Dato for udgivelse
17 May 2011 07:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
29 Apr 2011 14:05
SKM-nummer
SKM2011.328.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1938/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Aktionærløn, ejendomsskat, privat, bolig, edb, dokumentation, bevisbyrde
Resumé

Selskaberne H1 A/S (sagsøgeren) og H2 ApS var ejet af A og drevet fra den ejendom, hvor A tillige havde sin bolig.

I selvangivelsen for 2003 foretog sagsøgeren fradrag for en udgift på 100.000 kr. vedrørende omlægning af virksomhedens it-system. Sagsøgeren gjorde gældende, at omlægningen var udført af H2 ApS. Den faktiske udførelse af omlægningen var foretaget af A selv, som var eneste ansatte i begge selskaber.

I selvangivelserne for 2003 og 2004 foretog sagsøgeren fradrag for en udgift på 6.304 kr. vedrørende virksomhedens andel af ejendomsskatten for den ejendom, hvorfra sagsøgeren drev sin virksomhed.

Skatteministeriet bestred sagsøgerens ret til fradraget for fremmed arbejde.

På baggrund af lejeaftalen mellem A og sagsøgeren, SKATs skøn, hvorefter 15 % af ejendommen blev brugt erhvervsmæssigt, og de samlede ejendomsskatter anerkendte Skatteministeriet sagsøgerens ret til at fratrække 1.026,80 kr. ud over de 2.832 kr., der allerede var givet fradrag for mht. ejendomsskat for indkomståret 2003 og 1.258,00 kr. ud over de 2.977 kr., der allerede var givet fradrag for mht. ejendomsskat for indkomståret 2004. De resterende beløb, dvs. 2.445 kr. og 2.069 kr., var anerkendt fradraget som aktionærløn.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde ret til fradraget for fremmed arbejde. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at arbejdet med omlægningen af it-systemet var udført af A personligt, og at der ikke havde været afholdt lønudgifter i H2 ApS i forbindelse med arbejdet. Desuden lagde retten vægt på, at fakturaen for arbejdet var udstedt af sagsøgeren selv og ikke af H2 ApS, og at det ikke var godtgjort, at der var sket betaling af de 100.000 kr.

For så vidt angår fradragene vedrørende ejendomsskatter fandt retten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter 15 % af ejendommen blev brugt erhvervsmæssigt. Retten afsagde derfor dom i overensstemmelse med Skatteministeriet anerkendelse af fradragene vedrørende ejendomsskatter.

Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-1 E.A.2.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-1 E.A.2.1.3


Parter

H1 A/S
(Advokat Lars N. Vistisen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mette Lindskoug)

Afsagt af byretsdommer

Morten Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen rejser spørgsmål om fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgifter til fremmed arbejde og ejendomsskat. Selskaberne H1 A/S og H2 ApS ejes af A og drives fra den ejendom, hvor A tillige har sin bolig. A er den eneste ansatte i selskaberne. I selvangivelsen for 2003 foretog H1 A/S fradrag for en udgift på 100.000 kr., der vedrørte omlægning af H1 A/S's it-system. Det blev gjort gældende, at systemomlægningen var udført af H2 ApS. Den faktiske udførelse af omlægningen var foretaget af A. Der er endvidere i selvangivelsen for hvert af årene 2003 og 2004 foretaget fradrag med 6.304 kr. vedrørende andel af ejendomsskat.

Landskatteretten har i kendelse af 28. august 2007 ikke godkendt det selvangivne fradrag for fremmed arbejde i 2003. Landskatteretten har endvidere nedsat fradragene vedrørende ejendomsskat i 2003 og 2004 med henholdsvis 3.508 kr. og 3.327 kr. Disse beløb er herefter godkendt som løn til hovedaktionæren.
Kendelsen er i medfør af skatteforvaltningslovens § 48 indbragt for retten ved stævning modtaget den 26. november 2007.

H1 A/S har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den skattepligtige indkomst for året 2003 nedsættes med 100.000 kr. og 6.304 kr. vedrørende henholdsvis fradrag for fremmed arbejde og ejendomsskat samt for indkomståret 2004 nedsættes med 6.304 kr. vedrørende fradrag for ejendomsskat.

Subsidiært har H1 A/S nedlagt påstand om den skattepligtige indkomst for indkomstaret 2003 nedsættes med 100.000 kr.

Mere subsidiært har H1 A/S nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003 og 2004 for så vidt angår fradrag for ejendomsskat.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at der for indkomstårene 2003 og 2004 fratrækkes henholdsvis yderligere 1.026,80 kr. og 1.258,00 kr. vedrørende ejendomsskat.

Det er oplyst under hovedforhandlingen, at de omtvistede beløb vedrørende ejendomsskat herefter udgør henholdsvis 2.445,19 kr. for 2003 og 2.068,95 kr. for 2004.

H1 A/S havde oprindelig tillige nedlagt påstand om anerkendelse af afskrivning på ejendommens varmeanlæg. Denne påstand er frafaldet.

Oplysningerne i sagen

I Landskatterettens kendelse af 28. august 2007 hedder det om fradrag for fremmed arbejde:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan en skattepligtig fratrække udgifter, som har været afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er en forudsætning for fradraget, at der foreligger en driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften.

Det påhviler selskabet at dokumentere, at H2 ApS i selskabet har udført arbejde til en værdi af 100.000 kr. i 2002. Som følge af interessefælleskabet er bevisbyrden skærpet.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet har modtaget en arbejdsydelse i 2002 til en værdi af 100.000 kr. Der er lagt særlig vægt på, at der alene er fremlagt en uspecificeret faktura af 31. december 2002 uagtet, at arbejdet har strakt sig over otte måneder, samt at der ikke er fremlagt dokumentation for, at pris og omfang svarer til hvad der kunne være aftalt mellem uafhængige partnere, jf. ligningslovens § 2. Aftalen af 24. januar 2002 kan ikke tillægges afgørende betydning.

Der ses endvidere ikke at være nogen driftsmæssig begrundelse for at indgå en aftale med H2 ApS om omlægning af EDB systemet, og dermed belaste selskabets resultat, henset til at arbejdet er udført af hovedaktionæren selv.

Udgiften må anses for afholdt i hovedaktionærens interesse med henblik på at reetablere anpartskapitalen samtidig med at der opnås fradrag i selskabet.

Retten anser derfor, i lighed med SKAT, betalingen for et ikke fradragsberettiget tilskud fra selskabet til søsterselskabet H2 ApS.

..."

Om fradrag for ejendomsskat hedder det i kendelsen

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter til ejendomsskatter på et- og tofamilieshuse kan fradrages i den skattepligtige indkomst, såfremt huset er anvendt erhvervsmæssigt i et ikke uvæsentligt omfang. Dette følger af ligningslovens § 14, stk. 2, 1. pkt samt stk. 3. Ifølge praksis vil en erhvervsmæssig anvendelse af en ejendom anses for uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end 10 % af ejendommen.

Skatteforvaltningen har ved besigtigelse anset 15 % af boligen for anvendt erhervsmæssigt, svarende til 24 m2. Landskatteretten finder ikke anledning til at ændre dette skøn. Der er lagt særlig vægt på, at klagerens egen angivelse af det erhvervsmæssige areal samlet giver 29 m2 og ikke 39 m2, samt at der heri indgår fælles gangarealer, som ifølge praksis ikke regnes med ved opgørelsen af størrelsen af den erhvervsmæssige anvendelse i en blandet benyttet ejendom.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

..."

I et brev af 15. juni 2007 til Landsskatteretten fremkom A på vegne af selskabet med bemærkninger til forslag til afgørelse i sagen. I forslaget var den erhvervsmæssige del af ejendommen som i kendelsen af 28. august 2007 angivet til 24 m2. A fastholdt i brevet af 15. juni 2007, at arealet, der anvendtes erhvervsmæssigt, var 40 m2, og at dette svarede til 25 % af det samlede areal.

I udskrift af 16. januar 2008 fra Ervervs- og Selskabsstyrelsen om H1 A/S hedder det blandt andet: 

"...

Selskabets formål er at udføre bygherrerådgivning som professionel bygherre, fortrinsvis i forbindelse med større byggesager angående erhvervsdrivende, ejendomskøb og ejendomsleje, bygge- og udbudsform, byggestyring og finansiering.

...

Regnskabsår: 01.05 - 30.04.

..."

I udskrift af samme dato om H2 ApS hedder det blandt andet

"...

Selskabets formål er handels- og ingeniørvirksomhed.

...

Regnskabsår: 28.04 - 27.04.

..."

Der er fremlagt et bilag med følgende indhold

"H2 ApS
(adr.)

24. januar 2002

EDB arbejde m.m.

Honorar

Hermed bekræftes aftale omkring omlægning af EDB herunder omkodning af beregningsmodel fast ejendom i forbindelse med en omlægning fra IBM 0S2 til microsoft styresystem. Videre udarbejdes diverse skabeloner. Med baggrund i arbejdets kompleksitet samt forløbet over en periode er arbejdet aftalt udført til timeafregning, timeestimate 100-150 timer, startssats kr. 800,- eksl.moms.

...

Med venlig hilsen

H1 a/s

A."

Der er endvidere fremlagt en faktura dateret den 31. december 2002, hvori det hedder

"H2 A/S

H1 A/S
(adr.)

31. december 2002

Omlægning af EDB m.m.

Hermed fremsendes opgørelse for perioden indtil 31. december 2002 ovennævnte sag i.h.t. aftale

Honorar

kr.

100.000,00

Moms

kr.

 25.000,00

 

kr.

125.000,00


Beløbet er forfaldent og bedes venligst indbetalt.

Med venlig hilsen

H1 a/s

A"

I en sagsfremstilling af 30. marts 2006 fra SKAT hedder det blandt andet

"...

Øvrige huslejeudgifter/forbrugsafgifter

...

Fordelingsnøglen 15% for ejendomsskatter og afgifter fastholdes, da det følger reglerne for, hvad der skattemæssigt kan anerkendes som erhvervsmæssigt, når det drejer sig om erhverv i en beboelsesejendom. Skattemæssigt kan der jf. statsskattelovens § 6 anerkendes fradrag for lokaler, som ikke også kan benyttes privat dvs. kontorlokalet anerkendes som erhvervsmæssigt. Lokalet blev ved besigtigelse vurderet til 15 % af ejendommens samlede areal.

...

Tilskud 100.000 kr.

...

Ved den endelige afgørelse er der herudover henset til følgende forhold:

...

3. At fakturaen ikke er specificeret samt at aftalen som fakturaen henviser til, ikke eksisterer.

..."

Det er oplyst under hovedforhandlingen, at aftalen dateret den 22. januar 2002 først blev fremlagt under Landskatterettens behandling af sagen.

Af finanskontokort for H2 ApS fremgår, at der den 31. decmber 2002 er krediteret 125.000 kr. brutto og 100.000 kr. netto.

Af "Årsregnskab 2/3" for perioden 28. april 2002 til 27. april 2003, der er udskrevet den 22. september 2003 efter det oplyste til brug for revisors udarbejdelse af årsregnskab for H2 ApS fremgår, at honorarindtægter udgør 100.000 kr., at der er lejeudgifter på 4.276 kr., der efter det oplyste vedrører en timesharelejlighed, og at nettoomsætningen i selskabet er 95.724 kr.

H2 ApS fik i årsregnskabet for 2002/2003 påtegning om, at revisonen ikke havde givet anledning til forbehold. Brugsret til ejendom var i balancen opgivet med 116.842 kr. Egenkapitalen var 79.755 kr. Der var en kortfristet gæld til H1 A/S, der var opgivet til 13.124 kr. Året før udgjorde denne post ifølge regnskabet 86.000 kr.

I årsregnskabet for 2001/2002 for H2 ApS var der ikke angivet personaleomkostninger. 

H1 A/S havde i årsregnskabet for 2002/2003 et resultat på 33.774 kr. Der var foretaget fradrag med 100.000 kr. vedørende fremmed arbejde. Resultatet blev ikke beskattet, da der forelå et fremførbart underskud fra tidligere år. Egenkapitalen var opgjort til 287.210 kr. Lokaleudgifter var i en note opgivet til 49.280 kr., der var specificeret som husleje m.v. 46.027 kr. og elektricitet 3.253 kr.

I et timesag-skema for 2002 er der under "H2" i januar angivet 23 timer, i marts 28 timer, i maj 27 timer, i juni 32 timer, i august 7 timer, i november 8 timer og i december 4 timer. Det samlede antal timer udgør 129 timer, der efter As forklaring under hovedforhandlingen vedrører it-omlægningsarbejdet. Timetallet er efter forklaringen nedrundet til 125.

Af et forhandlingsreferat om kontormøde den 15. februar 2007 med deltagelse af A og en medarbejder fra Landsskatteretten fremgår blandt andet: 

"...

Betalingen er sket via mellemregningskontoen.

...

Det blev oplyst, at omsætningen i aktieselskabet i 2005/06 var på 1.298.085 kr. og 313.949 kr. i anpartsselskabet.

..."

I en huslejeaftale mellem H1 A/S og A hedder det blandt andet

"...

Udover lejen afholder lejer alle udgifter til skatter og afgifter, forholdsmæssigt fordelt for den samlede ejendom, samt alle driftsmæssige omkostninger herunder til renovation, el, vand, varme og rengøring. Der er ikke opsat forbrugsmålere. Vand og varme inkl. afskrivning afholdes efter fordelingstal, el efter beregnet forbrug.

..."

Der er under hovedforhandlingen sket gennemgang af plantegning i sagens bilag 4 af As ejendom. Side 1 af bilaget viser efter det oplyste ejendommen ved erhvervelsen i 1999 og side 2 viser ejendommen efter ombygningen, der fandt sted umiddelbart efter erhvervelsen. De omhandlede rum er efter det oplyste nr. 06, 02, 03 og 08. Sagsøger har under sagens forelæggelse oplyst, at disse rums areal udgør henholdsvis 21 m2, 10 m2, 4 m2 og 2,8 m2, eller i alt til 38,8 m2.

Af en plan fra 1999 for el-arbejdet ved ombygningen af ejendommen fremgår blandt andet

"...

Rum 02
Tavleplacering bibeholdes.
Der udføres arbejdsstation til EDB indmuret i nordvæg med følgende bestykning,

EDB stik

6 stk.

 

Net stik

1 stk.

 

Parallel port

1 stk.

 

220 V

4 stk.

 

Telef.

3 stk.

 

Disp.

2 stk.

tomrør (til arb.st. i rum 06)


Telefonindføring påregnes ført ind i rummet, ISDN og almindelig.
Tomrørsinstallation til telefon føres til rum med telefonstik, alle udover rum
06 har 2 stk., et til privat, et til firma.

Rum 03

Der etableres et udtag til loftsbelysning oppe på en væg, een tænding, samt 2 stikontakter over bordplade på væg mod rum 04.

Rum 06

Der udføres arbejdsstation til EDB indmuret i sydvæg med følgende bestykning,

EDB stik

6 stk.

Net stik

1 stk.

Parallel port

1 stk.

220 V

4 stk.

Telef.

3 stk.

Disp.

2 stk. tomrør (til arb.st. i rum 02),

TV stik

1 stk.

Disp.

2 stk. tomrør til rum 12

...

Rum 08

Vægudtag ved loft på væg mod rum 08, tænding ved dør mod rum 01.
Stik til vaskemaskine
Stik over bordplade. 3 stk 220 V.

..."

Ejendommen er i "Skatter og afgifter m.m. af fast ejendom - 2002" angivet med en værdi på 2.550.000 kr. I hvert af årene 2003 og 2004 er ejendomsværdien angivet til 2.650.000 kr.

Syn og skøn

Der er afgivet erklæring om syn og skøn i sagen den 8. oktober 2009 af civilingeniør SP. Erklæringen vedrører it-systemet.

Skatteministeriet har i processkrift A af 7. april 2010 anført, at det under hensyntagen til erklæringen af 8. oktober 2009 hverken bestrides, at H1 A/S har et it-system, som beskevet i erklæringen, eller at det beskrevne arbejde med omlægning af systemet ville have kostet 100.000 kr. ekskl. moms hos en uafhængig tredjemand.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han er uddannet civilingeniør inden for bygningslinien. Han har endvidere gået på købmandsskolen, er uddannet som bogholder på Købmandsskolen og har fulgt forelæsninger i økonomi på HD. Han har været entreprenøransat i 17 år og har drevet selvstændig virksomhed i 30 år. Han har altid drevet sin virksomhed i selskabsform. I byggebranchen er der en vis ponduseffekt i at drive virksomhed i selskabsform. H1 A/S er stiftet i 1978. H2 ApS er stiftet i 1987. H2 er oprindelig stiftet som et aktieselskab. Det brevpapir, der er anvendt til brevet af 15. juni 2007 til Landsskatteretten (bilag 6) angiver vel i brevhovedet, at H2 er et aktieselskab. Det skyldes, at der er brugt det gamle fortrykte brevpapir, som man havde fra dengang, da H2 var et aktieselskab. H2 er et ingeniørfirma og et handelsfirma. Der har blandt andet været drevet handel med køkkener. Det er også forsøgt at få samhandel i gang med Japan og Belgien. Sager om byggestyring har ligget i H1. H1 kan beskrives som en professionel bygherre. Arbejde med systemomlægninger har altid ligget i H2. Den it-mæssige kompetence ligger i H2. Det gælder både i forhold til kunder og internt. Bilag 7 viser de skabeloner, der er arbejdet med i systemomlægningsopgaven. Særlig flot er budgetstyringsprogrammet, der er vist med datablade under "h", simuleringsprogrammet for vurdering af rentabilitet ved investering i fast ejendom, der er vist med et eksempel på en opstilling i "m". Han har udviklet programmerne på baggrund af sine erfaringer fra systemer, som han tidligere har set, og derefter har bygget videre på. Der er tale om meget lange og komplicerede formler. Man skal både have forstand på programmering, byggestyring og økonomi. Det hele var kodet ind i IBM OS.2, men IBM tabte kampen til Microsoft. IBM ville ikke servicere OS.2 og det betød, at platformen gik ud. Det var derfor nødvendigt at omlægge programmerne til Windows. Bilag 12 er et fælles timesag-regnskab for de 2 selskaber. Der blev brugt 129 timer fra januar til december 2002 på systemomlægningsopgaven, hvoraf 125 timer blev ført til afregning. Bogholderiet i selskaberne kører på Navision. I bilag 35, der er grundlaget for årsregnskabet er der bogført 100.000 kr. Fakturaen i bilag L for systemomlægningsarbejdet blev konteret i begge selskaber. Når det ene sekskab skyldte det andet noget, blev der lavet en overførsel fra det ene selskabs bankkonto til det andet selskabs bankkonto. Nedbringelsen fra 86.000 kr. til 13.124 kr. af gælden som H2 havde til H1 (bilag J, s. 10) er sket ved betaling gennem overførelse af beløb fra H2s bankkonto til H1s konto. Angivelsen i skønsrapporten om, at omlægningen af byggesagsbudgetstyringsprogrammet har taget mellem 20 og 40 timer passer meget godt. Tiden, der er angivet i skønsrapporten for så vidt angår simuleringsprogrammet, er nok lidt højt sat. "Skønsmanden er jo også kun ingeniør". H2 havde ekspertisen til at udføre systemomlægningsopgaven. Der er kun i begrænset omfang udført denne type opgaver for andre. Der har været interesserede forespørgsler på programmet, men det er ikke blevet solgt. Det udgør en konkurrenceparameter for firmaet. Kapitaltabsproblemet var ikke begrundelsen for, at arbejdet er udført i H2. Begrundelsen er, at H2 var det bedste til at løse opgaven. Det er ham, der har udført opgaven. Der var ingen udgifter til udførelse af opgaven bortset fra købet af Windows-DVDen, der blev betalt af H1. Programmeringsarbejdet blev udført på H1s computer. Aftalen om systemomlægningsopgaven (bilag 11) blev fremlagt, da fuldmægtigen i Landsskatteretten bad om den. Aftalen er indgået den dag, som fremgår af aftalen, dvs. den 24. januar 2002. Sagsfremstillingen af 30. juli 2006 fra SKAT (bilag N) er forkert. Det er ikke rigtigt, at aftalen om systemomlægningsopgaven ikke eksisterede. Han var ikke blevet bedt om at fremlægge den før end på kontormødet i Landsskatteretten.

Ejendommen blev ombygget i 1999. For at komme ind i soveværelset i ejendommen skal man gå gennem værelse "02" og "03". Rum "08" indeholder også en vaskemaskine.

Parternes synspunkter

Sagsøger

H1 A/S har gjort gældende, at der er fuld fradragsret for udgiften på 100.000 kr. til omlægning af it-systemet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er ubestridt, at arbejdet med omlægningen er udført, og det er ved det foretagne syn og skøn dokumenteret, at prisen er fastssat på
"armslængdevilkår". Det er endvidere godtgjort, at der sket betaling for omlægningen. Der foreligger således ikke et forhold, der er i strid med bestemmelsen i ligningslovens § 2. Hvis arbejdet var udført af tredjemand, ville udgiften utvivlsomt have været fradragsberettiget. Efter retspraksis skal der imidlertid også ske anerkendelse af aftaler mellem interesseforbundne parter, uanset de måtte være båret af skattemæssige overvejelser. I den foreliggende sag er der dog hverken tale om skattebesparelse for koncernen som helhed, om vilkårlig flytning af indtægter og udgifter eller om fiktive transaktioner. Efter læren om rette indkomstmodtager kan en person udøve erhvervsmæssig aktivitet i selskabsform, medmindre dette er udtrykkeligt afskåret i lovgivningen. Eneaktionæren A har således haft adgang til at udøve den omhandlede it-aktivitet i selskabsform, og han har selv kunnet bestemme i hvilket selskab aktiviteten skulle udøves. Der kræves ingen særlig begrundelse for valget af det selskab, som aktiviteten udøves i. I den foreliggende sag er der dog den begrundelse, at aktiviteter af denne art historisk har ligget i søsterselskabet H2 ApS, og at dette selskab havde et kapitaltabsproblem. Hertil kommer - omend det ikke har nogen betydnig for den skattemæssige position - at det omhandlede arbejde er omfattet af søsterselskabets formålsbestemmelse i bred forstand, idet der er tale om it-programmer til brug for ingeniørvirksomhed.

H1 A/S skal efter lejekontrakten udrede sin andel af fællesomkostningerne til ejendommen, herunder til ejendomsskat. I virksomheden anvendes rum nr. 06, 02, 03 og 08 erhvervsmæssigt. Dette svarer til 25% af arealet af huset. SKAT har opgjort den erhvervsmæssige del til 15%. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan denne andel er fremkommet, og det kan derfor ikke efterprøves, om bekendtgørelsen om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler, der gælder på området, er overholdt. Det udøvede skøn kan således ikke efterprøves, hvilket henset til forvaltningslovens § 24 om begrundelseskravet må anses for kritisabelt. Ejendomsskatten udgjorde 25.046,40 kr. i 2003 og 26.561,49 kr. i 2004. 25% heraf udgør henholdsvis 6.261 kr. og 6.640 kr. Der må derfor gives medhold i den principale påstand om fradrag for 6.304 kr. i 2003 og 2004 svarende til det selvangivne. Subsidiært må sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne, idet det af Landsskatteretten udøvede skøn hviler på et urigtigt grundlag og har ført til et åbenbart urigtigt resultat.

Sagsøgte

Skatteministeriet har gjort gældende, at der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan ske fradrag for driftsomkostninger, som er de omkostninger, der anvendes til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan ikke ske fradrag for vilkårlige indkomstoverførsler mellem nærtstående eller for kapitalindskud eller tilskud. Det omhandlede arbejde med omlægning af it-systemet er udført af A, der er direktør i H1 A/S. Dette arbejde er en naturlig del af sagsøgerens virksomhed. Der er ingen forretningsmæssig begrundelse for, at arbejdet skulle være udført af søsterselskabet. Den skærpede bevisbyrde, der må gælde på dette område, er ikke løftet. Det er ikke bevist, at arbejdet er udført i søsterselskabet. Der er først under
Landsskatterettens behandling af sagen fremlagt en aftale, og denne aftale er ikke underskrevet og fremstår i øvrigt som uspecificeret og med kunden som koncipist. Også den fremlagte faktura er uspecificeret. Væsentligst er dog, at den er udstedt af H1 A/S, der efter det, der gøres gældende, er kunden i forholdet. Fakturaen angiver ikke noget om, hvordan betaling skal ske, og det er ikke under sagen dokumenteret, at der er sket betaling. Den fremlagte mellemregningskontering kan ikke i sig selv anses for bevis for, at der er sket betaling. Der er heller ikke tale om, at H2 ApS har haft udgifter til løn til A eller andre udgifter i forbindelse med it-arbejdet. Den påberåbte betaling til H2 ApS kunne bruges til at nedbringe overskuddet i H1 A/S og til at bedre kapitaltabsproblemet i H2 ApS.

Skatteministeriet har anerkendt, at der kan ske fradrag for en andel af ejendomsskatten og har bemærket, at der ved Landsskatterettens kendelse af 28. august 2007 allerede er givet fradrag herfor på henholdsvis 2.832 kr. og 2.977 kr. i 2003 og 2004. På baggrund af oplysningerne i sagens bilag 18 og 19 om de reelle skatte- og afgiftsbeløb har Skatteministeriet anerkendt, at der kan gives fradrag for yderligere 1.026,80 kr. i 2003 og for yderligere 1.258 kr. i 2004, eller i alt for henholdsvis 3.858 kr. og 4.235 kr. Skatteministeriet har under hovedforhandlingen erklæret, at det resterende beløb op til det fradragne kan fradrages som løn til hovedaktionæren. Skatteministeriet har imidlertid fastholdt, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skønnet om, at andelen af arealet, der anvendes erhvervsmæssigt udgør 15%. Skatteministeriet har herved gjort gældende, at der efter praksis kun gives fradrag for udgifter til rum, der er særligt indrettet med henblik på erhvervsmæssig benyttelse, og som er klart adskilt fra den øvrige private beboelse. Skattemyndighederne har foretaget besigtigelse på ejendommen og har herved konstateret, at kun 1 rum, der er markeret med 06 i bilag 4, er særlig indrettet til erhvervsmæssig brug. De øvrige rum, der er markeret med 03, 02 og 08, er gennemgangsrum til øvrige dele af huset og derfor ikke klart adskilt fra den øvrige beboelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er oplyst, at arbejdet med omlægningen af it-systemet er udført af eneaktionæren A personligt, og at der ikke har været aflønningsudgifter i H2 ApS i forbindelse med arbejdet. Det bemærkes endvidere, at fakturaen for arbejdet er udstedt af H1 A/S og ikke H2 ApS. På denne baggrund, og da det ikke findes godtgjort, at der er sket betaling af 100.000 kr. til H2 ApS, finder retten ikke, at der er tale om en reel og driftsmæssigt begrundet udgift, der kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradraget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for andel af skatter og afgifter vedrørende den faste ejendom er fastsat på grundlag af et skøn, hvorefter 15 % af huset anvendes særskilt til erhvervsmæssige formål. Dette skøn er efter det oplyste udøvet på grundlag af en besigtigelse foretaget af skattemyndighederne. Der er under sagen afgivet forklaring af A samt fremlagt plantegninger og andre oplysninger om indretningen af det pågældende hus, der tillige tjener til As personlige bolig. Retten finder ikke, at der herved er fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at tilsidesætte skønnet over omfanget af den erhversmæssige del. Der kan endvidere ikke gives medhold i, at afgørelsen fra Landskatteretten ikke er tilstrækkeligt begrundet.

Herefter frifindes Skatteministeriet, dog således at Skatteministeriet skal anerkende, at der kan foretages fradrag for andel af udgifter til ejendomsskatter med 3.858 kr. i 2003 og 4.235 kr. i 2004, mens den resterende del henholdsvis 2.445 kr. og 2.069 kr. anerkendes fradraget som aktionærløn.

Efter sagens udfald skal H1 A/S betale sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, herunder 20.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgift til advokatbistand og udarbejdelse af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes. Skatteministeriet skal dog anerkende, at H1 A/S i indkomstårene 2003 og 2004 kan fradrage henhenholdsvis 3.858 kr. og 4.235 kr. som udgifter til andel af ejendomsskat, mens henholdvis 2.445 kr. og 2.069 kr. kan fradrages som aktionærløn.

H1 A/S skal betale sagens omkostninger. H1 A/S skal herunder inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter