans familie.

..."

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Procedure

Parterne har i medfør af retsplejelovens § 878 indleveret skriftlig procedure til retten.


I anklagemyndighedens skriftlige procedure er der blandt andet andet anført følgende:

"...

Sagen vedrører skattesvig og momssvig ved at tiltalte har udeholdt en række indtægter fra beskatning og momsregistrering i et selskab ejet og kontrolleret af tiltalte, samt ved at have oppebåret disse indtægter, uden at der hos ham er sket beskatning for beløbet.

Sagen vedrører endvidere bedrageri overfor kommunen ved uberettiget at have modtaget sygedagpengerefusion for en medarbejder, der ikke var syg.

Tiltalte har været ansat i selskabet og lønnen er udbetalt til tiltalte via Multidata. Denne løn er beskattet på helt sædvanlig vis. I det omfang det lægges til grund, at de beløb, der er udeholdt fra selskabets regnskaber, og derfor ikke beskattet og momsberigtiget, er gået i tiltaltes egne lommer, er der sket maskeret udlodning, d.v.s. udlodning fra selskabets til selskabets eneste anpartshaver, uden at være noteret som udlodning. Som der fremgår af statskattelovens § 4 e er indtægt i form af udbytte af aktier eller anparter skattepligtigt.

Sagen drejer sig overordnet om, hvilke pligter man som erhvervsdrivende har overfor myndigheder med hensyn til bogføring og dokumentation, og endeligt i hvilket omfang man kan lægge disse pligter fra sig og overlade den til selskabets revisor.

Selskabets bogføring

Bogføringsloven gælder for enhver erhvervsdrivende virksomhed. I henhold til lovens § 6 skal bogføring tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Af lovens § 7 fremgår, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne.

Tiltalte havde efter bogføringsloven som eneindehaver og direktør for selskabet ansvaret for selskabets bogføring og regnskabsaflæggelse. Det ansvar kan han ikke lægge fra sig. Det er hans pligt at de oplysninger, han afgiver til kasserapporten og til revisor er korrekte.

Tiltalte har forklaret, at han fra 1995 til 1998 havde revisor PP, og derefter gik han over til V.3. Hovedårsagen hertil var, at V.3 kunne gøre det meget billigere end den tidligere revisor. Tiltalte kan, med det han ved i dag, også se, at han var dygtigere og mere omhyggelig end V.3. Tiltalte har ikke selv noget kendskab til bogføring.

Tiltalte har forklaret, at kassebogen blev ført af ham, eller af hustruen eller af V.3.

Tiltalte har endelig forklaret, at han hver 3. måned afleverede regnskabsbilag til V.3 i en plasticpose, ligesom han afleverede ringbindet med fakturakopier.

Skatterevisor V.2 fra SKAT har forklaret, at der blev beslaglagt adskillige bunker papir under overskriften "diverse papirer". I tiden efter ransagning forsøgte de at få overblik over materialet og koncentrerede sig i den forbindelse om indtægtssiden. Det er vidnet, der i hånden har påført navne på posteringerne i kontospecifikationen. Dette har han gjort ud fra oplysningerne i indtægtsbilag m.v., hvor beløb og dato har passet. Det er ikke alle fakturaer, der er fundet. En del er fundet hos tiltalte, og nogle har de fået udleveret fra kunderne. Han forklarede endeligt, at han havde fundet 34 ud af 60 mulige kontoudtog fra G1.

Revisor V.3 har forklaret, at han var revisor for anpartsselskabet og T. Aftalen var, at tiltalte skulle sørge for, at der blev bogført en kassekladde og herefter i forbindelse med momsregnskabet aflevere kassekladde og bilag til ham. Hans opgave var herefter at indsætte bevægelserne i hans regnskabsprogram, efter at han afstemt kontooplysningerne med bilagene. I den forbindelse skulle han også udarbejde momsregnskab. Han modtog almindeligvis bilagene i nummerorden i en plasticpose sammen med kassekladden. Han fik kontoudtog fra banken vedr. selskabets kassekredit. Han fik ikke selskabets fakturamappe med og heller ikke leverandørmappen. Forevist bilag 11, hvid fane 8, side 8-2, forklarede han, at der var tale om en besked fra tiltalte til ham. Det angives i skrivelsen, at leverandørgælden er på 150.000 kr.. Han modtog ikke dokumentation derfor. Det anføres desuden, at debitorerne ikke er gjort op. Han har endvidere forklaret, at tiltalte havde oplyst overfor ham, at det var hustruen CA, der lavede kasserapporten.

Tiltaltes forklaring om, at V.3 fik såvel fakturamappe som leverandørmappe må afvises. Det må lægges til grund, at de bilag der blev samlet i disse mapper var mangelfulde, der manglede fakturaer og kontoudtog fra leverandører. Disse mapper havde V.3 ikke kunnet bruge til noget som helst. Havde han haft dem, havde han måske også været i stand til at identificere de checks, som blev benyttet til betaling af gældposter, i stedet for, som i bilag 21-2, blot at kontere det overskydende beløb som "udført arbejde". Såfremt dette havde været korrekt, havde V.3 ikke haft nødig at skulle nøjes med et stykke papir.

Jeg lægger dog vægt på tiltaltes forklaring, idet det bekræfter, at tiltalte var klar over, at V.3 skulle have haft disse mapper, såfremt han skulle kunne lave en korrekt revision. Jeg finder ikke, at der har været grund til at betvivle V.3s forklaring.

V.3s forklaring bekræftes af V.2s forklaring om, at materialet befandt sig i et syndigt rod. Bunkerne lå usorterede, rykkerskrivelser var ikke åbnede, der lå penge og flød, der manglede kontoudskrifter fra leverandører, der manglede fakturaer. Materialet har fra tiltaltes hånd været helt umuligt at præsentere overfor V.3, hvorfor tiltaltes eneste mulighed for at dokumentere debitorer og kreditorer var en ufuldstændig løs seddel, som vi set det i det nævnte bilag 8-2.

Tiltaltes forklaring om, at der var enten ham, hustruen eller revisor, der lavede kassekladden må afvises. Det må lægges til grund, at det var hustruen. Dels er vi ikke stødt på kassekladder udført med anden skrift, end den bløde og letlæselige formskrift, som vi har set overfor tiltaltes betydeligt mere sjuskede og til tider ulæselige skrift, dels har V.3 forklaret, at han modtog kassekladden til indføring i regnskabssystemet - altså er det ikke han, der har udført kassekladden. Det ville vist også være ganske usædvanligt og helt i strid med god revisorskik.

Der kan næppe herske nogen tvivl om, at V.3s revision ikke har været i overensstemmelse med revisorloven. Der har nærmere været tale om en elektronisk bogføring, som har været omhyggelig men blot ikke det, han skulle have lavet. Der er imidlertid ingen grund til af den årsag at afvise hans forklaring som uden betydning for sagen.

Det er ikke hverken en overtrædelse af bogføringsloven eller en overtrædelse af revisorloven, denne sag handler om.

Tiltalte bedriver et syndigt rod uden overblik og han udnytter, at V.3 ikke kan løfte sin opgave. V.3s mangelfulde revision giver simpelthen tiltalte muligheden for at holde indtægter ude af regnskabet.

NemKonto


Af bilag 1-30-1, kontoudskrift fra tiltaltes ...1-konto, hedder det om NemKontoen:

"Fra efteråret 2005 vil udbetalinger fra stat, amt og kommune blive sat ind på et såkaldt NemKonto. En NemKonto er en almindelig konto, du har i forvejen - du skal blot vælge, hvilken konto det skal være.

...

I august får du et brev fra økonomistyrelsen, hvor de oplyser, hvad der er registreret i relation til din NemKonto."

Tiltalte har forklaret, at han ikke på noget tidspunkt har ændret nogen registrering af en NemKonto. Tiltalte foreviste i retten en skrivelse til ham privat, hvorefter hans ...1-konto blev foreslået som hans NemKonto. Han har ikke forevist nogen tilsvarende skrivelse vedr. selskabet.

Det må imidlertid lægges til grund, at tiltalte på samme tidspunkt har modtaget en tilsvarende skrivelse, hvorefter der er foreslået en konto tilhørende selskabet som selskabets NemKonto, hvilken vides ikke. Det må helt klart udelukkes, at det kan være tiltaltes private ...2- konto. Det ville svare til, at man havde forslået min private konto som tiltaltes NemKonto.

NemKontoen er tilknyttet et cpr.nr. eller et SE nummer, og at tiltaltes ...2-konto, som er knyttet til tiltaltes cpr.nr., er blevet selskabets NemKonto kan kun tilskrives tiltalte, idet han er den eneste, der på selskabets vegne har haft mandat til at ændre NemKontoen.


Det må endelig lægges til grund, at tiltalte flere gange af F2 Bank blevet bedt om at bringe forholdene i orden, hvilket først skete den 8. december 2008 - efter at selskabet har fået ny revisor den 9. juni 2008.

Hvis der havde været tale om en fejl, og tiltalte havde haft rent mel i posen, ville det være blevet bragt i orden, straks han var blevet gjort opmærksom på fejlen.

Det gøres gældende, at tiltalte har vurderet det som en fin chance for at kunne få indtægter kørt uden om selskabets kassekredit og direkte ind på egen konto.

Tiltalte har forklaret, at V.3 har været bekendt med tiltaltes konti såvel i privat regi som i selskabsregi. Tiltalte gør derved gældende, at V.3 bare kunne have opdaget, at pengene var gået ind på en forkert konto.

V.3 har forklaret, at han ikke i forbindelse med revisionen har set private konto-udtog. Vidnet lavede også personligt skatteregnskab, men det gjorde han på grundlag af skattemappen over oplysninger registreret hos SKAT. Tiltaltes indtægter blev indberettet via Multidata.

Skattemappen er de oplysninger som SKAT har på den enkelte person, - og som man selv kan gå ind på nettet og se. - Den indeholder bl.a. de oplysninger der står på de R75, som jeg gennemgik indledningsvis, årsopgørelser, forskudsopgørelser m.v.

Det må således lægges til grund, at V.3 ikke som af T forklaret gennemgik han personlige konti, for at se hvilke indtægter, der har været. Han hentede de oplysninger som SKAT havde og skrev dem på selvangivelsen. Derfor har det været muligt for tiltalte at skjule indtægter tilhørende selskabet på sin private konto.

Checks

Tiltalte har gentagne gange forklaret, at han har benyttet checks til betaling på posthuset afregninger.

V.3 har hertil forklaret, at han i forbindelse med afstemningen konterede de enkelte posteringer i kontoplanen. Forevist kasserapport fremlagt som bilag 21 forklarede han, at der vedrørende bilag 115 og 116 er tale om, at selskabet har modtaget en check fra JD på 15.409 kr., hvilket beløb er anvendt til betaling til R1. Dette fremgår af tiltaltes kasserapport og gav ham ingen problemer at kontere. Forevist kasserapport fremlagt som bilag 21-2 forklarede vidnet, at der her er tale om, at en række udgifter er betalt, uden at vidnet umiddelbart kunne se, hvorfra betalingen kom. Han konterede indbetalingen på 46.696 kr. som "udført arbejde", men fik ikke nærmere oplysninger om, hvorfra beløbet egentlig kom. Der stod, at der var tale om et beløb indbetalt med check. Dette er foregået mange gange. Hvis en check er blevet anvendt til betaling af udgifter, som ikke er ført i kasserapporten, har han ingen mulighed for at opdage det.

Skatterevisor V.2 har forklaret, at han i forbindelse med gennemgangen de bilag, som blev beslaglagt hos tiltalte har han fundet tilfælde, hvor checkindbetaling fra en kunde er blevet anvendt til betaling af en leverandør. Eksempler herpå er betalingen fra V.10 omhandlet i bilag 21 og betalingen fra KJ i kasserapporten bilag 21-3. Den sidste indbetaling er blevet opdaget og rettet af V.3. På kasserapporten fremlagt som bilag 21- 2 er der betalt forskellige udgifter på i alt 46.696 kr., men da V.3 ikke har kunnet se, hvorfra pengene til betaling af disse udgifter er kommet, har han konteret dette som udført arbejde. Vidnet har identificeret de omhandlede indtægter, og han har noteret det i hånden på bilaget. Et beløb på 18.571 kr. vedrørte rettelig refusion fra kommunen, hvorfor vidnet også har foretaget regulering af momsbeløbet.

Det må lægges til grund, at tiltalte som forklaret i mange tilfælde har betalt regninger med checks, som han har fået fra tredjemand.

Det må imidlertid også lægges til grund, at såvel han som hustruen har vidst, hvorledes dette korrekt skulle bogføres, således som det er sket i bilag 21 (JD) og 21-1 (V.10). Hustruen kan imidlertid ikke bogføre bilag, som hun ikke får af tiltalte, og det er det, der er årsagen til, at V.3 og V.2 har måtte udføre et større detektivarbejde for at få kassebogen til at stemme.

Det kan afvises, at disse checks er benyttet til betaling af gæld, der heller ikke er bogført. Det ville være dumt af tiltalte ikke at udnytte et fradrag, når hans økonomi nu var så dårlig, som han selv har forklaret. V.3 har forklaret, at fremgangsmåden er benyttet "mange" gange. Og tiltalte har på intet tidspunkt gjort gældende, at dokumentationen for disse mange gældsposter er blevet væk for ham og derfor heller ikke bogført.

Det kan derfor afvises, at de indbetalinger på fakturaer, som ikke er bogført, er benyttet til betaling af regninger og at derfor ikke er udbetalt til ham som maskeret udlodning.

AER

Der er ubetalt elevrefusioner på check som beskrevet i bilag 11, hvid fane side 1-3 til 1-10 (oversigtsbilag 2). De beløb, der er omfattet af tiltalen er alle udbetalt på check, bortset fra én udbetaling på 2.160 kr., som i stedet er indsat på tiltaltes NemKonto, ...1-kontoen, jfr. side 1- 30-1. Som det fremgår af bekendtgørelsen til lov om Arbejdsgivernes Elev Refusion, udfærdiger skolen de relevante papirer, som herefter sendes til arbejdsgiveren, som påfører blanketten de resterende oplysninger og sender den til AER.

De beløb, der er udbetalt på checks er ikke at finde i selskabets regnskaber, bortset fra et beløb på 7.617,50 kr. vedr. SM, som er udbetalt på check den 24. april 2006 og formentlig benyttet af tiltalte til at betale regninger med, jfr. 1-20, hvoraf fremgår, at revisor har efterposteret beløbet.

Tiltalte forklarede, at han ikke har kendskab til, om de omhandlede beløb er indført i kassebogen. Checkudbetalingerne kan han have anvendt til at betale regninger med. Han går ud fra, at det er det, der er tilfældet vedrørende de omhandlede checks, ligesom han er gået ud fra, at hans revisor har sørget for at indtægtsføre disse beløb. Han har ikke været opmærksom på, at beløbet på 2.160 kr. er indgået på hans egen konto, idet han sjældent ser sine kontoudskrifter. Han ved ikke, hvorfor nogle beløb er udbetalt pr. check, og andre er overført til konti. Når han har betalt regninger, f.eks. ved G1 med modtagne checks, har han almindeligvis noteret dette ned og vedlagt dette til revisor.

Det må, som jeg har ovenfor har anført, lægges til grund, at i det omfang checks er benyttet til at betale selskabets regninger, er de fundet af enten revisor eller V.2 og bogført godskrevet regnskabet som bogført.

Det må afvises, at AER af sig selv har fundet på at udbetale et refusionsbeløb til tiltaltes private konto. Det er tiltalte, der i forbindelse med at han gjorde refusionsblanketten færdig har anført sin egen konto. Det er også tiltalte, der har anmodet om, at beløbet kunne udbetales ham på check. Det er langt det nemmeste for en virksomhed at beløbet kan overføres elektronisk til en konto, det er dyrt at skrive checks, så hvorfor skulle de selv finde på det, når man de fleste gange overfører til konto?

Beløbene er udeholdt fra selskabets omsætning, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Lønrefusion m.v. vedr. NN

Der er udbetalt refusioner for sygdom og tilskud til lønnen efter reglerne i beskæftigelsesindsatsloven (flexjob) som anført i bilagene 11, hvid fane 2, side 2-14, 2-15, 2-20, 2-16, 2-17, 2-21 (oversigtsbilag 3). Samtlige beløb er indsat på tiltaltes ...2-konto og er ikke indtægtsført i selskabets regnskaber. Af 2-5 fremgår, at tiltalte den 19. juli 2006, før første udbetaling, har anmodet om, at løntilskuddet blev indbetalt på hans ...2-konto. Det fremgår af flere af udbetalingsbilagene, stilet til selskabet, at pengene er overført via NemKontoen.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke ved, hvorfor de beløb, som er opgjort i oversigtsbilag 3, er indgået på hans private konto. Han ved heller ikke, hvorfor han i skrivelse af 19. juli 2006 til kommunen anførte en anden privatkonto som den konto, kommunen skulle overføre beløb til. Det er formentlig en fejl. Han husker, at han på et tidspunkt blev opmærksom på, at der ved en fejl var overført refusionsmidler til hans private konto. Det var en medarbejder ved F2 Bank, der fortalte om det, og i forlængelse heraf blev fejlen rettet, således at et beløb på knap 200.000 kr. blev overført til selskabets konto. Han husker ikke, om denne overførsel fandt sted, inden politiet havde foretaget ransagning.

Tiltalte har ikke dokumenteret dette, og det må det lægges til grund, at beløbet først er overført efter sagens opstart, og transaktionen er derfor ikke relevant for denne sag.

Det er, som jeg ovenfor har anført, kun tiltalte, der kan være ansvarlig for, at hans private konto benyttes som selskabets NemKonto. Denne opfattelse bekræftes af bilag 2-5, skrivelsen af 19. juli 2006.

Tiltaltes forklaring om, at der er tale om en fejl er i og for sig rigtig nok, men ikke i den forstand, at der kan være tale om en misforståelse. Det naturlige er at benytte den kassekredit, som tiltalte benytter hver eneste dag. Ikke at kunne huske de tal er usandsynligt, og det må lægges til grund, at det er bevidst, og fordi beløbene skulle holdes uden for regnskabet. Dette støttes af den omstændighed, at der ikke er et eneste af udbetalingerne, der er bogført. Udbetalingsbilagene er sendt til selskabets adresse på tiltaltes bopæl, og hvis fejlen vedr. konto nummeret havde været utilsigtet, så skulle bilaget til trods for at være indsat på den forkerte konto være lagt til bogføring, hvilket imidlertid ikke er sket.

Beløbene er udeholdt fra selskabets omsætning, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Øvrige sygerefusioner

Der er udbetalt sygedagpengerefusioner som anført i bilag 11, hvid fane 3 side 3-4 og 3-5, skrivelse af 20. september 2007 fra kommunen til politiet (oversigtsbilag 4). Som anført er alle udbetalinger i 2002 og 2003 sket med check og i 2004, 2005 og 2006 er udbetalingerne sket til selskabets NemKonto.

Ingen af udbetalingerne er bogført i selskabets regnskaber.

Det kan lægges til grund, at selskabets NemKonto er identisk med tiltaltes private ...2 konto, jfr. 3-6 til 3-13.

Tiltalte har forklaret, at når han anmoder om refusion af sygedagpenge, er det sket ved, at han har sendt en meddelelse til kommunen, hvori han anmoder om refusion af sygedagpenge. Det kan godt passe, at han de første år i perioden modtog beløbet pr. check, men han husker ikke, hvad der er sket med disse checkbeløb. Han ved heller ikke, hvordan ...2-kontoen er blevet til firmaets NemKonto. Han mener ikke, at det er ham, der har meddelt dette til de offentlige myndigheder. Han har stadig såvel ...2-kontoen som ...1-kontoen. Som tidligere forklaret var det en ansat i F2 Bank, V.16, der gjorde ham opmærksom på, at nogle sygedagpengebeløb var gået ind på en forkert konto. I forlængelse heraf rettede de op på fejlen. Som nævnt husker han ikke, hvornår dette skete.

Som ovenfor anført må det lægges til grund, at det er tiltalte, der har anvist sin private konto som selskabets NemKonto. Beløbet først er overført til selskabets konto efter sagens opstart og transaktionen er derfor ikke relevant for denne sag.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Vægtafgift

Tilbagebetaling af vægtafgift efter afmelding af 2 af selskabets varebiler er sket til tiltaltes private ...2 konto, jfr. bilag 11, hvid fane 4, side 4-2 og 4-3.

Tiltalte har forklaret at han ikke ved, hvordan refusion af vægtafgift vedrørende Kia, reg.nr. ..., på 4.855,00 kr. i november 2006 er gået ind på hans private konto. Denne konto var identisk med selskabets NemKonto, men han har ikke noget kendskab til, hvordan den er blevet til selskabets NemKonto.

Som anført kan det kun være tiltalte, der har anvist sin private ...2- konto som selskabets NemKonto. På denne måde er samtlige udbetalinger fra det offentlige gået ind på ...2-kotoen, og tiltalte er strafferetligt ansvarlig herfor, selvom han i den konkrete situation måske ikke har tænkt over det, da han afmeldte bilerne. Beløbet har været synligt for ham på kontoudskriften med en tekst, der ikke er til at tage fejl af.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

DS

Kommunen har til selskabet udbetalt i alt 5 beløb, som anført i bilag 11, hvid fane 5 side 5-43 og 5-47 (oversigtsbilag 5). De beløb, der er anført på 5-43 er alle udbetalt med check, jfr. 5-45, 5-44 og 5-46. Beløbet på 18.571 kr. er udbetalt med check, 5-37, mens det ikke er muligt at se, hvorledes det sidste beløb på 16.507,92 kr. er udbetalt. Det er dog rimeligt at antage, at også dette beløb er udbetalt med check.

Bortset fra beløbet på 18.571,44 kr. er der ikke bogført på kontoen for lønrefusion vedr. DS.

Tiltalte har forklaret, at han ikke har puttet de omhandlede løntilskudsbeløb i egen lomme. Han kan godt have anvendt de pågældende checks til at betale G1 og andre. Dette er sket ved, at han har betalt på posthuset. Revisor har haft oplysninger om disse løntilskudsbeløb, idet tiltalte har medsendt en mappe med kopier af anmodninger til kommunen til revisor. Han er gået ud fra, at revisor har sørget for at indtægtsføre beløbene rigtigt.

V.2 har forklaret, at det af kasserapporten 5-38 fremgår, at er der betalt forskellige udgifter på i alt 46.696 kr., men da revisor ikke har kunnet se, hvorfra pengene til betaling af disse udgifter er kommet, har han konteret dette som udført arbejde. Vidnet har identificeret de omhandlede indtægter, og han har noteret det i hånden på bilaget. Et beløb på 18.571 kr. vedrørte rettelig refusion fra kommunen, hvorfor vidnet også har foretaget regulering af momsbeløbet.

V.3 har forklaret, at en række udgifter er betalt, uden at vidnet umiddelbart kunne se, hvorfra betalingen kom. Han konterede indbetalingen på 46.696 kr. som "udført arbejde", men fik ikke nærmere oplysninger om, hvorfra beløbet egentlig kom. Der stod, at der var tale om et beløb indbetalt med check.

Det må lægges til grund, at samtlige beløb er udbetalt med check og at ingen af dem, bortset fra en, er bogført i selskabet - heller ikke gemt i en række betalinger. Det kan lægges til grund, at betalinger af denne slags er blevet identificeret af V.2 og betalingen er ikke medtaget i sagen.

Beløbene er udeholdt fra selskabets omsætning, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Udeholdte kundeindbetalinger

Generelt har bevisførelsen påvist, at udeholdelserne er sket ved at checks, i et mindre omfang kontanter, ikke er blevet ført i kasserapporten. Som jeg har nævnt tidligere kan det afvises, at de checks, som vi ikke kan finde i bogføringen, er blevet brugt til betaling af regninger, idet det er blevet spottet og noteret, enten af revisor eller af V.2, og i det omfang efterforskningen har kunnet påvise, at det er sket som af tiltalte forklaret, er disse forhold ikke med i sagen.

Tiltalte har fremsendt faktura 784 til G2 Byg vedr. arbejde på ...8

G2 Byg har til politiet fremsendt checkkopi nr. ... af 30. januar 2002 vedr. faktura 784, 6-14.

Af G2 Bygs kontoudskrift fremgår under den 4. februar 2002, at check nr. ... er hævet.

Af faktura 843 af 7. september 2002 vedr. et helt andet arbejde fremgår, at tiltalte stadig mangler restbeløb på faktura 796-790-797, 6.915 kr. , 6-65.

Hverken de 50.000 kr. eller de 25.000 kr. fremgår af selskabets bogføring, 6-3.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke ved, hvorfor beløbet på 50.000 kr. vedrørende G2 Byg [bilag 6-8] ikke er bogført. Der er tale om en acontoindbetaling, hvilket er baggrunden for, at der ikke er anført noget momsbeløb. Det pågældende acontobeløb er fratrukket en senere endelig faktura over for G2 Byg, jf. [bilag 6-10].

Han husker ikke nærmere om en acontoindbetaling på 25.000 kr. fra G2 Byg. Han kan således ikke forklare, hvorfor beløbet eller det samlede beløb vedrørende G2 Byg ikke er bogført. Der var en del bøvl med indbetalingerne fra G2 Byg, som senere gik konkurs.

Det er dokumenteret, at de 50.000 kr. er fremsendt på check som er hævet men ikke bogført. Det kan endvidere lægges til grund, at de 25.000 kr. er modtaget, idet tiltalte senere kun rykker for restbeløbet 6.915 kr.

Tiltalte har forklaret, bekræftet af revisor, at han fører indtægten når den er betalt. Derfor skal de 50.000 kr. momsberigtiges, når de er blevet betalt.

Beløbene er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura af 18. januar 2002 fra G1 fremgår, at der den 15. januar 2002 er leveret forskellige varer, herunder fliser 5x20, flisefuge og fliseklæber til V.4 for et samlet beløb på 4.628,19 kr. , 6-25 og 6-26, og at der den 18. februar 2002 er tilbageleveret varer til et samlet beløb af 720.90 kr., og 6-26, hvorefter det samlede salg udgør 3.907,28 kr. incl. moms 781,45 kr.

Der er ikke bogført faktura til V.4 vedr. denne handel.

Tiltalte har forklaret, at der er tale om fliser m.v. leveret til V.4. Tiltalte udførte i den forbindelse et arbejde, og det er efterfølgende blevet faktureret og bogført over for V.4. Der kan godt være tale om, at det først er blevet faktureret i 2006.

Vidnet V.4 har forklaret, at han bor ...6. Han afhentede nogle fliser m.v., som det fremgår af faktura af 18. januar 2002 [bilag 6-25]. Det blev udfaktureret til H1 ApS, og vidnet udførte selv arbejdet, men blev bistået af tiltalte i et vist omfang. Han husker ikke, om han fik faktura vedrørende opgaven. Han husker, at T efterfølgende har hjulpet til med renovering af hans køkken. På den baggrund må fakturaen fra 2002 vedrøre omforandring af hans gæstetoilet. Han har i 10x10 fliser i sit køkken, men mener, at fliserne i gæstetoilettet er lidt større. Han husker ikke, hvordan beløbet til T blev betalt, men det er blevet betalt.

Det må lægges til grund, at der ikke er lavet faktura til V.4 for dette arbejde. Det er et mindre beløb og det er ikke urimeligt at antage, at beløbet enten er betalt på check eller i kontanter.

V.4 er ikke fundet i bogføringen for 2001/02.

Han er derimod fundet i bogføringen for 2005/2006, 6-194,med et beløb på 15.125 kr. incl. moms. Det stemmer med den faktura, som V.4 foreviste i retten og som vedrørte omforandring af køkken. Det forekommer ikke troværdigt, at et arbejde udført i 2002 først faktureres i 2006.

Beløbet indgår i selskabets samlede engagement med G1 og er derfor fratrukket i selskabets regnskab.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 817 af 1. juli 2002 til F5 Bank fremgår, at der er udført ombygning af kunderum. Beløbet udgør 7.496,20 + moms 1.874,05. 6-52.

Af faktura 816 af samme dato til F4 Bank fremgår, at der er udført ombygning af kunderum. Beløbet udgør 2.645,50 + moms 661,37 kr. 6-53.

Det fremgår af kontoudskrift vedr. en privat konto, som tiltalte personligt har med F6 Bank, at begge beløb er betalt til kontoen den 19. august 2002. 6-57.

Beløbene er ikke bogført, 6-34.

Tiltalte forklarede vedrørende arbejde udført i 2002 for F4 Bank/F5 Bank, at han husker arbejdet, men ikke husker nærmere om, hvordan det blev betalt. Han ved således ikke, om beløbet er blevet bogført. Revisor har fået tilsendt mappen med fakturaer. Tiltalte mener også, at revisor fik tilsendt udskrift af alle private konti, herunder kontoen i F6 Bank, som beløbet er gået ind på, jf. bilag 6-57.

Det kan lægges til grund, at beløbet på tiltaltes anvisning er konteret på hans private konto og ikke bogført i selskabets regnskaber. Hans forklaring om, at revisor har haft fakturamappen kan afvises.

Beløbene er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 843 af 7. september 2002 til G2 Byg fremgår, at der er udført arbejde på ...2. Beløbet er på 200.000 minus 85.000 som tidligere er betalt, restbeløb på 1.875 kr. eller i alt 86.875 kr. + moms 21718,75 kr. 6-65.

Tiltalte har rykket for betaling, 6-66.

Af udateret skrivelse fra selskabet fremgår, at der er modtaget indbetaling fra G2 byg med 25.000 kr. kontant og 15.000 kr. i check.

Af G2 Bygs regnskab med selskabet fremgår, at der den 6. december 2002 er betalt aconto 25.000 kr. og at der den 11. december er betalt 15.000 kr. til selskabet, 6-78.

Beløbene fremgår ikke af bogføringen, som viser et samlet beløb på kontoen for udført arbejde på 1.943.347,74, hvilket beløb er overført til årsregnskabet, 6-39.

Tiltalte forklarede hertil, at han husker opgaven på ...2 for G2 Byg, som han selv var med til at udføre. Han husker ikke nærmere om, hvilke beløb han modtog, men han husker, at G2 Byg ikke betalte det fulde beløb. De er nu gået konkurs. Forevist udateret skrivelse vedrørende indbetaling af 25.000 kr. kontant og 15.000 kr. på check forklarede tiltalte, at det må være ham, der har skrevet den pågældende skrivelse på firmaets brevpapir. Han husker ikke i dag, om han har modtaget de 40.000 kr. som anført.

Det kan lægges til grund, at der på denne opgave er betalt 40.000 kr., som ikke er bogført. Heraf udgør momsen 8.000 kr.

Beløbet er udeholdt af selskabets omsætning om momsberigtigelse og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 824 af 10. august 2002 til PJ fremgår, at der er udført arbejde efter lynnedslag i skorsten. Beløbet er på 5.257 kr. + moms 1.314 kr., 6-85.

Det fremgår af EDB-udskrift fra forsikringsselskabet, at beløbet er betalt med check på 6.571,25 kr. den 3. oktober 2002, 6-86-3.

Beløbet er ikke bogført, 6-34.

Tiltalte forklarede vedrørende faktura udstedt til PJ [bilag 6-85], at han ikke husker opgaven og heller ikke husker, hvordan betalingen er sket. Han har ikke nogen forklaring på, at beløbet ikke er bogført.

Beløbet er unddraget bogføring og momsberigtigelse og er udbetalt til tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 876 af 26. februar 2003 til V.9 fremgår, at der er udført arbejde på et sommerhus. Beløbet er på 13.297,65 kr. + moms 3.324,041 kr. eller i alt 16.662,06, 6-88.

Beløbet er ikke bogført i regnskabet for 2002/2003, 6-34, eller for 2003/2004, 6-95.

Tiltalte har forklaret, at han på daværende tidspunkt almindeligvis sendte girokort ud sammen med sine fakturaer. Girokortene vedrørte selskabets konto. Han ved ikke, om faktura vedrørende V.9 [bilag 6-8 8] er blevet betalt. Han husker, at det var hans bror, der udførte det pågældende arbejde.

Vidnet forklarede, at han fik udført det arbejde, der er beskrevet i faktura af 26. februar 2003 [bilag 6-88] af murerfirmaet. Vidnet går ud fra, at regningen er blevet betalt, men husker det ikke specifikt. I forlængelse af, at han fik en forespørgsel fra politiet, rettede han henvendelse til T og spurgte, om de havde et mellemværende, hvortil T svarede, at hvis de havde det, ville murerfirmaet have rykket for betaling. Han husker ikke i dag, hvordan betalingen foregik.

Det må lægges til grund, at beløbet ikke er bogført, hverken i 2002/ 2003 eller i 2003/2004. Det kan kun skyldes, at der er betalt på anden måde end på girokort til selskabets kassekredit.

Det kan lægges til grund, at V.9 ikke skylder penge til selskabet.

Beløbet er udeholdt fra omsætningen og fra momsregistrering og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 870 af 20. april 2003 til G3 fremgår, at der er udført arbejde i en børnehave på grund af rotter. Beløbet er på 2.305 kr. + moms 576,25 kr. eller i alt 2.881,25 kr., 6-131.

Beløbet er ikke bogført, 6-95.

Der er ikke indhentet kvittering fra G3 henset til den tid, der er forløbet.

Tiltalte har forklaret vedrørende G3, at der blev udført noget arbejde i en børnehave. Han husker ikke nærmere om betalingen af dette beløb. Han mener ikke, at han i dag har noget udestående med G3.

Det forekommer helt usandsynligt, at et stort boligselskab undlader at betale en så lille regning, så det kan lægges til grund, at beløbet er betalt. Tiltalte mener heller ikke at have et udestående med G3.

Beløbet er udeholdt af omsætningen og af momsregistreringen og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 944 af 1. april 2004 til SN fremgår, at der er udført arbejde på et badeværelse på ...9. Beløbet er på 540 kr. + moms 135 kr. eller i alt 6745 kr., 6-173.

Af fakturakopien fundet hos tiltalte fremgår, at den er betalt.

Af fakturakopi fremsendt til politiet af SN fremgår, at den er betalt 4. juni 2004, 6-175.

Fakturaen er ikke bogført, 6-165.

Tiltalte forklarede, at han husker opgaven vedrørende SN, men husker ikke, hvordan den blev betalt. Han ved ikke, hvorfor den ikke er bogført.

Det kan lægges til grund, at beløbet er betalt uden at være bogført.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 503 af 18. august 2004 til JT fremgår, at der er udført arbejde på et sommerhus. Beløbet er på 55.000 kr. + moms 13.750 kr. eller i alt 68.750 kr., 6-177. Det fremgår, at der er betalt aconto med 65.000 kr., rest 3750 kr.

Af fakturaen fremgår, at den er betalt.

Af fakturakopi fremsendt af JT til politiet fremgår, at den er betalt den 20. august 2004, 6-178.

Beløbet 3.750 kr. er ikke bogført, 6-165. De 65.000 kr. er bogført den 1. april 2004, 6-165.

Tiltalte forklarede vedrørende restbetaling fra JT på 3.750 kr., at der gælder det samme som anført ovenfor vedrørende SN.

Det kan lægges til grund, at fakturaen er betalt og at beløbet ikke er bogført.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 539 af 25. januar 2005 til V.5 fremgår, at der er udført arbejde på et murarbejde efter påkørsel på ...10. Beløbet er på 2.500 kr. + moms 625 kr. eller i alt 3.125 kr., 6-180.

Beløbet er ikke bogført, 6-165.

Tiltalte har forklaret, at det var hans bror, der udførte opgaven for V.5. Der var tale om en forsikringssag. Han mener ikke, at selskabet har noget udestående i den anledning.

Vidnet V.5 har forklaret, at H1 i januar 2005 udførte det arbejde, der fremgår af faktura fremlagt som bilag 6-180. Der var tale om, at en bilist havde påkørt vidnets mur. Bilistens ansvarsforsikring skulle betale for skaden. Vidnet har efterfølgende ved Tryg Forsikring undersøgt, om beløbet er blevet betalt. Tryg Forsikring har bekræftet, at beløbet er betalt i marts 2005 med check, samt at checken er hævet den 17. juni 2005.

I overensstemmelse med såvel tiltaltes som vidnets forklaringer kan det lægges til grund, at beløbet er betalt, ligesom det kan lægges til grund, at det ikke er bogført.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 981 af 16. juni 2005 til G2 Byg fremgår, at der er udført arbejde på et murarbejde i en lejlighed. Beløbet er på 8.650 kr. + moms 2.162 kr. eller i alt 10.812,50 kr., 6-205.

Af håndskreven udateret skrivelse til G2 Byg har tiltalte rykket for betaling, 6-206.

Af fakturakopi modtaget af G2 Byg fremgår med håndskrift, at beløbet er krediteret kontoen den 1. juni 2005 (på grund af momsen), 6-208.

Af kopi af G2 Bygs kontospecifikation vedr. H1 Aps fremgår, at fakturaen er krediteret den 1. juli 2005, der er krediteret renter med 316,24 kr. og debiteret en betaling på 11.128,74 kr. den 3. marts 2006. (10.812,50 +316,24 = 11.128,74), 6-209.

Beløbet er ikke bogført, 6-194.

Tiltalte forklarede hertil, at han husker den omhandlede opgave for G2 Byg. Han ved ikke med sikkerhed, om han har fået penge for opgaven, men han mener ikke, at det er tilfældet. Han modtog flere gange indbetalinger fra G2 Byg, hvor det var svært at afgøre, hvilken gæld der blev betalt af på.

Det erindres, at det af checkkopi, 6-14, fremgår, at der på talonen er anført det fakturanummer, som betalingen vedrører.

Det kan lægges til grund, at der er sket betaling, idet jeg tillader mig at gå ud fra, at det ikke ville fremgå af G2 Bygs kontoudskrift, at der var sket betaling, såfremt dette ikke andetsteds kunne dokumenteres overfor deres revisor, f.eks i form af træk på kassekreditten.

Det må endvidere lægges til grund, at beløbet, som vi har set det tidligere, er betalt med check.

Det må endelig lægges til grund, at beløbet har kunnet identificeres, idet der ikke i materialet fundet hos tiltalte er yderligere vedr. rykkere til G2 Byg.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af håndskreven skrivelse af 1. januar, formentlig 2005, fra tiltalte til V.10 fremgår, at der er udført arbejde vedr. reparation af hus ...7, der er flyttet vinduer omkring, muret omkring og pudset, 6-231.

Der er brugt materialer og timer hertil og samlet udgør regningen 39.697,60 kr., 6-231.

Det fremgår videre, at tiltalte godt kunne tænke sig et stort afdrag for det første de lavede, for "nu er det jo lavet så du kan få lån hjem", 6-232.

Beløbet er ikke bogført i 2005/2006, 6-192 eller i 2006/2007, 6-255.

Der er udført arbejde på V.10s adresse, jfr. faktura 14.062,50 kr., 6-234.

Dette beløb er betalt af forsikringsselskabet Tryg, 6-235. Beløbet er bogført den 14.3.05, 6-167. Checken er i øvrigt benyttet til betaling til G1, jfr. kasserapporten bilag 21-1.

Tiltalte har forklaret, at det ikke er ham, der har skrevet den omtalte skrivelse. Han ved ikke, hvem der har skrevet den, men det er hverken revisor eller tiltaltes kone. Det eneste arbejde, han har udført hos V.10, er den forsikringsskade, som fremgår af fakturaen fremlagt som bilag 6-234.

Vidnet V.10 har forklaret, at han ejer ejendommen ...7. Han har fået foretaget renovering af ejendommen og er stadig i gang med det. Det er sket ved eget arbejde og ved venners hjælp. Vidnet har ikke, før han blev indkaldt til afhøring hos politiet, set skrivelsen fremlagt som bilag 6-231. Tiltalte har hjulpet lidt til i forbindelse med ombygningen af huset. Tiltalte har bl.a. støbt gulvet på badeværelset. Vidnet og tiltalte spiller fodbold i samme klub. Vidnet har herudover fået opmuret et hjørne af sit hus i forbindelse med en påkørsel. Betalingen for dette arbejde foregik via skadevolderens forsikringsselskab. Foreholdt sin forklaring som gengivet i bilag 6-229-1 forklarede vidnet, at han ikke mener at have forklaret, at han har betalt det omhandlede beløb på knap 40.000 kr. til tiltalte. Herudover kan det godt passe, at han har forklaret som anført.

Vidnet forklarede, at tiltalte har udført arbejde i mindre omfang i forbindelse med renovering af badeværelset og i øvrigt i forbindelse med renoveringen.

Vidnet har til politiet forklaret, at han har haft tiltaltes murerfirma til at udføre støbning af gulvene, ligesom de også havde foretaget opførsel af en mur i badeværelset samt opsætning af klinker. Der var pudset omkring nogle vinduer. Vidnet forklarede, at han ikke kunne huske at have fået den omtalte faktura, men at det godt kunne passe, at han havde betalt tiltalte et beløb omkring de 39.697,60 som skrivelsen anførte.

Det kan lægges til grund, at tiltalte har udfærdiget bilag 6-231. Vi har set mange skrivelser fra tiltaltes hånd, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at det er den samme hånd, der har skrevet dette bilag. Hans forklaring om, at han ikke ved, hvem der har skrevet det, er utroværdig.

Den eneste grund til at forklare som han gør er, at han godt ved, at det er et rigtig træls brev, som vi har fundet.

Det kan også lægges til grund, at vidnet til politiet har forklaret, som det er beskrevet i rapporten 6-229-1. Rapporten er gennemlæst og underskrevet af vidnet.

Vidnet har til politiet forklaret, at der er udført arbejde, som svarer til oplysninger i bilag 6-231. Hvordan kan han gøre det, hvis han aldrig har set brevet?

Tingene passer sammen.

Såfremt man lægger til grund, at det ikke er tiltalte, der har skrevet brevet til V.10, står vi tilbage med spørgsmålet - hvem så? Hvem har haft mandat til at lave en sådan en regning?

Hvis vi lægger vidnets forklaring i retten til grund, hvorfor har han så underskrevet en anden forklaring?

Tingene passer ikke sammen.

V.10s nye forklaring skal ses i lyset af, at han for det første troede, at det var strafbart det han havde gjort, for det andet, at han bor i ...7, hvor også tiltalte bor, og at han spiller fodbold sammen med tiltalte.

Derfor kan man lægge til grund, at tiltalte har udført arbejde for V.10, uden at det er blevet faktureret, og uden at pengene er gået igennem selskabets konto.

Det kan selvfølgelig gøres gældende, at det ikke er selskabet, der har lavet arbejdet, men derimod tiltalte personligt. Heroverfor gøres gældende, at tiltalte ikke er registreret som momspligtig. Han kan derfor ikke udføre arbejde med timeafregning uden at han overtræder momslovgivningen. Arbejdet skal faktureres gennem selskabet.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 602 af 1. juni 2006 til SK fremgår, at der er udført kloakarbejde på G7. Beløbet er 5.312 kr. + moms 1.328 kr. eller i alt 6.640 kr., 6-41.

Hos tiltalte er fundet checkkopi, 6-43.

Beløbet er ikke bogført, 6-255.

Tiltalte har forklaret, at han har modtaget den check, som kan ses i kopi i bilag 6-43 fra SK. Der er tale om, at politiet fandt en kopi af checken i hans papirer.

Han har således modtaget beløbet på 6.640 kr., men ved ikke, om det er blevet indtægtsført. Det kan godt være, at han har betalt regninger med checken.

Det må som tidligere anført afvises, at checken er blevet anvendt til betaling af regninger uden at det har kunnet konstateres i bogføringen.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 571 af 5. november 2005 til V.11 fremgår, at der er udført arbejde på adressen ...11. Beløbet er på 150.000 kr. + moms 37.500 kr. eller i alt 187.500 kr., 6-259.

Beløbet er betalt og bogført den 8. november2005, 6-192.

Af faktura 596 af 1. maj 2006 til sammefremgår, at der er færdiggjort arbejde på adressen ...11. Beløbet er på 94.500 kr. + moms 23.625 kr. eller i alt 118.125 kr., 6-267.

Det fremgår, at V.11 den 16. februar 2007 hævede 118.000 kr. i F7 Bank.

Ved ransagningen den 27. februar 2007 blev der fundet 118.000 kr., 18 x 1.000 kr., bilag 4-7, koster nr. 21.

Der er ikke fundet bogføring for 2007.

Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at V.11 betalte 118.000 kr. kontant til tiltalte. Ca. en uge efter ransagede politiet hos tiltalte og beslaglagde beløbet, som han havde lagt i sin bankboks. Årsagen til, at han ikke satte pengene ind i banken, var, at han var bange for, at F2 Bank, som han skyldte et større beløb, ville sætte sig på pengene. Beløbet blev ikke bogført i maj 2006, idet revisor som nævnt sagde, at der ikke skulle bogføres, før pengene gik ind. Han nåede heller ikke at bogføre beløbet, inden politiet ransagede. Han havde forud herfor haft en del tab på valutaforretninger.

Vidnet V.11 har forklaret, at tiltaltes anpartsselskab har udført store arbejder på vidnets ejendom. Arbejdet blev betalt over 2 gange. Den første faktura af 5. november 2005 [bilag 6-259] blev betalt ved bankoverførsel, mens den næste, dateret 1. maj 2006, blev betalt kontant til tiltalte. Vidnet hævede beløbet på godt 118.000 kr. i sin bank og gav tiltalte kontanterne. Derforinden havde vidnet spurgt tiltalte, hvordan han ville have pengene. Hertil svarede tiltalte, at det var fint med kontant betaling.

Vidnet blev afhørt af politiet den 28. juni 2007.

Det kan lægges til grund, at beløbet er betalt kontant efter tiltaltes ønske.

Det kan endvidere lægges til grund, at beløbet ikke er bogført, hvilket skal ske, straks beløbet er modtaget/transaktionen er foretaget.

Det kan endvidere lægges til grund, at beløbet ikke var indgået i banken, men var holdt skjult.

Bogføringen er udført efterfølgende, 6-255 og 6-256.

Det er tiltaltes ansvar at gøre revisor opmærksom på, at der har været denne indbetaling. På det tidspunkt, hvor revisor har lavet bogføring og årsregnskabet, har politi og SKAT ikke vidst, hvem beløbet vedrørte, det fandt man først ud af længe efter at årsregnskabet er afsluttet. Derfor er der tale om et fuldbyrdet forhold.

"Egne arbejder"

Der er leveret varer til af tiltalte tilhørende ejendom, ...3, uden at der er faktureret arbejde vedr. dette og uden at det er momsberigtiget.

Af faktura fra R1 til selskabet fremgår, at der til ...3 er leveret varer til et beløb på 503,68 kr. + moms 125,92 kr. eller i alt 629,60 kr., 6-139.

Af faktura fra samme til samme fremgår, at der til ...3 er leveret varer til et samlet beløb på 880,20kr. + moms 220,25 kr. eller i alt 1.100,25 kr., 6-140.

Af faktura fra samme til samme fremgår, at der til ...3 er leveret varer til et samlet beløb på 745,60 kr. + moms 186,40 kr. eller i alt 932 kr., 6-141.

Af faktura fra samme til samme fremgår, at der til ...3 er leveret varer til et samlet beløb på 7.740,80 kr. + moms 1.935,20 kr. eller i alt 9.676 kr., 6-142 og 6-143.

Af faktura fra samme til samme fremgår, at der til ...3 er leveret varer til et samlet beløb på 12.734,30 kr. + moms 3.183,58 kr. eller i alt 15.917,88 kr., 6-144.

Tiltalte har forklaret, at han har ejet ejendommen ...3 personligt siden 1995. Han har ad flere omgange fået realkreditlån i ejendommen. Lånene har blot stået på en konto, idet påtænkte renoveringsarbejder endnu ikke er blevet gennemført. Selskabet har indkøbt varerne omhandlet i fakturaer fra slutningen af 2003 og begyndelsen af 2004. Langt hovedparten af effekterne er anvendt på ejendommen ...4, som er en ejendom ejet af anpartsselskabet. Det eneste fra disse fakturaer, som er anvendt på ...3, er legablokke og lidt cement. Han har ikke udstedt faktura fra selskabet til sig selv vedrørende legablokke og cement og det murerarbejde, der er udført. Det er udført af hans far.

Det må i overensstemmelse med fakturaernes udvisende lægges til grund, at varerne er leveret til ...3. Det kan imidlertid også lægges til grund, at varerne ikke er benyttet på denne ejendom, som fremstår kondemneringsklar.

Det må også lægges til grund, at da varerne er afhentet eller leveret, er adressen blevet oplyst af den person, der har bestilt varerne. Det er ikke noget, som sælger har fundet på.

Såfremt varerne er benyttet på ejendomme tilhørende selskabet er det uforståeligt, at fakturaerne ikke fremstår således.

Det må derfor lægges til grund, at varerne er leveret til tiltaltes private ejendom for herefter at blive benyttet til opgaver, der enten vedrører ikke-fakturerede opgaver eller opgaver på egen ejendom.

Beløbet skulle herefter være faktureret til tiltalte, hvilket ikke er sket.

Beløbene er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Af faktura 921 af 5. januar 2004 til DA fremgår, at der er udført arbejde på nedsivningsanlæg på Alsvej 121. Beløbet 20.000 kr. + moms 5.000 kr. eller i alt 25.000 kr., 6-152.

Af fakturakopi modtaget af DA fremgår, at der er på selskabets konto er indbetalt 15.000 kr.

Beløbet er bogført den 1. januar 2004, 6-95.

Det resterende beløb eller 10.000 kr. (8.000 + moms 2.000) er ikke bogført eller betalt.

Der er ikke fundet kreditnotat vedr. restbeløbet, ligesom der heller ikke ses at være rykket herfor.

Beløbet er udeholdt fra selskabets omsætning og fra momsregistreringen, og er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning i form af gave til svigerforældrene.

Vægtafgift

Det fremgår af betalingsoversigt af 1. juni 2006, at der på selskabets konto er betalt forsikringspræmie på 2.150 kr. vedr. tiltaltes private motocykel ..., 9-59.

Det fremgår af udskrift fra Centralregistret for Motorkøretøj er, at ... er registret til tiltalte, 9-59-1.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke ved, hvorfor den omhandlede udgift til motorcykelforsikring er blevet betalt af anpartsselskabet. Han mener ikke, at han har tilmeldt den til betalingsservice på selskabets konto. Han har haft motorcyklen siden 1994. Det er ikke det forhold, at tiltaltes økonomi ikke var for god i 2006, der gjorde, at den blev betalt som anført.

Det kan lægges til grund, at beløbet er trukket fra selskabet som maskeret udlodning og er ikke beskattet hos tiltalte.

V.12

V.12 har til tiltaltes selskab og til tiltalte udbetalt i henhold til 2 fakturaer for arbejde udført i 2002. Det drejer sig sammenlagt om 150.000 kr. incl. moms, ligesom der med V.12 mellemkomst er overført fra hans konto til tiltaltes konto i Luxemburg i alt 170.171 kr. (oversigtsbilag 7).

Arbejde 1

Det fremgår af bilag 11, hvis fane 10, 10-20, at der til V.12 er udstedt faktura nr. 560 på et a conto beløb på 100.000 kr. Beløbet er 8-4-2002 indsat på selskabets konto med F8, Bank, 10-7.

Det fremgår af 10-23 og 10-24 at tiltalte den 20. juni 2002 til V.12 fremsender en unummeret faktura lydende på 355.054,57 kr. incl. moms, fratrukket 100.000 kr. rest 255.054,57 kr. "Regningen" vedrører arbejde på køkken, motionsrum, sauna, bad, trappeopgang, garage, fyrrum m.v. Det fremgår, at der er anvendt murertimer som følger: BA 83 timer, MJ 202 timer, V.15 250 timer og T 228 timer.

Af 10-25 fremgår, at regningen kommer til at lyde på 200.000 kr. + moms 50.000 kr. fratrukket a conto 100.000 kr., rest 150.000 kr. og at han herefter får 80.000 kr.

Det fremgår af 10-26, kontoudskrift fra V.12 konto i F8, Bank, at der den 5. juli 2002 er betalt til T 150.000 kr. og til T (privat) 80.000 kr.

Tiltalte forklarede vedrørende arbejde udført for V.12 på ...5, at han husker opgaven. Han husker, at han fik godt 300.000 kr. herfor. Han modtog aconto 100.000 kr., jf. bilag 10-20. Det er endvidere tiltalte, der har skrevet kontonummer ...3 i F7 Bank til V.12. Fakturaen af 20. juni 2002 [bilag 10-23], er skrevet af hans kone efter anvisning fra tiltalte. Skrivelsen fremlagt som bilag 10-25 til V.12, hvori der er anført et restbeløb 150.000 kr. efterfulgt af "derefter får jeg 80.000 kr. i kontanter" er ikke skrevet af tiltalte. Det er tiltaltes far, der har skrevet det. Det er rigtigt, at beløbet på 80.000 kr. er indbetalt på tiltaltes privatkonto, men han har videreafregnet det over for sin far. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 27. februar 2007 [bilag 5, side 4, sidste halvdel og øverst på side 5] forklarede tiltalte, at han mener at have forklaret, som han gør i dag over for politiet. Han mener således ikke, at han har forklaret til politiet, at beløbet på 80.000 kr. blev indsat på hans konto i F1 Bank i Luxembourg. Han har heller ikke forklaret, at han og V.12 begge var lige interesseret i at udholde 80.000 kr. for fakturering, så de kunne undgå moms og derved begge tjene derpå. Det er rigtigt, at han har underskrevet rapporten, men det skyldes, at politiet og SKAT gik hårdt til ham.

V.2 har forklaret, at han var til stede i forbindelse med afhøringen af T den 27. februar 2007. Stemningen i forbindelse med afhøringen var stille og rolig. Det var politimanden ST, der foretog afhøringen, og vidnet bistod.

Vidnet V.12 har forklaret, at han i 2002 fik udført et større murerarbejde på sin ejendom. Det var tiltaltes murerfirma, der udførte arbejdet. Tiltalte har ikke efter 2002 udført arbejde for vidnet. Forevist skrivelse 20. juni 2002 [bilag 10-23 og 10-24] og notits fremlagt som bilag 10-25 forklarede vidnet, at det er det arbejde, der er tale om. Vidnet husker ikke nærmere vedrørende notitsen, som er fundet hos ham. Det er rigtigt, at beløbene til T i forbindelse med betalingen er opdelt således, at 150.000 kr. er indbetalt på selskabets konto, og 80.000 kr. er indbetalt på Ts private konto. Vidnet går ud fra, at det er tiltalte, der har ønsket betaling ad 2 gange på den måde. Vidnets kontakt til murerfirmaet var primært gennem tiltalte. Alt vedrørende fakturering og betaling var efter aftale mellem vidnet og tiltalte. Vidnet lærte BA at kende i forbindelse med, at han udførte arbejde på ejendommen.

Regnestykket ser således ud

unummeret regning

355.054

-faktura 806

 100.000

rest

255.054

nyregning

200.000

moms

50.000

 

250.000

-aconto

100.000

ny rest

150.000

 

Holder man disse to regnestykker op mod hinanden får man følgende nye regnestykke:

 

355.054

 

-100.000

 

255.054

 

-150.000

ny rest 1

105.000


Momsen af 105.000 kr. udgør 26.250 eller de 25.000 kr. som spares ved at regningen deles op i 150.000 til selskabet og 80.000 kr. til tiltalte.

Der er logik i dette.

Tiltalte har til politiet forklaret, at han godt kunne erkende, at han fik 80.000 kr. i kontanter i dansk valuta af V.12 og at nævnte beløb blev udeholdt fra fakturering. Han kunne ikke huske, om han fik beløbet i 1000 kr. sedler eller mindre sedler. Pengene blev indsat på hans konto i F1 Bank i Luxembourg. Det var korrekt, at der var blevet udstedt en faktura på 250.000 kr. som foreslået. Han huskede, at de begge var lige interesseret i at undgå momsen og derved begge tjene herpå.

Tiltaltes forklaring i retten må afvises af flere årsager. Udgangspunktet er selvfølgelig, at det er den forklaring som afgives direkte overfor rettens medlemmer, som man umiddelbart kan forholde sig til. Men retten kan ikke bortse fra en forklaring til politiet, en forklaring, der er gennemlæst og underskrevet af tiltalte. Tiltalte er nød til at skulle forholde sig troværdigt overfor den omstændighed, at han nu afgiver 2 forskellige forklaringer.

Tiltaltes forklaring til politiet er efter V.2s forklaring afgivet under rolige og stilfærdige former. Det må efter rapportens udvisende lægges til grund, at tiltalte ikke under forklaringen har fortalt, at pengene var modtaget på vegne faderen BA.

BA var i 2002 70 år gammel.

Af den unummerede regning af 20. juni 2002, 10-24, fremgår, at BA har brugt 83 timer på opgaven. Dette passer med V.12 forklaring om, at BA foretog arbejdet på pejsen, idet det var hans speciale. Af faktura 861, 10-33, fremgår, at der er faktureret for 469 timer á 250 kr. og 21 timer á 240 kr. BAs 83 timer á 250 kr. udgør 20.750 kr. - slet ikke i nærheden af de 80.000, som tiltalte har forklaret er betalt til ham på faderens vegne.

Tiltaltes forklaring om, hvem der har skrevet den unummerede regning af 20. juni 2002 hænger ikke sammen. Hustruen skulle have skrevet de første to sider og faderen den sidste - for tiltalte belastende - side. 80.000 kr. er indsat på tiltaltes ...1-konto, 10-27, hvorfor "jeg" betyder tiltalte.

V.12 har forklaret, at alle aftaler vedrørende betaling skete med tiltalte - ikke med BA.

Det må i overensstemmelse med tiltaltes forklaring til politiet, som den til dels er bekræftet af V.12, lægges til grund, at begge parter ønskede at "spare momsen" og at regningen er konstrueret i overensstemmelse hermed.

Der er udeholdt 80.000 kr. fra selskabets omsætning og beløbet er oppebåret af tiltalte.

Arbejde 2

Der er hos V.12 fundet fakturaeme 858, 859 og 861 dateret 6. december 2002, 10-31, 10-32 og 10-33, hvoraf fremgår, at der er udført arbejde med gavle, trappeopgang, overliggere ved trappe og garage, fundamenter, muring af pejs og skorsten. I alt 153.753,17 kr.

Der er fratrukket en a conto indbetaling på 60.000 kr. hvorefter der fremkommer en rest på 93.754 kr. der er ikke opkrævet moms.

Af 10-34, en skrivelse af 6. december 2002 til V.12 og JK fremgår, at "jeg foreslår, at restbeløbet, bliver delt op sådan" hvorefter en regning skal være på 40.000 kr. + moms 10.000 samlet 50.000 kr. for murarbejde, støbearbejde og pejsearbejde, og at de sidste 50.000 kr. sættes ind på den konto, som "jeg" sender med. Derefter skal fakturaeme 858-859-861 rykkes i stykker.

10-35 er et "Cash Deposit" på konto i F1 Bank, Luxembourg, kontol ... med Mr. T som kontohaver. Kontoen er opretten 12. august 2002.

10-36 er faktura 864 med tekst i overensstemmelse med det ovenfor nævnte.

Den 30. december 2002 er der fra V.12 konto i F8, Bank overfør 50.000 kr. til T, 10-37, og den 3. januar 2003 er der fra samme konto sket en udenlandske overførsel på 70.000 kr., 10-38.

Tiltalte forklarede hertil, at brevet af 6. december 2002 [bilag 10-34] ikke er skrevet af ham, men af hans far. Aftalen om at udeholde noget af det fakturerede er ikke indgået af tiltalte, men af tiltaltes far. Kontoen i F1 Bank er oprettet i tiltaltes navn, men i realiteten var det hans fars konto. Det er rigtigt, at det omhandlede beløb på 70.000 kr. er gået ind på kontoen i F1 Bank. Beløbet er gået til tiltaltes far. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringrapport den 27. februar 2007 [bilag 5, side 5 på midten] forklarede tiltalte, at han også over for politiet forklarede, at det var faderen, der havde fået pengene. Han har således ikke forklaret, at han kunne erkende at have udeholdt 43.754 kr. fra fakturering. Årsagen til, at han skrev under på politirapporten, var som nævnt, at politiet og SKAT gik hårdt til ham.

V.12 har forklaret, forevist faktura af 6. december 2002 fremlagt som bilag 10-31, 10-32 og 10-33, at det er ham, der har skrevet "betalt" på notitsen fremlagt som bilag 10-34. Det kan godt passe, at han i forbindelse med betalingen har opdelt beløbet således, at 50.000 kr. er overført til selskabets konto, og 70.000 kr. er overført til en konto i Luxembourg, jf. herved bilag 10-37 og 10-38. Han kan ikke i dag redegøre nærmere for, hvad overførslen på 70.000 kr. vedrørte, men det samlede beløb omhandlet i fakturaen er betalt. Årsagen til, at en del af beløbet blev overført til Luxembourgkontoen, var, at tiltalte ønskede dette. Tiltalte sagde, at det ville hjælpe i forbindelse med afregningen over for tiltaltes far. Herudover var det let for vidnet at indbetale på en konto i Luxembourg, idet han havde konti i Luxembourg i forvejen.

Tiltalte har til politiet erkendt, at han har udeholdt 43.754 kr. fra fakturering. Han forklarede, at beløbet fremkom som differencen mellem 93.754 og 50.000 kr.

Det må lægges til grund, at de 70.000 kr., som den 3. januar 2003 er overført til tiltaltes Luxembourgkonto, er betaling for arbejde udført i selskabet. Ingen kan give nogen forklaring på, hvordan 50.000 kr. bliver til 70.000 kr. og det kan kun blive gætværk fra min side, men måske er der lavet lidt ekstraarbejde efter regningen fra 6. december 2002. Den første regning blev betalt prompte, men denne regning har ventet i næsten en måned med at blive betalt, og det kunne godt passe med, at der er lavet lidt ekstra arbejde.

V.12 forklaring om, at det var efter tiltaltes ønske, idet det hjalp ham med betalingen til hans far bekræfter dette. Det er et stykke arbejde, der er lavet sort og skulle aflønnes sort. Det skulle ikke kunne læses af nogen som helst konto i Danmark.

Der er udeholdt 70.000 fra selskabets omsætning og beløbet er oppebåret af tiltalte.

Arbejde 3-5

Den 18. august 2003 overføres der fra V.12s konto i London 3.787,30 UK £ til tiltaltes konto i Luxembourg.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke har nogen forklaring på den overførsel af 3.787 £ til kontoen i F1 Bank fra V.12. Det er hans far, der må have aftalt dette med V.12. Hans far afgik ved døden i 2006.

Den 26. september 2003 overføres 30.000 kr. fra V.12s konto til tiltaltes konto i Luxembourg.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke ved, hvad beløbet på 4.038 euro, som er overført til F1 Bank-kontoen, vedrører. Han ved heller ikke, om der kan være udført arbejde for det, men han tror det ikke. Der kan være tale om, at hans far har bedt V.12 om at overføre nogle penge for ham. Foreholdt sin forklaring som gengivet i den tidligere nævnte politirapport, side 6, 3. sidste afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke mener at have forklaret som anført, at det var betaling for at lave pejs, motionsrum og skorsten på V.12 bopæl. Årsagen til, at han skrev under på politirapporten, var som nævnt, at han følte sig presset af politiet.

Den 20. april 2004 overføres 30.000 kr. fra V.12s konto til tiltaltes konto i Luxembourg.

Tiltalte forklarede hertil, at det med disse 30.000 kr. forholder sig helt som vedrørende de 4.038 euro. Han har heller ikke forklaret som anført i politi-rapporten vedrørende dette beløb.

Tiltalte har til politiet forklaret vedrørende de sidste to overførsler, at det var betaling for at lave en pejs, motionsrum og skorsten på V.12' bopæl. Han og V.12 var enige om, at beløbet skulle udeholdes fra fakturering, så de kunne undgå momsen og derved begge tjene på det. Det nævnte arbejde skulle koste 60.000 kr. og blev overført af to omgang.

Vidnet V.12 har forevist mail af 18. august 2003 [bilag 10- 43], fax af 20. april 2004 [bilag 10-45], og fax af 26. september 2003 [bilag 10-41] forklaret, at der er tale om, at vidnet anmoder sin bankforbindelse om fra vidnets Luxembourgkonti at overføre beløb til tiltaltes Luxembourgkonto. De omhandlede beløb er på henholdsvis 3.787,30 £, 30.000 kr. og 30.000 kr. Der var tale om, at T henvendte sig til vidnet med de omhandlede beløb i kontanter og bad vidnet om at sørge for overførsel til Ts konto i Luxembourg. Vidnet modtog således beløbene i kontanter fra T og overførte tilsvarende beløb til Ts konto. Vidnet kan ikke helt huske, hvem der kom med pengene i forbindelse med den ene af overførslerne. Det kan have været tiltalte eller tiltaltes far. I forbindelse med de 2 øvrige overførsler kan han huske, at det var tiltalte, der kom med pengene.

Det kan lægges til grund som forklaret af tiltalte til politiet, at overførslerne er betaling for udført arbejde for V.12. Lægger man V.12s forklaring til grund, må det antages, at pengene stammer fra arbejde udført for en anden ikke identificeret kunde. Det var ganske enkelt penge, der ikke skulle komme til nogens kendskab.

Tiltaltes forklaring om, at det var penge, der tilhørte faderen må afvises. I 2004 er faderen 72 år gammel, og forestillingen om, at han skulle gå og lave sort arbejde for sig for et samlet beløb på 90.000 kr. forekommer helt usandsynlig. Det forekommer endvidere helt usandsynligt, at faderen skulle have penge på en konto i sønnens navn, som benyttes til sønnens valutatransaktioner. Tiltaltes forklaringer hænger ikke sammen.

Moms

Ved udeholdelsen af omsætning fra bogføringen og dermed fra beskatning er der samtidig sket urigtig angivelse af udgående moms (salgsmoms) og derved unddragelse af momstilsvar.

Som tidligere anført har tiltalte udført "sort" arbejde for V.12, og der er for disse arbejder ikke svaret udgående moms.

Ved gennemgangen af selskabets regnskab kunne det konstateres, at de angivelser af udgående moms (salgsmoms) og indgående moms (købsmoms), som var blevet foretaget i gerningsperioden ikke svarede til de tilsvarende tal i selskabets bogføring, som den blev beslaglagt hos revisor V.3, idet for enkelte perioder var blevet angivet for lidt i udgående moms og for meget i indgående moms, bilag 11, fane 8,8-1.

Ved gennemgangen af det beslaglagte materiale kunne det konstateres, at der var skrevet et antal fakturaer, som ikke fremgik af bogføringen. Disse er blevet afvist af kunderne på grund af forskellige forhold. Disse fakturaer skal anføres som indgående moms og først fradrages i samme, når beløbet er opgivet. Der henvises til oversigtsbilag 8.

Det kunne konstateres, at der var udført arbejde for tiltalte og dennes familie. Arbejdet er aldrig blevet faktureret og derfor heller ikke angivet som udgående moms.

Af faktura 996 af 8. august 2005 fremgår til LV fremgår, at der er udført arbejde med reparation af tagsten. Beløbet er 7.500 kr. + moms 1875 kr. eller i alt 9.375 kr.

Beløbet er ikke bogført, 6-192.

Tiltalte har vedr. LV forklaret [bilag 6-216], at arbejdet ikke er betalt, idet hun havde mangelsindsigelser. Fakturaen var i hans fakturamappe, som blev overleveret til revisoren. Revisor sagde flere gange til ham, at når han ikke fik pengene, skulle beløbet ikke føres ind i momsregnskabet.

Af faktura fra G8 af 28. februar 2006 til murerfirmaet fremgår , at der er leveret varer til adressen...12, hvor tiltaltes medarbejder SM bor. Beløbet er 9.158,04 kr. + moms 2.289,51 kr. eller i alt 11.447,55 kr., 6-250 og 6-251.

Tiltalte forklarede hertil, at SM var ansat som murerlærling.

Der er tale om nogle mursten, som blev leveret til den pågældende.

SM har aldrig betalt beløbet, men der er ikke tale om nogen gave.

Af håndskreven udateret seddel til LT fremgår, at der er udført arbejde for eller hans sønner i en lejlighed, pris 3.200 kr., 6-198.

LT er ikke fundet i bogføringen.

Tiltalte forklarede hertil, at det er ham, der har skrevet beskeden til LT fremlagt som bilag 6-198. Det var hans far, der udførte arbejdet. LT har efterfølgende betalt beløbet på 3.200 kr. Tiltalte går ud fra, at der er udstedt faktura, men ved det ikke med sikkerhed.

Af faktura 617 af 5. september 2006 til TL fremgår, at der er udført arbejde med muring af garage m.v.. Beløbet er 25.000 kr. + moms 6.250 kr. eller i alt 31.250 kr.

Tiltalte forklarede vedrørende arbejde udført for TL [bilag 6-271], at en del af fakturaen er betalt, men resten er ikke betalt. Han husker ikke årsagen til, at den pågældende ikke har betalt hele gælden.

Af håndskrevet og udateret skrivelse til NS fremgår, at der bl.a. er lavet arbejdet på ...13. Beløbet er 33.541,87 kr. Teksten fortsætter "I får det til 24.000 kr., 9500 under pris, er det ikke rimelig." Der er på skrivelsen anført tiltaltes ...1-konto . 6-279 og 6-280.

Der er ikke fundet faktura for denne opgave, ligesom NS ikke er fundet i bogføringen.

Tiltalte har forklaret, at det nok er ham, der har skrevet den omhandlede skrivelse til NS. Han husker ikke baggrunden for, at tilbuddet blev på 24.000 kr. mod en opgjort pris inkl. moms på 33.541 kr. Han ved ikke, hvorfor det kontonummer, som er anført, er hans privatkonto, men mener, at denne konto må være påført ved en fejl. NS har aldrig betalt beløbet.

Vidnet V.3 har forklaret, at når en faktura sendes ud, skal der efter hans opfattelse ikke nødvendigvis ske bogføring. Dette skal ske, når beløbet bliver betalt. I forbindelse med det kvartårlige momsregnskab skal eventuelle ikke-betalte fakturaer medtages i momsregnskabet. Fakturaer, der ikke er blevet betalt, skal således medtages i momsregnskabet. Vidnet har aldrig set kreditnotaer i tiltaltes regnskab.

Når de ubetalte fakturaer ikke er betalt ved momsperiodens udløb, skal de desuagtet medtages i momsregnskabet, hvilket tiltalte har været klar over, jfr. V.3s forklaring.

Overførsel på 500.000 kr. til Luxembourg

Den 6. april 2006 blev der fra selskabets konto i F3 Bank overført 500.000 kr. til Luxembourg, 11-4.

I selskabets årsregnskab for 2006/2007 forekommer for første gang under likvide beholdninger en ikke identificeret konto med navnet Luxemburg 195.000 kr.

Kontoen er identificeret som tilhørende tiltalte og oprettet den 12. august 2002, 10-35.

Af 11-21 fremgår, at kontoen fortsat står i tiltaltes navn og at beløbet fra F3 Bank er overført til denne konto.

Tiltalte forklarede hertil, at overførslen af 500.000 kr. fra selskabets konto til tiltaltes konto i F1 Bank skyldtes, at kontoen som følge af valutaspekulation stod i minus. Han besluttede derfor i selskabets regi at overføre 500.000 kr. for at forsøge at vinde det tabte tilbage. Han gik ud fra, at SJ fra F3 Bank sørgede for at ændre kontoen i F1 Bank til en konto for ApS'et. Tiltalte har ikke før for nylig modtaget kontoudskrifter fra kontoen. Det kan godt være, at SJ gik ud fra, at Luxembourg-kontoen allerede var en konto i selskabets regi.

Under diktatet af forklaringen bemærkede tiltalte, at dette ikke er rigtigt. SJ vidste efter hans opfattelse, at der var tale om en personlig konto, og at den skulle ændres til en anden selskabskonto. Dette stemmer i øvrigt overens med, at indeståendet på kontoen er anført i selskabets regnskab [bilag 11-19] som "Luxembourg 195.000 kr." Revisor har ikke modtaget kopi af kontoudtog. Foreholdt sin forklaring som gengivet i den nævnte politirapport, side 7, sidste afsnit og 2. sidste afsnit, forklarede tiltalte, at det er en rigtig gengivelse af hans forklaring over for politiet. Foreholdt sin forklaring som gengivet på side 6, 1. afsnit, forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at det var V.12, som havde foreslået, at han skulle oprette den nævnte konto.

Tiltalte har til politiet forklaret, forespurgt om, hvor de 183.754 kr. som var blevet overført til kontoen af V.12 var blevet af, at han gennem nogle år have investeret penge i fremmed valuta. Han mistede hele beløbet. Han blev kontaktet af en medarbejder i banken, som sagde, at hvis han fortsat skulle investere, skulle der tilføres flere penge. Han lånte så penge i F3 Bank og overførte dem til sin konto i Luxembourg. Da han blev afhørt, var der fortsat 230.000 kr. på kontoen, resten var tabt.

Tiltalte har gjort gældende, at overførslen, som er sket ved mail, skulle ske til konto tilhørende H1 Aps.

Dertil er kun at sige, at det var fuldstændig logisk for medarbejderen i F3 Bank, at selskabets penge kun kunne overføres til en konto tilhørende selskabet, hvilket tiltalte havde bekræftet ham i.

Tiltalte har gjort gældende, at den omstændighed, at kontoen nu fremtræder i selskabets årsregnskab dokumenterer, at kontoen tilhører selskabet.

Dertil er at sige, at revisor aldrig har set dokumentation for, at kontoen tilhører selskabet, og derfor heller ikke burde have oprettet en konto i regnskabet for den. Overfor SKAT har man ikke kunnet fremskaffe dokumentation for, at kontoen tilhørte selskabet og at valutatab på denne konto var fradragsberettiget.

For vi ved nu, ved tiltaltes mellemkomst, at kontoen stadig står i tiltaltes navn.

Tiltalte har forklaret, at han havde bedt om, at kontoen "blev overført til selskabet".

Sådan noget gør man ikke bare. Kontoen skal opgøres og stå i 0. Det kan kun ske med de penge, som tiltalte tilførte kontoen fra selskabet. Ved overførslen blev der dækket et underskud på kontoen på 138.000 kr., så under alle omstændigheder er dette beløb hævet i selskabet som maskeret udlodning. Derefter skal oprettes en ny konto i selskabets navn. Det er aldrig sket, ellers ville vi have set dokumentation herfor, enten i forbindelse med straffesagen eller i forbindelse med, at man har ansøgt SKAT om ændring af den selvangiven indtægt.

Tiltalte blev foreholdt, hvorfor han ikke reagerede overfor denne tilsyneladende fejl, da han fik kontoudskrifter. Hertil forklarede tiltale, at den udskrift, der blev fremlagt under sagen var den først han havde fået.

Det forekommer ikke troværdigt, at en konto fra 2002 først meddeler sig med udskrifter i januar 2010. Kontoudskriften er da også udskrift nummer 35 af 52, så tiltaltes forklaring herom må afvises.

Beløbet er hævet i selskabet og overført til tiltalte som maskeret udlodning og skulle have været beskattet hos tiltalte.

Bedrageri overfor kommunen, V.1

Det fremgår af bilag 3-17 til forhold 3, at der er udbetalt lønrefusion til selskabet vedr. V.1 med 2.511 kr. for perioden 28. september 2004 til 1. oktober 2004.

Det fremgår af bilag 3-18, ugeseddel for uge 40/41, at V.1 har været på arbejde de nævnte dage.

Det fremgår af bilag 3-20, ugeseddel for samme periode, at han har været syg den 27. september til og med den 1. oktober.

Det fremgår af bilag 3-12 til forhold 3, at der er udbetalt lønrefusion til selskabet vedr. V.1 med 5.714 kr. for perioden 9. november 2004 til 19. november 2004.

Det fremgår af bilag 3-14, ugeseddel for uge 46/47, at V.1 har været syg de nævnte dage.

Det fremgår af bilag 3-15, ugeseddel for samme periode, at han har været på arbejde de nævnte dage.

Det fremgår af bilag 3-8 til forhold 3, at der er udbetalt lønrefusion til selskabet vedr. V.1 med 5.228 kr. for perioden 12. april 2005 til 22. april 2005. Beløbet udgør 475 kr. pr. dag

Det fremgår af bilag 3-10, ugeseddel for uge 15-16, at V.1 har været på arbejde de nævnte dage, bortset fra 18. april til og med 21. april. Det fremgår imidlertid af en lap på ugesedlen, at der er udført arbejde den 19. og 20. april.

Det fremgår af bilag 3-3 til forhold 3, at der er udbetalt lønrefusion til selskabet vedr. V.1 med 5.121 kr. for perioden 28. september 2005 til 7. oktober 2005.

Det fremgår af bilag 3-4, ugeseddel for uge 39-40, at V.1 har været på arbejde de nævnte dage.

Det fremgår af bilag 3 til forhold 3, at der er udbetalt lønrefusion til selskabet vedr. V.1 med 5.943 kr. for perioden 24. oktober 2006 til 3. november 2006.

Det fremgår af bilag 3-1, ugeseddel for uge 43-44, at V.1 har været på arbejde de nævnte dage.

Tiltalte har forklare, at de almindeligvis én gang om ugen udfylder ugesedler vedrørende det udførte arbejde i den forgangne uge. Det er almindeligvis medarbejderne selv, der udfylder ugesedlen. Tiltalte har ikke nogen forklaring på, at der foreligger 2 ugesedler vedrørende uge 40/41 for V.1 [bilag 3-18 og 3-19]. Andre medarbejdere overtager en medarbejders arbejde ved sygdom. Det kan således godt være tiltalte, tiltaltes bror eller tiltaltes far, der har arbejdet på G6 den 27., 28., 29. og 30. september og 1. oktober 2004, jf. herved dagseddel fremlagt som bilag 3-19.

Vidnet V.1 forklarede, at han har været ansat som timelønnet murersvend i tiltaltes anpartsselskab. Dagsedler blev almindeligvis udfyldt af den enkelte medarbejder hver 14. dag. Det kunne også ske, at de udfyldte dagsedler i forbindelse med, at de alle var samlet. Anmodning til kommunen om refusion af dagpenge er foregået således, at vidnet delvis har udfyldt standardformularen og underskrevet den. Vidnet har nærmere bestemt oplyst arten af sygdommen, mens resten er blevet udfyldt af tiltalte og kommunen. Vidnet har også nogle gange skrevet lægens navn. Forevist dagsedler fremlagt som bilag 3-3-18 og 3-3-19 forklarede vidnet, at han ikke har nogen forklaring på, hvordan det kan være, at der er udfyldt 2 dagsedler for den samme periode. Det er vidnet, der har udfyldt begge. Der kan måske være tale om, at han først har udfyldt én dagseddel, som så kan være blevet væk hos tiltalte, og at vidnet derefter kan være blevet bedt om at udfylde en ny. Han husker det således, at det er dagsedlen fremlagt som bilag 3-3-19, der blev udfyldt først, men er ikke sikker herpå. Det er videre vidnet, der har underskrevet blanketten fremlagt som bilag 3-13, ligesom det er ham, der har udfyldt dagsedlerne fremlagt som bilag 3-14 og 3-15. Han har heller ikke nogen nærmere forklaring på, hvordan det kan være, at han har udfyldt 2 dagsedler for den samme periode, som ikke er overensstemmende. Han mener, at dagseddel fremlagt som bilag 3-14 er udfyldt senere end den, der er fremlagt som bilag 3-15. Ugesedlen fremlagt som bilag 3-10 er også udfyldt af ham. Han husker ikke, hvad den gule lap, som kan ses fotokopieret på bilaget, vedrørte, men det er ham, der har udfyldt den. Han kan ikke i dag med sikkerhed sige, at datoerne den 19. og 20. april er rigtige. Det er endvidere ham, der har udfyldt ugesedlen fremlagt som bilag 3-4. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 29. maj 2008 [bilag 3-9-1] side 2, 2. sidste afsnit og side 5, første afsnit, forklarede vidnet, at T flere gange kom til vidnet og bad om at få lavet en ny ugeseddel, idet den, vidnet havde lavet og afleveret var bortkommet. Vidnet kan ikke huske, om det var tilfældet i forbindelse med de konkrete ugesedler, som han har fået forevist.

Det må lægges til grund, at tiltaltes forklaring til V.1 om, at ugesedlen var blevet væk er usand, idet de forkerte ugesedler er fundet hos tiltalte.

Der er kun en grund til, at der er lavet en ny, at tiltalte ønskede at kunne få udbetalt sygedagpengerefusion uberettiget. Tiltalte har erkendt at have haft en dårlig økonomi.
Såfremt det må lægges til grund, at V.1 kun har været syg i 2 dage, jfr. bilag 3-10 skal der fratrækkes 950 kr. fra beløbet.

Der vedlægges ny oversigtbilag 1, 6 og 8.

Der nedlægges på vegne af kommunen påstand om erstatning for det beløb, som tiltalte måtte blive idømt i forhold 4.

Der nedlægges påstand om, at det i bevaring tagne beløb konfiskeres, således at det kan anvendes til dækning af erstatningskravet, jfr. straffelovens § 75, jfr. § 77, subsidiært, at beslaglæggelsen opretholdes til sikkerhed for sagsomkostninger og bøde, jfr. retsplejelovens § 802, stk. 2, nr. 2.

Der nedlægges endelig påstand om, at tiltalte personligt pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for selskabets unddragne skatter og afgifter.

..."

Forsvareren har disponeret sin skriftlige procedure som følger

...

  1. Indledende bemærkninger
    a. Om skattestraffesager
    b. Om bevisbyrden i skattestraffesager
    c. Nogle eksempler fra retspraksis 
  2. Konkrete bemærkninger til de enkelte punkter i tiltalen

"...

1. Indledende bemærkninger

1.a. Om skatte- og afgiftsstraffesager

Skattestraffesager adskiller sig på mange væsentlige punkter fra andre straffesager. I skattestraffesager udgør "beviset" ofte i høj grad en række bilag og dokumenter, bogføring, regnskaber mv. Dette kan være vanskeligt at sætte sig ind i sammenlignet med eksempelvis en voldssag, hvor "beviset" ofte består i et par vidneforklaringer og måske en rapport fra skadestuen.

1.b. Om bevisbyrden i skattestraffesager

Der gælder samme krav til beviset i en skattestraffesag som i alle andre sager. Det betyder, at enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode samt, at tiltalte skal betragtes som uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Dette er et faktum, som er hævet over enhver rimelig tvivl. Dette på trods af at anklagemyndigheden ofte forsøger at argumentere for en nærmest omvendt bevisbyrde i skattestraffesager.

De bevis "hurdler" anklagemyndigheden skal over i nærværende sag kan opstilles, som følger:

  1. Er der objektivt udeholdt indtægter i H1? 
  2. Er disse indtægter objektivt tilgået Ts privatøkonomi? 
  3. Hvis 1 og 2 besvares bekræftende - Har T så haft forsæt til at begå skatte- og momssvig?

For alle tre punkter gælder, at anklagemyndigheden bærer bevisbyrden, og enhver rimelig tvivl skal komme T til gode.

1. c. Nogle eksempler fra retspraksis

Der findes særdeles omfattende retspraksis, som viser, at domstolene holder anklagemyndigheden op på bevisbyrden, at enhver rimelig tvivl kommer tiltalte til gode samt, at enhver usikkerhed omkring den beløbsmæssige opgørelse fører til frifindelse. Der findes sågar eksempler på, at domstolene frifinder, selv om der er ført bevis for udeholdelse af indtægter, hvis det ikke er muligt at fastslå det beløbsmæssige omfang med tilstrækkelig sikkerhed.

Jeg vil nedenfor gennemgå nogle eksempler på denne praksis.

  1. Byretten dom af 29/10 2003 (materialesamlingen s. 25) Jeg vil ikke gennemgå dommen i detaljer. Faktum var, at man fandt nogle "sorte" regnskaber med både omsætning og udgifter.

    SKAT lagde omsætningen til grund men ikke udgifterne. I fradrag gav man kun de udgifter, der oprindeligt var selvangivet og dokumenteret.

    I eksempelvis forhold 3 udtaler Retten: "ToldSkat har ud fra momsangivelserne beregnet omsætningen i 1995 til 2.320.928 kr. og for de første 3 kvartaler til 1.582.508. Beregnet ud fra det blå ringbind udgjorde omsætningen i perioden fra 1. januar til 30. september 1995 2.879.989 kr. "Sort løn" har ToldSkat beregnet til 245.879. ToldSkat har kun medtaget løn til personer, som ToldSkat har kunnet identificere og beskatte. ToldSkat har i sine beregninger af udgifler set bort fra de tiltaltes egne angivelser i det blå ringbind. ToldSkat har beregnet bruttoavance til 73,2 %, hvilket forsvarerne har dokumenteret ligger væsentligt over, hvad ToldSkat i andre sager har anset som sædvanligt i branchen. På denne baggrund findes det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort, at de tiltalte har forset sig som beskrevet i tiltalen".


    Dette skal ses i lyset af, at Retten udtrykkeligt (materialesamlingen s. 42) lægger til grund at der har været udeholdt omsætning. 

  2. SKM2002.544.VLR (materialesamlingen s. 1)


    Landsretten peger først på usikkerheder omkring beviser for, at der overhovedet er udeholdt omsætning og udtaler (i uddrag): "Den teoretiske beregning af udeholdt omsætning, som skattemyndighederne har foretaget, er således i realiteten det eneste bevis, der er ført for, at de tiltalte har gjort sig skyldige i den rejste tiltale.


    For at en sådan teoretisk beregning skal kunne føre til domfældelse i en straffesag, må der stilles betydelige krav til beregningens grundlag og nøjagtighed.

    ...

    På den anførte baggrund, og idet den tvivl, der er med hensyn til repræsentationsandels størrelse, må komme de tiltalte til gode, er der ikke ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at der er sket udeholdelse af indtægter".


    Med disse præmisser frifinder landsretten. 

  3. SKM2003.378.VLR (materialesamlingen s. 11)


    Jeg vil ikke referere alle præmisserne. Blot henvise til, at Landsretten indledningsvist peger på en række usikkerhedsmomenter i SKAT's skøn. Derefter kommer følgende præmis: "Disse fejlmuligheder, kan ikke uden videre afvises. Der er herved skabt en sådan usikkerhed ved de foretagne beregninger, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at T har udeholdt indkomster af den i anklageskriftet nævnte størrelse. Bevisførelsen giver heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at T er skyldig i et mindre omfang. Landsretten frifinder derfor T". 

  4. SKM2004.317.VLR (materialesamlingen s. 22)


    Der er tale om en sag (igen pizzaer), hvor T blev dømt i byretten med blandt andet følgende præmisser (materialesamlingen s. 23): "2 dommere finder derfor, at tiltalte ikke har sandsynliggjort, at de af skattevæsenet foretagne beregninger, der er stadfæstet af Landsskatteretten, er urigtige. Disse dommere lægger derfor landsskatterettens afgørelse om forhøjelse af tiltaltes omsætning i 1996 og 1997 til grund".


    Altså en slags omvendt bevisbyrde: "Tiltalte har ikke sandsynliggjort..."

    Sagen bliver anket og Statsadvokaten får kigget på den og skriver følgende i et brev til Retten: "Jeg kan om sagen oplyse, at T ved dom afsagt af byretten den 28. oktober 2002 blev idømt 9 måneders fængsel og en tillægs bøde på 1.100.000,00 kr. Baggrunden for sagen var, at T for indkomstårene 1996 og 1997 havde fremsendt årsregnskaber til skatteadministrationen, hvoraf fremgik, at han i 1996 havde haft en omsætning på 1.042.791,00 kr. og i 1997 en omsætning på 1.238.749,00 kr. Det regnskab, som lå til grund for omsætningsberegningen var efter skattemyndighedernes - og senere Landsskatterettens - vurdering så mangelfuldt, at det kunne tilsidesættes. T's indkomst blev på baggrund af et kvalificeret skøn af Landsskatteretten herefter fastsat til henholdsvis 1.641.004,00 kr. og 1.786.798,00 kr. for de to indkomstår. Skattemyndighedernes skøn var baseret på de indkøb - herunder indkøb af kød og mel - som T havde foretaget i virksomheden. T havde lukket sin forretning før skattemyndighederne indledte sagen, og det var derfor ikke muligt at foretage kontrolvejninger, lageroptællinger m.v. I byretten bestred T flere væsentlige forudsætninger i beregningerne, bl.a. mængden af mel i hver pizza. Byretten fandt, at T ikke havde sandsynliggjort, at de af skattevæsenet foretagne beregninger, der var stadfæstet af Landsskatteretten, var urigtige, og lagde derfor Landsskatterettens afgørelse om forhøjelse af omsætningen til grund. Da der i sagen ikke blev foretaget en efterforskning, som kunne støtte det grundlag, som skattemyndighederne lavede sit kvalificerede skøn udfra, og da T efter min vurdering har sået en rimelig tvivl om i hvert fald væsentlige dele af beregningsgrundlaget, har jeg efter en samlet vurdering besluttet at nedlægge påstand om frifindelse".

Der findes en lang række domme med samme præmisser. Selv hvis der er indikationer på udeholdelse, skal der tillige foreligge bevis for omfanget af udeholdelsen. Anklagemyndigheden skal kunne bevise, at SKAT's skøn er rimeligt og sandsynligt og der ses på, om omsætningen er sandsynliggjort, og om fradragene er opgjort rimeligt. Denne udlægning af retspraksis støttes også af teorien på området. Jeg kan blandt andet henvise til de to artikler, som sidder i materialesamlingen s. 50 og s. 53. Jeg vil ikke gennemgå artiklerne i detaljer men blot henvise til, at de sidder i materialesamlingen.

2. Konkrete bemærkninger til de enkelte punkter i tiltalen

2.1. Indledende bemærkninger

Af hensyn til Rettens mulighed for at sammenholde anklagemyndighedens bemærkninger med forsvarerens har jeg valgt at følge samme disposition, som anklagemyndigheden har valgt i sin procedure.

2.2. Generelt om ejerforhold og bogføring

Anklagemyndigheden indleder sin procedure med en gennemgang af selskabets ejerforhold og fremkommer med bemærkninger til kravene til bogføring og regnskab. Det er tilsyneladende anklagemyndighedens opfattelse, at der har været et syndigt rod i regnskaberne og bogføringen. Dette er imidlertid uden relevans for nærværende sag. Der er ikke rejst tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 302, som netop omhandler regnskabsrod. Dette må tages som udtryk for, at problemerne ikke har haft det omfang, som anklagemyndigheden forsøger at overbevise Retten om.

Som et eksempel nævner anklagemyndigheden, at kun 34 ud af 60 kontoudtog fra G1 blev fundet. For det første er kontoudtog ikke regnskabsbilag, som den skattepligtige er forpligtet til at opbevare. For det andet viser anklagemyndighedens eksempel meget godt holdningen hos anklagemyndigheden i sagen - T må bevise sin uskyld - Ellers skal han bare dømmes. Hvis de pågældende kontoudtog havde betydning for sagen, kunne anklagemyndigheden jo bare have indhentet en kopi hos G1. Det har man ikke gjort. I stedet forsøger man at overbevise Retten om, at T har haft rod i regnskaberne med henvisning til nogle bilag, som T slet ikke er forpligtet til at opbevare, og som man i øvrigt bare kunne have skaffet en kopi af.

2.3. NemKonto

Dernæst fremkommer anklagemyndigheden med nogle gisninger omkring Ts valg af NemKonto. Bemærk at der er tale om spekulationer. "Det må imidlertid lægges til grund, at tiltalte på samme tidspunkt har modtaget en tilsvarende skrivelse... ". Hvorfor har anklagemyndigheden ikke bare fremskaffet en kopi af denne tilsvarende skrivelse i stedet for at fremkomme med gisninger. Man antager i stedet, at T ved en aktiv handling har ændret selskabets NemKonto således, at selskabets NemKonto blev Ts private konto. Men anklagemyndigheden har ikke dokumenteret en sådan aktiv handling. Det kunne ellers nemt have været undersøgt, og bevismangler skal derfor komme T til gode.

Uden nogen som helst bevis konkluderer anklagemyndigheden, at der er tale om en nem måde at køre indtægter uden om selskabet på. Umiddelbart skulle man ellers mene, at der ikke er tale om den smarteste måde at begå skattesvig på.

2.4. Checks

Det kan lægges til grund som et faktum, at selskabet har anvendt checks modtaget fra kunder til betaling af leverandører. I sig selv er der naturligvis tale om en helt lovlig fremgangsmåde.

Anklagemyndigheden er enig i dette faktum jf. følgende bemærkninger fra anklagemyndighedens procedure: "Det må lægges til grund, at tiltalte som forklaret i mange tilfælde har betalt regninger med checks, som han har fået fra tredjemand".

V.2 fremviste i retten flere eksempler på, at checks blev brugt til betaling af leverandører. Det fremgik også meget klart af forklaringen fra V.2, at de fremviste eksempler var et udpluk. De pågældende eksempler havde V.2 fremfundet til brug for forklaringen på foranledning af anklagemyndigheden og på baggrund af den forklaring, T afgav i Retten. Anklagemyndigheden bad givetvis V.2 undersøge fremgangsmåden med henblik på at få Ts forklaring tilbagevist - i stedet blev Ts forklaring bekræftet.

Hverken SKAT eller anklagemyndigheden har imidlertid gennemgået de resterende kasserapporter med henblik på at fremfinde checks fra kunder. Der er derfor en ganske stor sandsynlighed for, at de ckecks, der mangler som indsætninger i banken, figurerer af kasserapporterne og dermed er tilgået selskabet til brug for betaling af leverandører.

Hvis de pågældende checks således ikke er tilgået T privat men derimod er brugt af selskabet til betaling af leverandører, er indtægten hverken udeholdt i selskabet eller tilfaldet T som maskeret udlodning.

Hvis Ts forklaring skulle tilbagevises, skulle der laves en fuldstændig gennemgang af samtlige kasserapporter. Det er ikke sket. Ts forklaring er derimod blevet bekræftet ved gennemgang af nogle få tilfældige eksempler udvalgt af V.2.

Det bemærkes, at SKAT's konklusion alene er baseret på en gennemgang af bankkonti. Ikke en gennemgang af kasserapporterne. Indbetalingerne kan derfor fremgå af kasserapporten, uden at SKAT havde opdaget det.

2.5. AER

Der henvises i hovedtræk til det ovenfor anførte. Det kan ikke afvises, at de pågældende checks er tilgået selskabet til blandt andet betaling af leverandører mv.

2.6. Lønrefusion vedrørende NN

Ts forklaring på dette punkt er gengivet i anklagemyndighedens procedure. Såfremt Retten skulle finde, at de pågældende beløb ikke er bogført i selskabets regnskab, gøres det gældende, at T ikke har haft forsæt til skattesvig.

2.7. Øvrige lønrefusioner

Der henvises i det hele til det ovenfor anførte vedrørende dels udbetalinger modtaget på checks som udbetalinger modtaget via NemKonto.

2.8. Vægtafgift

Der henvises i det hele til det ovenfor anførte.

2.9. DS

Som anført af anklagemyndigheden er samtlige beløb udbetalt via check. Der henvises derfor i det hele til det ovenfor anførte vedrørende udbetalinger på checks.

At det ikke har været hensigten at udeholde de pågældende beløb, understøttes af det faktum, at ét beløb på kr. 18.571,44 er bogført på kontoen for lønrefusion, som anført af anklagemyndigheden. Det forekommer usandsynligt, at tiltalte forsætligt udeholder de fleste beløb og bogfører et enkelt. Det tyder mere på, at de øvrige udbetalinger er anvendt til dækning af selskabets udgifter.

Anklagemyndigheden anfører i sin procedure: "Det kan lægges til grund, at betalinger af denne slags er blevet identficeret af V.2 og betalingen er ikke medtaget i sagen". Dette er ikke korrekt. Det blev netop - oven i købet på foranledning af anklagemyndigheden - præciseret, at der kun er tale om eksempler.

2.10. Udeholdte kundeindbetalinger

Anklagemyndigheden indleder sin procedure på dette punkt med at anføre: "Som jeg har nævnt tidligere kan det afvises, at de checks, som vi ikke kan finde i bogføringen, er blevet brugt til betaling af regninger, idet det er blevet spottet og noteret, enten af revisor eller af V.2".

Udsagnet er ikke fuldt ud korrekt. Revisor kan meget vel have spottet de pågældende indtægter og have bogført dem i kasserapporten. Som også tidligere nævnt, har hverken SKAT eller politiet gennemgået kasserapporten med henblik på at af- eller bekræfte dette.

V.2 har ikke undersøgt spørgsmålet til bunds, men har alene vist Retten nogle få tilfældige eksempler, som bekræfter Ts forklaring om, at checks netop er brugt på denne måde.

Dernæst gennemgår anklagemyndigheden de enkelte beløb, som ifølge anklagemyndigheden er udeholdt af omsætningen. Generelt kan det siges, at bevis for udeholdt omsætning reelt kun foreligger, hvis anklagemyndigheden for hver enkelt udeholdelse er i stand til at dokumentere følgende:

  1. Der er udført et stykke arbejde i selskabets navn, som berettiger selskabet til en indtægt.
  2. Der er sket betaling fra kunden til T, som har undladt at bogføre betalingen i selskabets regnskaber. 
  3. Hvis 1 og 2 er bevist, skal anklagemyndigheden samtidig bevise, at indtægten ikke er brugt til dækning af selskabets udgifter og derfor er bogført i kasserapporten.

Hvis eksempelvis der er udført et stykke arbejde, som er mangelfuldt, og som derfor ikke berettiger selskabet til betaling, kan en udeholdelse objektivt ikke konstateres.

Selskabet er kun berettiget til betaling for mangelfrit arbejde.

Hvis eksempelvis anklagemyndigheden beviser, at der er udført et stykke arbejde, som berettiger selskabet til betaling men ikke beviser, at der faktisk er modtaget betaling, er forudsætningen for at konstatere en udeholdelse heller ikke til stede.

Hvis udført arbejde er mangelfuldt og ikke berettiger til betaling, eller hvis ikke der er sket betaling som følge af kundens betalingsproblemer eller glemsomhed, består eneste fejl i selskabets regi i, at der ikke er udstedt en kreditnota.

Samtidig kan der aldrig foreligge en maskeret udlodning med hensyn til et pengebeløb, som aldrig er blevet betalt. Maskeret udlodning forudsætter, at et pengebeløb faktisk er tilgået T personligt udenom selskabet.

I stedet for at kommentere på de enkelte påstående "manglende kundeindbetalinger" vil jeg i stedet opfordre Retten til at gennemgå anklagemyndighedens bemærkninger vedrørende de enkelte punkter.

Retten bør for hver enkelt "manglende indbetaling" undersøge, om anklagemyndigheden for det første har dokumenteret, at der er udført et stykke arbejde, som berettiger selskabet til et honorar og dernæst for det andet undersøge, om anklagemyndigheden har dokumenteret, at der rent faktisk er sket betaling.

Hvis ikke bevis udover enhver rimelig tvivl er ført på begge punkter, skal der ske frifindelse.

Selv hvis der er udført arbejde, og fakturaen er betalt, er anklagemyndigheden ikke i stand til at bevise, at pengene ikke er brugt til dækning af selskabets udgifter, jf. det tidligere anførte herom.

Som eksempler på "udeholdte kundeindbetalinger", hvor beviset helt åbenbart ikke foreligger, kan nævnes faktura 876 af 26. februar 2003 til V.9. V.9 har i Retten forklaret, at han ikke husker om der er sket betaling.

Et andet eksempel er faktura 870 af 20. april 2003 til G3. Der er ikke ført bevis for betalingen. Anklagemyndigheden kunne nemt have undersøgt, om der skete betaling, og det kan ikke forventes, at T med sikkerhed skal kunne huske, om en så beskeden faktura er betalt.

Som et eksempel, hvor der hverken er ført bevis for udført arbejde eller betaling, kan nævnes håndskreven skrivelse af 1. januar, formentlig 2005, til V.10. Der er anklagemyndighedens påstand om, at sedlen vedrører udført arbejde. Sedlen kunne lige så vel betragtes som et tilbud eller et udkast til et tilbud. Hverken T eller vidnet V.10 kan bekræfte, at der er udført arbejde eller sket betaling.

2.11. Egne varer

Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for, at pågældende leverancer er anvendt på omhandlede ejendom, og som konsekvens heraf er der heller ikke ført bevis for, at der er sket en udlodning til T.

Tilsyneladende er anklagemyndigheden da også enig med T i, at varerne ikke er anvendt på ejendommen. Det fremgår da også tydeligt af de fremviste billeder, at ejendommen på ingen måde er blevet renoveret.

Anklagemyndigheden fremkommer så med gisninger om, at varerne i stedet er anvendt til ikke-fakturerede arbejder eller lignende. Det er imidlertid spekulationer, som ikke har mere på sig end Ts forklaring om anvendelsen.

Gætteri er ikke et bevis. Derfor skal der ske frifindelse (også) på dette punkt.

2.12. Vægtafgift

Det bestrides ikke, at vægtafgiften er betalt af selskabet, hvorfor der objektivt set foreligger en udlodning. Det gøres imidlertid gældende, at der er tale om en simpel fejl, og at der ikke er ført bevis for, at T med forsæt til skattesvig har ladet selskabet betale udgiften.

2.13. V.12

Anklagemyndigheden har i sin procedure redegjort nærmere for den beløbsmæssige sammenhæng. Der må siges at være tale om et ikke helt ukompliceret regnestykke. Retten skal være opmærksom på, at anklagemyndighedens regnestykke inkluderer en række forudsætninger, som på ingen måde kan anses for bevist.

Dette gælder blandt andet med hensyn til sammenhængen mellem de enkelte bilag mv.

Afgørende bliver imidlertid, at der ikke er ført bevis for, at T har modtaget de pågældende beløb. T har i Retten forklaret, at det reelt var hans far, der udførte det pågældende arbejde og modtog betalingen for dette. Denne forklaring har anklagemyndigheden ikke tilbagevist.

2.14. Moms

Dette punkt er baseret på det faktum, at momsangivelserne ikke i alle perioder har stemt med den bogføring, revisoren har foretaget. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der er udeholdt moms.

Der mangler flere mellemregninger i anklagemyndighedens konklusion. Anklagemyndigheden antager nemlig uden videre, at bogføringen er udtryk for den korrekte opgørelse, og angivelserne er udtryk for momssvig. Men anklagemyndigheden har ikke på nogen måde forsøgt at bevise, at bogføringen var korrekt opgjort.

Vi har i sagen set eksempler på, hvordan revisoren kritikløst bogfører omsætning uden på nogen måde at have rådighed over salgsbilag, som dokumenterer dette. Dette har eksempelvis været tilfældet, når revisoren har konstateret, at checks er blevet brugt til at betale leverandører.

Der kan således meget vel være differencer mellem bogføringen og momsangivelserne, uden at dette nødvendigvis er udtryk for, at bogføringen er korrekt, og at momsangivelserne er fejlagtige.

Eftersom anklagemyndigheden blot har konstateret differencen mellem bogføringen og angivelserne uden at have ført bevis for, at bogføringen er korrekt, og angivelserne er fejlagtige, er der ikke ført det til domfældelse i en straffesag nødvendige bevis.

Anklagemyndigheden angiver i sin procedure, at differencen kan skyldes, at der er udstedt fakturaer, som ikke er blevet godkendt af kunderne og dermed ikke er betalt. Formelt er det korrekt, at en faktura skal bogføres og indgå i momsangivelsen for den periode, hvor fakturaen udstedes. Der er imidlertid tale om en ren formel fejl, som ikke kan betegnes som en udeholdelse. Hvis en faktura afvises af en kunde og ikke bliver betalt, skal der enten udstedes en kreditnota, eller tabet skal konstateres på anden vis, hvorefter momsen kan tilbageføres. Det kan alene betegnes som en formel fejl, at der ikke er udstedt kreditnota eller på anden vis er konstateret et tab. Dette underbygger i høj grad, at de pågældende differencer ikke er udtryk for forsætlig momssvig.

Der skal i den forbindelse også lægges vægt på forklaringen fra revisoren, som oplyser, at fremgangsmåden med først at bogføre fakturaer når der sker betaling, er sket på baggrund af hans vejledning og med hans viden og accept.

Under disse omstændigheder vil det være betænkeligt at konkludere, at T har indført denne bogføringsprocedure med det formål at begå momssvig.

2.15. Overførsel på kr. 500.000 til Luxembourg

Objektivt kan det indledningsvist konstateres, at der ikke er noget, der tyder på, at nogen del af beløbet er havnet i Ts "lomme". Pengene er tilsyneladende blevet overført til en konto i Luxembourg, hvor de svundet ind til det beløb på kr. 195.000, som er angivet i selskabets regnskab for 2006/2007.

Anklagemyndighedens procedure er i høj grad baseret på antagelser og gisninger. Væsentlige faktum indikerer, at der ikke foreligger en forsætlig udeholdelse.

For det første er kontoen i Luxembourg medtaget som et aktiv i selskabets regnskab. Det er sjældent, at udeholdte midler ligefrem medtages i regnskab for det selskab, som beløbet skulle være udeholdt fra.

For det andet kan det konstateres, at den bankrådgiver, som forestod overførslen, i en e-mail har angivet, at beløbet netop er overført til en konto tilhørende selskabet, og at dette må være tilstrækkelig dokumentation for, at beløbet ikke er tilgået T privat.

Endelig er der Ts forklaring om baggrunden og formålet med overførslen.

Uanset om kontoen formelt er overgået til selskabet, må det lægges til grund, at dette har været hensigten, ligesom det må lægges til grund, at T har ageret, som om kontoen tilhørte selskabet. Det er jo næppe revisoren selv, der har fundet på at medtage kontoen i selskabets regnskab. Det må være sket på Ts foranledning.

Under disse omstændigheder foreligger der objektivt ikke en udlodning. En udlodning ville forudsætte, at pengene er fjernet fra selskabets regnskab. Endnu mindre foreligger der bevis for, at overførslen er sket med forsæt til at begå skattesvig. Det ville ganske enkelt ikke hænge sammen med, at kontoen medtages i selskabets regnskab på Ts foranledning.

Det understøtter Ts forklaring om, at kontoen skulle overgå til selskabet, hvilket er afgørende, uanset om kontoen formelt er blevet overført eller ej.

Subsidiært gøres det gældende, at en eventuel udlodning objektivt maksimalt kan opgøres til den negative saldo på kr. 138.000 på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til kontoen. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at T skulle have haft forsæt til derved at begå skattesvig.

2.16. Bedrageri overfor kommunen - V.1

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at anklagemyndigheden ikke har tilbagevist Ts forklaring.

T har arbejdet for selskabet, men der foreligger ikke timesedler for Ts arbejde. Det underbygger, at T i stedet har "overtaget" kollegaers arbejde, når disse var syge. Ts forklaring om, at han blot har ført sine timer på de ansattes ugesedler, forekommer også troværdig og sandsynlig.

Det afgørende er, at de ansatte rent faktisk har været syge i det omfang, som er angivet overfor kommunen. Anklagemyndigheden har ikke ført noget bevis for, at dette ikke er tilfældet.

Sagen er tilsyneladende baseret på en antagelse om, at samtlige ugesedler, hvori pågældende medarbejder noteres som syg, er udtryk for social bedrageri. I flere tilfælde foreligger der dobbelte ugesedler, hvor medarbejderen ifølge de interne ugesedler arbejdede forskellige steder, mens vedkommende i de officielle ugesedler var syg. Det kan forklares med, at T overtog de pågældende persons arbejde.

Dette fører samlet til den konklusion, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag nødvendige bevis.

2.17. Afsluttende bemærkninger

Anklagemyndighedens afsluttende bemærkninger omkring erstatningskrav, konfiskation og solidarisk hæftelse for selskabsskatter og afgifter giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Disse spørgsmål vil blive berørt kort i den mundtlige procedure.

Der tages generelt forbehold for at supplere det anførte i det omfang, anklagemyndighedens mundtlige procedure måtte give anledning dertil.

Rettens begrundelse og afgørelse

Checks

Tiltalte har forklaret at han i mange tilfælde på posthuset har betalt selskabets regninger med checks modtaget fra kunder, dog uden at han konkret har kunnet redegøre for hvilke regninger, der skulle være tale om. Herefter og idet det kan afvises som helt usandsynligt, at beløbene skulle være anvendt til betaling af regninger, som heller ikke er bogført finder retten i overensstemmelse med forklaringen afgivet af V.2 og forklaringen afgivet af revisor V.3, at det er bevist at de omhandlede checkindbetalinger i det omfang de ikke er bogført i selskabet er tilgået T som maskeret udlodning. At anklagemyndigheden ikke har foranlediget de omhandlede checks fremlagt kan ikke føre til nogen anden bevisbedømmelse.

AER

Efter oplysningerne om udbetalingerne fra AER sammenholdt med tiltaltes forklaring herom er det bevist, at beløb på henholdsvis 15.274 kr., 19.602 kr., og 27.490 kr. er tilgået tiltalte. Pengene er udbetalt via check bortset fra en enkelt udbetaling på 2.160 kr., der er udbetalt til tiltaltes NemKonto. Beløbene er ikke omhandlet i selskabets bogføring og i overensstemmelse med det, der er anført ovenfor vedrørende checks finder retten det bevist, at de nævnte beløb er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Lønrefusion vedrørende NN

Efter de fremlagte kontoudtog finder retten det bevist, at der i 2006 blev indbetalt i alt 74.316 kr. i løntilskud vedrørende NN på tiltaltes private konto. Uanset at spørgsmålet vedrørende etableringen af selskabets NemKonto ikke er fuldstændig oplyst for retten, må det lægges til grund at tiltalte er ansvarlig for hvilken konto, der er blevet registreret som selskabets NemKonto. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt kan det afvises, at det skyldes en misforståelse fra tiltaltes side, at pengene - der udgøres af flere overførsler i løbet af 2006 - er gået ind på hans private konto. Beløbene er ikke omhandlet i selskabets bogføring og retten finder det herefter bevist, at det nævnte beløb er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Øvrige sygedagpengerefusioner

Sygedagpengerefusion er i 2002 og 2003 betalt med check og i 2004, 2005 og 2006 til selskabets NemKonto, identisk med tiltaltes private konto ("...2- kontoen"). Efter de fremlagte kontoudtog finder retten det bevist, at der i 2002 og 2003 via check til tiltalte blev udbetalt henholdsvis 19.808 kr. og 16.238 kr. i sygedagpengerefusion, mens der tilsvarende blev udbetalt henholdsvis 32.207 kr., 15.470 kr. og 21.161 kr. i 2004, 2005 og 2006 til tiltaltes privatkonto. Beløbene er ikke omhandlet i selskabets bogføring og i overensstemmelse med det, der er anført ovenfor vedrørende checks og vedrørende etableringen af selskabets NemKonto, finder retten det bevist, at de nævnte beløb er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Refusion af vægtafgift

Efter oplysningerne fra kontoudtog finder retten det bevist at det omhandlede beløb på 4.855 kr. i refusion af vægtafgift vedrørende selskabets bil i november 2006 gik ind på selskabets NemKonto, der var tiltaltes privatkonto.

Beløbet er ikke omhandlet i selskabets bogføring og i overensstemmelse med det, der er anført ovenfor vedrørende etableringen af selskabets NemKonto, finder retten det bevist, at det nævnte beløb er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Løntilskud DS

Efter oplysningerne fra kommunen er der i 2002 og 2003 via check udbetalt i alt 55.017 kr. i løntilskud vedrørende DS. Heraf er alene 18.571 kr. anført i bogføringen. I overensstemmelse med det, der er anført ovenfor vedrørende checks finder retten det bevist, at de omhandlede beløb på i alt 36.446 kr., som ikke er anført i bogføringen, er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning.

Diverse kundeindbetalinger

Efter bevisførelsen herunder de foretagne dokumentbevis, tiltaltes forklaring og forklaringerne afgivet af vidnerne V.4, V.9, V.5, V.10 og V.11 finder retten det bevist, at selskabet har udført arbejde for G2 Byg, V.4, F4 Bank, F5 Bank, PJ, V.9, SN, JT, V.5, V.11 og SK samt at de omhandlede arbejder er betalt af kunderne.

Vedrørende arbejdet udført for V.10 lægger retten særligt vægt på skrivelsen fra tiltalte til kunden [bilag 11, hvid fane 6, bilag 6- 231], hvori arbejdet og prisen nøje specificeres og hvori der rykkes for betaling af et afdrag med bemærkning om at "nu er det jo lavet så du kan få lån hjem". Retten lægger desuden vægt på V.10s forklaring afgivet til en politirapport, som han har underskrevet.

Vedrørende arbejdet udført for G3 finder retten ikke, at der er ført et tilstrækkeligt bevis for, at beløbet er betalt.

Beløbene er ikke omhandlet i selskabets bogføring og i overensstemmelse med det, der er anført ovenfor vedrørende checks finder retten det bevist, at følgende beløb er oppebåret af tiltalte som maskeret udlodning:

2002

 

G2 Byg

50.000,00 kr.

G2 Byg

25.000,00 kr.

V.4

3.907,28 kr.

F5 Bank

9.370,25 kr.

F4 Bank

3.306,87 kr.

G2 Byg

40.000,00 kr.

PJ

   6.571.25 kr.

I alt 2002

138.155,65 kr.

 

2003

   

V.9

16.622,06 kr.

 

2004

   

SN

675,00 kr.

JT

3.750,00 kr.

PD (dobbeltbogføring)

-28.887.50 kr.

I alt 2004

-24.462,50 kr.

 

2005

V.5

3.125,00 kr.

G2 Byg

11.128,74 kr.

V.10

49.622.00 kr.

I alt 2005

63.875,00 kr.

 

2006

 

V.11

118.125,00 kr.

Egne arbejder og gave

Ifølge tiltaltes forklaring er de varer, der er leveret til hans personligt ejede ejendom beliggende ...3 i alt væsentligt anvendt på selskabets ejendom. Bevisførelsen giver ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring herom og han frifindes derfor for denne del af tiltalen, der angår 28.255,58 kr.

Bevisførelsen giver heller ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at hans svigerfar, DA, ikke kunne betale restbeløbet på 10.000 kr. Tiltalte frifindes derfor også for denne del af tiltalen.

Vægtafgift

Det kan lægges til grund, at en udgift til forsikring af tiltaltes motorcykel på 2.150 kr. er betalt fra selskabets konto. Retten finder ikke at kunne afvise, at der kan være tale om en enkeltstående simpel fejl og frifinder derfor tiltalte ad denne del af tiltalen.

V.12

Efter bevisførelsen herunder navnlig forklaringen afgivet af vidnet V.12 sammenholdt med de dokumenter der er fundet hos tiltalte og hos V.12, finder retten det bevist, at restbetalinger for de udførte arbejder på henholdsvis 80.000 kr. og 70.000 kr. er indbetalt på tiltaltes private konto i F1 Bank i Luxembourg. Beløbene er udeholdt fra selskabets omsætning og oppebåret af tiltalte.

Det kan videre efter bevisførelsen lægges til grund, at der i 2003 blev overført beløb på 3.787,30 £ og 30.000 kr. samt i 2004 30.000 kr. fra V.12s konto til tiltaltes konto i Luxembourg. Henset til vidnet V.12s forklaring finder retten ikke, at der er ført et tilstrækkeligt bevis for at overførslerne vedrørte arbejde udført for V.12. Uanset at tiltaltes forklaring om baggrunden for overførslen ikke forekommer sammenhængende finder retten ikke, at der er ført et til domfældelse under en straffesag tilstrækkeligt bevis for, at beløbene vedrørte arbejde udført af selskabet. Tiltalte frifindes derfor ad disse poster.

Moms

Som konsekvens af ovenstående bevisresultat er selskabets udgående moms angivet for lavt med 98.738,31 kr. Dette beløb fremkommer som følger:

2001

15.781,00 kr.

2002

15.174,08 kr.

2003

- 5.777,00 kr.

2004

1.510,00 kr.

2005

12.086,40 kr.

2006

23.625,00 kr.

V.12 1)

21.010,91 kr.

V.12 2)

14.000.00 kr.

I alt

97.410,31 kr.

Vedrørende yderligere debitorer, som efter det oplyste ikke har betalt, er der tale om en formel fejl, som ikke efter det oplyste har medført, at det offentlige er blevet unddraget moms.

Endelig har tiltalte angivet for lidt salgsmoms med 95.650 kr. og for meget købsmoms med 109.047 kr. i forhold til de angivelser som revisor i perioden har angivet. Det kan efter revisors vidneforklaring lægges til grund, at tiltalte i en række tilfælde har modtaget resultatet af momsregnskabet pr. telefon, men at momsopgørelsen i alle tilfælde er blevet eftersendt på skrift. Det må afvises, at disse fejlindberetninger, der i alt væsentligt er i selskabets favør, kan skyldes, at tiltalte har misforstået beskeden fra revisoren eller lignende. På den baggrund finder retten det bevist, at den udgående afgift blev indberettet for lavt med 193.060 kr og den indgående afgift for højt med 109.047 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 302.107 kr i moms. I dette omfang dømmer retten tiltalte ad forhold 2.

Overførsel på 500.000 kr.

Der blev den 6. april 2006 overført 500.000 kr. fra selskabets konto til Luxembourg-kontoen tilhørende tiltalte. Tiltaltes forklaring om, at kontoen skulle ændres til en konto tilhørende selskabet kan ikke efter bevisførelsen helt afvises. Overførslen er imidlertid delvist anvendt til dækning tiltaltes personlige skyld på 138.624 kr. I dette omfang finder retten, at der er tale om maskeret udlodning som tiltalte burde have selvangivet overfor SKAT. Henset til anførslen i regnskabet, hvorefter et indestående på kontoen på 195.000 kr. er medtaget som et aktiv finder retten imidlertid ikke, at det fulde beløb kan betragtes som en maskeret udlodning. I dette omfang dømmer retten tiltalte ad dette punkt under forhold 3.

Bedrageri

Det fremgår af udbetalingsbilag med videre, at der er udbetalt lønrefusion til selskabet med de i forhold 4 anførte beløb, og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at det var tiltalte, der anmodede kommunen om lønrefusion vedrørende V.1.

Efter indholdet af de detaljerede angivelser på ugesedleme (herunder en angivelse på en gul lap) sammenholdt med forklaringen afgivet af V.1 finder retten det bevist, at V.1 var på arbejde de omhandlede dage. Retten finder det dog ikke bevist, at han var på arbejde den 18. og den 21. april 2005, hvorfor der skal fratrækkes 950 kr. fra de omhandlede beløb. I dette omfang finder retten tiltalte skyldig i bedrageri som anført i forhold 4.

Sammenfatning

Forhold 1

I overensstemmelse med det, der er anført ovenfor finder retten det bevist, at tiltalte som anpartshaver, direktør og daglig leder i selskabet med forsæt til skatteunddragelse har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved skatteansættelsen, idet selskabet selvangav overskud af selvstændig virksomhed for lavt med 682.715 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 196.113 kr. i skat. Sidstnævnte beløb er udregnet af SKAT inden særskilt procedure om sanktionsfastsættelsen. I dette omfang finder retten tiltalte skyldig ad forhold 1.

Forhold 2

Retten finder tiltalte skyldig ad dette forhold, dog at den udgående afgift blev indberettet for lavt med 193.060 kr. og den indgående afgift for højt med 109.047 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 302.107 kr. i moms. I dette omfang dømmer retten tiltalte ad forhold 2.

Forhold 3

I overensstemmelse med det der er anført ovenfor dømmer retten tiltalte ad dette forhold dog, at det ikke selvangivne maskerede udbytte kan opgøres til i alt 883.807 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 344.368 kr. i skat.

Sidstnævnte beløb er udregnet af SKAT inden særskilt procedure om sanktionsfastsættelsen.

Forhold 4

Tiltalte dømmes ad dette forhold, dog således at det omhandlede beløb opgøres til 23.567 kr.

Straffastsættelsen

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og straffelovens § 279.

3 måneder af straffen skal afsones nu.

Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor i domskonklusionen, jf. straffelovens § 58, stk. 1.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 840.000 kr., jf. § straffelovens 50, stk. 2.

Retten tager efter retsformandens bestemmelse erstatningspåstanden vedrørende forhold 4 fra kommunen til følge som nedenfor bestemt.

Påstanden om, at tiltalte personligt pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for selskabets unddragne skatter og afgifter, der jf. forhold 2 og 3, kan opgøres til i alt 498.220 kr., imødekommes ligeledes.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 840.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for selskabets unddragne skatter og afgifter.

Tiltalte skal inden 14 dage til kommunen betale 23.567 kr.

----------

Vestre Landsrets dom af 23. november 2010, 11. afdeling, S-0510-10

Anklagemyndigheden har for landsretten fremlagt et oversigtsbilag (bilag 1) angående byrettens domfældelse, hvoraf fremgår, at en korrekt sammentælling vedrørende forhold 1 fører til, at den samlede udeholdelse i dette forhold udgør 680.064 kr. og ikke som anført i byrettens præmisser 682.715 kr.

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med byrettens bevisresultat med de ændringer, at det udeholdte beløb i forhold 1 udgør i alt 680.064 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 99.711 kr., og at den maskerede udlodning i forhold 3 udgør i alt 1.245.183 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 478.123 kr.

Anklagemyndighedens påstand er for så vidt angår forhold 3 baseret på, at hele indbetalingen af 500.000 kr. til F1 Bank udgør maskeret udlodning til tiltalte. Den samlede maskerede udlodning i forhold 3 skal således forhøjes fra 883.807 kr. med 361.376 kr. til 1.245.183 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 478.123 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået skærpelse og herunder, at tillægsbøden fastsættes til 850.000 kr. svarende til den samlede unddragelse af skat og moms på 879.941 kr.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af dommens bestemmelse om tiltaltes solidariske hæftelse med selskabet for selskabets unddragne skatter og afgifter.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til den beløbsmæssige opgørelse af de unddragne beløb.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen vedrørende forhold 4, således at forholdet for så vidt angår de sidste to beløb på 5.121 kr. og 5.943 kr. henføres under straffelovens § 289 a.

Kommunen har påstået stadfæstelse af dommens afgørelse om en erstatning på 23.567 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningskravet. Tiltalte har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af kravet.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.2, V.3, V.1 og V.12 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af registreret revisor V.13, som har bistået tiltaltes forsvarer under ankesagen, samt af V.14, V.15, V.16, V.17 og specialkonsulent V.18, SKAT.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det fortrinsvis var hans kone, der førte kassebogen. Han indberettede selv moms, når revisor V.3 havde opgjort momsen. Han havde tabt mange penge på valutaspekulation, og hans virksomhed gik dårligt, da der blev foretaget ransagning hos ham. Kontoret var rodet. Betalingen på posthuset med en check på 7.269,37 kr. fra kunden G9 (tillægsekstrakten side 26) er et eksempel på den fremgangsmåde, han ofte brugte.

Han var ikke opmærksom på angivelsen på kontoudtog om, at der fra efteråret 2005 blev indført en ordning med NemKonto.

Der er sket tilbageføring af AER-udbetalinger og sygedagpengerefusioner, således at beløbene er blevet overført til selskabets konto. Det er sket i F2 Bank flere gange. Han kan ikke tidsfæste tilbageføringerne, og han kan ikke huske de præcise beløb. Som det fremgår af posteringsoversigten fra F3 Bank (tillægsekstrakten side 25), blev der den 28. december 2007 overført et korrektionsbeløb på 168.473,18 kr. til selskabets konto. Desuden er der overført andre beløb.

Han husker ikke noget om refusion af vægtafgift.

Han mener ikke, at han modtog checkbeløbet på 50.000 kr. fra G2 Byg angående arbejdet i ...8. Han tror heller ikke, at han modtog de 25.000 kr. G2 Byg har måske også snydt ham for disse beløb.

Han mener, at fliserne købt til V.4 i 2002 først blev faktureret til V.4 i 2006.

Han lagde ikke mærke til, at betalingerne vedrørende arbejderne i 2002 for F4 Bank og F5 Bank blev indsat på hans private konto.

V.9 har i 2010 fortalt ham, at V.9 ikke har betalt fakturaen af 26. februar 2003 på 16.622,06 kr. Han husker ikke, om han rykkede for betalingen.

Muligvis er checken på 3.125 kr. vedrørende arbejdet for V.5 brugt til at betale leverandørgæld med.

Skrivelsen til V.10 (bilag 6-231) er ikke skrevet af ham, og det er en tilfældighed, at der øverst er anført "hvid", som han ofte selv har skrevet på breve skrevet på hvidt papir.

Politiet foretog ransagning tre dage efter hans modtagelse af ca. 118.000 kr. i kontanter fra V.11, og derfor nåede han ikke at foretage bogføring. Politirapporten om afhøringen af ham den 27. februar 2007 indeholder en forkert gengivelse af hans forklaring til politiet. Han har underskrevet rapporten. Han følte sig presset under afhøringen. Han forklarede ikke, at der var betalt skat af de kontanter, der blev fundet i bankboksen.

Hans far, BA, arbejdede mere for V.12 end de 83 timer, der er angivet i materialet. Hans far var pensionist, og derfor skulle de 80.000 kr. fra V.12 først ind på tiltaltes konto, inden hans far skulle have beløbet. Han vidste, at hans far og V.12 havde aftalt, at hans far skulle have kontant 80.000 kr. fra V.12.

Han gennemgik ikke nærmere de fakturaer, som hans far udstedte til V.12. Hans far har nok skrevet "T" på breve til V.12. Han vidste ikke, hvilke beløb der gik ind på kontoen i F1 Bank, idet han ikke modtog kontoudtog. Han var således heller ikke opmærksom på, at de 70.000 kr. fra V.12 indgik på denne konto. Han talte nogle gange i telefon med bankmedarbejdere i Luxembourg, fordi hans far ikke talte engelsk.

Han har efter anmodning fra sin far bistået med at give kontante beløb til V.12, herunder 30.000 kr., som derefter af V.12 blev overført til kontoen i Luxembourg.

De 500.000 kr., der i april 2006 blev overført fra selskabet til kontoen i Luxembourg, havde nærmest karakter af et lån, og det var tanken, at kontoen i Luxembourg skulle ændres til at stå i selskabets navn. Hævningen af de 500.000 kr. fremgik af kassekladden, og revisor V.3 var dermed orienteret om hævningen. Han kan ikke udtale sig om revisor V.3s utilfredsstillende arbejde angående de 500.000 kr.

Han ved fortsat ikke, hvem der har skrevet brevet fundet hos revisor V.3 med selskabets stempel og med beskeden "lav momsen, så den ca. bliver 25.000 kr.". Revisor V.3 burde have opdaget, hvis han var kommet til at indberette moms på en måde, der ikke svarede til revisor V.3s opgørelse af momsen.

Han kan ikke huske en overførsel på 70.000 kr. fra hans private konto til selskabets konto i F2 Bank den 12. september 2006 eller en overførsel på 200.000 kr. til selskabets konto i F3 Bank den 9. juni 2006. Overførslerne angår regulering vedrørende refusioner til selskabet.

Der blev ikke udvist stor omhu med ugesedlerne, og der kunne derfor let opstå unøjagtigheder med hensyn til navne og arbejdstider. Udfyldelsen skete ofte om mandagen over en kop kaffe. Det er synd, at V.1 er blevet dømt for medvirken til bedrageri med hensyn til ugesedler. Ugesedlerne blev brugt som grundlag for fakturering og ofte også som grundlag for lønudbetaling.

Tiltalte har yderligere forklaret, at han ikke ved, hvorfor der ca. tre måneder efter betalingen fra ham til selskabet på 200.000 kr. via F3 Bank skete betaling af 200.000 kr. fra selskabet til ham via F3 Bank. Han talte ikke med sin revisor herom.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans børn nu er 22 og 19 år. Murervirksomheden går meget dårligt.

V.2 har supplerende forklaret, at der ved ransagningen blev fundet mange uåbnede breve, som navnlig var rykkere fra kreditorer. Det lykkedes i 99,9 % af tilfældene for SKAT at identificere de enkelte indtægter i kontospecifikationen. Kasserapporten er på flere måder ført ukorrekt. Ved gennemgangen af kontoudtog fra G1 har han ikke fundet andre eksempler på betaling med kundechecks end de eksempler, som revisor V.3 har opdaget og derefter korrigeret bogføringsmæssigt. Han har ikke set overførslen til Luxembourg på 500.000 kr. ført i kasserapporten. Han har ledt efter en sådan postering. Betalingen den 30. december 2005 på posthuset med en check på 10.546.89 kr. (tillægsekstrakt II, side 5) har han ikke kunnet henføre til en kundebetaling. Han har bistået politiet med at rette henvendelser til anpartsselskabets kunder med henblik på at få overblik over sagen. T ønskede ikke at bidrage til efterforskningen. Nogle af momsangivelseme indeholder for store momstilsvar. Han ved ikke, om kommunale checks angående sygedagpenge er blevet indløst. Det er ikke blevet undersøgt.

Indbetalingen af 70.000 kr. på anpartsselskabets konto i F2 Bank den 12. september 2006 (tillægsekstrakten side 11) fra Ts private konto har han ikke undersøgt nærmere.

V.2 har yderligere forklaret, at betalingen på 200.000 kr. den 9. juni 2006 fra Ts private konto i F3 Bank til anpartsselskabets konto i F3 Bank modsvares af en overførsel på 200.000 kr. fra selskabets konto til Ts konto den 12. september 2006 (tillægsekstrakt IV, side 2-3). Hverken den ene eller den anden af de to posteringer på 200.000 kr. er nævnt i kasserapporten. Han har gennemgået komplette kontoudtog fra F2 Bank og har ikke kunnet finde en overførsel på 200.000 kr. fra Ts private konto til anpartsselskabets konto. De 70.000 kr., som den 12. september 2006 blev overført fra Ts private konto i F2 Bank til anpartsselskabets konto i banken, blev bogført på mellemregningskontoen, som derefter viste et tilgodehavende for T på ca. 120.000 kr.

V.13 har forklaret, at han har været revisor for T og anpartsselskabet siden juni 2008. Han konstaterede, at det arbejde, som revisor V.3 tidligere havde udført, var præget af store fejl. Der var ikke sket korrekt opgørelse for så vidt angår handel med værdipapirer. Der skulle foretages ændringer i tidligere regnskaber, fordi revisor V.3 havde opgjort den skattepligtige indkomst alt for højt. Den skattepligtige indkomst for anpartsselskabet for 2005 blev nedsat betydeligt. T har ikke nogen regnskabsmæssige evner, og det præger samarbejdet.

Han har ikke udarbejdet en egentlig revisionsrapport til brug for ankesagen, idet han alene har haft tid til at lave enkelte noter (tillægsekstrakten). Han har konstateret, at 70.000 kr. betalt fra T til anpartsselskabets konto i F2 Bank den 12. september 2006 er ført på mellemregningskontoen. Rutinerne vedrørende bogføring blev ikke tilrettelagt på en korrekt måde af revisor V.3. De 118.125 kr. modtaget fra V.11 burde have været ført i kassebogen som kontant beholdning (note 5). Den 9. juni 2006 blev overført 200.000 kr. fra Ts private konto til selskabets konto i F3 Bank, men det kan ikke konstateres, hvad beløbet angår (note 6). Den 28. december 2007 blev der overført 168.473,16 kr. fra Ts personlige konto i F3 Bank til selskabets konto i F3 Bank (note 7). Beløbet angår korrektion af refusioner udbetalt med urette til Ts private konto, hvilket han har konstateret ved at sammenholde med kontobevægelser på Ts konto i F2 Bank.

V.3 har supplerende forklaret, at han i dag kan se, at han burde have påtalt over for T, at T ikke indberettede de momsbeløb, som han havde opgjort. Han så i kassekladden eller måske på et kontoudtog fra F3 Bank, at der var blevet hævet 500.000 kr. på selskabets konto. De 500.000 kr. blev indsat på kontoen i Luxembourg. På kontospecifikationen for anpartsselskabet udskrevet den 8. maj 2007 figurerer kontoen i Luxembourg ikke. Årsregnskabet for 2006/2007 underskrev han den 25. maj 2007, og det indeholder oplysning om 195.000 kr. på kontoen i Luxembourg. Han kan ikke nærmere redegøre herfor. Han husker ikke en betaling på 70.000 kr. fra Ts private konto til selskabets konto den 12. september 2006. Han husker heller ikke en betaling på 200.000 kr. fra Ts private konto i F3 Bank til selskabets konto i F3 Bank den 9. juni 2006. Bogføring af en indtægt skete i henhold til kutyme først, når fakturaen blev betalt. Bogføring skete altså ikke, når fakturaen blev udstedt. Han er bekendt med, at anpartsselskabets skattepligtige indtægter efterfølgende er blevet nedsat, fordi der var blevet anvendt et forkert princip med hensyn til handel med værdipapirer.

V.1 har supplerende forklaret, at den rigtige udgave af de forskellige uge- sedler vedrørende samme periode er den udgave, som angiver arbejde. Han skrev først ugesedlerne med arbejde, og derefter skrev han sedlerne med angivelse af sygdom. Ugesedlerne med angivelse af arbejde blev brugt til fakturering og lønudbetaling. T sagde til ham, hvad han skulle skrive på blanketterne, så T kunne få penge. Han forsøgte at protestere, men T overtalte ham til at skrive noget forkert. Han har også faktisk haft nogle sygeperioder under sin ansættelse som murer i selskabet. På et tidspunkt for et par år siden var han fraværende i ca. 5-6 uger på grund af et dårligt knæ. Han var i byretten mere tilbageholdende med at forklare, hvad der var sket. Han kan ikke i dag med sikkerhed redegøre for begivenhederne for flere år siden. Han kan vedstå underskrifterne - lønmodtagererklæringerne - på de enkelte skematiske anmodninger til kommunen om udbetaling af sygedagpenge.

V.12 har supplerende forklaret, at han ikke lagde mærke til, hvor meget de enkelte murere arbejdede på hans hus. BA lavede pejsen. Han arbejde mindre end de andre murere. BA har ikke udført arbejde for ham, som er blevet betalt til BA. Han interesserede sig ikke for, hvordan T ønskede betalingerne delt op. Han ønskede blot at opnå den rigtige pris. Der blev ikke talt om, hvorfra de tre kontante beløb, som han modtog fra T og BA, stammede. Han overførte tilsvarende beløb til Ts konto i Luxembourg. T var til stede alle tre gange, han modtog kontanter, og den ene gang var BA med. De tre kontante beløb havde intet at gøre med arbejdet for ham.

V.14 har forklaret, at han udførte vvs-arbejde på V.12s ejendom samtidig med, at der blev udført murerarbejde på ejendommen. Der deltog flere murere i arbejdet. BA var den af murerne, som arbejdede mest på stedet. Han kender ikke noget til økonomien vedrørende murerarbejdet.

V.15 har forklaret, at han er bror til T, og at han også er murer. Han har været ansat i anpartsselskabet, og han deltog i murerarbejdet på V.12s ejendom. Deres far, BA, var pensioneret, men arbejdede fortsat som murer. BA var den murer, der arbejdede mest på V.12s ejendom. Det var nok væsentligt mere end 80 timer. V.12 og BA havde en økonomisk aftale om en del af murerarbejdet på V.12s ejendom. Det har hans far fortalt ham. Han kender ikke indholdet af aftalen.

V.16 har forklaret, at han som ansat i F2 Bank var bankrådgiver for T og anpartsselskabet. økonomien var fornuftig, indtil den almindelige krise gjorde sig gældende i 2008. Han har været involveret i at få korrigeret betalinger fra det offentlige til anpartsselskabet indgået på Ts private konto. Der var ofte mange penge på den private konto. En overførsel på 70.000 kr. den 12. september 2006 (tillægsekstrakten side 11) fra Ts private konto til anpartsselskabets konto angår nok en sådan korrektion vedrørende refusioner. Han ved ikke, om overførslen på 70.000 kr. har sammenhæng med, at kreditrammen på anpartsselskabets konto var overskredet. Der er foretaget yderligere to tilsvarende korrektioner, nemlig overførsler på 200.000 kr. og på ca. 168.000 kr. fra Ts private konto i F2 Bank til anpartsselskabets konto i banken. Korrektionen på 200.000 kr. var den første af korrektionerne. Den skete vist ca. et år før overførslen på ca. 168.000 kr. Der var muligvis overtræk på anpartsselskabets konto, da korrektionen på 200.000 kr. fandt sted. Korrektionerne med runde beløb skete med udgangspunkt i bilag. Han gjorde flere gange i forbindelse med korrektionerne T opmærksom på, at det ikke var korrekt, at refusioner til anpartsselskabet indgik på Ts private konto. Han sagde til T, at det var forkert, at hans private konto var selskabets NemKonto. Dette forhold blev først ændret i december 2008. Han har ikke deltaget i drøftelser om regnskabsmæssige foranstaltninger i anledning af korrektionerne.

V.16 har senere under hovedforhandlingen for landsretten yderligere forklaret, at han nu har konstateret, at der ikke er blevet overført 200.000 kr. fra Ts konto i F2 Bank til anpartsselskabets konto i banken. Han huskede forkert herom, idet han havde talt med T om, at der skulle overføres 200.000 kr. til anpartsselskabet. En overførsel på 200.000 kr. fra T til selskabet skete gennem F3 Bank, og der blev senere tilbageført 200.000 kr. Han talte flere gange med T om korrektion med hensyn til beløb til selskabet indbetalt på Ts private konto. Han talte nok også med T herom omkring den 12. september 2006, da der blev overført 70.000 kr. fra T til selskabet. Han opgjorde sammen med T korrektionen på 168.473,16 kr., som blev overført fra T til anpartsselskabet den 28. december 2007.

V.17 har forklaret, at han har drevet virksomhed under navnet G2 Byg. Han samarbejdede med G10. Kreditorspecifikationen udskrevet 16. oktober 2007 (ekstrakten side 912) stammer fra G2 Byg og indeholder G2 Bygs posteringer. I 2002 samarbejdede han med T om en opgave i ...8. Økonomien i G2 Byg var kaotisk. Han havde en "lejet" kontordame til at styre økonomien i G2 Byg. Han husker ikke noget nærmere om mellemværendet angående ...8, men T fik ikke alle sine penge. T fik vist 50.000 kr., således at det var ca. 31.000 kr., som T ikke fik.

V.18 har forklaret, at hun har udarbejdet opgørelserne over størrelsen af unddragelserne. Der er sket ændringer af selskabets skatteansættelser for 2005 og 2006, således at selskabets skattetilsvar for begge år er nedsat til 0. Dermed er der ikke nogen skatteunddragelse for selskabet for disse år, og det er der taget højde for ved den seneste opgørelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i udeholdelser på i alt 680.064 kr. med forsæt til skatteunddragelse. De urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved skatteansættelse af anpartsselskabet medførte, at det offentlige i henhold til SKATs beregning for landsretten blev unddraget 99.711 kr. i skat.

Forhold 2

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i
forsætlig momsunddragelse på 302.107 kr. som sket.

Forhold 3

Tiltalte var kontohaver med hensyn til kontoen i F1 Bank i Luxembourg. Tiltalte har om denne konto bl.a. forklaret, at kontoen reelt havde tilhørt hans far. Det er efter bevisførelsen ubetænkeligt at tilsidesætte denne forklaring som utroværdig. Det lægges til grund, at der ikke skete nogen bogføring i anpartsselskabet i anledning af, at der den 6. april 2006 blev overført 500.000 kr. fra anpartsselskabets konto i F3 Bank til kontoen i Luxembourg. Tiltaltes forklaring om, at det var planlagt, at kontoen i Luxembourg skulle ændres, således at anpartsselskabet kom til at stå som kontohaver, støttes ikke af, at F3 Bank antog, at kontoen i Luxembourg var anpartsselskabets. Forklaringen støttes heller ikke af andre oplysninger fra 2006 eller af den omstændighed, at der i foråret 2007 - og dermed efter ransagningen den 27. februar 2007 - i anpartsselskabets årsregnskab for 2006/2007 under likvide beholdninger blev anført 195.000 kr. i Luxembourg.

Under disse omstændigheder forkaster landsretten tiltaltes forklaring om, at det i april 2006 var planlagt, at anpartsselskabet skulle overtage kontoen i Luxembourg. Det anses herefter for bevist, at overførslen af 500.000 kr. havde karakter af maskeret udbytte fra anpartsselskabet til tiltalte, som var skattepligtigt for tiltalte, og at tiltalte med forsæt til skatteunddragelse undlod at selvangive beløbet.

Med den anførte begrundelse med hensyn til overførslen på 500.000 kr. og i øvrigt af de grunde, som er anført i byrettens dom, dømmes tiltalte i forhold 3 i overensstemmelse med tiltalen for landsretten for skattesvig med hensyn til maskeret udbytte på i alt 1.245.183 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 478.123 kr.

Forhold 4

Af de grunde, som byretten har anført, og som er bestyrket af V.1s forklaring for landsretten, tiltræder landsretten byrettens domfældelse, idet forholdet for så vidt angår beløbene på 5.121 kr. og 5.943 kr. henføres under straffelovens § 289 a.

Straffastsættelsen

Straffen vedrørende forhold 1-3 fastsættes efter de bestemmelser, som byretten har anført, mens straffen vedrørende forhold 4 fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279 og § 289 a.

Ved fastsættelsen af frihedsstraffen skal der tages hensyn til størrelsen af de forsætlige skatte- og momsunddragelser, i alt 879.941 kr. Der skal endvidere som en skærpende omstændighed tages hensyn til, at disse unddragelser er sket over flere år og på en systematisk måde. Vedrørende forhold 4 skal der tilsvarende tages hensyn til beløbsstørrelsen på i alt 23.567 kr. og den omstændighed, at forholdet er begået over flere år. Vedrørende forhold 4 skal det yderligere tages i betragtning som en skærpende omstændighed, at tiltalte har involveret murersvend V.1 i bedragerierne.

Landsretten udmåler herefter frihedsstraffen til fængsel i 10 måneder. Der er efter størrelsen af de forsætlige skatte- og momsunddragelser ikke grundlag for helt eller delvist at gøre straffen betinget. Det bemærkes herved, at hverken tiltaltes personlige forhold eller andre omstændigheder kan føre til en fravigelse af udgangspunktet om anvendelse af ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af straffelovens § 289.

Tillægsbøden fastsættes til 850.000 kr. svarende til de unddragne skatte- og momsbeløb. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Erstatningskrav

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om en erstatning på 23.567 kr. til
kommunen og bestemmelsen om tiltaltes solidariske hæftelse med anpartsselskabet for selskabets unddragne skatter og afgifter, jf. forhold 1 (99.711 kr.) og forhold 2 (302.107 kr.), i alt 401.818 kr.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at frihedsstraffen forhøjes til ubetinget fængsel i 10 måneder, og at tillægsbøden forhøjes til 850.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter