Dato for udgivelse
03 May 2011 09:28
SKM-nummer
SKM2011.299.SKAT
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
2011-252-0043
Dokument type
Styresignal
Emneord
Bestyrelsesarbejde, bestyrelseshonorar, udvalgsmedlemmer, bestyrelsesformand, kasserer, ansatte, lønmodtagere
Resumé
Højesteret har ved dom SKM2010.726.HR truffet afgørelse om, at en lokalforening i en landsdækkende organisation, der organiserer både selvstændige og lønmodtagere, ikke skulle betale lønsumsafgift af honorarer udbetalt til bestyrelsesformanden, kassereren og klageudvalgsmedlemmer m.v., da der ud fra en helhedsvurdering ikke var grundlag for at anse dem for ansatte i foreningen. Faglige foreninger, der har betalt lønsumsafgift af honorarer, hvor der ud fra en helhedsvurdering ikke er grundlag for at anse honorarmodtagerne for ansatte i foreningen, kan anmode om tilbagebetaling af den for meget betalte lønsumsafgift.
Hjemmel
Lovbekendtgørelse nr. 466 af 22/05/2006 (lønsumsafgiftsloven)
Reference(r)
Lønsumsafgiftsloven § 2, stk. 3
Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 3, stk. 1.
Henvisning
Lønsumsafgiftsvejledningen 2011-1, afsnit D.2

Højesteret har i SKM2010.726.HR truffet afgørelse om, at en lokalforening i en landsdækkende organisation, der organiserer både selvstændige og lønmodtagere, ikke skulle betale lønsumsafgift af honorarer udbetalt til bestyrelsesformanden, kassereren og klagenævnsmedlemmer m.v.

Højesteret henviste til, at der efter lønsumsafgiftsloven skal betales afgift af enhver form for løn til ansatte. Højesteret fandt, at der alene skulle betales afgift af de vederlag, der var udbetalt, hvis de pågældende ved varetagelsen af deres hverv måtte anses som lønmodtagere i foreningen, f.eks. fordi arbejdet udførtes på vilkår vedrørende aflønning, ATP, opsigelse, ferie osv. svarende til sædvanlige ansættelsesvilkår.

Ud fra en helhedsvurdering fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at anse hverken bestyrelsesformanden, kassereren eller klagenævnsmedlemmer m.v. for ansatte i foreningen.

Konsekvenserne af Højesterets dom i SKM2010.726.HR

Vederlag udbetalt til medlemmer af en faglig forening, der er valgt af foreningen til at bestride bestyrelseserhverv eller andre tillidserhverv, kan holdes uden for lønsumsafgiftsgrundlaget i de tilfælde, hvor de pågældende ud fra en helhedsvurdering ikke kan anses for ansatte i foreningen.

Ved afgørelsen af om en person er ansat, lægges der vægt på, om den pågældende:

  • skal have indeholdt A-skat af vederlaget
  • skal have indeholdt AM-bidrag af vederlaget
  • er underlagt virksomhedens instrukser, tilsyn og kontrol
  • i overvejende grad arbejder for virksomheden
  • har en aftale om en løbende arbejdsydelse
  • er omfattet af anden lovgivning, der regulerer lønmodtagerforhold, f.eks. ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring og lov om ATP

På baggrund af Højesterets dom har Landsskatteretten i kendelse af 17. december 2010, j.nr. 10-03051 (findes i afgørelsesdatabasen), genoptaget en tidligere afgørelse vedrørende en faglig forening. Ved sagens fornyede behandling fandt Landsskatteretten, at vederlaget til næstformanden og tre udvalgsmedlemmer ikke skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Der blev herved lagt vægt på, at de pågældende vederlægges med ca. 30.000 kr. årligt, ikke indgår i noget ansættelsesforhold til foreningen, ikke har nogen fast arbejdstid, og ikke er underlagt instruktion, tilsyn eller kontrol i udøvelsen af deres hverv. Forretningsudvalgsmedlemmerne udpeges af generalforsamlingen, og er ikke omfattet af funktionærloven.

Østre Landsrets som i SKM2008.653.ØLR

Det er Skatteministeriets opfattelse, at Højesterets dom ikke ændrer på resultatet i Østre Landsrets dom i SKM2008.653.ØLR, hvor vederlag udbetalt til amtskredsformænd og amtskredsnæstformænd i de enkelte kredse af en fagforening var lønsumsafgiftspligtig. Her blev lederne anset for lønmodtagere, da de arbejdede på vilkår vedrørende aflønning, ATP, opsigelse, ferie m.v. svarende til sædvanlige ansættelsesforhold.

Genoptagelse

Faglige foreninger, der har betalt lønsumsafgift af honorarer, hvor der ud fra en helhedsvurdering ikke er grundlag for at anse honorarmodtagerne for ansatte i foreningen, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret.

Frister for genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Hvis fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Den afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen ved Højesteret, var afgiftsperioden fra den 1. januar 2003.

Anmodning om genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af denne meddelelse på SKATs hjemmeside.

Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT. Det vil lette ansøgningen, hvis den sendes til Munch Petersens Vej 8, 3700 Rønne.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om foreningens navn, adresse og CVR-nr. samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

Dokumentation

Foreningen skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet. Det kan f.eks. være aftaler om opgavevaretagelse, honorarafregninger m.v. 

Forrentning

Tilbagebetalingsbeløbet anses for indbetalt efter påkrav og forrentes fra indbetalingsdagen til udbetalingsdagen, jf. Den juridiske vejledning, afsnit A.A.12.3, Forrentning af tilbagebetalingsbeløb.

Den skattemæssige behandling

Der henvises til styresignal SKM2009.651.SKAT om den skattemæssige behandling af tilbagebetalt moms og lønsumsafgift.

Skatteministeriet anser tilbagebetalingsbeløbet for at være omfattet af reglerne i styresignalets pkt. 3. Efterbetaling/tilbagebetaling med tvist.

Renterne af tilbagebetalingsbeløbet er skattepligtige. Se Ligningsvejledningen almindelig del 2011-1, afsnit A.D.1.13, om rentegodtgørelse.

Ikrafttrædelses- og bortfaldstidspunkt

Styresignalet træder i kraft ved offentliggørelsen på SKATs hjemmeside, og det bortfalder 6 måneder efter offentliggørelsen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter