Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår der foreligger en gren af en virksomhed.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Konkret vurdering
  • Samtlige aktiver og passiver
  • Biaktivitet
  • Myndighedernes synspunkter i forhold til praksis
  • Grenkravet for særlige typer af aktiver og passiver
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Det er en betingelse for at gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver, at den samlede virksomhed eller en eller flere grene af virksomheden tilføres et andet selskab.

Regel

Hvis ikke hele selskabets aktiver og passiver tilføres det modtagende selskab, skal der tilføres en eller flere grene af en virksomhed.

Definition

Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

Konkret vurdering

Det afhænger af en konkret vurdering, om en virksomhed må anses for at have flere grene. Hvis en virksomhed må anses for at have flere grene, må det ligeledes være en konkret vurdering, om nærmere angivne aktiver og passiver må anses for at høre til den ene eller den anden gren af virksomheden.

Det skal også vurderes konkret, om det, der overdrages, opfylder betingelserne for at være en virksomhed eller en gren af en virksomhed. En filial af en virksomhed eller en tværgående afdeling i en virksomhed vil alt efter omstændighederne kunne opfylde betingelserne for at være en gren af en virksomhed.

Samtlige aktiver og passiver

En tilførsel af aktiver skal omfatte samtlige aktiver og passiver i den virksomhed eller samtlige aktiver og passiver i den gren af virksomheden, der tilføres.

Tilførsel af en (gren af en) virksomhed, hvortil der er knyttet goodwill eller andre immaterielle aktiver, skal derfor også omfatte de immaterielle aktiver, der er knyttet til (grenen af) virksomheden.

Enkelte aktiver og/eller passiver

Reglerne om tilførsel af aktiver kan som hovedregel ikke anvendes ved overdragelse af enkelte aktiver og/eller passiver.

Reglerne om tilførsel af aktiver tillades dog anvendt ved tilførsel af en udlejningsejendom med tilhørende gæld, hvis ejendommen i øvrigt opfylder betingelserne for at være en gren af en virksomhed.

Reglerne om tilførsel af aktiver kan derfor som hovedregel heller ikke anvendes, hvis der ved overdragelse af en virksomhed eller en gren af en virksomhed efterlades enkelte af virksomhedens eller virksomhedsgrenens aktiver og/eller passiver i det indskydende selskab.

Reglerne om tilførsel af aktiver kan heller ikke anvendes, hvis fx særligt risikobehæftede udlån, som udgør en del af den overdragne virksomheds- eller virksomhedsgrens aktiver, lades tilbage i det indskydende selskab, mens øvrige aktiver og passiver overdrages til et andet selskab.

Biaktivitet

Det indskydende selskab kan ud over hovedaktiviteten have en biaktivitet, der ikke (direkte) har noget med hovedaktiviteten at gøre. Et selskab kan fx ud over aktiver og passiver, der er knyttet til den virksomhed, selskabet driver, have en fast ejendom, en sejlbåd eller lignende, der benyttes af hovedaktionæren/direktøren. I så fald vil selskabet kunne udskille aktiverne og passiverne, der er knyttet til virksomheden, og lade den faste ejendom, sejlbåden osv. tilbage i det indskydende selskab.

Et selskab kan også have beløb placeret i finansielle aktiver og likvider, der ikke er nødvendige for at virksomheden kan fungere ved hjælp af egne midler. Se afsnit C.D.6.2.3.1 om grenkravet i relation til aktiebesiddelser. I så fald vil selskabet kunne udskille aktiverne og passiverne, der er knyttet til virksomheden, og lade finansielle aktiver blive tilbage i det indskydende selskab. Modsat vil finansielle aktiver kun undtagelsesvis kunne betragtes som en selvstændig gren af en virksomhed.

Myndighedernes synspunkter i forhold til praksis

Begrebet "en gren af en virksomhed" har været genstand for fortolkning i mange år. I 1996 har Skatteministeriets Departement genovervejet betydningen af en gren af en virksomhed efter reglerne i FUL § 15 a, stk. 3, og FUL § 15 c, stk. 2, med henblik på, at organisationsmæssige synspunkter og vurdering af, om transaktionen sigter mod at spare skatter mv., inddrages i fortolkningen. Se TfS 1996, 899 DEP. Synspunkterne har også i dag stor retskildeværdi.

Efter FUL kapitel 4 og kapitel 5 er der, hvis tilladelse opnås, adgang til med succession at foretage henholdsvis delvis spaltning og tilførsel af aktiver. I de tilfælde, hvor det ikke er den samlede virksomhed i det indskydende selskab, der overføres eller tilføres, kræves det efter loven, at der er tale om en eller flere grene af selskabets virksomhed.

Efter FUL § 15 c, stk. 2, 2. pkt., forstås ved en gren af virksomhed alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

Skatteministeriets Departement opfatter lovens ordlyd således, at der skal være tale om en materielt identificerbar enhed i selskabet, og at vurderingen heraf baserer sig på forholdene, inden den påtænkte opdeling gennemføres. Ved denne vurdering kan der efter Departementets opfattelse herefter ikke som det overvejende væsentlige lægges vægt på spørgsmålet om evnen til at fungere ved hjælp af egne midler.

Der skal i højere grad anlægges en organisationsmæssig synsvinkel. Dette indebærer, at der skal tages stilling til, om den gruppe aktiver og passiver, der ønskes tilført, tilsammen udgør en selvstændig bedrift eller en samlet enhed. I den forbindelse kan en række vejledende kriterier inddrages, uden at opfyldelsen af enkeltkriterier dog i sig selv vil være udslagsgivende for den samlede bedømmelse:

  1. Gruppen af aktiver og passiver skal udgøre et eller flere afgrænsede forretningsområder i forhold til den samlede virksomhed.
  2. Den påtænkte transaktion skal foretages ud fra forsvarlige økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger, uden at hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

Ad a.

Denne afgrænsning mellem forretningsområder kan eksempelvis være begrundet i, at der er tale om forskellige emneområder eller om forskellige geografiske områder og lign. Således vil en division eller en afdeling, der arbejder på tværs af flere divisioner, som udgangspunkt kunne anses som en virksomhedsgren. Der kan dog ikke ubetinget stilles krav om, at der er tale om en decideret afdeling eller filial af virksomheden eksempelvis med egen bogholderifunktion.

Ad b.

Som eksempel på forsvarlige forretningsmæssige betragtninger kan nævnes omstrukturering, rationalisering, risikoafvejning, generationsskifteplaner mv. Derimod vil selskaber fra virkningstidspunktet ikke længere kunne påregne at opnå tilladelse til at udskille en del af de finansielle aktiver og passiver ud fra kriterier, der giver grundlag for at antage, at formålet alene eller i alt væsentligt er at spare skatter, realrenteafgift mm.

Grenkravet for særlige typer af aktiver og passiver

Følgende aktiver og passiver behandles særligt i relation til grenkravet:

  1. Fast ejendom
  2. Aktiebesiddelse
  3. Ideelle andele
  4. Låneprovenu.

Ad a. Fast ejendom

Hvad angår fast ejendom er der som udgangspunkt fri adgang til at placere ejendomme enten i det indskydende selskab eller i det modtagende selskab afhængig af det indskydende selskabs ønsker.

Muligheden for vilkårligt at placere fast ejendom gælder ikke kun for egentlige udlejningsejendomme, der almindeligvis i sig selv udgør en gren af en virksomhed, men også for ejendomme, der har været anvendt af virksomheden selv til brug for den aktivitet, som ejendommen nu ønskes adskilt fra.

Det vil bero på en konkret vurdering, om den faste ejendom i visse tilfælde ikke kan adskilles fra virksomhedsgrenen i forbindelse med tilførsel af aktiver. I TfS 1997, 661 LR skulle det indskydende selskabs ejendomme forblive i det indskydende selskab. Dette gjaldt både de ejendomme, der var udlejet til tredjemand, og den ejendom, som selskabet selv benyttede.

Ad b. Aktiebesiddelse

Aktiebesiddelse anses ikke for selvstændig virksomhed. Overdragelse af aktierne eller anparterne i et datterselskab kan ikke anses som overdragelse af en virksomhed eller en gren af en virksomhed. I SKM2006.145.SKAT adskilte aktiviteten i D1 og D2 sig fra aktiviteten i A, hvorfor samtlige aktiver og passiver i A ikke udgjorde en samlet virksomhed, som dette begreb sædvanligvis forstås i skatteretten.

Anlægsaktier eller -anparter (typisk datterselskabsaktier) anses dog for at udgøre en del af (en gren af) en virksomhed, når overdragelsen sker i forbindelse med overdragelsen af virksomheden eller virksomhedsgrenen, og overdragelsen af aktierne eller anparterne skønnes at være organisatorisk begrundet.

I TfS 2000, 238 LR fandt Ligningsrådet, at aktierne i tre direkte ejede datterselskaber skulle tilføres det modtagende selskab, da de varetog opgaver, der knyttede sig til den udskilte aktivitet. Andre datterselskaber, der var holdingselskaber for en række selskaber, kunne og skulle ikke indgå i tilførslen, da holdingselskaberne ikke hørte til den overførte gren. Aktierne i nogle datterdatterselskaber, der kun varetog opgaver for den udskilte gren, kunne og skulle heller ikke indgå i tilførslen, da de ikke var direkte ejet af det indskydende selskab.

Se også

Se også SKM2011.90.SR, der er omtalt i afsnit C.D.6.1.3.1.

Ad c. Ideelle andele

En ideel andel af en virksomhed (fx en andel i et interessentskab) anses heller ikke for selvstændig virksomhed. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelse af en ideel andel af en virksomhed ikke kan anses som overdragelse af en gren af en virksomhed.

Hvis et selskab overdrager sin virksomhed til et andet selskab, og denne virksomhed bl.a. omfatter deltagelse i et interessentskab, anses interessentskabsandelen dog for at udgøre en del af virksomheden, når

  • overdragelsen af interessentskabsandelen sker i forbindelse med overdragelsen af virksomheden, og
  • overdragelsen af interessentskabsandelen anses for organisatorisk begrundet.

Skattestyrelsen kan også acceptere, at et interessentskab bliver omdannet til aktieselskab fx ved at de selskaber, der er interessenter i interessentskabet, hver tilfører deres andel i interessentskabet til et aktieselskab.

TfS 2000, 66 LR handlede om et selskab A, der ønskede at overføre sin ideelle andel i et k/s til et eksisterende selskab B pr. 1. januar 1999. Ultimo 1999 skulle den resterende ideelle andel overdrages til B med almindelig realisationsbeskatning fra et udenlandsk selskab. Ligningsrådet fandt, at der ikke var tale om en gren af en virksomhed, når samtlige ideelle andele ikke ved selve tilførslen blev samlet i et selskab.

I SKM2009.410.SR bekræfter Skatterådet, at en omdannelse af P/S A til et aktieselskab skattemæssigt kan blive betragtet som en tilførsel af aktiver efter fusionsskatteloven, hvorved der er fuld succession i forbindelse med omdannelsen til aktieselskab. Partnerselskabet er i skattemæssig henseende transparent og skal i skattemæssig henseende behandles efter de regler, der gælder for almindelige kommanditselskaber i dansk ret, jf. TfS 1992.234. Det blev i sagen eksplicit bemærket, at for at tilførslen af aktiver kan ske med succession og skattefrit, er det imidlertid en forudsætning, at samtlige aktiver og passiver vedrørende den overdragne virksomhed efter tilførslen vil være at genfinde i det modtagende selskab.

Ad d. Låneprovenu

Det er en betingelse, at samtlige "aktiver og passiver", der knytter sig til en virksomhedsgren, skal overføres. Se FUL § 15 c, stk. 2. Der er flere eksempler fra praksis, hvor told- og skatteforvaltningen - med henvisning til at grenkravet efter FUL § 15 c, stk. 2 skal respekteres - har sat som betingelse for en tilladelse, at låneprovenu og låneforpligtelse enten forblev i det indskydende eller samlet blev tilført det modtagende selskab.

I praksis er det hovedsageligt problematisk at acceptere opsplitning af gæld og låneprovenu, når der kort før tilførslen optages lån, med henblik på at opsplitte låneprovenu og gældsforpligtelse.

EF-Domstolen udtalte i afgørelsen refereret i SKM2002.620.EFD, at der ikke kan anses at foreligge en tilførsel af aktiver i fusionsskattedirektivets forstand i tilfælde, hvor en transaktion går ud på, at det indskydende selskab bevarer provenuet af et betydeligt lån, selskabet har optaget, mens de hertil svarende forpligtelser overføres til det modtagende selskab. Der gælder med andre ord som udgangspunkt et krav om, at gældsforpligtelse og låneprovenu enten samlet skal overføres til det modtagende selskab eller samlet skal bevares i det indskydende selskab, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Se TfS 2000, 329 LR.

SKM2009.484.HR drejede sig om tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver. Der var før tilførslen optaget et lån, og låneprovenuet var forblevet i det indskydende selskab, mens tilbagebetalingsforpligtelsen var overført til det modtagende selskab. En sådan "balancetilpasning" anses for stridende mod fusionsskattelovens regler. Højesteret fandt derimod, at det var i orden at foretage en tilbageførsel af udestående debitorer i henhold til en kautionsforpligtelse for det indskydende selskab.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

SKM2002.620.EFD

EF-Domstolen udtalte i afgørelsen refereret i SKM2002.620.EFD, at der ikke kan anses at foreligge en tilførsel af aktiver i fusionsskattedirektivets forstand i tilfælde, hvor en transaktion går ud på, at det indskydende selskab bevarer provenuet af et betydeligt lån, selskabet har optaget, mens de hertil svarende forpligtelser overføres til det modtagende selskab.

Ligningsrådets afgørelse i sagen er refereret i SKM2001.73.LR.

Generaladvokatens forslag til EF-Domstolens afgørelse er refereret i TfS 2001,794.

Vestre Landsrets forelæggelseskendelse er refereret i TfS 2000,846 VLR.

Højesteretsdomme

SKM2009.484.HR

Materielt blev det i sagen lagt til grund, at der umiddelbart før tilførslen blev optaget et kortfristet banklån svarende til den opgjorte egenkapital i det indskydende selskab. Provenuet af dette banklån var i modsætning til tilbagebetalingsforpligtelsen ikke omfattet af tilførslen. Der blev ikke oplyst nogen organisationsmæssig eller forretningsmæssig begrundelse for låneoptagelsen, der kun havde til formål at slanke balancen. Landsretten fandt, at en sådan opdeling af låneprovenue og den dertil hørende tilbagebetalingsforpligtelse indebar en tilsidesættelse af grenkravet i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, hvorfor Ligningsrådets tilladelse alene af den grund har været uden hjemmel i bestemmelsen. Højesteret udtalte, at en sådan "balancetilpasning" må anses for stridende mod FUL§ 15 c, således som denne bestemmelse skal fortolkes i lyset af fusionsskattedirektivet, jf. EF-Domstolens dom af 15. januar 2002 i sag C-43/00, Andersen & Jensen. Højesteret tiltrådte derfor, at der ikke havde været hjemmel til at give tilladelse til den skattefri tilførsel af aktiver.

Den ankede landsretsdom er offentliggjort som SKM2006.497.VLR.

Skatterådet og andre

SKM2010.21.SR

Skatterådet bekræftede, at en omdannelse af partnerselskabet (kommandit-aktieselskabet) A P/S til et aktieselskab A A/S inden udgangen af 2009 skattemæssigt vil kunne gennemføres efter reglerne om skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT, jf. FUL §§ 15 c og 15 d, samt at en efterfølgende fusion af det omdannede selskab A A/S og B ApS med moderselskabet C A/S pr. 1/1-2010 kan gennemføres efter reglerne om skattefri fusion i fusionsskatteloven.

Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at for at tilførslen af aktiver kan ske med succession og skattefrit, er det en forudsætning, at samtlige aktiver og passiver vedrørende den overdragne virksomhed efter tilførslen vil være at genfinde i det modtagende selskab.

Det er således en forudsætning, at samtlige andele i A P/S samles samtidigt i det modtagende selskab ved tilførslen.

Skatterådet bekræftede også, at skattemæssigt underskud i de fusionerede selskaber i perioden fra den 1/7-2009 og frem kan anvendes af det modtagende selskab efter fusionen.

Se også SKM2009.410.SR 

 

SKM2008.934.SR

Skatterådet bekræftede ud fra en meget konkret vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder, at betingelserne for skattefri tilførsel af aktiver ved overførelse af en gren af en virksomhed var opfyldt, uanset at der den 1. januar 2009 ikke var opnået samtykke til debitorskifte fra samtlige kreditorer og aftaleparter.

Skatterådet bekræftede også, at endelig overdragelse af virksomheden fra A til B måtte anses for at ske pr. 1. januar 2009, og at der pr. denne dato sker endelig og bindende overdragelse af aktiver fra A til B, idet der herved hensås til det oplyste om overdragelsesaftalen og den påtænkte faktiske gennemførelse af overdragelsen, hvorefter en række nærmere opregnede forhold således først skal foreligge og være gennemført før aftalen mellem parterne endeligt kan få virkning og blive effektueret.

 

SKM2008.924.SR

Skatterådet fandt, at der var tale om en fast ejendom, som kunne udgøre en gren af en virksomhed. Den konkrete ejendom var under udvikling i et ejendomsprojekt.

 

SKM2006.145.SKAT

To aktionærer ejede hver 50 pct. af selskabskapitalen i A, der igen ejede 100 pct. af aktierne henholdsvis anparterne i D1 og D2. Personaktionærerne ønskede at indsætte hvert deres 100 pct. ejede holdingselskab mellem dem og selskab A. Dette skulle ske ved en skattefri tilførsel af aktiver fra A til et nystiftet selskab. A skulle derefter ophørsspaltes til to nystiftede selskaber. Tilførslen skulle omfatte samtlige aktiver og passiver i A og dermed også aktierne henholdsvis anparterne i D1 og D2, hvorfor der ikke bestod noget grenkrav ved tilførslen. Aktiviteten i D1 og D2 adskilte sig imidlertid fra aktiviteten i A, hvorfor samtlige aktiver og passiver i A ikke udgjorde en samlet virksomhed, som dette begreb sædvanligvis forstås i skatteretten. Tilførslen angik dermed ikke "den ... samlede virksomhed", og SKAT kunne ikke imødekomme anmodningen. Efter en samlet konkret vurdering imødekom SKAT den subsidiære anmodning om at tilføre produktionsaktiviteten fra A til et nystiftet selskab.

 

SKM2001.77.LR

Der blev søgt om tilladelse til at lade medarbejdere, der var beskæftiget i driften, forblive i det indskydende selskab efter tilførslen. Alternativt blev der søgt om tilladelse til at lade medarbejderne indgå i tilførslen. Ligningsrådet fandt, at det ville stride mod grendefinitionen at tillade, at medarbejderne skulle forblive i det indskydende selskab. Medarbejderne skulle medtages, og Ligningsrådet kunne således give tilladelse til det alternativt ansøgte.

 

TfS 2000, 616 LR

Sagen vedrørte et forsikringsselskab, der drev forskellig virksomhed. Under hensyn til de krav, som selskabet var underlagt efter forsikringslovgivningen, fandt Ligningsrådet, at posterne datterselskabsaktier, børsnoterede aktier og fordringer kunne fordeles mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab på den mest hensigtsmæssige måde med henblik på at overholde forsikringslovgivningens regler.

Afgørelsen var ikke udtryk for en ændring af praksis for grenafgrænsning ved datterselskabsaktier.

TfS 2000, 547 LR

Ligningsrådet betingede en tilladelse af, at låneprovenu og låneforpligtelse enten forblev i det indskydende eller samlet blev tilført det modtagende selskab. Der var ikke tale om et særligt vilkår, men et krav om, at transaktionen skulle opfylde grenkravet i FUL § 15 c, stk. 2.

Se tillige SKM2002.620.EFD

TfS 2000, 329 LR

Et selskab A ønskedes spaltet uden ophør af det indskydende selskab. Umiddelbart før spaltningsdatoen optog selskabet et lån. Ved spaltningen skulle provenuet fra lånet forblive i det indskydende selskab, hvorimod tilbagebetalingsforpligtelsen skulle placeres i det modtagende selskab. Ifølge sædvanlig praksis tillades det ikke, at låneprovenu og tilbagebetalingsforpligtelse adskilles ved en spaltning - i hvert fald ikke, hvor lånet er optaget i tilknytning til spaltningen. Adskillelse af provenu og tilbagebetalingsforpligtelse anses sædvanligvis for at være i strid med grenkravet. I den forelagte sag tillod Ligningsrådet imidlertid en sådan adskillelse af låneprovenu og tilbagebetalingsforpligtelse. Dette skete på grund af sagens ganske ekstraordinære omstændigheder, som i det konkrete tilfælde medførte, at en adskillelse var i overensstemmelse med grenkravet.

Afgørelsen er ikke udtryk for ændring af den bestående praksis; der er derimod tale om en nuancering af den bestående praksis.

Afgørelsen omtales også under C.D.6.1.3.1 om spaltning

TfS 2000, 238 LR

Ligningsrådet fandt, at aktierne i tre direkte ejede datterselskaber skulle tilføres det modtagende selskab, da de varetog opgaver, der knyttede sig til den udskilte aktivitet. Andre datterselskaber, der var holdingselskaber for en række selskaber, kunne og skulle ikke indgå i tilførslen, da holdingselskaberne ikke hørte til den overførte gren. Aktierne i datterdatterselskaber, der kun varetog opgaver for den udskilte gren, kunne og skulle heller ikke indgå i tilførslen, da de ikke var direkte ejet af det indskydende selskab.

Aktier, der relaterer sig til den tilførte gren, skal medoverdrages.

TfS 2000, 66 LR

Sagen omhandlede et selskab A, der ønskede at overføre sin ideelle andel i et kommanditselskab til et eksisterende selskab B pr. 1. januar 1999. Ultimo 1999 skulle den resterende ideelle andel overdrages til B med almindelig realisationsbeskatning fra et udenlandsk selskab. Ligningsrådet fandt, at der ikke var tale om en gren af en virksomhed, når samtlige ideelle andele ikke ved selve tilførslen blev samlet i et selskab.

Det er en betingelse, at ideelle andele overføres samlet.

TfS 1999, 785 LR

Ved tilførslen skulle hele den eksisterende driftsaktivitet i selskab I overføres til det i forvejen helejede datterselskab D1. En fast ejendom skulle forblive i selskab I, og efter tilførslen skulle D1 leje lokaler til driften af aktiviteten. D1 havde før transaktionen en negativ egenkapital, men ved de tilførte nettoaktiver blev denne rekonstrueret. Da de aktier, som I modtog som vederlag ved tilførslen, værdiansattes efter de samme principper som i virksomhedsomdannelsesloven, indebar rekonstruktionen, at en afståelse af aktierne lige efter tilførslen ville realisere tab. Ligningsrådet fandt, at fusionsskattelovens objektive betingelser for at anse det udskilte for en selvstændig gren af virksomheden var opfyldt, og da det samtidig var oplyst, at de modtagne aktier ved tilførslen ikke påtænktes afstået, fandtes der ikke grundlag for at stille vilkår for tilladelsen.

Fast ejendom kan som udgangspunkt frit fordeles.

 

Hvis det indskydende selskab ved en efterfølgende afståelse af vederlagsaktierne realiserer et tab, er der risiko for, at der meddeles vilkår efter en konkret vurdering. Sagen relaterer sig til opgørelsesregler fra før 2010 (L 202)

 

 

 

TfS 1999, 297 LR

Der blev givet tilladelse til, at et selskab A skattefrit kunne tilføre hele sin driftsaktivitet til et nystiftet selskab B. Tilladelsen blev givet under forudsætning af, at et låneprovenu stort 541.000 kr. med tilhørende gældsforpligtelse - som skulle optages af det tilførende selskab umiddelbart inden tilførslen - enten samlet skulle forblive i det indskydende selskab eller samlet skulle overføres til det modtagende selskab, idet betingelserne i FUL § 15 c ellers ikke kunne anses for opfyldt.

Vedrører opdeling af gæld og låneprovenu optaget af det indskydende selskab.

TfS 1998, 679 LR

I forbindelse med tilførslen blev der foretaget en modregning i tilgodehavender vedrørende finansiel leasing med henblik på at etablere en hensættelse til at imødegå tab på leasingkontrakterne. Hensættelsen skulle ved tilførslen forblive i det indskydende selskab. Til gengæld fik det modtagende selskab regresret mod det indskydende selskab for eventuelle tab på leasingkontrakterne. Ligningsrådet gav tilladelse til tilførsel af aktiver med vilkår om, at hensættelsen tillige overførtes til det modtagende selskab, og at der ikke etableredes en regresret mod det indskydende selskab, for så vidt angik de leasingkontrakter, der var indgået på tilførselstidspunktet.

 

TfS 1998, 119 LR

Et selskab A A/S drev virksomhed med produktion og salg af spilleautomater. A A/S ønskede at udskille drifts- og salgsaktiviteterne til et nystiftet selskab B A/S, hvorefter A A/S skulle fungere som et holding- og finansieringsselskab. I forbindelse med overdragelsen af drifts- og salgsaktiviteterne skulle A A/S's debitorer og driftsmidler forblive i holding- og finansieringsselskabet, mens resten skulle overføres til B A/S. Ligningsrådet fandt, at driftsmidlerne og debitorerne udgjorde en integreret del af virksomheden, hvorefter disse skulle følge virksomhedsgrenen.

Debitorer og driftsmidler tilknyttet virksomhedsgrenen skal også tilføres.

TfS 1997, 941 LR

Et selskab M A/S ønskede at tilføre to virksomhedsgrene til to eksisterende datterselskaber D 1 A/S og D 2 A/S. Det ene datterselskab D 2 A/S havde en gæld til et andet koncernselskab. I forbindelse med tilførslen overtog M A/S tilgodehavendet mod D 2 A/S. Ved Ligningsrådets behandling af sagen var gælden helt nedbragt. Lånemuligheden hos moderselskabet skulle fungere som en løbende kassekredit. Kassekreditforholdet blev ført på markedsvilkår. Ligningsrådet gav tilladelse til tilførslen

Da gælden ikke opstod i forbindelse med tilførslen, men bestod forud for tilførslen i det modtagende selskab, var det ikke i strid med grenkravet eller kontantvederlæggelsesforbuddet, at det indskydende selskab overtog fordringen.

TfS 1996, 821 LR

Omhandlede et tilfælde, hvor et selskab drev virksomhed med to aktiviteter, der var særskilt registreret i selskabets bogholderi. Selskabet ønskede ved apportindskud at udskille de to aktiviteter i to datterselskaber, så selskabet kun skulle være et holdingselskab med administrative funktioner. I forbindelse med opdelingen ønskede selskabet, at en del af selskabets debitormasse skulle forblive i holdingselskabet, mens resten skulle overføres til et datterselskab. Ligningsrådet fandt, at opdelingen af debitorer ikke kunne anses som en selvstændig forretningsdel, og at varedebitorer som helhed udgør en integreret del af virksomheden. Ligningsrådet stillede det vilkår, at samtlige debitorer skulle overføres til datterselskabet.

Debitorer tilknyttet virksomhedsgrenen skal også tilføres.

TfS 1995, 286 LR

 

Ligningsrådet gav tilladelse til tilførsel af aktiver i forbindelse med et selskabs overdragelse af rettigheder, varelager, likvider og tilgodehavender til et datterselskab.

 

TfS 1994, 924 LR

Ligningsrådet gav et selskab, der drev virksomhed inden for cykel- og knallertbranchen, tilladelse til tilførsel af aktiver i forbindelse med omstruktureringer inden for koncernen M A/S med henblik på en klarere opdeling af forretningsområderne. Tilladelse blev givet på vilkår af, at aktierne i datterselskabet C A/S, der var et hvilende selskab, ikke blev omfattet af tilførslen.

Aktier i det indskydende selskab kan som hovedregel kun tilføres, hvis de knytter sig til den tilførte virksomhedsgren.

TfS 1993, 279 LR

Et selskab, der fremover skulle være moderselskab for tre nystiftede datterselskaber, fik tilladelse til at tilføre sine aktiviteter til selskaberne. Ligningsrådet satte som vilkår, at tilførslen af den aktivitet, hvortil der var knyttet goodwill, skulle omfatte samtlige og udelukkende de aktiver og passiver der tilhører denne gren af virksomheden, herunder goodwill.

Goodwill tilknyttet den tilførte virksomhedsgren skal også overføres.

TfS 1992, 234 LR

Kommanditaktieselskaber er ikke omfattet af selskabsskatteloven. Kommanditaktionærerne skal derfor beskattes personligt af deres andel af selskabets resultat. Ved omdannelse af et aktieselskab til kommanditaktieselskab anses aktierne for afstået, og der skal ske beskatning af aktionærerne efter aktieavancebeskatningsloven. Der skal ske "ophørsbeskatning" af aktieselskabet. Ved kommanditaktionærernes afhændelse af kommanditaktier skal der ske beskatning som ved afhændelse af kapitalandele i kommanditselskaber. Udbytte fra kommanditaktieselskabet skal ikke beskattes med udbytteskat.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter